Kristne hyrder! — ’Gør større plads i jeres hjerte!’

„JEHOVA er min hyrde. Jeg skal intet mangle.“ Med disse ord gav David udtryk for fuld tillid til sin Gud. Jehova ledte ham åndeligt talt til „grønne græsgange“ og „vandrige hvilesteder“ og førte ham „ad retfærdige spor“. Når David var omgivet af fjender, blev han støttet og opmuntret af Jehova, og det fik ham til at sige: ’Jeg frygter intet ondt, for du er med mig.’ Eftersom David havde så uforlignelig en hyrde, var han besluttet på at „bo i Jehovas hus en lang række dage“. — Salme 23:1-6.

Guds enbårne søn mærkede også Jehovas kærlige omsorg og genspejlede til fuldkommenhed denne omsorg i den måde hvorpå han behandlede sine disciple da han var på jorden. I Bibelen kaldes han derfor „den rigtige hyrde“, „fårenes store hyrde“ og „overhyrden“. — Johannes 10:11; Hebræerne 13:20; 1 Peter 5:2-4.

Jehova og Jesus Kristus er stadig hyrder for dem der nærer kærlighed til dem. Deres hyrdegerning kommer blandt andet til udtryk ved at de kærligt har sørget for underhyrder i menigheden. Det var disse underhyrder Paulus henvendte sig til med ordene: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn.“ — Apostelgerninger 20:28.

At være hyrde for fårene i overensstemmelse med det mønster Jehova og Jesus Kristus har sat, er ikke nogen nem opgave, men den er vigtigere i dag end nogen sinde før. Tænk på de mere end én million Jehovas Vidner der er blevet døbt inden for de sidste tre år. Disse nye har ikke den åndelige baggrund som man opnår efter mange års virke i den kristne tjeneste. Tænk også på dem der stadig er børn eller teenagere. De har behov for opmærksomhed, ikke kun fra deres forældre, men også fra underhyrderne i menigheden.

Alle kristne oplever et pres udefra, også gruppepres. Vi må alle kæmpe en hård kamp for at modstå de stærke kræfter som prøver på at få os til at følge verdens nydelsessyge og selvoptagne livsstil. I nogle lande kan forkynderne blive mismodige på grund af den ligegyldighed deres budskab bliver mødt med. Mange forkyndere har alvorlige helbredsproblemer. Økonomiske problemer kan berøve os incitamentet til at søge Riget først. I virkeligheden har vi alle, også de der har været lang tid i sandheden, behov for at modtage hjælp fra kærlige hyrder, en hjælp vi alle fortjener.

Den rigtige motivation

De kristne i det første århundrede fik formaningen: ’Gør større plads i jeres hjerte.’ (2 Korinther 6:11-13) Kristne ældste bør følge dette råd i varetagelsen af deres hyrdegerning. Hvordan kan de gøre det? Og hvad med menighedstjenerne? Mange af dem vil jo senere blive hyrder.

Hvis kristne ældste skal være til velsignelse for hjorden, må de ikke blot være motiveret af pligtfølelse. De får tilskyndelsen: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver.“ (1 Peter 5:2) Hvis hyrdegerningen skal give gode resultater, må hyrderne være villige til og ivrige efter at hjælpe andre. (Johannes 21:15-17) De må være opmærksomme  på fårenes behov og hurtige til at reagere på dem. Ved deres måde at behandle andre på må de vise at de har de gode egenskaber som Bibelen kalder åndens frugter. — Galaterne 5:22, 23.

Nogle gange indebærer hyrdegerningen besøg i brødrenes hjem. * Men hyrder som ’gør større plads i deres hjerte’, giver af sig selv. De nøjes ikke med at aflægge hyrdebesøg en gang imellem. De udnytter enhver lejlighed til at være hyrder for andre i hjorden.

Andre oplæres til hyrdegerningen

Hvis en broder „tragter efter et tilsynshverv, er det en smuk gerning han ønsker“, uanset hans alder. (1 Timoteus 3:1) Mange menighedstjenere har vist at de tragter efter større tjenesteforrettigheder. Ældste hjælper med glæde disse villige brødre til at tage de vigtige skridt der er forbundet med at ’tragte efter et tilsynshverv’. De oplærer dem til at blive dygtige hyrder.

Ved nøje at følge Guds høje normer har Jehovas kristne menighed undgået at blive svækket af falske hyrder som dem der er omtalt i Ezekiel 34:2-6. Disse hyrder var med rette foragtelige i Jehovas øjne. I stedet for at give hjorden føde var de kun hyrder for sig selv. De styrkede ikke de svage, helbredte ikke de syge, forbandt ikke de sårede og førte ikke de fordrevne tilbage. De undertrykte fårene og optrådte snarere som ulve end som hyrder. De forsømte får blev spredt og flakkede formålsløst omkring uden at nogen tog sig af dem. — Jeremias 23:1, 2; Nahum 3:18; Mattæus 9:36.

I modsætning til disse troløse hyrder følger de kristne hyrder Jehovas eksempel. De er med til at lede fårene til „grønne græsgange“ og „vandrige hvilesteder“. De bestræber sig for at føre dem „ad retfærdige spor“ ved at hjælpe dem til at få den rette forståelse af Jehovas ord og til selv at handle efter det. Det kan hyrderne gøre på en god måde fordi de er ’egnede til at undervise’. — 1 Timoteus 3:2.

En stor del af de ældstes undervisning bliver givet fra talerstolen under møderne, men de underviser også på det personlige plan. Nogle er bedst til at lære fra sig på tomandshånd, andre er dygtige til at holde foredrag. At en ældste er mindre egnet til den ene af disse former for undervisning, gør ham ikke nødvendigvis uegnet til at virke som lærer. Ældste udnytter alle de muligheder de har for at undervise, inklusive hyrdegerningen. Noget hyrdearbejde bliver udført formelt ved planlagte besøg. Meget hyrdearbejde kan dog gøres på en mere uformel måde som også har stor værdi.

Hyrder og lærere til hver en tid

En læge må have kundskab og erfaring for at kunne udføre sit arbejde. Men hans patienter sætter også pris på at han er venlig, medfølende, omsorgsfuld og oprigtigt interesseret. Disse egenskaber må være en del af hans personlighed. En god lærer og hyrde må også gøre sådanne egenskaber til en del af sin personlighed, en del af sit jeg. En rigtig lærer vil være parat til at undervise dem han har omkring sig, når som helst der er behov for det. „Hvor er det godt med et ord i rette tid!“ siges der i Ordsprogene 15:23. Den „rette tid“ kan være når han står på talerstolen, når han forkynder fra hus til hus, når han snakker med én i rigssalen eller i telefonen. En god hyrde bestræber sig for at udvise positive, medmenneskelige egenskaber til hver en tid, ikke kun når han er på hyrdebesøg. Eftersom han har ’gjort større plads i sit hjerte’, vil han udnytte enhver given lejlighed til at fungere som hyrde og give fårene den omsorg de har behov for, på det rigtige tidspunkt. Det vil gøre ham højt værdsat blandt fårene. — Markus 10:43.

Wolfgang, som nu er ældste, husker et besøg som en menighedstjener og hans hustru aflagde hans familie. Han siger: „Børnene var meget glade for den opmærksomhed de fik,  og for det hyggelige samvær. De taler stadig om det.“ Denne menighedstjener viste sin omsorg og ’gjorde større plads i sit hjerte’.

Man har også lejlighed til at ’gøre større plads i sit hjerte’ ved at besøge de syge, sende dem nogle opmuntrende ord eller ringe til dem — gøre et eller andet der viser at man har omsorg for dem. Tilbyd at hjælpe når der er behov for det. Lyt opmærksomt hvis de har lyst til at snakke. Fortæl om positive, opmuntrende teokratiske aktiviteter i den lokale menighed eller andetsteds. Hjælp dem til at fokusere på den skønne fremtid der venter dem som elsker Jehova. — 2 Korinther 4:16-18.

Ud over hyrdebesøg

Det er vigtigt at aflægge formelle hyrdebesøg i brødrenes hjem. Men hvis man tænker nærmere over formålet med hyrdegerningen, er det indlysende at den omfatter meget mere end det. En kærlig hyrde ’gør større plads i sit hjerte’ ved altid at være tilnærmelig, uanset tid og sted. Det nære forhold han opbygger til sine brødre, forvisser dem om at de selv i farefulde stunder ikke behøver at  frygte noget ondt eftersom deres kærlige broder, den kristne hyrde, nærer omsorg for dem. — Salme 23:4.

Ja, alle I kristne hyrder tilskyndes til at ’gøre større plads i jeres hjerte’. Vis at I har oprigtig kærlighed til jeres brødre. Tilskynd dem, styrk dem og opbyg dem åndeligt på alle de måder I kan. Hjælp dem til at blive faste i troen. (Kolossenserne 1:23) Når fårene har hyrder som ’gør større plads i deres hjerte’, vil de intet mangle. Ligesom David vil de være besluttede på at „bo i Jehovas hus en lang række dage“. (Salme 23:1, 6) Hvad mere kan en kærlig hyrde ønske sig?

[Fodnote]

[Ramme på side 30]

Kristne hyrder:

● Tjener ivrigt og villigt

● Giver hjorden føde og viser den omsorg

● Hjælper andre til at tragte efter hyrdegerningen

● Besøger de syge og viser dem omsorg

● Er altid rede til at hjælpe deres brødre

[Illustrationer på side 31]

Ældste er altid hyrder, uanset om de forkynder, er til møde eller deltager i socialt samvær