Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et stort behov for trøst

Et stort behov for trøst

Et stort behov for trøst

„Se! de undertryktes tårer, men ingen trøstede dem; nej, det var deres undertrykkere der havde magten, og ingen trøstede dem.“ — PRÆDIKEREN 4:1.

SØGER du trøst og lindring? Længes du efter at et enkelt glimt af trøst bryder gennem fortvivlelsens mørke skyer? Hungrer du efter en smule lindring som kan bøde på et liv der er ødelagt af bitre lidelser og ubehagelige oplevelser?

Vi har alle fra tid til anden brug for trøst og opmuntring, for livet er fyldt med sorger. Vi har brug for at blive beskyttet, at blive omfavnet og at have et nært forhold til andre. Nogle er kede af det fordi de er blevet gamle. Andre er dybt skuffede over at de ikke har fået det ud af livet som de havde håbet. Atter andre er blevet slået ud over resultatet af en lægeundersøgelse.

Også mange af de begivenheder der sker omkring os, skaber et enormt behov for trøst og håb. Alene i de sidste hundrede år er mere end hundrede millioner omkommet i krig. a De fleste har efterladt sig en sørgende familie — mødre og fædre, søstre og brødre, enker og forældreløse børn — som har et desperat behov for trøst. I dag lever over en milliard mennesker i ekstrem fattigdom. Halvdelen af verdens befolkning har ikke adgang til lægebehandling og livsvigtig medicin. På gaderne i de forurenede storbyer strejfer millioner af hjemløse børn omkring; mange af dem er stiknarkomaner og prostituerede, og millioner af flygtninge frister en kummerlig tilværelse i frastødende lejre.

Men uanset hvor chokerende disse tal virker, fortæller de ikke noget om den smerte og sorg nogle oplever i deres liv. For eksempel kan nævnes Svetlana, en ung kvinde fra Balkan som blev født i yderst fattige kår. b Hun fortæller: „For at skaffe penge sendte mine forældre mig ud for at tigge og stjæle. Familien sank så dybt i fordærv at jeg til sidst blev udsat for incest. Jeg fandt et arbejde som servitrice, og min mor, som fik de penge jeg tjente, sagde at hun ville begå selvmord hvis jeg mistede mit arbejde. Alt dette førte til at jeg begyndte at leve som prostitueret. Jeg var kun 13 år gammel. Efter nogen tid blev jeg gravid og fik en abort. Som 15-årig lignede jeg en på 30.“

Laimonis, en ung mand fra Letland, fortæller om sit behov for trøst og om de mørke minder der gjorde ham depressiv. Som 29-årig kom han ud for et biluheld som lammede ham fra livet og nedefter. Han følte at det hele var håbløst, og begyndte at drikke. Fem år senere var han blevet et vrag — en lam alkoholiker uden fremtid. Hvad kunne bringe ham trøst?

Og så var der Angie, hvis mand gennemgik tre operationer i hjernen som til at begynde med gjorde ham delvis lam. Fem år efter den sidste operation blev han desuden indblandet i et voldsomt uheld, der kunne have dræbt ham. Da hans kone kom ind på skadestuen og så sin mand ligge i koma efter at have overlevet nogle meget alvorlige læsioner i hovedet, vidste hun at der ventede dem en streng tid. Vejen frem ville blive hård for hende og hendes familie. Hvordan kunne hun få støtte og opmuntring?

For Pat begyndte en vinterdag for nogle år siden tilsyneladende helt normalt. Men de efterfølgende tre dage blev slettet af hendes hukommelse. Hendes mand fortalte senere at hun, efter at have haft stærke brystsmerter, fik hjertestop. Først blev hendes puls høj og uregelmæssig. Dernæst forsvandt både pulsen og vejrtrækningen. „Faktisk var jeg klinisk død,“ siger Pat. Men på en eller anden måde overlevede hun. Om sit lange ophold på hospitalet siger hun: „Jeg var bange for mange af undersøgelserne, især når de forsøgte at få mit hjerte til at flimre og stoppe, som det havde gjort dengang.“ Hvordan kunne hun få den lindring og trøst hun havde brug for i denne kritiske tid?

Joe og Rebecca mistede deres 19-årige søn ved en bilulykke. „Vi havde aldrig før været ude for noget så forfærdeligt,“ siger de. „Ganske vist havde vi tidligere sørget sammen med andre over deres tab, men vi havde aldrig følt så dyb en sorg som nu.“ Hvad kunne dulme en sådan sorg — at have mistet en man elskede så højt?

Alle disse personer — og millioner andre — har fundet noget der har givet dem trøst og håb. Læs videre for at se hvordan også du kan få gavn af denne trøst.

[Fodnoter]

a Det præcise antal dødsofre blandt soldater og civile er ikke kendt. Om Anden Verdenskrig siger bogen Facts About the American Wars fra 1998: „De fleste kilder angiver det samlede antal dødsofre i Anden Verdenskrig (militærfolk og civile) til 50 millioner, men mange historikere tror at tallet er endnu højere — måske dobbelt så stort.“

b Navnet er ændret.

[Kildeangivelser på side 3]

UNITED NATIONS/FOTO: J. K. ISAAC

FN-FOTO 146150 AF O. MONSEN