Bevar et levende ’frelseshåb’!
Bevar et levende ’frelseshåb’!
’Lad os have frelseshåbet på som hjelm.’ — 1 THESSALONIKER 5:8.
1. Hvordan kan „frelseshåbet“ hjælpe os til at holde ud?
HÅBET om at blive frelst kan hjælpe et menneske til at holde ud selv under de værst tænkelige omstændigheder. En skibbruden der befinder sig på en redningsflåde, kan holde ud i meget længere tid hvis han véd at hjælpen er på vej. På samme måde har håbet om „Jehovas frelse“ gennem tusinder af år holdt troende mænd og kvinder oppe i vanskelige tider, og dette håb har aldrig ført til skuffelse. (2 Mosebog 14:13; Salme 3:8; Romerne 5:5; 9:33) Apostelen Paulus sammenlignede „frelseshåbet“ med den „hjelm“ der hører til den kristnes åndelige rustning. (1 Thessaloniker 5:8; Efeserne 6:17) Ja, tilliden til at Gud vil frelse os, beskytter vores tænkeevne og hjælper os til at bevare dømmekraften trods genvordigheder, modstand og fristelser.
2. På hvilke måder er „frelseshåbet“ en vigtig del af den sande tilbedelse?
2 I The International Standard Bible Encyclopedia står der: „Håb for fremtiden var ikke noget der kendetegnede den hedenske verden,“ det vil sige den verden som omgav de kristne i det første århundrede. (Efeserne 2:12; 1 Thessaloniker 4:13) Men „frelseshåbet“ er en vigtig del af den sande tilbedelse. Hvordan det? For det første er Jehovas tjeneres frelse nært knyttet til Jehovas navn. Salmisten Asaf bad: „Hjælp os, du vor frelses Gud, for dit herlige navns skyld; og udfri os.“ (Salme 79:9; Ezekiel 20:9) For det andet er tillid til de velsignelser Gud har givet løfte om, en betingelse for at vi kan have et godt forhold til ham. Paulus udtrykte det på denne måde: „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ (Hebræerne 11:6) Desuden forklarede Paulus at en af de vigtigste grunde til at Jesus kom til jorden, netop var at frelse dem der ændrede sind. Han sagde: „Den udtalelse er troværdig og fortjener at blive antaget fuldt ud, at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere.“ (1 Timoteus 1:15) Og apostelen Peter omtalte frelsen som ’endemålet for vores tro’. (1 Peter 1:9) Det viser at det ikke er forkert af os at nære håb om at blive frelst. Men hvad indebærer det? Og hvad må vi gøre for at blive frelst?
Hvad er frelse?
3. Hvilken form for frelse oplevede Jehovas tjenere i fortiden?
3 I De Hebraiske Skrifter bruges ordet „frelse“ ofte om det at blive udfriet fra undertrykkelse eller reddet fra en voldelig død. David kaldte for eksempel Jehova „den der bringer mig i sikkerhed“, og sagde: „Min Gud er min klippe. . . . Mit tilflugtssted, min Frelser; du frelser mig fra vold. Den der bør lovsynges er Jehova; ham kalder jeg på, og fra mine fjender bliver jeg frelst.“ (2 Samuel 22:2-4) David vidste at Jehova lytter når hans trofaste tjenere råber om hjælp. — Salme 31:22, 23; 145:19.
4. Hvilket håb om et fremtidigt liv nærede Jehovas førkristne vidner?
4 Jehovas førkristne vidner nærede også håb om et fremtidigt liv. (Job 14:13-15; Esajas 25:8; Daniel 12:13) Mange af de løfter om udfrielse som findes i De Hebraiske Skrifter, pegede frem til en større frelse — en frelse der fører til evigt liv. (Esajas 49:6, 8; Apostelgerninger 13:47; 2 Korinther 6:2) På Jesu tid håbede mange jøder på at få evigt liv, men de ville ikke acceptere at Jesus var selve nøglen til at de kunne få indfriet deres forhåbninger. Jesus sagde til datidens religiøse ledere: „I ransager Skrifterne, fordi I mener at I ved hjælp af dem vil have evigt liv; og det er netop dem som vidner om mig.“ — Johannes 5:39.
5. Hvad vil frelsen i sidste instans betyde?
5 Gennem Jesus åbenbarede Gud frelseshåbets fulde betydning. Det indebærer udfrielse fra syndens herredømme, fra trældommen under falsk religion, fra denne verden, der er underlagt Satan, fra menneskefrygt og endda fra frygten for døden. (Johannes 17:16; Romerne 8:2; Kolossenserne 1:13; Åbenbaringen 18:2, 4) For Guds trofaste tjenere vil frelsen i sidste instans ikke blot betyde udfrielse fra undertrykkelse og trængsler, men også mulighed for at opnå evigt liv. (Johannes 6:40; 17:3) Jesus forklarede at frelsen for ’en lille hjord’ vil betyde at de oprejses til liv i himmelen for at regere sammen med Kristus. (Lukas 12:32) For resten af menneskeheden vil frelsen betyde at de opnår det fuldkomne liv og det samme forhold til Gud som Adam og Eva havde i Edens have før de syndede. (Apostelgerninger 3:21; Efeserne 1:10) Det var Guds oprindelige hensigt at menneskene skulle leve evigt under sådanne paradisiske forhold. (1 Mosebog 1:28; Markus 10:30) Men hvordan kan sådanne forhold igen blive indført på jorden?
Genløsningen — grundlaget for frelse
6, 7. Hvilken betydning har Jesus for vores frelse?
6 Det er kun i kraft af Kristi genløsningsoffer at den evige frelse er mulig. Hvorfor? Bibelen forklarer at da Adam syndede, ’solgte’ han sig selv og alle sine efterkommere, deriblandt os, til synden — og derfor måtte der en løsesum til for at menneskeheden kunne få et fremtidshåb. (Romerne 5:14, 15; 7:14) De dyreofre der blev bragt under Moseloven, var et profetisk forbillede på at Gud ville tilvejebringe en genløsning for hele menneskeheden. (Hebræerne 10:1-10; 1 Johannes 2:2) Disse profetiske billeder blev opfyldt ved Jesu offer. Før Jesu fødsel erklærede Jehovas engel: „Han vil frelse sit folk fra dets synder.“ — Mattæus 1:21; Hebræerne 2:10.
7 Jesus blev ved et mirakel født af jomfru Maria, og som Guds søn arvede han ikke døden fra Adam. Dette, sammen med hans livsførelse i fuldkommen trofasthed, gav hans liv den værdi der skulle til for at han kunne genløse menneskeheden fra synd og død. (Johannes 8:36; 1 Korinther 15:22) I modsætning til alle andre mennesker var Jesus ikke dømt til at dø på grund af synd. Han kom til jorden for at „give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Mattæus 20:28) På grundlag af dette offer kan Jesus, der nu er opstået og indsat på tronen i himmelen, frelse alle der opfylder Guds krav. — Åbenbaringen 12:10.
Hvad kræves der for at blive frelst?
8, 9. (a) Hvordan besvarede Jesus en rig ung leders spørgsmål om frelse? (b) Hvordan benyttede Jesus lejligheden til at undervise sine disciple?
8 En rig, ung israelitisk leder spurgte ved en lejlighed Jesus: „Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?“ (Markus 10:17) Dette spørgsmål afspejlede måske den almindelige opfattelse blandt datidens jøder — at Gud forlanger visse gode gerninger, og at man ved at gøre tilstrækkelig mange gode gerninger kan gøre sig fortjent til frelsen. Men en sådan formel hengivenhed kan udspringe af selviske motiver. Gode gerninger af den art kan ikke give én et sikkert håb om frelse, for intet ufuldkomment menneske kan til fulde leve op til Guds normer.
9 Som svar på den unge mands spørgsmål mindede Jesus ham blot om at han skulle holde Guds bud. Manden forsikrede straks Jesus om at han havde holdt budene fra sin ungdom. Hans svar fik Jesus til at fatte kærlighed til ham. Jesus sagde til ham: „Én ting mangler hos dig: Gå hen og sælg alt hvad du har og giv det til de fattige, og du vil have værdier i himmelen, og kom så og følg mig.“ Den unge mand gik imidlertid bedrøvet bort, „for han havde mange ejendomme“. Jesus understregede derefter over for sine disciple at det er vanskeligt at blive frelst hvis man holder for meget af denne verdens goder. Han tilføjede at ingen kan blive frelst som følge af sine egne bestræbelser, men derefter gav han dem denne forsikring: „For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, da alle ting jo er mulige for Gud.“ (Markus 10:18-27; Lukas 18:18-23) Hvordan er det muligt at opnå frelse?
10. Hvilke betingelser må vi opfylde for at blive frelst?
10 Frelsen er en gave fra Gud, men man får den ikke automatisk. (Romerne 6:23) Det enkelte menneske må opfylde visse grundlæggende betingelser for at få denne gave. Jesus sagde: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Og apostelen Johannes tilføjede: „Den der tror på Sønnen har evigt liv; den der ikke adlyder Sønnen skal ikke se livet.“ (Johannes 3:16, 36) Gud kræver tydeligvis tro og lydighed af hvert eneste menneske der håber på at opnå evig frelse. Den enkelte må selv beslutte at tage imod genløsningen og følge i Jesu fodspor.
11. Hvordan kan et ufuldkomment menneske opnå Jehovas godkendelse?
11 Eftersom vi er ufuldkomne, falder det os ikke naturligt at adlyde, og det er umuligt for os at være fuldkommen lydige. Jehova tilvejebragte derfor et genløsningsoffer der kunne dække vore synder. Alligevel må vi hele tiden bestræbe os for at leve i overensstemmelse med Guds vilje. Som Jesus sagde til den rige unge leder, må vi holde Guds bud. Det vil ikke alene resultere i Guds godkendelse, men også i stor glæde, for „hans bud er ikke byrdefulde“; de er ’vederkvægende’. (1 Johannes 5:3; Ordsprogene 3:1, 8) Men det betyder ikke at det er let at holde fast ved frelseshåbet.
’Kæmp en hård kamp for troen’
12. Hvordan kan frelseshåbet styrke en kristen til at modstå umoralske fristelser?
12 Disciplen Judas ville gerne skrive til de første kristne om ’deres fælles frelse’, men på grund af den udbredte dårlige moral følte han sig forpligtet til at råde sine brødre til at ’kæmpe en hård kamp for troen’. For at blive frelst er det altså ikke nok at man tror, holder sig til den sande kristne lære og adlyder så længe alt går som det skal. Vores kærlighed til Jehova må være så stærk at den hjælper os til at modstå fristelser og en umoralsk påvirkning. I det første århundrede blev ånden i menigheden fordærvet af kønslig umoralitet og perverse handlinger, manglende respekt for myndighed og af splittelser og tvivl. For at hjælpe de kristne til at bekæmpe disse tendenser rådede Judas dem til at holde sig målet klart for øje: „I, mine elskede, idet I opbygger jer selv på jeres allerhelligste tro og beder med hellig ånd, skal I bevare jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed som fører til evigt liv.“ (Judas 3, 4, 8, 19-21) Håbet om at opnå frelse kunne styrke dem i kampen for at forblive moralsk rene.
13. Hvordan kan vi vise at vi ikke har forfejlet hensigten med Guds ufortjente godhed?
13 Jehova Gud forventer at de som han vil frelse, er moralsk uangribelige. (1 Korinther 6:9, 10) At holde fast ved Guds moralnormer er dog ikke ensbetydende med at være fordømmende over for andre. Det er ikke os der skal afgøre hvordan det vil gå vore medmennesker i fremtiden. Det er Gud. Som Paulus sagde til grækerne i Athen: „Han har . . . fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt“ — Jesus Kristus. (Apostelgerninger 17:31; Johannes 5:22) Hvis vi lever i tro på Jesu genløsningsoffer, behøver vi ikke at frygte en kommende domsdag. (Hebræerne 10:38, 39) Det vigtigste er at vi aldrig ’tager imod Guds ufortjente godhed [vor forligelse med ham på grundlag af genløsningen] og forfejler hensigten med den’ ved at lade os friste til at tillægge os en uret tankegang og adfærd. (2 Korinther 6:1) Vi kan desuden vise at vi ikke har forfejlet hensigten med Guds barmhjertighed, ved at hjælpe andre til at opnå frelse. Hvordan kan vi hjælpe dem?
Giv andre del i frelseshåbet
14, 15. Hvem har af Jesus fået den opgave at forkynde den gode nyhed om frelse?
14 Med et citat fra profeten Joel skrev Paulus: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ Derefter tilføjede han: „Men hvordan kan man påkalde ham som man ikke har fået tro på? Og hvordan kan man få tro på ham som man ikke har hørt om? Og hvordan kan man høre uden at nogen forkynder?“ Nogle få vers længere fremme påpegede Paulus at troen ikke kommer af sig selv; den „kommer af det man hører“, det vil sige „ordet om Kristus“. — Romerne 10:13, 14, 17; Joel 2:32.
15 Hvem vil bringe „ordet om Kristus“ ud til nationerne? Jesus gav denne opgave til sine disciple — dem der allerede havde lært dette ’ord’ at kende. (Mattæus 24:14; 28:19, 20; Johannes 17:20) Når vi tager del i arbejdet med at forkynde og gøre disciple, gør vi netop det apostelen Paulus skrev om, denne gang med et citat fra Esajas: „Hvor skønt et syn: til fods kommer de som forkynder godt nyt om gode ting!“ Selv om mange ikke vil lytte til den gode nyhed, er forkynderne ’et skønt syn’ i Jehovas øjne. — Romerne 10:15; Esajas 52:7.
16, 17. Hvilke to formål tjener forkyndelsen i dag?
16 At udføre denne opgave tjener to væsentlige formål. For det første skal den gode nyhed forkyndes så Guds navn kan blive ophøjet og de der ønsker at blive frelst, kan vide hvor de skal henvende sig. Paulus forstod denne side af forkyndelsen. Han sagde: „Jehova har nemlig givet os denne befaling: ’Jeg har sat dig til lys for nationer, for at du skal være til frelse til jordens fjerneste egne.’“ Som disciple af Kristus må vi derfor alle være med til at forkynde dette frelsesbudskab for andre. — Apostelgerninger 13:47; Esajas 49:6.
17 For det andet danner forkyndelsen af den gode nyhed grundlaget for Guds retfærdige dom. Om denne dom sagde Jesus: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne.“ Dommen og adskillelsen finder først sted „når Menneskesønnen kommer i sin herlighed“, men forkyndelsen giver dem der lever i dag, mulighed for at anerkende Kristi åndelige brødre og støtte dem i deres arbejde, hvilket vil betyde evig frelse for dem selv. — Mattæus 25:31-46.
Bevar en „fuld forvisning i håbet“
18. Hvordan kan vi bevare et levende håb om frelse?
18 Hvis vi deltager aktivt i forkyndelsen, vil det også hjælpe os til at bevare et levende håb. Paulus skrev: „Vi ønsker brændende at enhver af jer viser den samme flid, så I til det sidste har fuld forvisning i håbet.“ (Hebræerne 6:11) Lad os derfor alle iføre os ’frelseshåbet som hjelm’ i bevidstheden om at Gud ikke har „bestemt os til at rammes af vreden, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus“. (1 Thessaloniker 5:8, 9) Lad os også tage Peters tilskyndende ord til os: „[Gør] jeres sind klar til at arbejde, hold jer fuldstændig ædru, sæt jeres håb til den ufortjente godhed der skal bringes til jer.“ (1 Peter 1:13) Alle der følger denne opfordring, vil opleve at deres frelseshåb bliver til virkelighed.
19. Hvilke spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel?
19 Hvordan bør vi betragte den tid som denne gamle ordning har tilbage? Hvordan kan vi bruge denne tid til frelse for os selv og andre? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.
Kan du forklare dette?
● Hvorfor skal vi bevare et levende frelseshåb?
● Hvad indebærer det at blive frelst?
● Hvad må vi gøre for at opnå frelse?
● Hvad udvirker forkyndelsen, i overensstemmelse med Guds hensigt?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 10]
Frelse indebærer mere end blot udfrielse fra døden
