Ær dem der har fået overdraget myndighed over dig
Ær dem der har fået overdraget myndighed over dig
„Ær alle slags mennesker, elsk hele brodersamfundet, frygt Gud, ær kongen.“ — 1 PETER 2:17.
1, 2. Hvilket syn har mange på autoriteter i dag, og hvorfor?
„DET er børnene der har alle rettighederne. Respekt for forældrene findes ikke mere,“ sukker en mor. „Stol ikke på autoriteterne,“ står der på et klistermærke. Dette er blot to udslag af en situation som du sikkert har lagt mærke til. I hele verden råder der en generel mangel på respekt for forældre, lærere, arbejdsgivere og embedsmænd.
2 Nogle trækker måske bare på skuldrene og siger: ’De der har myndighed, fortjener ikke min respekt.’ Somme tider kan der være noget om det. Vi hører ustandselig om korrupte embedsmænd, grådige arbejdsgivere, inkompetente lærere og voldelige forældre. Heldigvis er det kun ganske få kristne der mangler respekt for dem som udøver myndighed i den kristne menighed. — Mattæus 24:45-47.
3, 4. Hvorfor skal kristne vise respekt for dem der har fået overdraget myndighed?
3 Det er „nødvendigt“ at vi som kristne viser respekt for dem der udøver den verdslige myndighed. Apostelen Paulus mindede de kristne om at de skulle „underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger“. (Romerne 13:1, 2, 5; 1 Peter 2:13-15) Paulus nævnte også en god grund til at adlyde dem der har myndighed i familien: „I hustruer, I må fortsat underordne jer jeres mænd, som det passer sig i Herren. I børn, vær lydige mod jeres forældre i alt, for dette er velbehageligt i Herren.“ (Kolossenserne 3:18, 20) Menighedens ældste fortjener at vi viser dem ære fordi ’den hellige ånd har sat dem som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed’. (Apostelgerninger 20:28) Det er af respekt for Jehova at vi ærer dem der har fået overdraget myndighed. Og for os vil respekten for Jehovas myndighed naturligvis altid komme i første række. — Apostelgerninger 5:29.
4 Vi vil nu betragte nogle som ikke viste respekt for myndighed, og nogle som gjorde det, alt imens vi holder os for øje at det er Jehova der sidder inde med den højeste myndighed.
Respektløshed medfører Guds mishag
5. Hvilken respektløs holdning viste Mikal over for David, og hvad resulterede det i?
5 Beretningen om kong David viser hvordan Jehova betragter dem der ser ned på gudgiven myndighed. Da David lod pagtens ark føre til Jerusalem, så hans hustru Mikal ham „springe og danse omkring foran Jehova, [og hun] ringeagtede . . . ham i sit hjerte“. Mikal burde have respekteret David, ikke blot som familiens overhoved, men også som landets konge. Hun sagde imidlertid sarkastisk: „Hvor har Israels konge dog opført sig ærefuldt i dag, da han i dag blottede sig for øjnene af sine tjeneres trælkvinder, som en af de tomhovedede gerne blotter sig!“ Som følge af dette fik Mikal ingen børn. — 2 Samuel 6:14-23.
6. Hvordan betragtede Jehova Koras mangel på respekt for hans salvede?
6 En der satte et skændigt eksempel ved at vise mangel på respekt for gudgiven teokratisk ledelse, var Kora. Som kehatit havde han det store privilegium at tjene Jehova i teltboligen. Alligevel kritiserede han Moses og Aron, som Gud havde salvet til at være israelitternes ledere. Kora sammensvor sig med andre israelitiske høvdinger og sagde skamløst til Moses og Aron: „Hele forsamlingen er hellig, alle som én, og Jehova er i dens midte. Hvorfor ophøjer I jer da over Jehovas menighed?“ Hvordan betragtede Jehova Koras og hans tilhængeres indstilling? I hans øjne havde de været respektløse over for Jehova selv. Efter at have set alle deres tilhængere blive opslugt af jorden blev Kora og de 250 høvdinger fortæret af ild fra Jehova. — 4 Mosebog 16:1-3, 28-35.
7. Havde de „overmåde store apostle“ grund til at kritisere Paulus’ myndighed?
7 I den kristne menighed i det første århundrede var der også nogle som ikke havde respekt for teokratisk myndighed. De „overmåde store apostle“ i menigheden i Korinth havde en respektløs indstilling til Paulus. De kritiserede hans evner som taler idet de sagde: „Hans personlige nærværelse er svag og hans tale ikke værd at regne med.“ (2 Korinther 10:10; 11:5) Uanset om Paulus var en fremragende taler eller ikke, fortjente han respekt som apostel. Men var Paulus’ tale virkelig „ikke værd at regne med“? De af hans offentlige taler der er nedskrevet i Bibelen, vidner om at han var en overbevisende taler. Efter at Paulus havde haft en kort samtale med kong Herodes Agrippa II, der var „ekspert med hensyn til alle jødernes . . . stridsspørgsmål“, fik Paulus’ ord kongen til at sige: „På kort tid kunne du overtale mig til at blive en kristen!“ (Apostelgerninger 13:15-43; 17:22-34; 26:1-28) Ikke desto mindre påstod de overmåde store apostle i Korinth at Paulus’ tale ikke var værd at regne med. Hvordan betragtede Jehova deres indstilling? I et budskab til tilsynsmændene i menigheden i Efesus roste Jesus Kristus dem der ikke havde ladet sig vildlede af nogle ’som sagde at de var apostle, men ikke var det’. — Åbenbaringen 2:2.
Respekt trods ufuldkommenhed
8. Hvordan viste David at han respekterede den myndighed Jehova havde givet Saul?
8 I Bibelen er der omtalt mange eksempler på nogle som har vist myndighedspersoner ære, selv når disse misbrugte deres myndighed. David satte et godt eksempel i denne henseende. Kong Saul, som han tjente, blev skinsyg på David på grund af alt det han udrettede, og stræbte ham efter livet. (1 Samuel 18:8-12; 19:9-11; 23:26) David havde ved flere lejligheder mulighed for at slå Saul ihjel, men han sagde: „Af respekt for Jehova kunne det aldrig falde mig ind at række min hånd ud mod Jehovas salvede.“ (1 Samuel 24:3-6; 26:7-13) David vidste at Saul ikke havde retten på sin side, men han lod Jehova om at dømme ham. (1 Samuel 24:12, 15; 26:22-24) Han spottede ikke Saul og talte heller ikke dårligt om ham til andre.
9. (a) Hvordan havde David det mens han blev forfulgt af Saul? (b) Hvordan kan vi vide at Davids respekt for Saul var oprigtig?
9 Var David foruroliget mens han blev forfulgt? „Tyranner har efterstræbt min sjæl,“ råbte han til Jehova. (Salme 54:3) Han udøste sit hjerte for Jehova: „Udfri mig fra mine fjender, min Gud; . . . stærke mænd angriber mig, uden at jeg har begået nogen overtrædelse eller synd, Jehova. Uden at der er nogen misgerning, løber de hen og gør sig klar. Vågn op ved mit råb, og se.“ (Salme 59:1-4) Har du nogen sinde oplevet noget tilsvarende — at en myndighedsperson som du aldrig har gjort uret, er blevet ved med at gøre livet svært for dig? David undlod ikke at vise Saul respekt. Da Saul døde, jublede David ikke. Han komponerede en klagesang: „Saul og Jonatan, elskelige og kære mens de levede . . . De var hurtigere end ørne, mægtigere end løver. Israels døtre, græd over Saul.“ (2 Samuel 1:23, 24) David satte et godt eksempel med hensyn til at vise oprigtig respekt for Jehovas salvede, selv om Saul havde gjort ham uret.
10. Hvordan satte Paulus et godt eksempel med hensyn til at vise respekt for det styrende råds gudgivne myndighed, og hvad blev resultatet?
10 Der findes også mange gode eksempler på nogle der i den kristne tidsalder har vist respekt for gudgiven myndighed. Tænk for eksempel på Paulus. Han viste respekt for de afgørelser der blev truffet af den kristne menigheds styrende råd. Under Paulus’ sidste besøg i Jerusalem rådede det styrende råd ham til at rense sig ceremonielt for at vise andre at han ikke havde noget imod Moseloven. Paulus kunne have tænkt: ’Dengang mit liv var i fare, befalede disse brødre mig at forlade Jerusalem. Nu vil de have at jeg offentligt skal vise at jeg respekterer Moseloven. Jeg har allerede skrevet et brev til galaterne hvori jeg råder dem til at holde op med at følge Moseloven. Hvis jeg går hen til templet, vil andre måske misforstå det og tro at jeg går på akkord for at tækkes dem der hører til de omskårne.’ Sådan tænkte Paulus tydeligvis ikke. Eftersom der ikke var tale om en krænkelse af kristne principper, respekterede han vejledningen fra det styrende råd og fulgte den. Det resulterede umiddelbart i at Paulus måtte reddes fra en jødisk pøbelsværm og derefter kom to år i fængsel. Men slutresultatet blev at Guds vilje skete. Paulus kom til at forkynde for højtstående embedsmænd i Cæsarea og blev derpå ført til Rom på regeringens bekostning. Her forkyndte han for selveste kejseren. — Apostelgerninger 9:26-30; 21:20-26; 23:11; 24:27; Galaterne 2:12; 4:9, 10.
Viser vi respekt?
11. Hvordan kan vi vise respekt for verdslige myndigheder?
11 Viser vi respekt for dem der har fået overdraget myndighed? Der siges til de kristne at de skal ’give alle hvad der tilkommer dem, ham der kræver ære, ære’. Det at vi skal underordne os „de højere myndigheder“, betyder ikke blot at vi skal betale vores skat, men også at vi skal ære myndighederne i tale og adfærd. (Romerne 13:1-7) Hvordan reagerer vi når vi står over for myndighedspersoner som måske er ubehagelige? I staten Chiapas i Mexico havde myndighederne i et område beslaglagt landbrugsjord tilhørende 57 familier der var Jehovas Vidner. Årsagen var at disse kristne ikke ville deltage i visse religiøse højtider. Ved de møder der blev holdt for at finde en løsning på problemet, var forkynderne altid rene og pæne, og de talte med værdighed og respekt. Godt et år senere blev sagen afgjort i deres favør. Deres holdning havde vundet nogle iagttageres respekt i en sådan grad at de også ønskede at blive Jehovas Vidner.
12. Hvorfor er det vigtigt at en hustru har ’dyb respekt’ for sin ikketroende mand?
12 Hvordan kan vi vise respekt for gudgiven myndighed i familien? Efter at have nævnt hvilket eksempel Jesus satte når han led ondt, skrev apostelen Peter: „På samme måde skal I hustruer underordne jer jeres egne mænd, for at de af dem som ikke er lydige mod ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers adfærd efter at have været øjenvidner til jeres rene adfærd og dybe respekt.“ (1 Peter 3:1, 2; Efeserne 5:22-24) Her understregede Peter hvor vigtigt det er at en hustru underordner sig sin mand med ’dyb respekt’, også selv om det måske ikke er alle mænd der gør sig fortjent til den. Ved sin respektfulde indstilling kan en hustru vinde sin ikketroende mands hjerte.
13. Hvordan kan hustruer vise deres mænd ære?
13 I samme forbindelse omtaler Peter Sara, hvis mand, Abraham, havde en stærk tro der var værd at efterligne. (Romerne 4:16, 17; Galaterne 3:6-9; 1 Peter 3:6) Den ære en hustru viser sin troende mand, bør naturligvis ikke være mindre end den en hustru viser sin ikketroende mand. Hvad så hvis hustruen er uenig med sin mand om et eller andet? Jesus gav en vejledning der kan anvendes generelt her: „Hvis en myndighedsperson pålægger dig som tvungen tjeneste at gå en mil, så gå to mil med ham.“ (Mattæus 5:41) Viser du din mand ære ved at ’gå med ham på vejen’ og bakke ham op? Hvis det falder dig svært, så tal med ham om det. Gå ikke ud fra at han ved hvordan du har det, men drøft det med ham på en respektfuld måde. Bibelen giver denne vejledning: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ — Kolossenserne 4:6.
14. Hvad indebærer det at børn skal ære deres forældre?
14 Hvad så med jer børn? Der står i Guds ord: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret. ’Ær din fader og moder’, hvilket er det første bud med et løfte.“ (Efeserne 6:1-3) Læg mærke til at det at være lydige mod sine forældre betragtes som synonymt med at ’ære sin fader og moder’. Det græske ord der gengives med „ære“, kan også betyde „at sætte en pris på“ eller „tillægge en værdi“. At være lydig indebærer altså mere end at man modstræbende følger de regler ens forældre har fastsat, og som måske forekommer én urimelige. Gud opfordrer børn til at værdsætte deres forældre og sætte pris på deres råd. — Ordsprogene 15:5.
15. Hvordan kan børn bevare respekten for deres forældre selv om de mener at forældrene har begået en fejl?
15 Hvad nu hvis dine forældre gør noget som kunne få dig til at miste lidt af respekten for dem? Så må du forsøge at se sagen fra deres side. Har de ikke ’avlet dig’ og sørget for dig? (Ordsprogene 23:22) Er det ikke kærligheden til dig der får dem til at gøre det de gør? (Hebræerne 12:7-11) Tal respektfuldt til dine forældre, og forklar venligt hvordan du ser på det. Vær ikke respektløs over for dem, heller ikke hvis de reagerer på en måde du ikke bryder dig om. (Ordsprogene 24:29) Tænk på hvordan David forblev respektfuld over for Saul, selv da kongen var holdt op med at følge Guds vejledning. Bed Jehova om hjælp til at få styr på dine følelser. „Udøs jeres hjerte for ham,“ skrev David. „Gud er en tilflugt for os.“ — Salme 62:8; Klagesangene 3:25-27.
Vis dem der fører an, ære
16. Hvad kan vi lære af eksemplet med de falske lærere og englene?
16 Selv om de ældste i menighederne er udnævnt af den hellige ånd, er de ufuldkomne og begår fejl. (Salme 130:3; Prædikeren 7:20; Apostelgerninger 20:28; Jakob 3:2) Derfor er nogle i menighederne måske utilfredse med de ældste. Hvordan skal vi reagere når vi mener at noget i menigheden tilsyneladende ikke bliver grebet helt rigtigt an? Læg mærke til modsætningen mellem de falske lærere i det første århundrede og englene: „Dristige, selvrådige, skælver de [falske lærere] ikke for sådanne som er herlige, men spotter, hvorimod engle, skønt de er større i styrke og magt, ikke fremfører spottende anklage imod dem, af respekt for Jehova.“ (2 Peter 2:10-13) De falske lærere spottede „sådanne som er herlige“ — ældste som havde fået overdraget myndighed i den kristne menighed i det første århundrede — men englene spottede ikke de falske lærere som skabte splid mellem brødrene. Englene, der havde en langt højere stilling og en stærkere retfærdighedssans end mennesker, var klar over hvad der foregik i menigheden. Men „af respekt for Jehova“ overlod de dommen til ham. — Hebræerne 2:6, 7; Judas 9.
17. Hvordan spiller troen ind hvis man føler at de ældste griber noget forkert an?
17 Selv om noget ikke gribes an præcis som det burde, skulle vi så ikke vise at vi tror at Jesus Kristus er den kristne menigheds levende hoved? Er han ikke opmærksom på hvad der foregår i hans egen verdensomspændende menighed? Bør vi ikke respektere hans måde at løse problemet på og anerkende hans evne til at lede menigheden? Ja, ’hvem er vi, at vi dømmer vor næste?’ (Jakob 4:12; 1 Korinther 11:3; Kolossenserne 1:18) Hvis noget bekymrer os, kan vi nævne det for Jehova i bøn.
18, 19. Hvad kan vi gøre hvis vi mener at en ældste har begået en fejl?
18 På grund af den menneskelige ufuldkommenhed kan der opstå vanskeligheder eller problemer. Der kan undertiden være situationer hvor en ældste begår fejl som foruroliger nogle. Det nytter ikke noget at handle overilet i en sådan situation. Det ville bare forværre problemet. De der har åndelig dømmekraft, vil vente på at Jehova griber ind og giver den nødvendige tugt når hans tid er inde, og på den måde han ønsker. — 2 Timoteus 3:16; Hebræerne 12:7-11.
19 Hvad skal vi gøre hvis noget foruroliger os? Det er bedre at vi respektfuldt henvender os til de ældste for at få hjælp, end at vi taler med andre i menigheden om sagen. Uden at være kritiske kan vi forklare de ældste hvordan vi føler det har berørt os. Vi bør altid tænke på at de er vore brødre, og bevare respekten når vi betror os til dem. (1 Peter 3:8) Vi bør ikke være sarkastiske, men nære tillid til deres kristne modenhed og værdsætte den kærlige bibelske vejledning de eventuelt giver os. Og hvis det ser ud til at der er forhold som bør korrigeres, kan vi have tillid til at Jehova vil lede de ældste til at gøre det der er godt og rigtigt. — Galaterne 6:10; 2 Thessaloniker 3:13.
20. Hvad vil blive behandlet i den næste artikel?
20 Der er imidlertid endnu et aspekt at tage i betragtning i forbindelse med at ære og respektere dem der har myndighed. Bør de der har fået overdraget en vis myndighed, ikke også respektere dem der er overladt i deres varetægt? Det vil vi se nærmere på i den næste artikel.
Opsummering
● Hvilken god grund har vi til at ære dem der har fået overdraget myndighed?
● Hvordan betragter Jehova og Jesus dem som ikke respekterer gudgiven myndighed?
● Nævn nogle der satte et godt eksempel med hensyn til at ære dem som havde myndighed.
● Hvad kan vi gøre hvis en der udøver myndighed over os, synes at have begået en fejl?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 12]
Sara viste dyb respekt for Abrahams myndighed og var lykkelig
[Illustration på side 13]
Mikal respekterede ikke Davids myndighed som konge og familiens overhoved
[Illustration på side 15]
„Det [kunne] aldrig falde mig ind at række min hånd ud mod Jehovas salvede“
[Illustration på side 16]
Hvis noget bekymrer dig, kan du nævne det for Jehova i bøn
