Husker du?
Husker du?
Har du haft udbytte af at læse de seneste udgaver af Vagttårnet? Prøv din hukommelse ved hjælp af følgende spørgsmål:
● Hvordan kunne fejringen af julen så hurtigt vinde indpas i Korea?
Det var en gammel tro i Korea og andre lande at der fandtes en køkkengud som man mente kom ned gennem skorstenen med gaver i december måned. Efter den anden verdenskrig uddelte amerikanske soldater desuden gaver og nødhjælp i de lokale kirker. — 15/12, side 4, 5.
● Hvilken „vægter“ har Gud gjort brug af i vor tid som en opfyldelse af Esajas 21:8?
Salvede kristne, der tjener som en vægterskare, har gjort folk opmærksomme på betydningen af verdensbegivenheder der er en opfyldelse af Bibelens profetier. De har også hjulpet bibellæsere til at forstå hvad der er ubibelske læresætninger og skikke, og til at undgå dem. — 1/1, side 8, 9.
● Hvem var „De Polske Brødre“?
Det var en lille religiøs gruppe i det 16. og 17. århundrede i Polen som tilskyndede folk til at holde sig til Bibelen. „De Polske Brødre“ forkastede derfor kirkens fremherskende lærepunkter som treenighedslæren, barnedåben og læren om et brændende helvede. Med tiden blev de udsat for alvorlig forfølgelse og spredt til andre lande. — 1/1, side 21-23.
● Hvorfor er det bedre at sætte sin lid til Bibelens profetier end til fremtidsforskeres og astrologers forudsigelser?
Selvbestaltede profeter har vist sig at være upålidelige fordi de ser bort fra Jehova og Bibelen. Kun ved hjælp af Bibelens profetier kan vi vide hvordan begivenhederne stemmer overens med Guds hensigt, og det kan blive til evig gavn for os og vores familie. — 15/1, side 3.
● Nævn nogle vidnesbyrd om at vi lever i de sidste dage.
Vi kan se virkningerne af at Satan er blevet kastet ned til jorden. (Åbenbaringen 12:9) Vi lever i den tid hvor den sidste „konge“ skulle vise sig — som nævnt i Åbenbaringen 17:9-11. Antallet af ægte salvede kristne falder. Dog vil nogle af dem øjensynlig stadig befinde sig på jorden når den store trængsel begynder. — 15/1, side 12, 13.
● Hvornår blev Habakkuks Bog skrevet, og hvorfor burde vi være interesserede i den?
Denne bog i Bibelen blev skrevet omkring år 628 f.v.t. Den indeholder Jehovas dom over fortidens Juda og over Babylon. Den nævner også Guds dom der snart vil ramme den nuværende onde ordning. — 1/2, side 8.
● Hvor i Bibelen finder man en moders kloge vejledning angående en dygtig hustru?
Man kan finde denne vejledning i Ordsprogenes Bog, kapitel 31. — 1/2, side 30, 31.
● Hvorfor kan vi være taknemmelige for at Jehova har vist os hvad det vil sige at eje „Kristi sind“? (1 Korinther 2:16)
Gennem beretningerne i evangelierne har Jehova givet os mulighed for at få et indblik i Jesu tanker, følelser, gerninger og hans måde at prioritere på. Det kan hjælpe os til i højere grad at ligne Jesus, især med hensyn til den betydning vi tillægger det livreddende forkyndelsesarbejde. — 15/2, side 25.
● Besvarer Gud bønner i dag?
Bibelen viser at Gud ikke besvarer alle bønner, men de oplevelser nogle har haft i dag, er et vidnesbyrd om at han ofte har bønhørt dem der har bedt om trøst og hjælp for eksempel i forbindelse med at løse ægteskabelige problemer. — 1/3, side 3-7.
● Hvad kan vi gøre for at modtage kraft fra Gud?
Vi kan bede om den, hente åndelig styrke i Bibelen og få kraft gennem samvær med andre kristne. — 1/3, side 15, 16.
● Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at få større gavn af de kristne møder?
De kan hjælpe børnene til at holde sig vågne, måske ved at lade dem få en lille lur før møderne. De kan tilskynde børnene til at „tage notater“, for eksempel ved at sætte en streg på et stykke papir hver gang kendte ord eller navne bliver nævnt. — 15/3, side 17, 18.
● Hvad kan vi blandt andet lære af Jobs eksempel?
Job satte sit forhold til Gud først, behandlede sine medmennesker retfærdigt, bestræbte sig for at være loyal mod sin ægtefælle, var opmærksom på sin families åndelige tilstand og holdt trofast ud under prøvelser. — 15/3, side 25-27.
● Indeholder Bibelen skjulte budskaber som kan forstås ved hjælp af en hemmelig kode?
Nej. Påstanden om at Bibelen indeholder en såkaldt hemmelig kode, kunne i lige så høj grad gælde visse andre bøger. Eftersom de hebraiske håndskrifter afviger fra hinanden med hensyn til stavemåden, vil det være meningsløst at tro at man ved hjælp af en kode kan udlede skjulte budskaber af Bibelen. — 1/4, side 30, 31.