Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

De der kæmper imod Gud, vil ikke kunne klare sig

De der kæmper imod Gud, vil ikke kunne klare sig

De der kæmper imod Gud, vil ikke kunne klare sig

„De skal kæmpe imod dig, men de vil ikke kunne klare sig imod dig.“ — JEREMIAS 1:19.

1. Hvilken opgave fik Jeremias, og hvor længe varede hans tjeneste?

JEHOVA gav den unge Jeremias til opgave at tjene som profet for nationerne. (Jeremias 1:5) Det skete mens den gode kong Josias herskede over Juda. Jeremias’ tjeneste som profet fortsatte gennem den turbulente periode før babylonierne indtog Jerusalem og indtil Guds folk blev ført i landflygtighed. — Jeremias 1:1-3.

2. Hvordan styrkede Jehova Jeremias, og hvad var dét at kæmpe mod denne profet ensbetydende med?

2 De domsbudskaber som Jeremias skulle forkynde, kunne ikke undgå at vække modstand. Gud styrkede derfor Jeremias og udrustede ham til at klare det der skulle komme. (Jeremias 1:8-10) Profeten blev for eksempel opmuntret med ordene: „De skal kæmpe imod dig, men de vil ikke kunne klare sig imod dig, for ’jeg er med dig,’ lyder Jehovas udsagn, ’for at udfri dig.’“ (Jeremias 1:19) At kæmpe imod Jeremias ville være det samme som at kæmpe imod Gud. I dag har Jehova en gruppe tjenere der ligesom Jeremias udfører en profetgerning og frimodigt forkynder Guds profetiske ord. Det er et budskab der berører hvert eneste menneske og hver eneste nation. Om det vil være i positiv eller negativ retning, afhænger af hvordan de reagerer på budskabet. Og ligesom på Jeremias’ tid er der nogle som kæmper imod Gud ved at modarbejde hans tjenere og det arbejde Gud har pålagt dem at udføre.

Jehovas tjenere under angreb

3. Hvorfor har Jehovas tjenere været udsat for angreb?

3 Siden begyndelsen af det 20. århundrede har Jehovas folk været udsat for angreb. I mange lande har ondsindede mennesker forsøgt at bremse eller helt standse forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige. De er blevet ansporet af vores hovedmodstander, Djævelen, der „går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge“. (1 Peter 5:8) Efter at „nationernes fastsatte tider“ var udløbet i 1914, indsatte Gud sin søn som jordens nye konge og gav ham befalingen: „Hersk midt blandt dine fjender.“ (Lukas 21:24; Salme 110:2) Kristus gjorde brug af den magt han havde fået overdraget, ved at kaste Satan ud af himmelen og begrænse hans virke til jordens nærhed. Da Djævelen ved at hans tid er kort, lader han sin vrede gå ud over de salvede kristne og deres medarbejdere. (Åbenbaringen 12:9, 17 ) Hvad har været resultatet af de mange angreb fra disse modstandere som kæmper imod Gud?

4. Hvilke prøvelser kom Jehovas folk ud for i tiden omkring den første verdenskrig, men hvad skete der i 1919 og 1922?

4 Under den første verdenskrig blev Jehovas salvede tjenere udsat for mange trosprøver. De blev latterliggjort og bagtalt, forfulgt af pøbelskarer og slået. Som Jesus havde forudsagt, blev de „genstand for alle nationernes had“. (Mattæus 24:9) Midt i krigshysteriet anvendte fjenderne af Guds rige den samme taktik som blev brugt mod Jesus Kristus. De stemplede med urette Jehovas folk som nogle der tilskyndede til oprør, og de ramte Guds synlige organisation lige i hjertet. I maj 1918 udstedte den amerikanske forbundsdomstol arrestordre mod Selskabets præsident, J. F. Rutherford, og syv af hans nærmeste medarbejdere. Disse otte mænd blev idømt lange fængselsstraffe og indsat til afsoning i forbundsfængselet i Atlanta, Georgia. Ni måneder senere blev de løsladt. I maj 1919 traf distriktsappelretten den afgørelse at de anklagede ikke havde fået en upartisk behandling, og dommen blev derfor omstødt. Sagen blev sendt til ny behandling, men regeringen trak senere anklagen tilbage. Broder Rutherford og hans medarbejdere blev fuldstændig renset for alle anklager. De genoptog deres virke, og de stævner der i 1919 og 1922 blev holdt i Cedar Point, Ohio, satte nyt liv i forkyndelsesarbejdet.

5. Hvordan var Jehovas Vidners situation i Nazityskland?

5 I 1930’erne opstod der flere diktaturer, og Tyskland, Italien og Japan gik sammen om at danne aksemagterne. I begyndelsen af samme årti blev Guds folk udsat for en barbarisk forfølgelse, især i Nazityskland. Arbejdet blev underlagt forbud. Jehovas Vidners hjem blev ransaget, beboerne blev arresteret, og tusinder blev sendt i koncentrationslejre fordi de ikke ville fornægte deres tro. I kampen mod Gud og hans folk søgte man at udrydde Jehovas Vidner i disse totalitære lande. * Da Jehovas Vidner i Tyskland blev stillet for retten og kæmpede for deres rettigheder, udarbejdede det tyske justitsministerium en lang betænkning der skulle sikre at Jehovas Vidner ikke kunne frikendes. I den lød det: „Domstolene må ikke svigte slet og ret på grund af juridiske formaliteter, men søge og finde veje og midler der trodser de formelle vanskeligheder, og således opfylde deres højtidelige pligter.“ Det betød at en retfærdig behandling var udelukket. Nazisterne hævdede at Jehovas Vidners arbejde var statsfjendtligt, og at de „modarbejdede de nationalsocialistiske opbygningsforsøg“.

6. Hvordan forsøgte man at standse vort arbejde under den anden verdenskrig og i tiden derefter?

6 Under den anden verdenskrig blev Guds folk underlagt forbud eller pålagt begrænsninger i Australien, Canada og andre lande der tilhørte Det Britiske Statssamfund, både i Afrika, i Asien og på nogle af øerne i Det Caribiske Hav og Stillehavet. Indflydelsesrige fjender og misinformerede personer i USA ’skabte uret i lovens navn’. (Salme 94:20, da. aut. 1931) Spørgsmålet om flaghilsen og lokale vedtægter der forbød forkyndelse fra hus til hus, blev imidlertid bragt for retten, og gunstige domme i De Forenede Stater skabte et bolværk til støtte for trosfriheden. Jehova sørgede for at fjendernes bestræbelser slog fejl. Da den anden verdenskrigs afslutning nærmede sig i Europa, blev forbudene ophævet. De tusinder af Jehovas Vidner der sad i koncentrationslejre, blev løsladt. Men kampen var ikke slut. Umiddelbart efter den anden verdenskrig brød den kolde krig ud. De østeuropæiske lande lagde yderligere pres på Jehovas folk. Myndighederne greb ind for at bremse eller helt standse vores forkyndelse, hindre udgivelsen af bibelske bøger og blade og forbyde afholdelsen af vore møder. Mange blev fængslet eller sendt i arbejdslejre.

Forkyndelsesarbejdet fortsætter

7. Hvilken udvikling er der i de senere år sket for Jehovas Vidner i Polen, Rusland og andre lande?

7 Med årene blev mulighederne for at forkynde bedre. I 1982 blev det tilladt at afholde endagsstævner i Polen, skønt landet stadig var underlagt kommunistisk styre. I 1985 blev der i dette land afholdt internationale stævner, og igen i 1989, hvor tusinder af delegerede fra Rusland og Ukraine var til stede. Samme år blev Jehovas Vidner juridisk anerkendt i Ungarn og Polen. I efteråret 1989 faldt Berlinmuren. Få måneder senere blev vi juridisk anerkendt i Østtyskland. Og kort tid efter blev der holdt et internationalt stævne i Berlin. I begyndelsen af det 20. århundredes sidste årti forsøgte man at få personlig kontakt med brødrene i Rusland. Man henvendte sig til myndighederne i Moskva, og i 1991 blev Jehovas Vidner indregistreret som et trossamfund. Siden da har arbejdet haft vældig fremgang i Rusland og i de republikker der tidligere tilhørte Sovjetunionen.

8. Hvad kom Jehovas folk ud for i de 45 år der fulgte efter den anden verdenskrigs afslutning?

8 Nogle steder ophørte forfølgelsen, men andre steder tog den til. I de 45 år der fulgte efter den anden verdenskrigs afslutning, nægtede mange lande at give Jehovas Vidner juridisk anerkendelse. Desuden blev vort trossamfund eller vort arbejde underlagt forbud i 23 lande i Afrika, 9 i Asien, 8 i Europa, 3 i Latinamerika samt i 4 østater.

9. Hvad har Jehovas tjenere i Malawi oplevet?

9 Jehovas Vidner i Malawi blev udsat for en voldsom forfølgelse fra 1967 og fremefter. På grund af deres neutrale holdning som sande kristne ville vore trosfæller i dette land ikke købe politiske partikort. (Johannes 17:16) Efter et møde i Malawis Kongresparti i 1972 fulgte en ny bølge med brutalitet. Brødrene blev jaget bort fra deres hjem og nægtet arbejde. Tusinder flygtede ud af landet for at redde livet. Men lykkedes det dem der kæmpede imod Gud og hans folk, at overvinde hans tjenere? Nej, bestemt ikke. Omstændighederne vendte sig til det bedre, og i 1999 nåede man et højdepunkt på 43.767 forkyndere i Malawi, og områdestævnerne i landet blev overværet af mere end 120.000. Et nyt afdelingskontor er blevet opført i hovedstaden.

Forsøg på at finde et påskud

10. Hvordan har Guds folks modstandere i nutiden benyttet samme taktik som Daniels fjender?

10 Præster, frafaldne og andre kan ikke holde ud at høre vores budskab fra Guds ord. Under pres fra visse dele af kristenheden søger vore modstandere at finde et påskud til med loven i hånd at retfærdiggøre deres kamp mod Jehovas Vidner. Hvilken taktik bruger de somme tider? Tænk på hvordan profeten Daniel blev angrebet af sine modstandere. I Daniels Bog, kapitel 6, vers 4 og 5, står der: „Da søgte de højere embedsmænd og satrapperne at finde et påskud for en anklage mod Daniel i forbindelse med hans forvaltning af riget. Men de kunne ikke finde noget som helst påskud for en anklage eller noget der var uhæderligt, for han var pålidelig, og der fandtes slet ikke nogen forsømmelighed eller noget uhæderligt hos ham. Da sagde disse mænd: ’Vi finder intet påskud for en anklage mod denne Daniel, medmindre vi finder det mod ham i hans Guds lov.’“ Det er det samme i dag: modstanderne leder efter et påskud. De råber op om „farlige sekter“ og forsøger at sætte Jehovas Vidner i bås med dem. Gennem forvanskninger, insinuationer og løgne angriber de vores måde at tilbede Gud på og det at vi holder fast ved principperne i Guds ord.

11. Hvilke falske anklager har modstandere rettet mod Jehovas Vidner?

11 I nogle lande vil religiøse og politiske elementer ikke erkende at vi praktiserer „den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud“. (Jakob 1:27) Selv om vi virker i 234 lande, har de påstået at vi ikke er „en kendt religion“. Kort før afholdelsen af et internationalt stævne i 1998 citerede en avis i Athen det græsk-ortodokse præsteskab for at hævde at „[Jehovas Vidner] ikke er ’en kendt religion’“, og det til trods for at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol var nået frem til den modsatte konklusion. Nogle få dage senere citerede en anden avis i samme by en talsmand for kirken for at sige: „[Jehovas Vidner] kan ikke være ’en kristen menighed’, for de har intet tilfælles med den kristne tro på personen Jesus Kristus.“ Det er en forbløffende udtalelse, for intet andet trossamfund lægger mere vægt på at efterligne Jesus end Jehovas Vidner.

12. Hvad må vi gøre i forbindelse med vores åndelige krigsførelse?

12 Vi forsøger at forsvare og stadfæste den gode nyhed ad juridisk vej. (Filipperne 1:7) Vi vil ikke indgå kompromiser eller slække på vores fastholden ved Guds normer for retfærdighed. (Titus 2:10, 12) Ligesom Jeremias vil vi ’binde noget om vore hofter og sige alt hvad Jehova påbyder os’. Vi lader os ikke skræmme af dem der kæmper imod Gud. (Jeremias 1:17, 18) Jehovas hellige ord har klart vist os hvad vi skal gøre. Vi vil aldrig støtte os til en spinkel „arm af kød“ eller „søge tilflugt i Ægyptens skygge“, det vil sige denne verden. (2 Krønikebog 32:8; Esajas 30:2; 31:1-3) I vores åndelige krigsførelse må vi fortsat stole på Jehova af hele vort hjerte, lade ham styre vore skridt og ikke støtte os til vores egen forstand. (Ordsprogene 3:5-7) Hvis ikke vi har Jehovas støtte, og hvis ikke han vogter os, vil alt vort arbejde være forgæves. — Salme 127:1.

Kompromisløse trods forfølgelse

13. Hvorfor kan det siges at Satans angreb på Jesus slog fejl?

13 Det største eksempel med hensyn til at vise Jehova kompromisløs hengivenhed er Jesus Kristus, der blev falskeligt anklaget for at tilskynde til oprør og for at forstyrre den offentlige orden. Efter at have undersøgt sagen mod Jesus var Pilatus villig til at løslade ham. Men ansporet af de religiøse ledere forlangte folkeskarerne Jesus pælfæstet selv om han var uskyldig. De ønskede at Barabbas, en mand der var blevet fængslet for oprør og mord, blev løsladt i stedet for Jesus. Pilatus forsøgte igen at overtale de urimelige modstandere, men gav til sidst efter for folkets højlydte krav. (Lukas 23:2, 5, 14, 18-25) Selv om Jesus døde på en marterpæl, slog dette grusomme, sataniske angreb på Guds uskyldige søn fuldstændig fejl, for Jehova oprejste Jesus og ophøjede ham til sin højre hånd. Gennem den herliggjorte Jesus blev den hellige ånd udgydt på pinsedagen år 33, hvorved den kristne menighed, „en ny skabning“, blev til. — 2 Korinther 5:17; Apostelgerninger 2:1-4.

14. Hvad skete der da der fra religiøs side blev fremsat trusler mod Jesu disciple?

14 Kort tid efter blev der fremsat trusler mod apostlene fra religiøs side, men de første kristne holdt ikke op med at tale om det de havde set og hørt. De bad til Gud og sagde: „Jehova, giv agt på deres trusler, og lad dine trælle fortsat tale dit ord med al frimodighed.“ (Apostelgerninger 4:29) Jehova besvarede deres indtrængende bøn ved at fylde dem med hellig ånd og give dem styrke til frygtløst at fortsætte deres forkyndelse. Snart fik apostlene igen ordre til at holde op med at forkynde, men Peter og de andre apostle svarede: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ (Apostelgerninger 5:29) Hverken trusler, arrestationer eller pisk kunne hindre dem i at intensivere deres forkyndelse af Riget.

15. Hvem var Gamaliel, og hvilket råd gav han Jesu disciples religiøse modstandere?

15 Hvordan reagerede de religiøse ledere på dette? „Da de hørte dette, følte de sig ramt i deres inderste og ville gøre det af med [apostlene].“ En lovlærer ved navn Gamaliel, en farisæer som var agtet af hele folket, var imidlertid til stede. Han lod apostlene føre uden for sanhedrinsalen et øjeblik, og imens gav han de religiøse modstandere følgende råd: „Israelitiske mænd, tag jer i agt for hvad I har i sinde at gøre med disse mennesker. . . . Under de nuværende omstændigheder siger jeg til jer: Hold jer fra disse mennesker og lad dem være; (for hvis denne idé eller denne virksomhed er af mennesker, vil den blive gjort til intet; men hvis den er af Gud, vil I ikke kunne gøre dem til intet;) ellers vil I måske blive fundet som nogle der kæmper mod Gud.“ — Apostelgerninger 5:33-39.

Intet våben der dannes imod os, vil du’

16. Hvordan vil du med egne ord beskrive den forsikring Jehova giver sit folk?

16 Gamaliels råd var fornuftigt, og vi værdsætter det når nogle udtaler sig positivt om os. Vi erkender også at trosfriheden er blevet opretholdt som følge af retsafgørelser truffet af upartiske dommere. Kristenhedens præsteskab og andre ledere inden for Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, bryder sig naturligvis ikke om at vi holder fast ved Guds ord. (Åbenbaringen 18:1-3 ) Sammen med dem de kan påvirke, kæmper de imod os, men vi får denne forsikring: „’Intet våben der dannes imod dig vil du’, og enhver tunge som rejser sig imod dig i retten vil du få kendt skyldig. Dette er Jehovas tjeneres arvelod, og deres retfærdighed kommer fra mig,’ lyder Jehovas udsagn.“ — Esajas 54:17.

17. Hvorfor kan vi være modige trods modstand fra vore fjender?

17 Vore fjender kæmper mod os uden grund, men vi mister ikke modet. (Salme 109:1-3) Vi vil aldrig lade dem der hader vort bibelske budskab, skræmme os til at gå på kompromis med hensyn til vores tro. Vi forventer at vores åndelige kamp vil blive hårdere med tiden, men vi ved hvordan det vil ende. Ligesom Jeremias vil vi erfare opfyldelsen af følgende profetiske ord: „De skal kæmpe imod dig, men de vil ikke kunne klare sig imod dig, for ’jeg er med dig,’ lyder Jehovas udsagn, ’for at udfri dig.’“ (Jeremias 1:19) Ja, vi ved at de der kæmper imod Gud, ikke vil kunne klare sig!

[Fodnote]

^ par. 5 Se artiklen „Trofaste og frygtløse trods nazisternes undertrykkelse“, side 24-28.

Hvad vil du svare?

● Hvorfor er Jehovas tjenere blevet udsat for angreb?

● På hvilke måder har nogle kæmpet mod Jehovas folk?

● Hvorfor kan vi være sikre på at de der kæmper imod Gud, ikke vil kunne klare sig?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 17]

Jeremias blev forsikret om at Jehova ville være med ham

[Illustration på side 18]

Overlevende fra koncentrationslejre

[Illustration på side 18]

Pøbeloverfald på Jehovas Vidner

[Illustration på side 18]

J. F. Rutherford og hans medarbejdere

[Illustration på side 21]

Guds fjenders angreb på Jesus slog fejl