Lær „Kristi sind“ at kende

„’Hvem har lært Jehovas sind at kende, så han kan belære ham?’ Men vi har Kristi sind.“ — 1 KORINTHER 2:16.

1, 2. Hvad har Jehova åbenbaret om Jesus i sit ord?

HVORDAN så Jesus ud? Hvilken farve havde hans hår? Hans hud? Hans øjne? Hvor høj var han? Hvor meget vejede han? I århundredernes løb har kunstneres skildringer af Jesus varieret fra det sandsynlige til det helt usandsynlige. Nogle har skildret ham som mandig og vital, andre som bleg og skrøbelig.

² Bibelen fokuserer imidlertid ikke på Jesu udseende. Jehova har derimod åbenbaret noget langt mere betydningsfuldt, nemlig hvordan Jesus var som menneske. Evangelieberetningerne fortæller ikke kun hvad Jesus sagde og gjorde, men viser også hvilke dybe følelser og hvilken tankegang der lå bag hans ord og handlinger. Disse fire inspirerede beretninger giver os indblik i det apostelen Paulus kaldte „Kristi sind“. (1 Korinther 2:16) Det er vigtigt at vi lærer Jesu tanker, følelser og personlighed at kende. Hvorfor? Det er der mindst to grunde til.

3. Hvad kan vi få indblik i ved at lære Kristi sind at kende?

³ For det første kan Kristi sind give os indblik i Jehova Guds sind. Jesus var så nært knyttet  til sin Fader at han kunne sige: „Ingen véd hvem Sønnen er, undtagen Faderen; og ingen véd hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den som Sønnen ønsker at åbenbare ham for.“ (Lukas 10:22) Jesus sagde faktisk: ’Hvis I vil vide hvordan Jehova er, kan I se på mig.’ (Johannes 14:9) Når vi undersøger hvad evangelierne fortæller om det Jesus tænkte og følte, lærer vi i virkeligheden hvad Jehova tænker og føler. På den måde kan vi komme nærmere til Gud. — Jakob 4:8.

4. Hvad må vi først lære hvis vi skal bære os ad som Jesus, og hvorfor?

⁴ For det andet kan det at kende Kristi sind hjælpe os til at „følge lige i hans fodspor“. (1 Peter 2:21) At følge Jesus er ikke blot et spørgsmål om at gentage hans ord og efterligne hans handlinger. Eftersom ord og handlinger er et udslag af tanker og følelser, kan vi kun følge Kristus hvis vi opdyrker den samme indstilling som han havde. (Filipperne 2:5) Hvis vi skal leve ligesom Kristus, må vi med andre ord først lære at tænke og føle ligesom han gjorde — så godt vi nu kan i betragtning af at vi er ufuldkomne. Derfor vil vi nu med evangelieskribenternes hjælp se nærmere på Kristi sind. Først vil vi betragte nogle faktorer der påvirkede Jesu måde at tænke og føle på.

Jesu førmenneskelige tilværelse

5, 6. (a) Hvordan kan vi blive påvirket af dem vi omgås? (b) Hvem var Guds førstefødte søn sammen med i himmelen før han kom til jorden, og hvordan påvirkede det ham?

⁵ De mennesker vi omgås meget, kan påvirke vore tanker, følelser og handlinger i god eller dårlig retning. * (Ordsprogene 13:20) Tænk engang over hvem Jesus var sammen med i himmelen før han kom til jorden. Johannesevangeliet beretter om Jesu førmenneskelige tilværelse som „Ordet“, det vil sige Guds Talsmand. Johannes skrev: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud. Denne var i begyndelsen hos Gud.“ (Johannes 1:1, 2) Eftersom Jehova altid har været til, må „begyndelsen“ her sigte til det tidspunkt hvor Guds skabervirksomhed tog sin begyndelse. (Salme 90:2) Jesus er „al skabnings førstefødte“. Han var derfor til før de andre åndeskabninger og det fysiske univers blev skabt. — Kolossenserne 1:15; Åbenbaringen 3:14.

⁶ Nogle forskere anslår at det fysiske univers har eksisteret i mindst 12 milliarder år. Hvis dette skøn er blot tilnærmelsesvis korrekt, har Guds førstefødte søn nydt gavn af det nære samvær med sin Fader gennem umindelige tider før Adams skabelse. (Jævnfør Mika 5:2.) På den måde fik de et nært og kærligt forhold til hinanden. Som den personificerede visdom sagde denne førstefødte søn i sin førmenneskelige tilværelse: „Jeg var den [Jehova] holdt af dag efter dag. Hele tiden glædede jeg mig for hans ansigt.“ (Ordsprogene 8:30) Det må naturligvis have påvirket Guds søn meget stærkt at tilbringe lang, lang tid i nær kontakt med den der er selve ophavet til kærlighed. (1 Johannes 4:8) Denne søn lærte sin Faders tanker, følelser og handlemåde bedre at kende end nogen anden og blev i stand til at genspejle ham. — Mattæus 11:27.

Tilværelsen og påvirkningen på jorden

7. Hvad var en af grundene til at Guds førstefødte søn måtte komme til jorden?

⁷ Guds søn havde mere at lære, for det var Jehovas hensigt at gøre sin søn til en medfølende ypperstepræst der var i stand til at „føle med vore svagheder“. (Hebræerne 4:15) En af grundene til at Sønnen kom til jorden, var at han skulle opfylde kravene til denne opgave. Her på jorden blev Jesus som et menneske af kød og blod udsat for nogle omstændigheder og en påvirkning som han indtil da kun havde iagttaget fra himmelen. Nu kunne han på sin egen krop mærke menneskenes følelser. Han følte sig somme tider træt, tørstig og  sulten. (Mattæus 4:2; Johannes 4:6, 7) Desuden udholdt han alle former for vanskeligheder og lidelser. På den måde „lærte han lydighed“ og blev fuldt kvalificeret til sin opgave som ypperstepræst. — Hebræerne 5:8-10.

8. Hvad ved vi om Jesu barndom og ungdom på jorden?

⁸ Hvilke erfaringer gjorde Jesus i begyndelsen af sin tilværelse på jorden? Bibelens beretning om hans barndom er meget kortfattet. Kun Mattæus og Lukas har fortalt om begivenhederne i forbindelse med hans fødsel. Evangelieskribenterne vidste at Jesus havde levet i himmelen før han kom til jorden. Denne førmenneskelige tilværelse er mere end noget andet med til at forklare hvorfor han blev det menneske han blev. Alligevel var Jesus et rigtigt menneske. Skønt han var fuldkommen, måtte han gennemleve barndommen og ungdommen før han blev voksen, og hele tiden måtte han lære noget nyt. (Lukas 2:51, 52) Bibelen gengiver visse hændelser i Jesu barndom der uden tvivl har påvirket ham.

9. (a) Hvad tyder på at Jesus blev født i en fattig familie? (b) Under hvilke kår voksede Jesus sandsynligvis op?

⁹ Jesus blev øjensynlig født i en fattig familie. Det kan vi slutte ud fra det offer Josef og Maria bragte til templet 40 dage efter hans fødsel. I stedet for at bringe et vædderlam som brændoffer og en dueunge eller en turteldue som syndoffer bragte de enten „et par turtelduer eller to dueunger“. (Lukas 2:24) Ifølge Moseloven var dette et offer de fattige kunne bringe. (3 Mosebog 12:6-8) Med tiden voksede familien. Josef og Maria fik mindst seks andre børn på sædvanlig vis efter Jesu mirakuløse fødsel. (Mattæus 13:55, 56) Jesus voksede derfor op i en stor familie, sandsynligvis under beskedne kår.

10. Hvad viser at Maria og Josef var gudfrygtige?

¹⁰ Jesus blev opdraget af omsorgsfulde og gudfrygtige forældre. Hans moder, Maria, var en enestående kvinde. Som bekendt hilste engelen Gabriel hende med ordene: „Vær hilset, du højt begunstigede, Jehova er med dig.“ (Lukas 1:28) Josef var også en gudfrygtig mand. Hvert år tilbagelagde han trofast de 150 kilometer til Jerusalem for at fejre påsken. Maria var også med, skønt Loven ikke krævede at kvinder fejrede påsken i Jerusalem. (2 Mosebog 23:17; Lukas 2:41) Ved en sådan lejlighed fandt Josef og Maria den 12-årige Jesus i templet, midt blandt lærerne, efter at have ledt længe efter ham. Jesus sagde til sine bekymrede forældre: „Vidste I ikke at jeg måtte være i min Faders hus?“ (Lukas 2:49) Jesus må have forbundet ordet ’fader’ med noget varmt og positivt. For det første havde han åbenbart fået at vide at hans rigtige Fader var Jehova. For det andet må Josef have været en god adoptivfader for Jesus. Jehova ville ganske givet ikke vælge en frastødende eller voldelig mand til at opdrage sin elskede søn.

11. Hvilket håndværk lærte Jesus, og hvad indbefattede dette fag på Bibelens tid?

¹¹ I løbet af årene i Nazaret lærte Jesus tømrerfaget, sandsynligvis af sin adoptivfader, Josef. Jesus mestrede håndværket så godt at han selv blev kaldt „tømreren“. (Markus 6:3) På Bibelens  tid var tømrere beskæftiget med at bygge huse og fremstille møbler (som borde, taburetter og bænke) og landbrugsredskaber. I Dialog Med Jøden Tryfon skrev Justinus Martyr, der levede i det andet århundrede, om Jesus: „Da han var blandt menneskene, havde han for vane at arbejde som tømrer og fremstille plove og åg.“ Det var ikke et let arbejde, for i fortiden kunne tømrerne sandsynligvis ikke blot købe det træ de skulle bruge. De måtte sikkert selv gå ud og vælge et træ, svinge øksen og bære træet hjem. Derfor har Jesus måske også kendt til udfordringerne ved at tjene til det daglige brød, handle med kunder og få pengene til at slå til.

12. Hvad tyder på at Josef døde før Jesus, og hvad må det have betydet for Jesus?

¹² Som den ældste søn hjalp Jesus sandsynligvis til med at forsørge familien, især i betragtning af at Josef øjensynlig døde før Jesus. * I Zion’s Watch Tower for 1. januar 1900 stod der: „Ifølge overleveringen døde Josef mens Jesus endnu var ung, og Jesus tog tømrerfaget op og blev familiens forsørger. Dette finder en vis støtte i Bibelens vidnesbyrd om at Jesus selv blev kaldt tømreren, og at hans moder og brødre omtales, mens Josef ikke nævnes. (Markus 6:3) . . . Det er således meget sandsynligt at vor Herre tilbragte den lange periode på atten år fra begivenheden [der beskrives i Lukas 2:41-49] og frem til tiden for sin dåb med at udføre dagliglivets gøremål.“ Maria og hendes børn, deriblandt Jesus, havde sikkert erfaret hvor smerteligt det er når en elsket ægtemand og fader dør.

13. Hvorfor havde Jesus større kundskab, indsigt og indfølingsevne end noget andet menneske da han gik i gang med at udføre sin tjeneste?

¹³ Jesus blev tydeligvis ikke født til en beskyttet, bekvem tilværelse. Han erfarede på sin egen krop hvordan tilværelsen former sig for almindelige mennesker. I år 29 var tiden inde til at Jesus skulle udføre den opgave Gud havde givet ham. Om efteråret blev han døbt i vand og avlet som en åndelig søn af Gud. ’Himmelen åbnedes’ for ham, skriver Lukas. Det betyder øjensynlig at han nu kunne huske sin førmenneskelige tilværelse i himmelen, deriblandt de tanker og følelser han havde haft. (Lukas 3:21, 22) Da Jesus gik i gang med at udføre sin tjeneste, havde han derfor en kundskab, en indsigt og en indfølingsevne som intet andet menneske kunne have haft. Det er med god grund at evangelieskribenterne først og fremmest koncentrerede sig om begivenhederne i forbindelse med Jesu tjeneste. Selv da kunne de umuligt nedskrive alt hvad han sagde og gjorde. (Johannes 21:25) Men det de blev inspireret til at skrive, giver os indblik i sindet hos det største menneske der har levet.

Hvordan Jesus var som menneske

14. Hvordan skildrer evangelierne Jesus som et varmt og kærligt menneske med dybe følelser?

¹⁴ Evangelierne skildrer Jesus som et varmt og kærligt menneske med dybe følelser. Han gav udtryk for mange forskellige følelser: medfølelse med en spedalsk (Markus 1:40, 41); sorg over medmennesker der ikke ville ændre sind (Lukas 19:41, 42); retfærdig harme over pengevekslernes grådighed. (Johannes 2:13-17) Jesus var i stand til at føle med andre og kunne  blive så bevæget at han græd, og han lagde ikke skjul på sine følelser. Da hans nære ven Lazarus var død og Jesus så hans søster, Maria, græde, berørte det ham så dybt at han gav tårerne frit løb og græd mens andre så det. — Johannes 11:32-36.

15. Hvordan kom Jesu medfølelse til udtryk ved den måde han betragtede og behandlede andre på?

¹⁵ Jesu følelser kom især til udtryk ved den måde han betragtede og behandlede andre på. Han tog sig af de fattige og undertrykte for at hjælpe dem til at finde ’ny styrke for deres sjæle’. (Mattæus 11:4, 5, 28-30) Han havde ikke for travlt til at tage sig af de syge, det være sig en blødende kvinde der i al stilhed rørte ved hans klædning, eller en blind tigger der ikke ville tie stille. (Mattæus 9:20-22; Markus 10:46-52) Jesus havde øje for andres gode egenskaber og roste dem; men han irettesatte også nogle når det var nødvendigt. (Mattæus 16:23; Johannes 1:47; 8:44) På en tid hvor kvinder kun havde få rettigheder, behandlede Jesus dem både med værdighed og respekt. (Johannes 4:9, 27) Det er forståeligt at en gruppe kvinder villigt sørgede for ham ved hjælp af det de havde. — Lukas 8:3.

16. Hvad viser at Jesus havde en ligevægtig holdning til livet og det materielle?

¹⁶ Jesus havde et ligevægtigt syn på livet. Materielle ting var ikke af stor betydning for ham. Det ser ud til at han havde meget lidt i materiel henseende. Han sagde selv at han ’ikke havde noget sted hvor han kunne hvile sit hoved’. (Mattæus 8:20) Alligevel bidrog han til andres glæde. Da han overværede et bryllup — der typisk blev fejret med musik, sang og glæde — var han ikke den der ødelagde den gode stemning. Nej, det var ved en sådan lejlighed at Jesus udførte sit første mirakel. Da vinen slap op, forvandlede han vand til god vin, en drik der „fryder det dødelige menneskes hjerte“. (Salme 104:15; Johannes 2:1-11) Så kunne festlighederne fortsætte, og bruden og brudgommen slap uden tvivl for at blive sat i forlegenhed. Jesu ligevægtige holdning kommer også til udtryk ved at der omtales langt flere eksempler på at han arbejdede længe og hårdt i sin tjeneste. — Johannes 4:34.

17. Hvorfor er det ikke overraskende at Jesus var dygtig til at undervise, og hvad afspejlede hans lære?

¹⁷ Jesus var mesterlig til at undervise. En stor del af hans undervisning afspejlede dagliglivet, som han jo var godt kendt med. (Mattæus 13:33; Lukas 15:8) Hans måde at undervise på var uforlignelig — altid tydelig, enkel og anvendelig. Men det der var af størst betydning var selve budskabet i hans undervisning. Hans lære afspejlede hans inderlige ønske om at hjælpe tilhørerne til at forstå Jehovas tanker, følelser og handlinger. — Johannes 17:6-8.

18, 19. (a) Med hvilke livagtige illustrationer beskrev Jesus sin Fader? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁸ Jesus brugte ofte billeder og åbenbarede sin Fader ved hjælp af levende illustrationer der var lette at huske. Ét er at tale i generelle vendinger om Guds barmhjertighed. Noget ganske andet er at sammenligne Jehova med en tilgivende fader der bliver så rørt da han ser sin søn komme hjem, at han ’løber hen og falder ham om halsen og kysser ham ømt’. (Lukas 15:11-24) Jesus tog afstand fra en kultur hvori religiøse ledere så ned på det jævne folk, og forklarede at hans Fader var en imødekommende Gud der foretrak en ydmyg skatteopkrævers anråbelse for en selvhøjtidelig farisæers pralende  bønner. (Lukas 18:9-14) Jesus skildrede Jehova som en omsorgsfuld Gud der ved hvornår en lille spurv falder til jorden. „Vær derfor ikke bange,“ sagde Jesus til sine disciple. „I er mere værd end mange spurve.“ (Mattæus 10:29, 31) Forståeligt nok blev folk forbløffede over Jesu „måde at undervise på“ og følte sig draget til ham. (Mattæus 7:28, 29) Ved en lejlighed blev „en stor folkemængde“ hos ham i tre dage, uden at bruge tid på at skaffe mad! — Markus 8:1, 2.

¹⁹ Vi kan være taknemmelige for at Jehova Gud i sit ord har åbenbaret Kristi sind. Men hvordan kan vi opdyrke og genspejle Kristi sind i vort forhold til andre? Det vil vi se på i den efterfølgende artikel.

[Fodnoter]

Husker du dette?

● Hvorfor er det vigtigt at vi lærer „Kristi sind“ at kende?

● Hvem var Jesus sammen med i sin førmenneskelige tilværelse?

● Hvilke forhold og hvilken påvirkning kom Jesus ud for mens han levede på jorden?

● Hvad viser evangelierne om Jesu personlighed?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 10]

Jesus voksede op i en stor familie, sandsynligvis under beskedne kår

[Illustrationer på side 12]

Lærerne var forbløffede over Jesu forståelse og svar som 12-årig