Hvordan Jesus Kristus kan hjælpe os

MENS Jesus befandt sig på jorden, gjorde han ubeskrivelig meget for at hjælpe andre. Omfanget af hans velgerninger fik et øjenvidne til at slutte sin genfortælling af mange begivenheder i Jesu tilværelse med ordene: „Der er også mange andre ting som Jesus gjorde, og hvis de blev skrevet ned i alle detaljer kunne hele verden — formoder jeg — ikke rumme de skriftruller der blev skrevet.“ (Johannes 21:25) Alt det Jesus gjorde mens han var på jorden, giver anledning til at spørge: ’Hvordan kan han være en hjælper i himmelen for os? Kan vi i dag få gavn af Jesu inderlige medfølelse?’

Svaret er både hjertevarmende og betryggende. Bibelen beretter at Jesus gik „ind i selve himmelen for nu at møde frem for Guds person til bedste for os“. (Hebræerne 9:24) Hvad skulle han udrette til bedste for os? Apostelen Paulus skriver at Kristus „gik . . . nej, ikke med blod af bukke og tyrekalve, men med sit eget blod, én gang for alle ind på det hellige sted [„selve himmelen“] og skaffede os en evig udfrielse“. — Hebræerne 9:12; 1 Johannes 2:2.

Det er betagende at vide. Jesus holdt ikke op med at gøre godt mod andre da han steg til himmelen, men fik derimod mulighed for at gøre endnu mere for hele menneskeslægten. Det skyldes at Gud i sin ufortjente godhed udnævnte Jesus til at tjene som „en offentlig tjener“, som ypperstepræst, „på højre side af Majestætens trone i himlene“. — Hebræerne 8:1, 2.

„En offentlig tjener“

I himmelen skulle Jesus altså være en offentlig tjener for menneskeheden. Han skulle forrette en tjeneste som den der i fortiden blev udført af Israels ypperstepræst på Guds tilbederes vegne. Hvori bestod denne tjeneste? Paulus skrev at „enhver ypperstepræst“ var „indsat til at frembære både offergaver og slagtofre; derfor var det nødvendigt at også denne [Jesus, der var steget op til himmelen] havde noget at frembære“. — Hebræerne 8:3.

Jesus havde noget at frembære som var af langt større værdi end det som fortidens ypperstepræster frembar. „Hvis blodet af bukke og tyre“ kunne skænke fortidens Israel en grad af åndelig renhed, „hvor meget mere vil så ikke Messias’ blod . . . rense vor samvittighed fra døde gerninger så vi kan yde hellig tjeneste for den levende Gud?“ — Hebræerne 9:13, 14.

Noget andet der gør Jesus enestående som offentlig tjener, er at han har fået skænket udødelighed. I fortidens Israel måtte „mange . . . blive præster den ene efter den anden, fordi de af døden blev hindret i at fortsætte“. Men hvordan forholder det sig med Jesus? Paulus skriver at han har „et præstedømme uden efterfølgere.  Derfor er han også i stand til fuldt ud at frelse dem der nærmer sig Gud gennem ham, fordi han altid er i live til at gå i forbøn for dem.“ (Hebræerne 7:23-25; Romerne 6:9) Ja, ved Guds højre hånd i himmelen har vi en offentlig tjener der ’altid er i live til at gå i forbøn for os’. Det indebærer ufattelige goder for os nu.

Mens Jesus befandt sig på jorden, strømmede folk til ham for at få hjælp, til tider endda langvejsfra. (Mattæus 4:24, 25) Nu hvor Jesus befinder sig i himmelen, står han til rådighed for folk af alle nationaliteter. Her har han de bedste betingelser for altid at virke som en offentlig tjener.

Hvilken slags ypperstepræst er Jesus?

Evangelieberetningerne tegner et præcist billede af Jesus som et imødekommende, inderligt medfølende og overordentlig selvopofrende menneske. Ved mere end én lejlighed blev han forstyrret mens han og hans disciple forsøgte at få lidt hårdt tiltrængt hvile. Men han blev ikke irriteret over sådanne afbræk, for han „fik inderligt ondt“ af dem der søgte hans hjælp. Selv når han var træt, sulten og tørstig, ’modtog han dem venligt’ og forsagede villigt et måltid hvis han kunne gøre noget for oprigtigt angrende syndere.— Markus 6:31-34; Lukas 9:11-17; Johannes 4:4-6, 31-34.

At Jesus fik inderligt ondt af andre, fik ham til at gøre noget for at dække deres fysiske, følelsesmæssige og åndelige behov. (Mattæus 9:35-38; Markus 6:35-44) I tilgift lærte han dem hvordan de kunne finde varig lindring og trøst. (Johannes 4:7-30, 39-42) For eksempel må det have virket dragende da han fremsatte denne indbydelse: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ — Mattæus 11:28, 29.

Jesu kærlighed til sine medmennesker var så stor at han til sidst gav sit liv for den syndige menneskehed. (Romerne 5:6-8) I den forbindelse ræsonnerede Paulus at hvis Jehova Gud „end ikke skånede sin egen søn men overgav ham for os alle, hvorfor skulle han ikke også, med ham, i sin godhed give os alt andet? . . . Kristus Jesus er den som døde, eller rettere, den som blev oprejst fra de døde, som er ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os.“ — Romerne 8:32-34.

En ypperstepræst som kan føle med os

Som menneske mærkede Jesus på sin egen krop hvordan det var at sulte, tørste og blive træt, og at føle angst og smerte og at dø. Det følelsesmæssige og fysiske pres han stod igennem, gjorde ham særlig egnet til at tjene som ypperstepræst for den lidende menneskehed. Paulus skrev: „[Jesus] måtte . . . blive sine ’brødre’ lig i alle henseender, for at han kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst for det der hører Gud til, for at kunne bringe et sonoffer for folkets synder. For i kraft af at han selv led da han blev sat på prøve, kan han komme dem til hjælp som sættes på prøve.“ — Hebræerne 2:17, 18; 13:8.

Jesus viste at han er egnet og villig til at hjælpe mennesker til at komme nærmere til Gud. Men er Gud streng og ubarmhjertig, sådan at Jesus skal overtale ham til at tilgive mennesker? Nej, Bibelen forsikrer os om at Jehova „er god og rede til at tilgive“. I et andet skriftsted står der: „Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.“  (Salme 86:5; 1 Johannes 1:9) Faktisk er Jesu velgørende ord og gerninger en genspejling af hans Faders personlige medfølelse, barmhjertighed og kærlighed. — Johannes 5:19; 8:28; 14:9, 10.

Hvordan sørger Jesus for at angrende syndere føler sig frigjort? Det gør han ved at hjælpe dem til at finde glæde og tilfredshed ved oprigtigt at bestræbe sig for at behage Gud. I et brev til salvede medkristne sammenfattede Paulus situationen med ordene: „Da vi altså har en stor ypperstepræst, som er gået gennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved vor bekendelse af ham. For vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan føle med vore svagheder, men en som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd. Lad os derfor med frimodighed i tale træde frem for den ufortjente godheds trone, for at vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid.“ — Hebræerne 4:14-16.

„Hjælp i rette tid“

Hvad kan vi da gøre når vi kommer ud for problemer som tilsyneladende overvælder os, for eksempel alvorlig sygdom, skyldfølelse, mismod og depression? Så kan vi ligesom Jesus benytte os af bønnens dyrebare privilegium. Det gjorde han for eksempel natten før han gav sit liv for os. „Da [Jesus] kom i dødsangst fortsatte han med at bede endnu mere inderligt; og hans sved blev som bloddråber der faldt på jorden.“ (Lukas 22:44) Ja, Jesus véd hvad det vil sige at bede indtrængende til Gud. ’Med stærke råb og tårer frembar Kristus bønner og også anmodninger til den som var i stand til at frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt.’ — Hebræerne 5:7.

Jesus er klar over hvor stor betydning det har at blive bønhørt og styrket. (Lukas 22:43) Han fremsatte også dette løfte: „Hvis I beder Faderen om noget, vil han give jer det i mit navn . . . Bed, og I vil få, så jeres glæde kan være hel og fuld.“ (Johannes 16:23, 24) Vi kan derfor tillidsfuldt rette vore anmodninger til Gud i tillid til at han vil lade sin søn udøve sin myndighed og anvende værdien af sit genløsningsoffer til gavn for os. — Mattæus 28:18.

Vi kan være forvissede om at Jesus vil udøve sin himmelske myndighed til at yde os den hjælp vi har brug for i rette tid. Hvis vi for eksempel har begået en synd som vi oprigtigt fortryder, kan vi hente trøst i forvisningen om at vi har „en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus,  en retfærdig“. (1 Johannes 2:1, 2) Vor Hjælper og Trøster i himmelen vil gå i forbøn for os så at de bønner vi beder i hans navn og i overensstemmelse med Bibelen, vil blive besvaret. — Johannes 14:13, 14; 1 Johannes 5:14, 15.

Værdsæt den hjælp Kristus giver

Guds søn er imidlertid andet og mere end den mellemmand hvorigennem vi retter anmodninger til Gud. Kristus har i overført betydning ’købt’ hele menneskeslægten og er dens herre. (Galaterne 3:13; 4:5; 2 Peter 2:1) Vi kan vise vores taknemmelighed for alt det Kristus har gjort for os, ved at anerkende at han ejer os, og ved med glæde at tage imod den indbydelse han gav: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op dag efter dag og følge mig til stadighed.“ (Lukas 9:23) At „sige nej til sig selv“ indebærer ikke kun at man mundtligt overdrager en anden retten til at bestemme over ens liv. Når alt kommer til alt, „døde [Messias] for alle, for at de som lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham som døde for dem“. (2 Korinther 5:14, 15) Hvis vi værdsætter genløsningen, vil det derfor påvirke vores indstilling, livsmål og levevis. Vor evige taknemmelighedsgæld til „Kristus Jesus, der gav sig selv for os,“ bør motivere os til at lære ham og hans kærlige Fader, Jehova Gud, bedre at kende. Vi bør også ønske at styrke vores tro, at leve efter Guds gavnlige normer og at være ’nidkære for gode gerninger’. — Titus 2:13, 14; Johannes 17:3.

Den kristne menighed er den kanal hvorigennem vi modtager åndelig føde, opmuntring og vejledning i rette tid. (Mattæus 24:45-47; Hebræerne 10:21-25) Hvis nogen for eksempel er åndeligt syg, kan vedkommende „tilkalde menighedens [udnævnte] ældste“. Jakob tilføjer følgende forsikring: „Og troens bøn vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op. Og hvis han har begået synder, vil det blive ham tilgivet.“ — Jakob 5:13-15.

 At dette er sandt, fremgår af eksemplet med en sydafrikaner der fra et fængsel skrev til en ældste og udtrykte taknemmelighed for „alle Jehovas vidner der udfører den gode gerning som Jesus Kristus påbegyndte for at hjælpe folk med at søge til Guds rige“. Brevet fortsætter: „Jeg kan ikke beskrive min glæde over at modtage dit brev. Din omsorg for min åndelige udfrielse har rørt mig dybt. Det giver mig så meget desto stærkere grund til at følge Jehova Guds opfordring til at vende om. I 27 år har jeg tumlet forvildet rundt i det mørke der består i synd, bedrag, lyssky affærer, umoralitet og tvivlsom gudsdyrkelse. Efter at jeg har lært Jehovas Vidner at kende, føler jeg at jeg omsider har fundet vejen — den rette vej! Nu skal jeg bare følge den.“

Yderligere hjælp i nær fremtid

De stadig forværrede tilstande i verden er et tydeligt vidnesbyrd om at vi befinder os i den afgørende tid kort før „den store trængsel“ bryder ud. Samtidig er en stor skare af alle nationer, stammer, folk og tungemål i færd med at ’vaske deres lange klæder og gøre dem hvide i Lammets blod’. (Åbenbaringen 7:9, 13, 14; 2 Timoteus 3:1-5) I kraft af deres tro på Jesu genløsningsoffer får de deres synder tilgivet og bliver draget ind i et nært forhold til Gud. Faktisk bliver de hans venner. — Jakob 2:23.

De der overlever den store trængsel, vil erfare at Lammet, Jesus Kristus, „vil være hyrde for dem og lede dem til kilder med livets vand. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“ (Åbenbaringen 7:17) Kristus vil da fuldføre sine pligter som ypperstepræst. Han vil hjælpe alle Guds venner til åndeligt, fysisk, mentalt og følelsesmæssigt at få fuld gavn af ’kilderne med livets vand’. Det som Jesus påbegyndte i år 33, og som han har videreført fra himmelen siden da, vil blive fuldstændig gennemført.

Vi bør derfor aldrig miste vor dybe værdsættelse af alt det som Gud og Kristus har gjort, og stadig gør, for os. Apostelen Paulus giver denne tilskyndelse: „Glæd jer altid i Herren. . . . Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ — Filipperne 4:4, 6, 7.

Vi har mulighed for at vise særlig værdsættelse af Jesus Kristus, vor Hjælper i himmelen. Efter solnedgang onsdag den 19. april i år vil Jehovas vidner overalt på jorden samles for at mindes Kristi død. (Lukas 22:19) For alle der er til stede, vil det være en lejlighed til at få endnu større værdsættelse af Kristi genløsningsoffer. Også du indbydes til at overvære mødet og høre hvordan Guds storslåede ordning med frelse gennem Kristus kan blive dig til evig gavn. Hos de lokale Jehovas vidner kan du få oplyst tid og sted for denne særlige sammenkomst.

[Illustration på side 7]

Jesus véd hvad det vil sige at bede indtrængende til Gud

[Illustrationer på side 8]

Kristus vil hjælpe os med at klare problemer som overvælder os

[Illustration på side 9]

Kristus benytter kærlige ældste til at hjælpe os