Et frodigt oliventræ i Guds hus

I ISRAEL vokser der et træ som er praktisk talt uforgængeligt. Selv når det er fældet, vokser der nye skud på stubben. Og når frugten på træet er høstet, belønner det sin ejer med en stor mængde olie som kan bruges i madlavningen, til lampeolie, til sæbe og til kosmetik.

Ifølge en gammel lignelse der er gengivet i Dommerbogen i Bibelen, ’gik træerne engang hen for at salve en til at være konge over dem’. Hvilket træ i skoven var det første de valgte? Det var det hårdføre og produktive oliventræ. — Dommerne 9:8.

For over 3500 år siden beskrev profeten Moses Israel som ’et godt land, et land med olieoliven’. (5 Mosebog 8:7, 8) Den dag i dag er landskabet oversået med olivenlunde fra foden af Hermons Bjerg i nord til udkanten af Be’er-Sjeba i syd. De pryder stadig Sarons kystslette, Samarias stenede bakkedrag og Galilæas frodige dale.

Bibelskribenterne brugte ofte oliventræet i symbolsk betydning. Træets egenskaber er blevet brugt til at illustrere Guds barmhjertighed, opstandelseshåbet og et lykkeligt familieliv. Et nærmere blik på oliventræet vil give os bedre forståelse af disse skriftsteder og vil øge vores værdsættelse af dette enestående træ, som sammen med resten af skaberværket priser sin Skaber. — Salme 148:7, 9.

Det hårdføre oliventræ

Et oliventræ ser ikke særlig imponerende ud ved første øjekast. Det strækker sig ikke mod himmelen ligesom visse af Libanons majestætiske cedre. Dets tømmer er ikke så værdsat som enebærtræets, og dets blomster er ikke så stor en fryd for øjet som mandeltræets. (Højsangen 1:17; Amos 2:9) Den vigtigste del af oliventræet ligger ubemærket under jorden. Dets vidtstrakte rodnet, som kan nå ned i seks meters dybde og meget længere ud til siderne, er forklaringen på træets frodighed og dets fantastiske levedygtighed.

Rodnettet gør det muligt for et oliventræ at vokse på stenede skråninger og overleve tørketider når træer i dalen nedenfor allerede er døde af tørst. Træet er i stand til at frembringe oliven i århundreder, selv når den knudrede stamme med tiden ikke ser ud  til at egne sig til stort andet end brændsel. Alt hvad dette hårdføre træ kræver, er plads at vokse på og luftig jord så det kan ånde, og jorden skal være fri for ukrudt eller anden vegetation som kan huse skadedyr. Hvis disse enkle krav opfyldes, kan et træ give omkring 50 liter olie om året.

Oliventræet var uden tvivl højt værdsat af israelitterne på grund af sin kostbare olie. Lamper med væger der sugede olivenolien op, tjente som belysning i hjemmene. (3 Mosebog 24:2) Olivenolie var en vigtig bestanddel i madlavningen. Den beskyttede huden mod solen, og den var et vigtigt råmateriale når israelitterne fremstillede sæbe. Korn, vin og oliven var landets vigtigste afgrøder. Hvis olivenhøsten slog fejl, var det derfor en katastrofe for en israelitisk familie. — 5 Mosebog 7:13; Habakkuk 3:17.

Som regel var der dog rigeligt med olivenolie. Grunden til at Moses omtalte det forjættede land som „et land med olieoliven“, var sandsynligvis at oliven var det mest dyrkede træ i området. H. B. Tristram, en naturforsker fra det 19. århundrede, beskrev oliventræet som „landets mest karakteristiske træ“. På grund af olivenoliens værdi og fordi den fandtes i så stor mængde, fungerede den endog som et praktisk betalingsmiddel i hele Middelhavsområdet. Jesus omtalte en gæld som var udregnet til at være på „et hundrede bat olivenolie“. — Lukas 16:5, 6.

„Som nyplantede oliventræer“

Det nyttige oliventræ er et godt billede på velsignelser fra Gud. Hvordan ville en mand der frygter Gud, blive belønnet? „Din hustru skal være som en frugtbærende vinstok inderst i dit hus,“ sang salmisten. „Dine sønner skal være som nyplantede oliventræer rundt om dit bord.“ (Salme 128:3) Hvad er disse „nyplantede oliventræer“, og hvorfor sammenligner salmisten dem med sønner?

Oliventræet er usædvanligt derved at der konstant udgår nye skud fra rødderne. * Hvis hovedstammen på grund af alder ikke længere bærer lige så meget frugt som den tidligere har gjort, kan man lade adskillige nye skud vokse indtil de bliver en integreret del af træet. Efter et stykke tid vil det oprindelige træ være omgivet af tre eller fire unge, livskraftige stammer, ligesom sønner omkring et bord. De har alle den samme grundstamme, og de medvirker til at frembringe en god olivenhøst.

Denne egenskab ved oliventræer skildrer meget rammende hvordan sønner og døtre kan vokse sig stærke i troen, takket være deres forældres stærke åndelige rødder. Efterhånden som børnene bliver ældre, kan de også have en andel i at bære frugt og støtte deres forældre, som glæder sig over at se deres børn tjene Jehova sammen med dem. — Ordsprogene 15:20.

„Der er håb for et træ“

En aldrende far som tjener Jehova, glæder sig over sine gudfrygtige børn. Men når faderen til sidst ’går al jordens gang’, sørger børnene. (1 Kongebog 2:2) Bibelen hjælper os til at komme igennem en sådan familietragedie ved at forsikre os om at der vil finde en opstandelse sted. — Johannes 5:28, 29; 11:25.

Job, der var far til mange børn, var sig menneskets korte livsløb smerteligt bevidst. Han sammenlignede det med en blomst der hurtigt visner. (Job 1:2; 14:1, 2) Job længtes efter døden som en udfrielse fra sin kval, idet han så graven som et skjulested han kunne vende tilbage fra. „Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen?“ spurgte Job. Fortrøstningsfuldt svarede han selv: „Jeg vil vente alle de dage min tvungne tjeneste varer, indtil min afløsning kommer. Du [Jehova] vil kalde, og jeg vil svare dig; du vil længes efter dine hænders værk.“ — Job 14:13-15.

Hvordan illustrerede Job sin overbevisning om at Gud ville kalde ham frem fra graven? Ved hjælp af et træ som, ud fra beskrivelsen at dømme, kunne være oliventræet. „Der er håb for et træ,“ sagde Job. „Hvis det fældes, kan det dog skyde  igen.“ (Job 14:7) Et oliventræ kan blive skåret ned, men går ikke ud af den grund. Træet dør kun hvis det bliver rykket op med rode. Hvis rødderne forbliver intakte, vil træet skyde igen med fornyet styrke.

Selv hvis en langvarig tørke får et gammelt oliventræ til at tørre meget ud, kan den indskrumpede træstub komme til live igen. „Hvis dets rod bliver gammel i jorden og dets stub dør i støvet, vil det spire igen ved lugten af vand og frembringe smågrene som en ny plante.“ (Job 14:8, 9) Job boede i et tørt og støvet land hvor han sandsynligvis havde set mange gamle stubbe af oliventræer som forekom udtørrede og livløse. Men når det begyndte at regne, kom et sådant „dødt“ træ til live igen, og en ny stamme voksede op fra rødderne, som var det „en ny plante“. En sådan bemærkelsesværdig sejlivethed fik en tunesisk gartner til at bemærke: „Man kan sige at oliventræer nærmest er udødelige.“

Nøjagtig på samme måde som en landmand længes efter at se sine visnede oliventræer skyde igen, sådan længes Jehova efter at oprejse sine trofaste tjenere. Han ser frem til den tid hvor trofaste mennesker som Abraham og Sara, Isak og Rebekka foruden mange andre vil blive bragt tilbage til livet. (Mattæus 22:31, 32) Hvor bliver det vidunderligt at byde de døde velkommen tilbage til livet og igen se dem leve et indholdsrigt og frugtbringende liv!

Det symbolske oliventræ

Guds barmhjertighed kommer tydeligt til udtryk i hans upartiskhed og i forbindelse med opstandelsen, som han har gjort mulig. Apostelen Paulus brugte oliventræet til at skildre hvordan Jehovas barmhjertighed udstrækkes til alle mennesker uanset deres race og baggrund. I århundreder havde jøderne rost sig af at være Guds udvalgte folk, „Abrahams afkom“. — Johannes 8:33; Lukas 3:8.

At være født ind i den jødiske nation var ikke i sig selv et krav for at opnå Guds gunst. Dog var alle Jesu første disciple jøder, og de havde den forret at være de første mennesker der blev udvalgt af Gud til at udgøre Abrahams lovede afkom. (1 Mosebog 22:18; Galaterne 3:29) Paulus sammenlignede disse jødiske disciple med grenene på et symbolsk oliventræ.

Størstedelen af de kødelige jøder afviste Jesus og diskvalificerede dermed sig selv til i fremtiden at blive medlemmer af den „lille hjord“, eller „Guds Israel“. (Lukas 12:32; Galaterne 6:16) Dermed blev de som symbolske olivengrene der var hugget af. Hvem ville indtage deres plads? I år 36 e.v.t. blev ikkejøder udvalgt til at blive en del af Abrahams afkom. Det var som om Jehova havde indpodet vilde olivengrene på det ædle oliventræ. De der skulle udgøre Abrahams lovede afkom, ville omfatte folk fra nationerne. Kristne ikkejøder kunne nu ’få del i fedmen fra oliventræets rod’. — Romerne 11:17.

For en landmand ville det være utænkeligt og „i modstrid med naturen“ at indpode en gren fra et vildt oliventræ på et ædelt oliventræ. (Romerne 11:24) „Araberne har et ordsprog der siger: Indpod det gode i det vilde, så vil det overvinde det vilde,“ forklarer bogen The Land and the Book, „men man  kan ikke med held vende processen“. Jødekristne blev på samme måde slået med forbavselse da Jehova „for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk for sit navn“. (Apostelgerninger 10:44-48; 15:14) Dette var imidlertid et tydeligt tegn på at gennemførelsen af Guds hensigt ikke afhang af en enkelt nation. Nej, for „i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. — Apostelgerninger 10:35.

Paulus gjorde opmærksom på at eftersom troløse jødiske „grene“ var blevet hugget af oliventræet, kunne det samme ske for enhver anden der på grund af stolthed og ulydighed ikke forblev i Guds gunst. (Romerne 11:19, 20) Det illustrerer tydeligt at Guds ufortjente godhed aldrig må tages for givet. — 2 Korinther 6:1.

Indgnidning med olie

Bibelen omtaler både bogstavelig og symbolsk brug af olivenolie. I fortiden blev sår og mærker „lindret med olie“ for at fremme helingsprocessen. (Esajas 1:6) Den barmhjertige samaritaner der fandt en mand liggende halvdød på vejen til Jeriko, gød olivenolie og vin på mandens sår, fortæller Jesus i en lignelse. — Lukas 10:34.

Det virker forfriskende og velgørende at få olivenolie hældt ud over hovedet. (Salme 141:5) Og når kristne ældste behandler tilfælde af åndelig sygdom, kan de ’indgnide et medlem af menigheden med olie i Jehovas navn’. (Jakob 5:14) De ældstes kærlige bibelske råd og inderlige bønner for deres åndeligt syge trosfælle sammenlignes med lindrende olivenolie. Interessant nok kan man på hebraisk omtale en god mand som „ren olivenolie“.

„Et frodigt oliventræ i Guds hus“

I betragtning af de foregående punkter er det ikke overraskende at Guds tjenere kan sammenlignes med oliventræer. David ønskede at være „et frodigt oliventræ i Guds hus“. (Salme 52:8) Ligesom israelitiske familier ofte havde oliventræer rundt om deres huse, sådan ønskede David at være tæt på Jehova og at frembringe frugt til Guds ære. — Salme 52:9.

Mens tostammeriget Juda var trofast mod Jehova, var det som „et frodigt oliventræ, smukt med frugt og af udseende“. (Jeremias 11:15, 16) Men Judas indbyggere mistede deres privilegerede stilling da de ’nægtede at adlyde Jehovas ord og vandrede efter andre guder’. — Jeremias 11:10.

For at blive et frodigt oliventræ i Guds hus må vi adlyde Jehova og være villige til at tage imod hans tugt når han så at sige „beskærer“ os så vi kan bære mere kristen frugt. (Hebræerne 12:5, 6) Ligesom et bogstaveligt oliventræ har brug for et omfattende rodnet for at overleve en tørkeperiode, har vi brug for at befæste vore åndelige rødder for at kunne udholde trængsler og forfølgelse. — Mattæus 13:21; Kolossenserne 2:6, 7.

Oliventræet symboliserer på udmærket måde den trofaste kristne, som måske er ukendt i verden, men velkendt af Gud. Hvis vedkommende dør i denne ordning, vil han komme til live igen i den forestående nye verden. — 2 Korinther 6:9; 2 Peter 3:13.

Det praktisk talt uforgængelige oliventræ som bliver ved med at bære frugt år efter år, minder os om Guds løfte: „Som træets dage skal mit folks dage blive; og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“ (Esajas 65:22) Dette profetiske løfte vil blive indfriet i Guds nye verden. — 2 Peter 3:13.

[Fodnote]

[Illustration på side 25]

En ældgammel, knudret stamme i Jávea i den spanske provins Alicante

 [Illustrationer på side 26]

Olivenlunde i den spanske provins Granada

[Illustration på side 26]

Et gammelt oliventræ uden for Jerusalems mure

[Illustration på side 26]

Bibelen omtaler den praksis at pode grene på oliventræer

[Illustration på side 26]

Dette gamle oliventræ er omgivet af nye skud