Korruption bekæmpes med åndens sværd

„I skal . . . iføre jer den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ — Efeserne 4:22, 24.

DA ROMERRIGET var på sit højeste, var det den største administration mennesker nogen sinde havde stillet på benene. Romernes lovgivning var så effektiv at den stadig danner grundlag for mange landes lovsamling. Romerne havde vundet store sejre, men der var én lumsk fjende som deres legioner ikke kunne få bugt med: korruptionen. Det endte med at korruptionen fremskyndede Romerrigets fald.

Apostelen Paulus var en af dem der måtte lide under Roms korrupte embedsmænd. Felix, den romerske landshøvding som forhørte ham, erkendte tilsyneladende Paulus’ uskyld. Men Felix var en af datidens mest korrupte landshøvdinger, og han forhalede Paulus’ retssag fordi han håbede at han ville give ham penge for at sikre sin løsladelse. — Apostelgerninger 24:22-26.

Paulus bestak ikke Felix, men talte åbent med ham om „retfærdighed og selvbeherskelse“. Felix ændrede ikke holdning, og Paulus foretrak fængselet frem for at komme uden om retssagen ved hjælp af bestikkelse. Han forkyndte et budskab om sandhed og ærlighed, og han levede i overensstemmelse med det han  forkyndte. Til de jødekristne skrev han: „Vi har tillid til at vi har en god samvittighed, idet vi ønsker at bære os ærligt ad i alle ting.“ — Hebræerne 13:18.

Et sådant standpunkt stod i stærk kontrast til datidens moralnormer. Felix’ broder Pallas var en af oldtidens rigeste mænd — hans formue er blevet vurderet til over 300 millioner kroner — en rigdom han næsten udelukkende havde samlet sig ved hjælp af bestikkelse og pengeafpresning. Men hans formue blegner ved siden af de milliarder af dollars som nogle af det 20. århundredes korrupte herskere har gemt bort på hemmelige bankkonti. Man skal være naiv for at tro at vore dages regeringer har vundet krigen mod korruption.

Bør vi antage at korrupt adfærd hører til den menneskelige natur, blot fordi korruption længe har været en fast bestanddel af menneskers dagligdag? Eller kan man gøre noget for at bremse korruptionen?

Hvordan kan korruptionen bremses?

Vil man bremse korruption, er det klart at man først må erkende at det er skadeligt og forkert eftersom det gavner de skruppelløse på andres bekostning. Man har utvivlsomt gjort visse fremskridt i den henseende. USA’s tidligere viceudenrigsminister James Foley har udtalt: „Vi kan alle se at korruptionen koster samfundet dyrt. Bestikkelse underminerer god ledelse, skader økonomien, hæmmer udviklingen, forvrider handelen og går ud over befolkningsgrupper overalt på jorden.“ Det vil mange give ham ret i. Den 17. december 1997 underskrev 34 større lande en „antibestikkelsesaftale“, hvis „virkning skal gøre sig gældende i den globale kamp mod korruption“. Aftalen „gør det kriminelt at foreslå, love eller give bestikkelse til en udenlandsk myndighedsperson for at opnå eller bevare internationale forretningsaftaler“.

Men bestikkelse bliver ikke kun anvendt for at opnå handelskontrakter i andre lande — det er blot toppen af isbjerget. At fjerne bestikkelse over hele linjen kræver noget der er betydeligt vanskeligere: en gennemgribende holdningsændring. Folk overalt må lære at hade bestikkelse og korruption. Først da vil korruption forsvinde. Tidsskriftet Newsweek skriver at nogle mener at staten til det formål burde „fremme en generel værdsættelse af borgerdyderne“. Transparency International, en interessegruppe der bekæmper korruption, anbefaler ligeledes at dens tilhængere „giver deres arbejdsplads en ’saltvandsindsprøjtning med hensyn til ærlighed’“.

Kampen mod korruption er en moralsk kamp der ikke kan vindes gennem lovgivningen alene eller ved de juridiske sanktioners ’sværd’. (Romerne 13:4, 5) Det er nødvendigt at så dydens og retskaffenhedens sæd i folks hjerter, og dette gøres bedst ved at anvende det som Paulus kaldte „åndens sværd“, Guds ord, Bibelen. — Efeserne 6:17.

Bibelen fordømmer korruption

Hvorfor afviste Paulus at se gennem fingre med korruption? Fordi han ønskede at behage Gud, „der ikke behandler nogen med partiskhed eller tager imod bestikkelse“. (5 Mosebog 10:17) Desuden har Paulus sikkert haft følgende påbud fra Moseloven i tanke: „Du må ikke være partisk eller tage imod bestikkelse, for bestikkelsen gør vises øjne blinde og fordrejer retfærdiges ord.“ (5 Mosebog 16:19) Kong David var ligeledes klar over at Jehova hader korruption, og han bad Gud om ikke at regne ham blandt syndere, „hvis højre er fuld af bestikkelse“. — Salme 26:10.

De der oprigtigt tilbeder Gud, har også andre grunde til at afvise korruption. Salomon skrev: „Ved ret giver en konge et land stabilitet, men en der er begærlig efter bestikkelse, river det ned.“ (Ordsprogene 29:4, New International Version) Når der øves ret fra højeste sted og nedefter, medfører det stabilitet, hvorimod korruption forarmer et land. Newsweek har givet følgende interessante kommentar: „I et system hvor alle vil have deres stykke af korruptionskagen og ved hvordan det lader sig gøre, kan økonomien simpelt hen bryde sammen.“

 Selv når økonomier ikke ligefrem bryder sammen, føler retfærdselskende mennesker sig frustrerede når korruptionen får lov at florere uhindret. (Salme 73:3, 13) Det krænker også Skaberen, som indgav os et medfødt ønske om retfærdighed. I fortiden greb Jehova ind for at gøre op med grove tilfælde af korruption. Han fortalte for eksempel uden omsvøb Jerusalems indbyggere hvorfor han ville overlade dem til deres fjender.

Gennem sin profet Mika sagde Gud: „Hør dog dette, I overhoveder for Jakobs hus og I førere for Israels hus, som afskyr ret og gør alt hvad der er lige, kroget. Dets overhoveder dømmer for bestikkelse og dets præster lærer for betaling og dets profeter spår for sølv . . . Derfor vil Zion for jeres skyld blive pløjet som en mark, og Jerusalem vil blive til ruindynger.“ Korruption havde ødelagt samfundet i Israel, ligesom det århundreder senere fik Romerriget til at gå i opløsning. Omkring hundrede år efter at Mika havde skrevet disse ord, blev Jerusalem ødelagt og forladt af sine indbyggere, sådan som Gud havde forudsagt. — Mika 3:9, 11, 12.

Men intet menneske eller land behøver at være korrupt. Gud opfordrer de ugudelige til at forlade deres vej og ændre deres tankegang. (Esajas 55:7) Han ønsker at det enkelte menneske erstatter begærlighed med uselviskhed og uærlighed med retskaffenhed. Det er det Jehova minder os om: „Den der udbytter den ringe smæder Ham der har frembragt ham, men den der viser den fattige sin gunst ærer Ham.“ — Ordsprogene 14:31.

Bibelens budskab vinder kampen mod korruption

Hvad kan få en person til at foretage en sådan forandring? Den samme kraft der fik Paulus til at opgive sit liv som farisæer og blive en trofast discipel af Jesus Kristus. Han skrev: „Guds ord er levende og virkende.“ (Hebræerne 4:12) Den dag i dag fremmer budskabet fra Bibelen ærlighed, selv blandt dem der har været dybt involveret i korruption. Lad os tage et eksempel.

Alexander, der kommer fra Østeuropa, sluttede sig kort efter sin militærtjeneste til en bande der gav sig af med bedrageri, pengeafpresning og bestikkelse. * „Det var min opgave at franarre velhavende forretningsmænd beskyttelsespenge,“ forklarer han. „Så snart jeg havde vundet en forretningsmands tillid, truede andre bandemedlemmer ham med vold. Så tilbød jeg at tage mig af sagen — for en klækkelig sum. Mine ’klienter’ takkede mig for hjælpen med at løse deres problemer, selv om jeg faktisk selv var årsag til dem. Det var mærkeligt nok en side af mit arbejde jeg godt kunne lide.

Jeg nød også de penge og den spænding som denne livsstil gav mig. Jeg kørte i en dyr bil, boede i en dejlig lejlighed og havde penge til at købe lige hvad jeg ville. Folk frygtede mig, hvilket gav mig en fornemmelse af magt. På en eller anden måde følte jeg mig uovervindelig og hævet over loven. Hvis der var problemer med politiet, kunne de løses enten af en dygtig sagfører, der altid kunne finde smuthuller i retssystemet, eller ved at bestikke den rette person.

Men man møder sjældent loyalitet hos dem der lever af korruption. Et af bandemedlemmerne fik noget imod mig, og jeg faldt i unåde. Pludselig mistede jeg min smarte bil, mine penge og min veninde med de dyre vaner. Jeg fik desuden en ordentlig omgang tæsk. Dette vendepunkt fik mig til at tænke alvorligt over meningen med livet.

Nogle få måneder tidligere var min mor blevet et af Jehovas Vidner, så jeg begyndte at læse deres publikationer. Det der stod i Ordsprogene 4:14, 15, gav mig virkelig stof til eftertanke: ’Kom ikke på de ugudeliges sti, og gå ikke frem ad de ondes vej. Sky den; gå ikke videre ad den; bøj af fra den og gå videre.’ Skriftsteder som dette overbeviste mig om at de der fører et kriminelt liv, ikke har nogen virkelig fremtid. Jeg begyndte at bede til Jehova, og jeg bad ham om at lede mig på den rette vej. Jeg studerede Bibelen med Jehovas Vidner og viede til sidst  mit liv til Gud. Lige siden har jeg levet et lovlydigt liv.

Et liv med høje moralnormer har naturligvis medført en langt lavere indtjening. Men nu føler jeg at jeg har en fremtid, at mit liv først nu er blevet meningsfyldt. Jeg kan se at min tidligere livsform med alle de dyre vaner blot var som et korthus der kunne falde sammen når som helst. Før var min samvittighed ufølsom. Nu hvor jeg studerer Bibelen, melder den sig hver gang jeg er fristet til at være uærlig — selv i små ting. Jeg prøver på at leve i overensstemmelse med Salme 37:3, hvor der står: ’Stol på Jehova og gør det gode; bo på jorden og udvis trofasthed.’“

„Den der hader bestikkelse, skal leve“

Som Alexander har indset, kan budskabet fra Bibelen få et menneske til at ophøre med at være korrupt. Han gjorde de forandringer Paulus beskriver i sit brev til efeserne: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves i overensstemmelse med sine bedrageriske ønsker, og gøres nye i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet. Derfor, nu da I har aflagt løgnen, så tal sandhed hver med sin næste, for vi er lemmer der tilhører hinanden. Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde, så han har noget at dele ud af til den som er i nød.“ (Efeserne 4:22-25, 28) Menneskehedens fremtid afhænger af sådanne forandringer.

Hæmningsløs begærlighed og korruption kan ødelægge jorden, ligesom det bidrog til Romerrigets undergang. Men heldigvis har menneskets Skaber ikke i sinde at lade det der skal ske i fremtiden, afhænge af tilfældigheder. Han har besluttet at „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Og Jehova lover dem der længes efter en verden uden korruption, at der snart vil komme „nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. — 2 Peter 3:13.

Det skal indrømmes at det ikke altid er let at være ærlig nu om dage. Men i det lange løb betaler det sig, for som Jehova siger: „En mand der er begærlig, volder sin familie bekymring, men den der hader bestikkelse, skal leve.“ * (Ordsprogene 15:27, NIV) Ved at tage afstand fra korruption viser man at man er oprigtig når man beder til Gud og siger: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:10.

Mens vi venter på Guds rige, kan hver enkelt af os ’så sæd med retfærdighed’ ved at nægte at se gennem fingre med eller at deltage i korruption. (Hoseas 10:12) Hvis vi gør det, vil vort liv også vidne om kraften i Guds inspirerede ord. Åndens sværd kan besejre korruption.

[Fodnoter]

[Illustration på side 7]

Med Bibelens hjælp kan vi opdyrke „den nye personlighed“ og sky korruption