Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hold fast ved Guds lære

Hold fast ved Guds lære

Hold fast ved Guds lære

„Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ — ORDSPROGENE 3:5, 6.

1. Hvilken overflod af informationer bombarderes vi med?

I ØJEBLIKKET udkommer der i hele verden cirka 9000 dagblade. Alene i USA udgives der desuden hvert år omkring 200.000 nye bøger. Ifølge et skøn var der i marts 1998 cirka 275 millioner hjemmesider på Internettet, og man mener at tallet stiger med 20 millioner om måneden. Vi har som aldrig før adgang til informationer om næsten et hvilket som helst emne. En sådan overflod af informationer har sine positive sider, men er også årsag til problemer.

2. Hvilke problemer kan en overflod af informationer medføre?

2 Nogle er blevet helt afhængige af informationer. De søger hele tiden at tilfredsstille deres umættelige ønske om at holde sig ajour med alt muligt og forsømmer derfor vigtigere anliggender. Andre tilegner sig en overfladisk viden om forskellige emner og betragter så sig selv som eksperter. Deres begrænsede forståelse kan resultere i at de træffer forkerte beslutninger der kan skade dem selv eller andre. Der er desuden altid den fare at man kan få forkerte eller unøjagtige oplysninger. Ofte er det ikke muligt at få bekræftet om de mange informationer vi bombarderes med, er nøjagtige og afbalancerede.

3. Hvilke advarsler finder vi i Bibelen angående det at søge at opnå menneskelig visdom?

3 Menneskene har altid været nysgerrige. Men allerede på kong Salomons tid var man opmærksom på faren ved at bruge for meget tid på at skaffe sig viden eller oplysninger som måske viste sig at være til ingen nytte eller ligefrem var til skade. Salomon sagde: „Lad dig advare: Der er ingen ende på de mange bøger der frembringes, og hengiver man sig meget til dem, udmattes kødet.“ (Prædikeren 12:12) Flere hundrede år senere skrev apostelen Paulus til Timoteus: „Vogt det som er blevet dig betroet, idet du vender dig bort fra den tomme snak som krænker det der er helligt, og fra modsigelserne i den ’kundskab’ der falskeligt kaldes således. Idet de har skiltet med en sådan kundskab er nogle veget bort fra troen.“ (1 Timoteus 6:20, 21) Ja, kristne i dag bør undgå unødigt at udsætte sig for skadelig påvirkning.

4. Nævn en af de måder hvorpå vi kan vise at vi stoler på Jehova og hans lære.

4 Jehovas folk gør også klogt i at give agt på ordene i Ordsprogene 3:5, 6: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ At stole på Jehova indebærer at man forkaster enhver tanke der strider mod Guds ord, uanset om den kommer fra os selv eller fra andre. For at værne om vores åndelige sundhed er det vigtigt at vi opøver vores opfattelsesevne så vi kan identificere nedbrydende oplysninger og undgå dem. (Hebræerne 5:14) Lad os se på hvor nogle af disse oplysninger kunne stamme fra.

En verden behersket af Satan

5. Hvad øver en dårlig påvirkning på os, og hvem står bag?

5 Den gudfremmede verden er rig på nedbrydende holdninger og idéer. (1 Korinther 3:19) Jesus Kristus bad til Gud angående sine disciple: „Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde.“ (Johannes 17:15) Jesu bøn om at hans disciple måtte blive beskyttet mod „den onde“, viser hvor stor indflydelse Satan øver på verden. At vi er kristne, betyder ikke at vi automatisk er beskyttet mod dårlig påvirkning fra verden. Johannes skrev: „Vi ved at vi er af Gud, men hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Især her ved slutningen af de sidste dage kan vi forvente at Satan og hans dæmoner vil gennemsyre verden med nedbrydende tanker.

6. Hvordan kan underholdningsverdenen gøre os ufølsomme i moralsk henseende?

6 Vi kan også forvente at nogle af disse nedbrydende tanker og idéer vil forekomme harmløse. (2 Korinther 11:14) Tag for eksempel underholdningsverdenen med dens tv-programmer, film, musik og litteratur. Mange kan godt se at visse former for underholdning i stigende grad fremmer fordærvede handlinger, som for eksempel umoralitet, vold og stofmisbrug. Første gang man præsenteres for underholdning der er sunket til et nyt lavpunkt, bliver man måske chokeret. Men hvis man gentagne gange udsætter sig selv for den slags underholdning, kan man blive ufølsom. Vi må aldrig betragte nedbrydende underholdning som noget acceptabelt eller harmløst. — Salme 119:37.

7. Hvilken form for menneskelig viden kan underminere vores tillid til Bibelen?

7 Noget andet der kan virke nedbrydende på os, er den strøm af tanker og teorier der fremsættes af forskere og andre lærde som drager Bibelens pålidelighed i tvivl. (Jævnfør Jakob 3:15.) Deres synspunkter kommer ofte til udtryk i populære tidsskrifter og bøger og kan underminere vores tillid til Bibelen. Nogle sætter en ære i at svække Guds ords autoritet med endeløse spekulationer. På apostlenes tid fandtes der en lignende fare, hvilket klart fremgår af apostelen Paulus’ ord: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ — Kolossenserne 2:8.

Fjender af sandheden

8, 9. Hvordan kommer frafald til udtryk i dag?

8 Frafaldne kan også udgøre en fare for vores åndelighed. Apostelen Paulus forudsagde at der ville ske et frafald blandt de kristne. (Apostelgerninger 20:29, 30; 2 Thessaloniker 2:3) Som en opfyldelse af hans ord indtraf der efter apostlenes død et stort frafald som førte til kristenhedens opståen. I dag finder der ikke noget stort frafald sted blandt Guds folk. Dog har nogle få forladt vore rækker, og nogle af disse er besluttede på at smæde Jehovas Vidner ved at sprede løgne og fejlagtige oplysninger om dem. Enkelte samarbejder med andre grupper i organiseret modstand mod den rene tilbedelse og stiller sig derved på linje med den allerførste frafaldne, Satan.

9 Nogle frafaldne gør i stigende grad brug af forskellige former for massekommunikation, som for eksempel Internettet, for at sprede falske oplysninger om Jehovas Vidner. Som følge heraf kan nogle der ønsker at vide noget om vores tro, støde på de frafaldnes propaganda. Selv blandt Jehovas Vidner har nogle uforvarende udsat sig for den slags nedbrydende materiale. Undertiden optræder frafaldne også i tv- og radioprogrammer. Hvordan bør man forholde sig til dette?

10. Hvordan bør vi forholde os over for frafaldnes propaganda?

10 Apostelen Johannes gav de kristne påbud om ikke at modtage frafaldne i deres hjem. Han skrev: „Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så modtag ham ikke i jeres hjem og hils ikke på ham. For den der hilser på ham er delagtig i hans onde gerninger.“ (2 Johannes 10, 11) Hvis vi undgår enhver kontakt med disse modstandere, vil det beskytte os mod deres fordærvede tankegang. At udsætte sig for frafalden lære gennem forskellige kommunikationsmidler er lige så skadeligt som at byde den frafaldne indenfor i sit hjem. Vi bør aldrig lade nysgerrighed lokke os til at slå ind på en sådan farlig kurs. — Ordsprogene 22:3.

Inden for menigheden

11, 12. (a) Hvilken kilde til nedbrydende tanker fandtes i menigheden i det første århundrede? (b) Hvordan undlod nogle kristne at holde fast ved Guds lære?

11 Lad os betragte noget andet der kan føre til nedbrydende tanker. Uden at have til hensigt at føre falsk lære kan en indviet kristen få for vane at tale tankeløst. (Ordsprogene 12:18) Grundet vores ufuldkomne natur kommer vi alle somme tider til at synde med tungen. (Ordsprogene 10:19; Jakob 3:8) På apostelen Paulus’ tid var der åbenbart nogle i menigheden der ikke kunne tøjle deres tunge, og som lod sig inddrage i spidsfindige diskussioner om ord. (1 Timoteus 2:8) Andre havde for høje tanker om deres egne meninger og gik endda så langt som til at sætte spørgsmålstegn ved Paulus’ myndighed. (2 Korinther 10:10-12) En sådan indstilling resulterede i unødige konflikter.

12 Disse uoverensstemmelser udviklede sig undertiden til „voldsomme kævlerier“ som forstyrrede freden i menigheden. (1 Timoteus 6:5; Galaterne 5:15) Om dem der forårsagede disse diskussioner, skrev Paulus: „Hvis nogen fører en anden lære og ikke går ind for vor Herre Jesu Kristi sunde ord eller for den lære der stemmer med gudhengivenhed, er han opblæst, og han forstår intet, men er syg i sindet med hensyn til diskussioner og skænderier om ord. Heraf udspringer misundelse, strid, spot, ond mistanke.“ — 1 Timoteus 6:3, 4.

13. Hvilken handlemåde fulgte de fleste kristne i det første århundrede?

13 Lykkeligvis forblev de fleste kristne på apostlenes tid trofaste og koncentrerede sig om arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Guds rige. De var travlt optaget af „at se til faderløse og enker i deres trængsel“, og de holdt sig ’uplettede af verden’. De spildte ikke tiden på ørkesløse diskussioner om ord. (Jakob 1:27) For at beskytte deres åndelighed undgik de „dårligt selskab“ selv inden for den kristne menighed. — 1 Korinther 15:33; 2 Timoteus 2:20, 21.

14. Hvordan kan en almindelig udveksling af synspunkter udvikle sig til nedbrydende diskussioner hvis ikke man passer på?

14 De situationer der beskrives i paragraf 11, er heller ikke typiske for Jehovas Vidners menigheder i dag. Vi bør dog være opmærksomme på at den slags ørkesløse diskussioner kan opstå blandt os. Det er selvfølgelig helt normalt at vi drøfter bibelske beretninger eller gør os tanker om hvordan visse ting som vi endnu ikke ved noget om, vil foregå i den nye verden. Og der er heller ikke noget forkert ved at udveksle personlige synspunkter om emner som klædedragt, soignering og valg af underholdning. Men hvis vi er dogmatiske og bliver fornærmede når andre ikke er enige med os, kan det føre til at menigheden bliver splittet på grund af uvæsentlige ting. Det der begyndte som harmløs snak, kan gå hen og blive til noget der virker nedbrydende.

Vogt det du har fået betroet

15. I hvilket omfang kan „dæmoners lærdomme“ skade os åndeligt, og hvilken vejledning giver Bibelen os?

15 Apostelen Paulus advarer: „Den inspirerede udtalelse siger udtrykkeligt at i senere tidsperioder vil nogle falde fra troen, idet de agter på vildledende inspirerede udtalelser og dæmoners lærdomme.“ (1 Timoteus 4:1) Ja, nedbrydende tanker kan udgøre en reel trussel. Det er forståeligt at Paulus gav sin nære ven Timoteus denne indtrængende tilskyndelse: „Timoteus! Vogt det som er blevet dig betroet, idet du vender dig bort fra den tomme snak som krænker det der er helligt, og fra modsigelserne i den ’kundskab’ der falskeligt kaldes således. Idet de har skiltet med en sådan kundskab er nogle veget bort fra troen.“ — 1 Timoteus 6:20, 21.

16, 17. Hvad har Gud betroet os, og hvordan bør vi vogte det?

16 Hvordan kan vi få gavn af denne kærlige advarsel? Timoteus havde fået noget værdifuldt betroet som han skulle tage vare på og beskytte. Hvad var det? Paulus forklarer: „Bevar det mønster af sunde ord som du har hørt af mig, med den tro og kærlighed der er forbundet med Kristus Jesus. Vogt ved den hellige ånd som bor i os, det skønne som er blevet dig betroet.“ (2 Timoteus 1:13, 14) Dét som Timoteus havde fået betroet, indbefattede „sunde ord“, „den lære der stemmer med gudhengivenhed“. (1 Timoteus 6:3) I overensstemmelse med disse ord er kristne i dag besluttede på at beskytte deres tro og hele den sandhed de er blevet betroet.

17 For at vogte det som er blevet os betroet, må vi blandt andet opdyrke gode studievaner, være vedholdende i bønnen og „gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen“. (Galaterne 6:10; Romerne 12:11-17) Paulus siger videre: „Jag efter retfærdighed, gudhengivenhed, tro, kærlighed, udholdenhed, mildhed. Kæmp troens gode kamp, få et fast greb om det evige liv, som du blev kaldet til og som du bekendte dig til med den gode offentlige bekendelse over for mange vidner.“ (1 Timoteus 6:11, 12) Paulus’ brug af udtrykkene „kæmp troens gode kamp“ og „få et fast greb“ viser tydeligt at vi aktivt og beslutsomt må modstå en åndeligt nedbrydende påvirkning.

Behovet for dømmekraft

18. Hvordan kan vi vise kristen ligevægt i forbindelse med verdslig viden?

18 For at kæmpe troens gode kamp må man vise dømmekraft. (Ordsprogene 2:11; Filipperne 1:9) Det ville for eksempel ikke være rimeligt at nære mistillid til enhver form for verdslig viden. (Filipperne 4:5; Jakob 3:17) Det er ikke al menneskelig viden der er i strid med Guds ord. Jesus talte om at syge kunne have behov for at søge læge, og lægegerningen er en verdslig profession. (Lukas 5:31) Til trods for at lægebehandling på Jesu tid var forholdsvis primitiv, erkendte han at syge kunne have gavn af lægers hjælp. Kristne i dag har en ligevægtig indstilling til verdslig viden, men afviser det der kunne skade dem åndeligt.

19, 20. (a) Hvordan kan de ældste vise dømmekraft når de skal hjælpe nogle der fører uforstandig tale? (b) Hvordan bør menigheden forholde sig over for dem der insisterer på at fremme falsk lære?

19 Det er også vigtigt at ældste viser dømmekraft og indsigt når de skal hjælpe nogle der fører uforstandig tale. (2 Timoteus 2:7) Menighedens medlemmer kan undertiden blive optaget af diskussioner om bagateller og spekulative spørgsmål. For at beskytte menighedens enhed bør de ældste være hurtige til at tage sig af sådanne problemer. Samtidig må de undgå at tillægge deres brødre forkerte motiver og ikke uden videre betragte dem som frafaldne.

20 Paulus beskrev den ånd hvori en sådan hjælp skal gives. Han sagde: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd.“ (Galaterne 6:1) Om kristne der kæmper med tvivl, skrev Judas: „Der er nogle som tvivler, og dem må I fortsat vise barmhjertighed; frels dem ved at rive dem ud af ilden.“ (Judas 22, 23) Hvis nogen efter gentagne formaninger insisterer på at fremme falsk lære, må de ældste naturligvis gøre hvad der er nødvendigt for at beskytte menigheden. — 1 Timoteus 1:20; Titus 3:10, 11.

Fyld dit sind med det der er rosværdigt

21, 22. I forbindelse med hvad bør vi være selektive, og hvad må vi fylde vores sind med?

21 Den kristne menighed tager afstand fra nedbrydende ord der ’breder sig som koldbrand’. (2 Timoteus 2:16, 17; Titus 3:9) Det gælder uanset om en sådan tale afspejler vildledende verdslig „visdom“, de frafaldnes propaganda eller tankeløs tale inden for menigheden. Et sundt ønske om at lære nyt kan være gavnligt, men en uhæmmet nysgerrighed kan udsætte os for nedbrydende tanker. Vi er ikke uvidende om Satans planer. (2 Korinther 2:11) Vi ved at han gør sig store anstrengelser for at bortlede vores opmærksomhed så vi sætter tempoet ned i tjenesten for Gud.

22 Lad os som gode tjenere holde fast ved Guds lære. (1 Timoteus 4:6) Vi bør gøre klogt brug af tiden ved at være selektive angående de informationer vi tager til os. Så vil vi ikke så let blive rystet af propaganda der stammer fra Satan. Ja, lad os fortsat tænke på „alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt“. Hvis vi fylder vores sind og hjerte med disse ting, vil fredens Gud være med os. — Filipperne 4:8, 9.

Hvad har vi lært?

● Hvordan kan verdslig visdom udgøre en fare for vores åndelighed?

● Hvad kan vi gøre for at beskytte os mod skadelige oplysninger som frafaldne står bag?

● Hvilken form for tale bør vi undgå i den kristne menighed?

● Hvordan kan vi vise den rette kristne ligevægt i forbindelse med den overflod af informationer der findes i dag?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 9]

Mange populære tidsskrifter og bøger er i strid med vore kristne normer

[Illustration på side 10]

Kristne kan udveksle synspunkter uden at blive dogmatiske