Pris evighedens Konge!
Pris evighedens Konge!
„Jehova er konge til fjerne tider, ja, for evigt.“ — Salme 10:16.
1. Hvilke spørgsmål er det naturligt at stille angående begrebet evighed?
EVIGHED — hvad er det? Ja, hvad mener du det er? Kan tiden virkelig fortsætte uendeligt? Når vi ser tilbage kan vi næppe forestille os at tiden skulle have en begyndelse. Hvorfor skulle den da ikke kunne fortsætte ud i al fremtid? I Bibelen omtales Gud som velsignet eller lovprist „fra evighed og til evighed“. (Salme 41:14, da. aut.) Hvad betyder dette udtryk? Vi forstår det måske lettere hvis vi sammenligner evigheden med noget der har en vis lighed med den, nemlig verdensrummet.
2, 3. (a) Hvilke overvejelser om verdensrummet kan give os en forestilling om hvad evighed er? (b) Hvorfor bør vi have lyst til at tilbede evighedens Konge?
2 Hvor stort er rummet? Har det nogen grænser? Indtil for omkring fire hundrede år siden mente man at Jorden var universets midtpunkt, og man kunne ikke se ret langt ud i rummet. Men da Galilei tog kikkerten i brug, kunne han skue meget længere ud i rummet end før. Dét han så, viste at Jorden og andre planeter bevæger sig rundt om Solen. Nu sås Mælkevejen ikke blot som et lysende, mælkehvidt bånd, men som stjerner. Den viste sig senere at være en hel galakse af stjerner, omkring hundrede milliarder i tal — så mange at man i et helt langt liv ikke ville kunne nå at tælle dem. Endnu senere har man påvist at der er milliarder af andre galakser spredt ud i det endeløse rum, ja, lige så langt som de kraftigste teleskoper rækker. Rummet synes at være helt uden grænser. Sådan er det også med evigheden — den har ingen grænser!
3 Begrebet evighed synes at overstige hvad vi kan fatte med vor begrænsede forstand. Men der er én som fuldt ud fatter evigheden, en som også er i stand til at tælle de milliarder og atter milliarder af stjerner der er i de utallige stjernehobe, og som endda har navn på dem alle! Han siger: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én. Véd du det ikke eller har du ikke hørt det? Jehova, som har skabt jorden til dens ender, er Gud til alle tider. Han bliver ikke træt eller mat. Ingen kan udforske hans forstand.“ (Esajas 40:26, 28) I sandhed en underfuld Skaber, en Gud som må beundres og tilbedes.
„Konge til fjerne tider“
4. (a) Hvordan viste David at han erkendte evighedens Konges storhed? (b) Hvad konkluderede en af historiens største videnskabsmænd om universets oprindelse?
4 I Salme 10:16 siger David om Gud, Skaberen: „Jehova er konge til fjerne tider, ja, for evigt.“ Og i Salme 29:10 gentager han: „Jehova sidder som konge evindelig.“ Med andre ord: Jehova er evighedens Konge! David nævner desuden at denne ophøjede Konge har udtænkt og skabt alt det vi ser i himmelrummet; han siger i Salme 19:1: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ Omkring 2700 år senere udtrykte den berømte videnskabsmand sir Isaac Newton sin enighed med David idet han skrev: „Dette forunderlige system bestående af sole, planeter og kometer, kan kun stamme fra et væsen som har intelligens og magt til at udtænke og styre det.“
5. Hvad skrev Esajas og Paulus om Gud som kilden til visdom?
5 Vi føler os små når vi tænker på at den suveræne Herre Jehova, ’hvem himmelen, ja, himlenes himle, ikke kan rumme’, eksisterer til evig tid? (1 Kongebog 8:27) Jehova, der i Esajas 45:18 omtales som ’den der har skabt himmelen og den der har dannet jorden og frembragt den’, er kilde til en visdom der langt overgår hvad vi dødelige mennesker kan fatte. Han siger, som vi læser i Første Korintherbrev 1:19: „Jeg vil lade de vises visdom gå til grunde, og de forstandiges forstand vil jeg feje til side.“ Og apostelen Paulus tilføjer i vers 20: „Hvor er den vise? Hvor er den skriftlærde? Hvor er debattøren i denne tingenes ordning? Har Gud ikke gjort verdens visdom tåbelig?“ Jo, svarer Paulus selv i kapitel 3, vers 19, „denne verdens visdom er . . . tåbelighed i Guds øjne“.
6. Hvad oplyser Prædikeren 3:11 om „tidens uendelighed“?
6 Himmellegemerne hører med til det skaberværk som kong Salomon omtalte med ordene: „Alt har [Gud] frembragt smukt til rette tid. Også tidens uendelighed har han givet en plads i deres hjerte; dog således at menneskene ikke kan finde ud af hele det værk som den sande Gud har frembragt fra begyndelsen til enden.“ (Prædikeren 3:11) Ja, trangen til at stille spørgsmål angående „tidens uendelighed“ ligger ganske rigtigt i vort hjerte. Men vil vi nogen sinde få svar?
Storslåede fremtidsudsigter
7, 8. (a) Hvilke fremtidsudsigter ligger åbne for os, og hvordan kan vi få gavn af dem? (b) Hvorfor bør vi glæde os over at oplæringen fra Gud fortsætter i al evighed?
7 I en bøn til Jehova sagde Jesus: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Hvordan kan vi da lære Gud og Kristus at kende? Ved at studere Guds ord, Bibelen. Derved kan vi få nøjagtig kundskab om Jehovas hensigter og om det han har gjort gennem sin søn for at vi kan få evigt liv i et paradis her på jorden. Det bliver „det virkelige liv“, der omtales i Første Timoteusbrev 6:19. Og det vil være „i overensstemmelse med det evige forsæt [Gud] havde fattet i forbindelse med Messias, Jesus, vor Herre,“ som vi læser i Efeserbrevet 3:11.
8 Vi syndige mennesker kan altså komme til at leve evigt, i kraft af at vi lader os oplære af Gud og tror på Jesu genløsningsoffer. Hvor længe vil denne oplæring blive ved? Den vil fortsætte i al evighed, idet menneskeheden skridt for skridt undervises i Skaberens visdom. Jehovas visdom er ubegrænset. I erkendelse af dette udbrød apostelen Paulus: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ (Romerne 11:33) Ja, det er fuldt berettiget at Jehova i Første Timoteusbrev 1:17 kaldes „evighedens Konge“!
Jehovas visdom udtrykt i skaberværket
9, 10. (a) Hvilket storslået værk udførte Jehova for at give mennesket Jorden som gave? (b) Hvordan kommer Jehovas visdom til udtryk i hans skaberværk? (Se rammen.)
9 Denne evighedens Konge har stillet os en vidunderlig gave i udsigt. I Salme 115:16 siges der: „Himmelen tilhører Jehova, men jorden har han givet til menneskesønnerne.“ Er dette ikke en enestående tillidserklæring? Jo, og vi er dybt taknemmelige for at vor Skaber har beredt Jorden som hjem for os! — Salme 107:8.
10 Der skete forunderlige ting på Jorden i løbet af de seks skabelsesdage der omtales i Første Mosebog, kapitel 1, dage som hver især varede flere tusind år. Guds skaberværk skulle med tiden dække hele Jorden med et grønt græstæppe, prægtige skove og farverige blomster. Der skulle også findes et mylder af fascinerende skabninger i havet, og flokke af smukke fugle, foruden en mangfoldighed af husdyr og vilde dyr. Alle skulle de formere sig „efter deres arter“. Efter at have beskrevet mandens og kvindens skabelse fortæller Første Mosebog 1:31: „Derpå så Gud alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“ Ja, disse første mennesker befandt sig i pragtfulde omgivelser. Er alle disse skabninger ikke et vidnesbyrd om en kærlig Skabers visdom, forudseenhed og omsorg? — Esajas 45:11, 12, 18.
11. Hvordan ophøjede Salomon Jehovas visdom som Skaber?
11 Kong Salomon var en af dem der beundrede den evige Konges, Skaberens, visdom. Ved flere lejligheder henledte han opmærksomheden på den. (Ordsprogene 1:1, 2; 2:1, 6; 3:13-18) Salomon forsikrer os om at „jorden består evindelig“. Han værdsatte skaberværkets talrige undere, deriblandt regnen der falder og giver jorden grøde. I den forbindelse skrev han: „Alle regnfloderne løber i havet, men havet bliver ikke fuldt. Det sted hvor regnfloderne løber hen, vender de tilbage til for atter at løbe.“ (Prædikeren 1:4, 7) Ja, når regnen og vandløbene har vædet jorden, fortsætter kredsløbet; vandet fordamper og stiger op, så der dannes skyer. Hvordan ville Jorden se ud — og hvor ville vi være henne — uden dette kredsløb med konstant rensning og genbrug af vandet?
12, 13. Hvordan kan vi vise at vi værdsætter skaberværket?
12 Men det er ikke nok at forstå og værdsætte balancen i skaberværket; vi må også gøre noget aktivt. Det peger kong Salomon på i slutningen af Prædikerens Bog: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre. For den sande Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult gerning, om den er god eller ond.“ (Prædikeren 12:13, 14) Vi bør med andre ord frygte for at gøre noget der mishager Gud, og i stedet søge at adlyde ham med respekt og ærefrygt.
13 Det burde afgjort være naturligt for os at lovprise evighedens Konge for hans skaberværks storslåede undere! I Salme 104:24 erklæres det: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ Lad os med glæde tilslutte os de sidste ord i denne salme ved at sige til os selv og andre: „Velsign Jehova, min sjæl. I skal lovsynge Jah!“
Kronen på det jordiske skaberværk
14. På hvilke områder står mennesket langt over dyrene?
14 Alt hvad Jehova har frembragt er mesterligt. Men det mest bemærkelsesværdige af det han har skabt er os — menneskene. Som højdepunktet på den sjette skabelsesdag frembragte Jehova Adam, og derefter Eva — skabninger der stod langt over fiskene, fuglene og de andre dyr! Mens mange af dyrene havde instinktiv visdom, blev menneskene begavet med fornuft, med en samvittighed der kunne skelne mellem ret og uret, med evnen til at se fremad og lægge planer, og med et iboende ønske om at tilbede. Hvorfra stammede alt dette? Menneskene havde ikke udviklet sig fra dyrene, men var blevet skabt i Guds billede. Derfor kan kun mennesker grunde over personligheden hos vor Skaber, Jehova, der skildrede sig selv som „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. — 2 Mosebog 34:6.
15. Hvorfor bør vi ydmygt ophøje Jehova?
15 Vi bør takke og prise Jehova for den vidunderlige måde vort legeme er indrettet på. Blodet, der opretholder livet, strømmer gennem hele vort legeme i løbet af blot et minut. Som der siges i Femte Mosebog 12:23, er blodet sjælen — vort liv — og det er dyrebart i Guds øjne. Menneskets robuste knogler, smidige muskler og følsomme nervesystem krones af en hjerne der langt overgår et hvilket som helst dyrs hjerne, og hvis kapacitet er så stor at end ikke en computer på størrelse med en skyskraber ville kunne præstere tilnærmelsesvis det samme. Får det os ikke til at føle os ydmyge? Det burde det. (Ordsprogene 22:4) Tænk desuden på hvordan lunger, strube, tunge, tænder og mundhule ved at samarbejde kan frembringe menneskelig tale på et hvilket som helst af tusinder af sprog. David lovpriste med rette Jehova i sang med disse ord: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ (Salme 139:14) Lad os, ligesom David, taknemmeligt lovprise Jehova, vor uforlignelige Skaber og Gud!
16. Med hvilke ord lovpriste en berømt komponist Jehova, og hvilken opfordring bør vi følge?
16 I komponisten Joseph Haydns oratorium „Skabelsen“ synges der med rette, her gengivet efter den engelske tekst: „Sig ham tak, alle I hans underfulde værker! Syng hans herlighed og ære, pris og herliggør hans navn! Jehova skal prises til evig tid, amen, amen!“ Endnu smukkere er de ofte gentagne inspirerede udtalelser i Salmerne, for eksempel den opfordring der i Bibelens 107. salme synges fire gange: „Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.“ Er du med til at prise Jehova med denne lovsang? Det bør vi alle være, for Jehova, evighedens Konge, er ophav til alt hvad der ejer skønhed.
Endnu mægtigere gerninger
17. Hvordan herliggør ’Moses’ sang og Lammets sang’ Jehova?
17 I de sidste seks tusind år har evighedens Konge udført endnu større gerninger. I Bibelens sidste bog, i Åbenbaringen 15:3, 4, læser vi om de himmelske skabninger der har sejret over dæmoniske fjender: „De synger Moses’, Guds træls, sang og Lammets sang idet de siger: ’Store og vidunderlige er dine gerninger, Jehova Gud, du Almægtige. Retfærdige og sande er dine veje, du evighedens Konge. Hvem skulle dog ikke frygte dig, Jehova, og herliggøre dit navn, for du alene er loyal? Ja, alle nationerne vil komme og tilbede foran dig, for dine retfærdige bestemmelser er blevet gjort kendt.’“ Hvorfor kaldes dette for ’Moses’ sang og Lammets sang’? Lad os se lidt på det.
18. Hvilken magtdemonstration er sangen i Anden Mosebogs 15. kapitel et minde om?
18 For omkring 3500 år siden, da Faraos mægtige hær gik til grunde i Det Røde Hav, takkede israelitterne Jehova ved at lovprise ham i sang. I Anden Mosebog 15:1, 18 læser vi: „Dengang sang Moses og Israels sønner denne sang for Jehova, og de sagde: ’Jeg vil synge for Jehova, for han er højt ophøjet. Hesten og dens rytter har han styrtet i havet. Jehova skal herske som konge til fjerne tider, ja, for evigt.’“ Evighedens Konges retfærdige bestemmelser blev her gjort kendt ved at de fjender der trodsede hans overhøjhed blev dømt og fjernet.
19, 20. (a) Hvorfor dannede Jehova Israels nation? (b) Hvordan har „Guds lam“ og andre tilbagevist Satans udfordrende påstand?
19 Hvorfor var det blevet nødvendigt? I Edens have havde den snedige slange ført vore stamforældre ud i synd. Det førte til at synd og ufuldkommenhed gik i arv til hele menneskeheden. Men evighedens Konge greb straks ind, i overensstemmelse med sin oprindelige hensigt, og tog skridt til at alle hans fjender kunne blive fjernet fra det jordiske domæne og Paradiset blive genindført. Han dannede Israels nation, hvormed han forud ville illustrere hvordan dette endelige mål ville blive nået. — Galaterne 3:24.
20 Men som tiden gik blev selv Israels folk troløst, og dette sørgelige forhold kulminerede da folkets ledere overgav Guds enestefødte søn til romerne for at få ham torteret på det grusomste og dræbt. (Apostelgerninger 10:39; Filipperne 2:8) Men dét at Jesus, som „Guds lam“, bevarede sin uangribelighed lige til døden, gendrev på enestående måde den udfordrende påstand fra Guds fjende Satan — at intet menneske på jorden ville forblive trofast mod Gud hvis det blev udsat for svære prøvelser. (Johannes 1:29, 36; Job 1:9-12; 27:5) Millioner af andre er, skønt de har arvet ufuldkommenheden fra Adam, fulgt i Jesu fodspor og har bevaret deres uangribelighed trods angreb fra Satan. — 1 Peter 1:18, 19; 2:19, 21.
21. Hvad vil blive gennemgået i næste artikel for at belyse Apostelgerninger 17:29-31?
21 Nu er den tid kommet hvor Jehova vil belønne disse trofaste og dømme alle sandhedens og retfærdighedens fjender. (Apostelgerninger 17:29-31) Hvordan vil det ske? Det vil vi komme ind på i næste artikel.
Spørgsmål til repetition
□ Hvorfor er det med rette at Jehova kaldes „evighedens Konge“?
□ Hvordan kommer Jehovas visdom til udtryk i hans skaberværk?
□ Hvad gør mennesket til et mesterværk blandt det skabte?
□ Hvilke gerninger giver anledning til at synge ’Moses’ sang og Lammets sang’?
[Studiespørgsmål]
[Ramme på side 12]
Jehovas uforlignelige visdom
Den evige Konges visdom ses på utallige måder i alt hvad han har frembragt her på jorden. Læg for eksempel mærke til hvad Agur siger: „Alt hvad Gud siger er lutret. Han er et skjold for dem der søger tilflugt hos ham.“ (Ordsprogene 30:5) Derefter nævner Agur nogle af Guds levende skabninger, store såvel som små. I versene 24 til 28 beskriver han således „fire som er de mindste på jorden, men som instinktivt er vise“; det er myren, klippegrævlingen, græshoppen og gekkoen.
’Instinktivt vise,’ siger Bibelen meget rigtigt om dyrene. De grubler og planlægger ikke som mennesker gør; de handler ud fra en visdom der er nedlagt i dem. Har du nogen sinde undret dig over det? Og tænk så på hvor velorganiserede de er! Myrerne holder sammen i kolonier, som befolkes af en dronning, nogle hanner og de mange arbejdere og soldater. Blandt nogle arter holder arbejdermyrerne endda bladlus som kvæg, idet de driver lusene ind i indhegninger som de selv har lavet. Her malker de bladlusene, mens soldatermyrerne holder uvedkommende på afstand. I Ordsprogene 6:6 lyder denne formaning: „Gå til myren, du dovne; se dens veje og bliv vís.“ Jo, myrernes eksempel kan ses som en tilskyndelse til os om at ’have rigeligt at gøre i Herrens gerning’. — 1 Korinther 15:58.
Menneskene har bygget store flyvemaskiner. Men fuglene er stadig de mest flyvedygtige; det gælder også den lille kolibri, der kun vejer cirka 30 gram! En Boeing 747 skal medbringe op mod 180.000 liter brændstof, betjenes af en højt uddannet besætning og benytte højteknologiske instrumenter for at kunne krydse et ocean. Men den lille kolibri bruger kun ét gram fedt som brændstof for at kunne flyve fra Nordamerika, over Den Mexicanske Havbugt og langt ned i Sydamerika. Ingen tunge brændstoftanke, ingen eksamen i navigation, intet landkort og ingen computere! Er dette et resultat af en tilfældig udvikling? Nej, den lille kolibri er ’instinktivt vís’, og det er Skaberen, Jehova Gud, der har nedlagt instinktet i den.
[Illustration på side 10]
’Evighedens Konges’ varierede skaberværk ophøjer og herliggør ham
[Illustration på side 15]
Efter Harmagedon vil de overlevende juble ligesom da Moses og hele Israel fejrede Jehovas sejr ved Det Røde Hav