Kommer du til at opleve den nye verden?

„Der [er] ikke . . . noget bedre for [menneskene] end at fryde sig og udrette noget godt i deres liv; og . . . hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave.“ — PRÆDIKEREN 3:12, 13.

1. Hvad giver os grund til at se lyst på fremtiden?

 MANGE forestiller sig den almægtige Gud som en streng og hård Gud. Men ovenstående citat er en udtalelse fra hans inspirerede ord, Bibelen. Det harmonerer med at han er ’den lykkelige Gud’, og med at han gav vore første forældre et paradisisk hjem. (1 Timoteus 1:11; 1 Mosebog 2:7-9) Når vi undersøger den fremtid Gud lover for sit folk, bør det derfor ikke overraske os at der er tale om forhold som vil betyde varige glæder.

2. Nævn noget vi kan se frem til.

² I den foregående artikel gennemgik vi tre af de fire steder hvor Bibelen omtaler „nye himle og en ny jord“. (Esajas 65:17) En af disse pålidelige forudsigelser er nedskrevet i Åbenbaringen 21:1. De efterfølgende vers beskriver den tid hvor den almægtige Gud vil foretage gennemgribende forandringer til det bedre her på jorden. Han vil tørre sorgens tårer af menneskenes øjne. Der vil ikke længere være nogen der dør af alderdom, sygdom eller som følge af ulykker. Sorg, skrig og smerte vil være afskaffet. Det er lyse udsigter! Men kan vi være sikre på at de bliver til virkelighed? Og hvordan bør dette perspektiv påvirke os her og nu?

 Velbegrundet tillid

3. Hvorfor kan vi stole på Bibelens løfter om fremtiden?

³ Bemærk fortsættelsen i Åbenbaringen 21:5. Her citeres Gud, der sidder på sin trone i himmelen, for disse ord: „Se! Jeg gør alting nyt.“ Dette løfte fra Gud er bedre end nogen uafhængighedserklæring, nogen lovsamling eller nogen af menneskenes forhåbninger til fremtiden. Det er en absolut pålidelig udtalelse fra ham der ifølge Bibelen „ikke kan lyve“. (Titus 1:2) Det er forståeligt hvis nogen synes at vi godt kunne standse her og bare tillidsfuldt glæde os over disse fantastiske fremtidsudsigter. Men vi behøver ikke at standse her. Vi kan lære mere om fremtiden.

4, 5. Hvilke bibelprofetier som vi allerede har behandlet, kan styrke vores tillid til fremtiden?

⁴ Tænk et øjeblik over hvad vi indtil nu har lært angående Bibelens løfter om nye himle og en ny jord. Esajas forudsagde en sådan ny ordning, og hans profeti gik i opfyldelse da jøderne vendte tilbage til deres hjemland og genoprettede den sande tilbedelse. (Ezra 1:1-3; 2:1, 2; 3:12, 13) Men var det alt hvad Esajas’ profeti pegede frem til? Nej, bestemt ikke. Hans profeti skulle få en større opfyldelse i en fjern fremtid. Sådan må det være ifølge det vi læser i Andet Petersbrev 3:13 og Åbenbaringen 21:1-5. Disse passager peger frem til nye himle og en ny jord som vil være til gavn for kristne overalt på jorden.

⁵ Som tidligere nævnt forekommer udtrykket „nye himle og en ny jord“ fire gange i Bibelen. Vi har set på tre af dem og er nået til nogle meget opmuntrende konklusioner. Bibelen forudsiger klart og tydeligt at Gud vil fjerne ondskaben og andre årsager til lidelser, og at han derefter vil velsigne menneskene i sin nye tingenes ordning.

6. Hvad forudsiger en fjerde profeti om „nye himle og en ny jord“?

⁶ Lad os nu se på et fjerde sted hvor udtrykket „nye himle og en ny jord“ forekommer, nemlig i Esajas 66:22-24: „’For ligesom de nye himle og den nye jord som jeg frembringer, består for mit ansigt,’ lyder Jehovas udsagn, ’således kommer jeres afkom og jeres navn til at bestå.’ ’Og nymåne efter nymåne og sabbat efter sabbat vil alt kød komme for at bøje sig for mig,’ har Jehova sagt. ’Og de skal gå ud og se på de døde kroppe af de mænd som begik overtrædelser imod mig; for deres orm dør ikke, og deres ild slukkes ikke, og de skal blive frastødende for alt kød.’“

7. Hvorfor kan vi gå ud fra at Esajas 66:22-24 vil få en fremtidig opfyldelse?

⁷ Denne profeti blev opfyldt blandt de jøder der igen havde bosat sig i deres hjemland, men den skulle få endnu en opfyldelse. Det måtte ske lang tid efter at Peters Andet Brev og Åbenbaringens Bog blev skrevet, for de beskrev ’nye himle og en ny jord’ der hørte fremtiden til. Vi kan se frem til den storslåede og fuldstændige opfyldelse i den nye ordning. Lad os se nærmere på nogle af de forhold som vi kan glæde os til.

8, 9. (a) I hvilken forstand vil Guds tjenere „bestå“? (b) Hvordan vil profetien om at Jehovas tjenere vil tilbede „nymåne efter nymåne og sabbat efter sabbat“, blive opfyldt?

⁸ Åbenbaringen 21:4 viser at døden ikke længere vil findes. Passagen i Esajas, kapitel 66, stemmer med dette. Af vers 22 fremgår det at Jehova véd at „de nye himle og den nye jord“ ikke blot skal bestå for en tid, som noget midlertidigt, men vil være en varig ordning. Hans tjenere vil også „bestå“ for hans øjne, hvilket vil sige at de vil blive ved med at leve. Det Gud allerede har gjort for sit udvalgte folk, giver os grund til at se fremtiden tillidsfuldt i møde. Sande kristne har været udsat for ondsindet forfølgelse og fanatiske forsøg på at udslette dem. (Johannes 16:2; Apostelgerninger 8:1) Men end ikke mægtige fjender som den romerske kejser Nero og Adolf Hitler har været i stand til at udrydde Guds loyale, der bærer hans navn. Jehova har bevaret sin  menighed, og vi kan være sikre på at han vil sørge for at den altid vil bestå.

⁹ På samme måde vil de der er trofaste mod Gud som en del af den nye jord, det vil sige samfundet af sande tilbedere i den nye verden, bestå som enkeltpersoner betragtet fordi de vil yde Skaberen af alle ting ren tilbedelse. Denne tilbedelse vil ikke være noget tilfældigt eller vilkårligt. Guds lov, som Israel fik gennem Moses, krævede visse tilbedelseshandlinger hver måned, markeret af nymånen, og hver uge, markeret af sabbatsdagen. (3 Mosebog 24:5-9; 4 Mosebog 10:10; 28:9, 10; 2 Krønikebog 2:4) Esajas 66:23 forudsiger derfor at der vil være en regelmæssig og vedvarende tilbedelse af den sande Gud, uge efter uge og måned efter måned. Til den tid vil ateisme og religiøst hykleri høre fortiden til. I stedet „vil alt kød komme for at bøje sig for“ Jehova.

10. Hvorfor kan vi være sikre på at den nye verden ikke vil blive hjemsøgt af ugudelige?

¹⁰ Esajas 66:24 forsikrer os om at freden og retfærdigheden på den nye jord aldrig vil blive bragt i fare. Ingen ugudelige vil få lov at ødelægge den. Husk at Andet Petersbrev 3:7 siger at det der ligger forude, er „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“. Det er „de ugudelige“ der omkommer. Der vil ikke ske de uskyldige noget, modsat det der kendetegner menneskers krige, der ofte kræver flere ofre blandt de civile end blandt soldaterne. Den store Dommer garanterer os at hans dag vil være undergangens dag for de ugudelige.

11. Hvad venter der ifølge Esajas enhver der vender sig mod Gud og mod tilbedelsen af ham?

¹¹ De retfærdige der overlever, vil erfare at Guds profetiske ord taler sandt. Vers 24 forudsiger at „de døde kroppe af de mænd som begik overtrædelser imod“ Jehova, vil være et bevis på hans dom. Esajas’ måde at udtrykke sig på kan forekomme chokerende, men det genspejler de historiske kendsgerninger. Uden for det gamle Jerusalems mure lå der lossepladser hvor man henkastede affald og undertiden ligene af henrettede forbrydere der blev anset for uværdige til en anstændig begravelse. a Ormene og ilden udryddede hurtigt både affaldet og ligene. Med dette billede ville Esajas øjensynlig skildre det uigenkaldelige ved Jehovas dom over dem der tilsidesætter hans vilje.

 Hvad Jehova har lovet

12. Hvad mere oplyser Esajas om tilværelsen i den nye verden?

¹² I Åbenbaringen 21:4 nævnes nogle af de ting som ikke vil eksistere i den kommende nye ordning. Men hvad vil der da findes til den tid? Hvordan vil det være at leve? Kan vi få et pålideligt fingerpeg om det? Ja. Esajas’ Bog, kapitel 65, beskriver profetisk de forhold vi vil opleve hvis vi bliver godkendt af Jehova og får lov at leve når han i endelig forstand skaber disse nye himle og denne nye jord. De der velsignes med en varig plads på den nye jord, vil ikke ældes og til sidst dø. I Esajas 65:20 finder vi følgende forsikring: „Derfra skal der ikke mere være noget spædbarn der kun bliver nogle få dage, eller en gammel mand som ikke fuldender sine dages tal; for den der dør hundrede år gammel er en dreng; og den der rammes af en forbandelse når han er hundrede år gammel, er en synder.“

13. Hvilken forsikring om tryghed får vi i Esajas 65:20?

¹³ Da dette fik sin første opfyldelse i forbindelse med Esajas’ folk, betød det at landets børn var i sikkerhed. Der ville ikke trænge nogen fjender ind i landet, sådan som babylonierne engang havde gjort, for at bortføre spædbørn eller dræbe mænd i deres bedste alder. (2 Krønikebog 36:17, 20) I den kommende nye verden vil menneskene være i sikkerhed og føle sig trygge; de vil kunne glæde sig over livet. Hvis én vælger at gøre oprør mod Gud, vil han ikke få lov at fortsætte med at leve. Gud vil fjerne ham. Selv en eventuel oprører på hundrede år vil dø som „en dreng“ — hans liv vil være kort i forhold til det evige liv han kunne have fået. — 1 Timoteus 1:19, 20; 2 Timoteus 2:16-19.

14, 15. Hvilke indholdsrige gøremål stiller Esajas 65:21, 22 os i udsigt?

¹⁴ I stedet for at komme nærmere ind på hvordan én der synder med overlæg, vil blive fjernet, beskriver Esajas de forhold der vil findes i den nye verden. Vi kan prøve at forestille os hvad det vil betyde for os selv. Det vi nok først kommer til at tænke på, er hvordan vi skal bo. Det beskriver Esajas i vers 21 og 22, hvor han forudsiger: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. For som træets dage skal mit folks dage blive; og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“

¹⁵ Hvis vi endnu ikke har forstand på at bygge huse og aldrig har dyrket en have, kan Esajas’ profeti tyde på at vi må lære noget nyt. Men mon ikke vi er villige til at blive undervist af nogen der har erfaring, for eksempel venlige naboer der giver os en håndsrækning? Esajas oplyser ikke om vores hus skal have store vinduesåbninger med skodder så vi  kan nyde den tropiske brise, eller vinduer af glas hvorigennem vi kan betragte de skiftende årstider. Skal vores hus have et skråt tag så sne og regn kan løbe af? Eller gør det lokale klima det mere nærliggende at vælge et fladt tag som dem man har i Mellemøsten, et tag hvor vi kan sidde og nyde et dejligt måltid sammen med familie og venner? — 5 Mosebog 22:8; Nehemias 8:16.

16. Hvorfor kan vi forvente at den nye verden altid vil dække vore behov?

¹⁶ Det vigtigste er ikke at kende sådanne detaljer, men at vide at vi får vores eget hus. Det vil være vores eget — ikke som i dag, hvor vi måske slider i det med at bygge et hus som en anden skal nyde godt af. I Esajas 65:21 står der også at vi skal ’plante og spise frugten’. Det sammenfatter tydeligvis situationen: Vi vil føle dyb tilfredshed ved vore anstrengelser og nyde frugten af vores arbejde. Og det vil vi kunne gøre gennem et liv der vil være langt — „som træets dage“. Ja, „alting“ vil virkelig blive gjort nyt! — Salme 92:12-14.

17. Hvilket løfte appellerer især til forældre?

¹⁷ Følgende ord vil betyde særlig meget for dem der har børn: „De skal ikke slide til ingen nytte, og de skal ikke føde børn til pludselig rædsel; for de er et afkom bestående af Jehovas velsignede, og deres efterkommere er hos dem. Og før de kalder, svarer jeg; mens de endnu taler, hører jeg.“ (Esajas 65:23, 24) Nogle kender smerten ved at „føde børn til pludselig rædsel“? Der er ingen grund til at opremse alle de problemer børn kan komme ud for, og som vil resultere i dybe bekymringer for deres forældre og andre. Og vi har alle set forældre der har så travlt med deres egen karriere, interesser eller fornøjelser at de forsømmer at bruge tid på deres børn. I modsætning hertil forsikrer Jehova os om at han vil høre os og give os det vi har brug for, endnu før vi har bedt om det.

18. Hvorfor vil vi kunne glæde os over dyrene i den nye verden?

¹⁸ Når vi tænker på de glæder den nye verden vil byde på, kan vi prøve at forestille os det der skildres i Guds profetiske ord: „’Ulven og lammet græsser sammen, og løven æder halm som kvæget; men slangen får støv som brød. De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg,’ har Jehova sagt.“ (Esajas 65:25) Mange kunstnere har ladet sig inspirere af disse ord. Men der er ikke blot tale om smukke ordbilleder der udspringer af fri fantasi. Det vil blive til virkelighed. Der vil komme til at råde fred mellem mennesker indbyrdes, og også mellem mennesker og dyr. Mange biologer og dyreinteresserede bruger  det meste af deres liv på at undersøge nogle få dyrearter, måske endda kun én art eller race. Tænk på hvad vi vil få mulighed for at lære om dyrene når de ikke længere er bange for os! Så vil vi endda kunne komme tæt på fugle og smådyr der lever i skoven eller junglen — iagttage dem, lære af dem og glæde os over synet. (Job 12:7-9) Vi vil kunne føle os fuldstændig trygge; der vil ikke være nogen farer fra hverken mennesker eller dyr. Jehova har sagt: „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg.“ Det vil være en gennemgribende forandring i forhold til det vi ser og oplever i dag!

19, 20. På hvilke områder skiller Guds folk sig markant ud fra de fleste i dag?

¹⁹ Som tidligere nævnt er det, trods den udbredte bekymring i forbindelse med det nye årtusind, ikke muligt for mennesker at forudsige fremtiden nøjagtigt. Derfor er mange desillusionerede, forvirrede eller fortvivlede. Peter Emberley, der er leder af et universitet i Canada, har skrevet: „Mange [voksne] er langt om længe blevet tvunget til at tage stilling til livets store spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad stræber jeg efter? Hvilken arv giver jeg videre til den næste generation? Midtvejs i livet kæmper de for at få orden på deres tilværelse og finde mening med den.“

²⁰ Det er forståeligt at mange har det sådan. De forsøger måske at få noget ud af livet ved at gå op i en hobby eller en spændende fritidsinteresse. Men de ved ikke hvad fremtiden vil bringe, så for dem synes livet måske uden betydning, orden eller sand mening. I lyset af det vi har været inde på, er det lærerigt at sammenligne det liv vi lever, med deres. Vi ved at vi i den nye verden som Jehova har lovet os, vil kunne se os omkring og af hele vort hjerte sige: ’Ja, Gud har virkelig gjort alting nyt.’ Hvor vil vi kunne glæde os!

21. Hvilken forbindelse er der mellem Esajas 65:25 og Esajas 11:9?

²¹ Det er ikke overmodigt af os at forestille os hvordan det bliver at leve i Guds nye verden. Gud opfordrer os indtrængende til at tilbede ham i sandhed nu og arbejde på at blive egnede til at leve når ’ingen volder skade eller forårsager ødelæggelse på hele hans hellige bjerg’. (Esajas 65:25) Men vidste du at da Esajas tidligere omtalte noget lignende, nævnte han en faktor der er afgørende for om vi vil komme til at glæde os over den nye verden? I Esajas 11:9 står der: „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“

22. Hvad bør vores undersøgelse af disse fire bibelprofetier animere os til at gøre?

²² Ja, denne faktor er „kundskab om Jehova“. Når Gud gør alting nyt, vil jordens beboere få nøjagtig kundskab om ham og hans vilje. Det indbefatter meget mere end at få indblik i dyrelivet. Man må også sætte sig grundigt ind i Guds inspirerede ord. Tænk for eksempel på hvor meget vi har lært ved blot at gennemgå de fire profetier der omtaler „nye himle og en ny jord“. (Esajas 65:17; 66:22; 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:1) Vi har god grund til at læse i Bibelen hver dag. Gør du det? Hvis ikke, hvilke forandringer kan du da gøre for hver dag at få læst noget af det som Gud ønsker vi skal vide? Du vil opdage at du ikke blot vil glæde dig til den nye verden, men også få større glæde her og nu, ligesom salmisten gjorde. — Salme 1:1, 2.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

● Hvoraf må vi slutte at opfyldelsen af Esajas 66:22-24 hører fremtiden til?

● Hvilke detaljer i opfyldelsen af profetierne i Esajas 66:22-24 og Esajas 65:20-25 ser du særlig frem til?

● Af hvilke grunde kan vi se fremtiden tillidsfuldt i møde?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 15]

Esajas, Peter og Johannes forudsagde hvad der ville kendetegne ’de nye himle og den nye jord’