Evangelierne — myter eller historie?

BERETNINGEN om Jesus fra Nazaret — en ung mand som ændrede historiens forløb — har sat sit præg på hele verden. Det hører med til almindelig dannelse at kende denne beretning. Mange betragter evangelierne som en kilde til eviggyldige sandheder og mundheld som for eksempel: ’Lad jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej.’ (Mattæus 5:37) Noget af det du har lært af dine forældre, uanset om de var kristne eller ej, kan udmærket stamme fra evangelierne.

For millioner af oprigtige kristne indeholder evangelierne oplysningerne om den mand som de har været villige til at lide og dø for. Beretningerne har også været grundlag for og inspireret til mod, udholdenhed, tro og håb. Mener du ikke at der på den baggrund skal uigendrivelige beviser til før man kan afvise evangelieberetningerne som det rene opspind? Ville du ikke, i betragtning af hvor stor indflydelse evangelierne har haft på menneskers adfærd og tankegang, kræve overbevisende argumenter for det hvis nogen prøvede at anfægte deres pålidelighed?

Vi tilskynder dig til at overveje nogle tankevækkende spørgsmål angående evangelierne. Nogle af dem som har undersøgt evangelierne nøje, har givet deres mening til kende skønt de hævder at de ikke selv er kristne. På baggrund af disse oplysninger kan du drage din egen konklusion.

OVERVEJ FØLGENDE SPØRGSMÅL

● Kan evangelierne være mesterligt opdigtede historier?

Robert Funk, manden bag Jesusseminaret, siger: „Mattæus, Markus, Lukas og Johannes ’fremstillede Messias’ sådan at han passede til de kristne læresætninger der opstod efter Jesu død.“ Mens evangelierne blev skrevet, var mange af dem som havde hørt Jesu udtalelser, som havde været vidner til hans gerninger og set ham efter hans opstandelse, imidlertid stadig i live. De anklagede ikke evangelisterne for nogen form for bedrageri.

Tag for eksempel Jesu død og opstandelse. Det er ikke kun evangelierne der indeholder en pålidelig beretning om Jesu død og opstandelse. Det gælder også Paulus’ første kanoniske brev til de kristne i oldtidens Korinth. Paulus skrev: „Jeg har nemlig overgivet til jer, blandt de første ting, det som jeg også har modtaget, at Kristus døde for vore synder ifølge Skrifterne; og at han blev begravet, ja, at han er blevet oprejst på den tredje dag ifølge Skrifterne; og at han viste sig for Kefas, så for de tolv. Derefter viste han sig for mere end fem hundrede brødre på én gang, af hvilke de fleste stadig er her, men nogle er sovet ind i døden. Derefter viste han sig for Jakob, så for alle apostlene; men til allersidst viste han sig også for mig som for en der er født i utide.“ (1 Korinther 15:3-8) Sådanne øjenvidner kunne værne om de historiske kendsgerninger vedrørende Jesu liv.

Der findes ikke nogen opdigtede beretninger i De Kristne Græske Skrifter, sådan som nogle af nutidens kritikere hævder. De findes derimod i skrifter fra det andet århundrede efter vor tidsregning. Det viser at der blev udarbejdet visse ubibelske fortællinger om Kristus da  et frafald fra den sande kristendom udviklede sig i visse religiøse grupper som havde fjernet sig fra apostlenes menighed. — Apostelgerninger 20:28-30.

● Kan evangelierne være legender?

Forfatteren og kritikeren C. S. Lewis fandt det svært at tro at evangelierne blot skulle være legender. „Uanset hvordan evangelierne er opstået, er jeg som litteraturhistoriker helt overbevist om at de ikke er legender,“ skrev han. „De er ikke kunstneriske nok til at være legender. . . . Det meste af Jesu liv kender vi intet til. Det ville ingen som fandt på en legende, affinde sig med.“ Det er også værd at bemærke at den kendte historiker H. G. Wells, der ikke selv hævdede at være kristen, indrømmer: „Alle fire [evangelier] enes om at give os Billedet af en meget udpræget Personlighed. De bærer . . . Virkelighedens Præg.“

Tag for eksempel en situation hvor Jesus efter sin opstandelse viser sig for sine disciple. En god legendedigter ville sikkert have iscenesat en imponerende tilbagekomst hvor Jesus holdt en betydningsfuld tale eller stod badet i lys og pragt. I stedet skriver evangelisterne blot at Jesus stod foran sine disciple og spurgte dem: „Børn, har I ikke noget at spise?“ (Johannes 21:5) Forskeren Gregg Easterbrook konkluderer: „Den slags detaljer tyder ikke på at der er tale om en myte, men om en sand historie.“

Påstanden om at evangelierne skulle være legender, støder også på en anden forhindring. Evangelierne blev nedskrevet på et tidspunkt hvor den strenge rabbinske undervisningsmetode var på mode. Man gik stærkt ind for udenadslære — en hukommelsesteknik med mange gentagelser. Det taler for en nøjagtig og omhyggelig gengivelse af hvad Jesus sagde og gjorde, ikke for at man har konstrueret en forskønnet version.

● Kan evangelierne, såfremt de er legender, være blevet samlet og bearbejdet så hurtigt efter Jesu død?

Ifølge de foreliggende vidnesbyrd blev evangelierne skrevet i perioden fra år 41 til år 98 efter vor tidsregning. Jesus døde i år 33. Det betyder at beretningerne om hans liv blev samlet og udarbejdet forholdsvis kort tid efter afslutningen af hans jordiske tjeneste. Den omstændighed er et meget tungtvejende argument for at evangelieberetningerne ikke blot kan være legender. Legender skabes over en lang periode. Tag for eksempel Iliaden og Odysseen af den græske digter Homer. Nogle hævder at den endelige tekst til disse to heltedigte blev til i løbet af flere hundrede år. Hvordan forholder det sig med evangelierne?

Historikeren Will Durant skriver i sin bog Cæsar og Kristus: „At nogle ganske få og jævne mænd i løbet af en enkelt generation skulle have været i stand til at konstruere en så stærk og betagende personlighed, en så ophøjet etik og en så inspirerende vision af menneskeligt broderskab, ville have været et mirakel, der var endnu mere utroligt end noget af dem, der berettes om i evangelierne. Selv efter to århundreders tekstkritik står Jesu Kristi liv, personlighed og gerning stærkt og klart for os og udgør det mest betagende træk i det vestlige menneskes historie.“

● Blev evangelierne senere tilpasset for at dække behovet i det første kristne samfund?

Nogle kritikere hævder at det var den politik som de første kristne benyttede sig af, der fik evangelisterne til at redigere i eller tilføje noget til historien om Jesus. En nøje undersøgelse af evangelierne viser imidlertid at der ikke fandt en sådan forfalskning sted. Hvis der blev ændret i evangeliernes beretninger om Jesus som følge af et falskneri begået af de kristne i det første århundrede, hvorfor indeholder teksten så stadig negative bemærkninger om både jøder og ikkejøder?

Et eksempel på dette findes i Mattæus 6:5-7, hvor Jesus citeres for at have sagt: „Når I beder må I heller ikke være som hyklerne; de kan jo lide at stå og bede i synagogerne og på hjørnerne af de brede gader så de kan blive set af mennesker. Jeg skal sige jer en sandhed: De har fået hele deres belønning.“ Dette var en  klar fordømmelse af jødernes religiøse ledere. Jesus sagde videre: „Når I beder, da sig ikke det samme igen og igen, som folk fra nationerne [ikkejøder] gør, for de mener at de bliver bønhørt fordi de bruger mange ord.“ At evangelisterne citerede Jesus på denne måde, virkede ikke just fremmende for deres forsøg på at omvende nogen. De gengav ganske enkelt det Jesus Kristus sagde.

Lad os også se på evangeliernes beretninger om de kvinder der gik ud til Jesu grav og opdagede at den var tom. (Markus 16:1-8) Ifølge Gregg Easterbrook „blev vidneudsagn fra kvinder i de mellemøstlige samfund i oldtiden ifølge sagens natur betragtet som upålidelige. Eksempelvis var to mandlige vidners udsagn tilstrækkeligt til at få en kvinde dømt for utroskab, hvorimod en kvindes vidneudsagn aldrig kunne føre til domfældelse af en mand.“ Jesu egne disciple troede ikke på kvinderne. (Lukas 24:11) Det er derfor meget usandsynligt at en sådan historie skulle være opdigtet helt bevidst.

Mangelen på lignelser i Apostelgerninger og brevene i De Kristne Græske Skrifter er et stærkt argument for at lignelserne i evangelierne ikke blev indføjet af de første kristne, men fortalt af Jesus selv. En omhyggelig sammenligning af evangelierne og brevene viser desuden at ingen udtalelser fremsat af Paulus eller andre af skribenterne til De Kristne Græske Skrifter, på underfundig vis er blevet omformuleret og tillagt Jesus. Hvis de første kristne havde gjort noget sådant, burde vi i det mindste kunne finde noget af stoffet fra brevene i evangeliernes beretninger. Eftersom det ikke er tilfældet, kan vi være overbeviste om at evangeliernes indhold er originalt og pålideligt.

● Hvad med evangeliernes tilsyneladende modsigelser?

Kritikere har længe påstået at evangelierne er fulde af modsigelser. Historikeren Will Durant prøvede at foretage en objektiv undersøgelse af evangelierne som historiske dokumenter. Selv om han omtaler tilsyneladende modsigelser, konkluderer han: „Uoverensstemmelserne er i virkeligheden ret uvæsentlige; i det store og hele stemmer de synoptiske evangelier ganske godt overens og giver et ensartet og konsekvent billede af Kristus.“

Tilsyneladende modsigelser i evangelierne er ofte nemme at forklare. I Mattæus 8:5 siges det for eksempel at der „kom en centurion hen til [Jesus] med en indtrængende bøn“ til ham om at helbrede hans tjener. I Lukas 7:3 læser vi derimod at denne officer ’sendte nogle af jødernes ældste hen til [Jesus] for at anmode ham om at komme og redde hans træl’. Forklaringen er at centurionen sendte de ældste på sine vegne. Når Mattæus fortæller at centurionen selv bad Jesus indtrængende, var det fordi han fremsatte sin anmodning gennem de ældste der fungerede som hans talerør. Det er blot ét eksempel på hvordan tilsyneladende  uoverensstemmelser mellem evangelierne har deres forklaring.

Hvordan forholder det sig da med bibelkritikernes påstande om at evangelierne ikke opfylder de krav der må stilles til ægte historiske beretninger? Durant fortsætter: „I begejstringen over sine egne opdagelser har den højere bibelkritik underkastet Det nye Testamente så strenge prøver, at mange af oldtidens personligheder — som for eksempel Hammurabi, David og Sokrates — ville svinde ind til det rent legendariske, hvis de fik den samme behandling. Trods evangelisternes forudfattede meninger og teologiske forudindtagethed gengiver de dog mange hændelser, som de sikkert ikke ville have nævnt, hvis det havde været fri fantasi — apostlenes indbyrdes kappestrid om at opnå de højeste poster i Guds rige, deres flugt efter Jesu tilfangetagelse, Peters fornægtelse . . . ingen, der læser disse scener, kan være i tvivl om realiteten i den skikkelse, der står bagved dem.“

● Repræsenterer kristenheden i dag den Jesus der skildres i evangelierne?

Jesusseminaret har erklæret at dets forskning i evangelierne „ikke er bundet af direktiver fra kirkeråd“. Den førnævnte historiker, H. G. Wells, erkendte at der er en dyb afgrund mellem Jesu lære i evangelierne og den lære kristenheden fremholder. Han skrev: „Der findes intet klart Vidnesbyrd om, at Jesu Apostle hyldede det Dogme [treenigheden]. . . . [Jesus] sagde ikke et Ord om Tilbedelse af sin Moder Maria i Himmeldronningen Isis’ Lignelse. Meget af, hvad der er mest karakteristisk i kristen Gudsdyrkelse og Sæd, interesserede han sig slet ikke for.“ Man kan derfor ikke bruge kristenhedens læresætninger som norm for en vurdering af evangelierne.

 HVAD ER DIN KONKLUSION?

Hvad mener du efter gennemgangen af ovennævnte spørgsmål? Er der overbevisende vidnesbyrd om at evangelierne blot er myter? Mange mener at den skepsis der er opstået, og de spørgsmål man har stillet angående evangeliernes pålidelighed, hviler på et tvivlsomt og utroværdigt grundlag. For at danne sig en personlig mening må man læse evangelierne med et åbent sind. (Apostelgerninger 17:11) Når du ser hvor konsekvent, ærligt og nøjagtigt evangelierne beskriver Jesu personlighed, vil du blive klar over at disse beretninger bestemt ikke er en samling fabler. *

Hvis du læser Bibelen omhyggeligt og gør brug af dens vejledning, vil du opdage at den kan forandre dit liv til det bedre. (Johannes 6:68) Det gælder især Jesu udtalelser i evangelierne. Desuden kan du lære om den vidunderlige fremtid der venter dem som vælger at adlyde Gud. — Johannes 3:16; 17:3, 17.

[Fodnote]

[Ramme på side 7]

Vidnesbyrd om en pålidelig reportage

FOR nogle år siden indrømmede en australsk forfatter der tidligere havde været kritisk over for Bibelen: „For første gang i mit liv gjorde jeg hvad der normalt er en journalists første pligt: Jeg efterprøvede mine oplysninger. . . . Og jeg var målløs, for det jeg læste [i evangelieberetningerne] var hverken legende eller naturalistisk digtning. Det var reportage. Første- og andenhåndsberetninger om usædvanlige begivenheder . . . Reportage er kendetegnet af en særlig klang, og den klang finder man i evangelierne.“

E. M. Blaiklock, professor i klassiske sprog ved Auckland University, har sagt noget tilsvarende: „Jeg gør krav på at være historiker. Mit syn på de klassiske sprog er historisk. Jeg kan forvisse Dem om at vidnesbyrdene om Kristi liv, død og opstandelse er bedre bekræftet end de fleste facts fra oldtidshistorien.“

[Kort/illustrationer på side 8, 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

FØNIKIEN

GALILÆA

Jordanfloden

JUDÆA

[Illustrationer]

„Vidnesbyrdene om Kristi liv, død og opstandelse er bedre bekræftet end de fleste facts fra oldtidshistorien.“ — ● PROFESSOR E. M. BLAIKLOCK

[Kildeangivelse]

Kortene i baggrunden: Udarbejdet efter et kort fra Pictorial Archive (Near Eastern History) Est. and Survey of Israel