Evangelierne — Debatten fortsætter

Er evangeliernes beretning om Jesu Kristi fødsel sand?

Holdt han den berømte bjergprædiken?

Blev han virkelig oprejst fra de døde?

Har han nogen sinde sagt: „Jeg er vejen og sandheden og livet“? — JOHANNES 14:6.

DEN slags spørgsmål er blevet drøftet af omkring 80 forskere på Jesusseminaret, som siden 1985 har været afholdt to gange om året. Forskernes svar på spørgsmålene blev afgivet på en usædvanlig måde. Seminarets deltagere afgav deres stemme om hver eneste af de udtalelser i evangelierne som tillægges Jesus. En rød stemmeseddel betød at udtalelsen  blev fremsat af Jesus selv. En lyserød stemmeseddel betød at den lignede noget Jesus muligvis har sagt. En grå stemmeseddel var udtryk for at tankerne i passagen kunne ligge tæt på Jesu tanker, men at udtalelsen ikke oprindelig stammede fra ham. En sort stemmeseddel betød at udtalelsen var yngre end Jesus og baseret på traditionen.

Ved at benytte denne metode har deltagerne ved Jesusseminaret svaret nej til alle de fire spørgsmål der stilles i indledningen. Ja, i virkeligheden har de afgivet en sort stemmeseddel angående 82 procent af de udtalelser i evangelierne som tillægges Jesus. Ifølge deres opfattelse er kun 16 procent af evangeliernes og de andre skrifters beretninger om Jesus pålidelige.

En sådan kritisk holdning til evangelierne er ikke ny. I 1774 blev et 1400 sider langt angreb på evangelierne, udarbejdet af Hermann Reimarus, som var professor i orientalske sprog i Hamburg, udgivet efter hans død. I dette værk giver Hermann Reimarus udtryk for dyb tvivl angående evangeliernes troværdighed. Hans konklusioner var baseret på en sproglig analyse og tilsyneladende modsigelser i de fire evangeliers beretning om Jesu liv. Siden da har flere kritiske forskere draget evangeliernes historiske pålidelighed i tvivl, og det har i nogen grad undermineret folks tillid til disse beretninger.

Fælles for sådanne forskere er at de betragter evangelierne som religiøs fiktion, nedskrevet af forskellige forfattere. De spørgsmål der går igen hos de tvivlende forskere, er: Har de fire evangelieskribenters religiøse opfattelser fået dem til at pynte på historien? Fik en politisk holdning hos de første kristne dem til at redigere i, eller føje noget til, Jesu udtalelser? Hvilke dele af evangelierne ser ud til at være en objektiv rapport og ikke et resultat af mytedannelse?

De der er vokset op i et ateistisk eller sekulariseret samfund, mener at Bibelen, inklusive evangelierne, er en bog fyldt med sagn og myter. Andre er rystede over den blodsudgydelse, undertrykkelse, splittelse og ugudelige adfærd der kendetegner kristenhedens historie. Disse kategorier ser ingen grund til at ofre kristenhedens hellige skrifter særlig opmærksomhed. Litterære værker som står bag en hyklerisk religion, kan efter deres mening ikke være andet end nytteløse fabler.

Hvad mener du? Bør man lade nogle forskeres manglende tillid til evangeliernes historiske pålidelighed skabe en lignende tvivl i ens eget sind? Bør man lade nogles påstande om at evangelisterne har dannet myter, ryste ens tillid til det der står i evangelierne? Bør kristenhedens ugudelige fortid få én til at tvivle på evangeliernes troværdighed? Vi opfordrer dig til at undersøge nogle af kendsgerningerne.

[Illustration på side 4]

Er evangeliernes indhold fabler eller fakta?

[Kildeangivelse]

Jesus går på vandet/The Doré Bible Illustrations/Dover Publications

[Kildeangivelse på side 3]

Baggrunden på side 3-5 og 8: Med tilladelse af Freer Gallery of Art, Smithsonian Institution, Washington, D.C.