Er det muligt at finde indre fred?

Tilbage i 1854 skrev forfatteren Henry Thoreau: „Det store flertal lever et liv i stille fortvivlelse.“

Øjensynlig kunne de færreste på hans tid glæde sig over indre fred. Men det er næsten 150 år siden. Ser det anderledes ud i dag? Eller passer Thoreaus ord stadig? Hvad med dig selv? Er du tilfreds og har fred med dig selv? Eller føler du en vis utryghed, en usikkerhed med hensyn til fremtiden eller, for at bruge Thoreaus ord, en „stille fortvivlelse“?

DESVÆRRE er der mange ting i denne verden der berøver folk deres indre fred. Her er blot nogle få eksempler: I talrige lande fører arbejdsløshed og lave lønninger til fattigdom og fortvivlede økonomiske forhold. I andre lande bruger mange størstedelen af deres energi på at jage efter rigdom og materielle ejendele. Men ofte resulterer den konkurrenceprægede livsform i bekymring, ikke i fred. Noget andet der ødelægger menneskers fred, er sygdom, krig, kriminalitet, uretfærdighed og undertrykkelse.

De søgte indre fred

Mange nægter at finde sig i verden som den er. Antônio * var fagforeningsformand på en stor fabrik i São Paulo i Brasilien. I håb om at forbedre leveforholdene deltog han i protestaktioner og demonstrationer. Men han følte sig stadig utilfreds.

Nogle gifter sig i håb om at få et mere harmonisk liv, men ikke så få er blevet skuffede. Det gjaldt for eksempel Marcos. Han var en succesrig forretningsmand som gik ind i politik og blev borgmester i en industriby. Men hans familieliv var én stor fiasko. Da børnene flyttede hjemmefra, blev han og hans kone separeret på grund af gemytternes uoverensstemmelse.

Gerson, et gadebarn i Salvador i Brasilien, ville ud og opleve noget. Han kørte på stop med  lastvognschauffører fra den ene by til den anden uden mål og med. Inden længe blev han afhængig af stoffer og overfaldt folk for at finansiere sin last. Han blev anholdt adskillige gange. Gerson var aggressiv og voldelig, og alligevel længtes han efter indre fred. Fandt han den nogen sinde?

Vania mistede sin mor på et tidligt tidspunkt og fik ansvaret for hjemmet, hvor hun også skulle pleje sin syge lillesøster. Vania gik i kirke, men følte sig svigtet af Gud. Heller ikke hun havde fred i sindet.

Så var der Marcelo. Det eneste han tænkte på, var at more sig. Han elskede at feste sammen med andre unge — danse, drikke og tage stoffer. Ved en lejlighed kom han op at slås og kvæstede en anden ung mand. Bagefter var han dybt bedrøvet over det han havde gjort, og bad Gud om hjælp. Han ville også gerne have fred i sindet.

Disse beretninger skildrer nogle omstændigheder der kan berøve os vor indre fred. Var det overhovedet muligt for fagforeningsformanden, politikeren, gadebarnet, den overbelastede datter eller den festsyge unge mand at opnå den indre fred de tragtede efter? Kan vi lære noget af det de kom ud for? Som vi skal se i den følgende artikel, er svaret på begge spørgsmål ja.

[Fodnote]

[Illustration på side 3]

Længes du efter indre fred?