Byen Antiochia

ANTIOCHIA i Syrien blev grundlagt af Seleukos I (Nikator) kort efter at han og generalerne Kassander og Lysimachos havde vundet det afgørende slag ved Ipsos i Frygien i Lilleasien i 301 f.v.t. Han valgte stedet på grund af dets militære fordele og opkaldte byen efter sin fader, der hed Antiochos. Byen blev bygget på den sydlige bred af den sejlbare Orontesflod ved en krumning på floden ca. 32 km fra Middelhavet, dér hvor den nutidige tyrkiske by Antakya ligger. Dens beliggenhed bevirkede at den nemt kunne kontrollere hele den nordsyriske handel der gik ad handelsruterne mellem Eufratfloden og Middelhavet. Den blev snart et vigtigt handelscenter, og fabrikationen af luksusartikler bragte stor velstand til den kosmopolitiske by. Som havneby for Antiochia grundlagde Seleukos ude ved kysten en by som han efter sig selv kaldte Seleukia. Før han i 281 f.v.t. blev snigmyrdet, flyttede han sit regeringssæde fra Babylon til sin nye syriske hovedstad, Antiochia, hvor det seleukiske dynasti forblev ved magten indtil år 64 f.v.t., da den romerske general Pompejus gjorde Syrien til en romersk provins. Antiochia blev ikke alene hovedstad i den romerske provins Syrien, men blev også efter Rom og Alexandria den tredjestørste by i riget.

Byen var anlagt efter samme mønster som Alexandria, med brede gader der skar hinanden i rette vinkler og var kantet af søjlegange der forlenede de prægtige bygninger med en betagende skønhed. Den blev kaldt „Østens Dronning“, „Antiochia den Skønne“, „den tredje metropol i det romerske imperium“ og var enestående derved at den havde fast gadebelysning.