Man kan bevare sin renhed i en umoralsk verden

HAN var flot og solbrændt. Hun var smuk og talentfuld. De arbejdede i det samme firma. Hun viste ham stor personlig opmærksomhed. Han beundrede hende. De købte gaver til hinanden. Snart indledte de en affære. Han forlod sin kone for hendes skyld. Hun besluttede sig til sidst for at afbryde deres forhold og blive hos sin mand. Han prøvede også halvhjertet at vende tilbage til sin kone, men eftersom han i virkeligheden ikke fortrød det han havde gjort, lykkedes det ikke. Alle de implicerede kom videre i deres tilværelse, men ikke uden mén.

En høj kønsmoral bliver ikke længere betragtet som en dyd. Den uhæmmede jagt på fornøjelser og tilfredsstillelse hører til dagens orden. The New Encyclopædia Britannica siger: „Utroskab er tilsyneladende almindeligt udbredt, i nogle tilfælde lige så udbredt som ægteskabet.“

Jehova Gud ønsker imidlertid at „ægteskabet holdes i ære blandt alle“, og at „ægtesengen er ubesmittet“. (Hebræerne 13:4) Bibelen siger: „Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd . . . skal arve Guds rige.“ (1 Korinther 6:9, 10) Hvis man skal kunne glæde sig over Guds godkendelse, må man derfor bevare sig selv moralsk ren i denne umoralske verden.

Hvordan kan man beskytte sig mod den dårlige påvirkning man udsættes for fra omgivelsernes side? I det femte kapitel i Ordsprogenes Bog besvarer kong Salomon fra det gamle Israel dette spørgsmål. Lad os se hvad han har at sige.

Tænkeevnen kan beskytte os

„Min søn, lyt opmærksomt til min visdom,“ begynder kong Salomon. „Bøj dit øre til min dømmekraft, så du tager vare på evnen til at tænke; og måtte dine læber værne om kundskab.“ — Ordsprogene 5:1, 2.

For at kunne modstå fristelsen til at begå umoralitet må man have visdom — evnen til at bruge kundskaben fra Bibelen i praksis — og dømmekraft — evnen til at skelne mellem det der er rigtigt, og det der er forkert. Man må vælge den rette kurs. Salomon tilskynder os til at give agt på visdom og dømmekraft for at værne om vores tænkeevne. Hvordan gør man det? Når vi studerer Bibelen, må vi lægge mærke til Guds handlemåde og bøje vort øre mod hans vilje og hensigt. Gør vi det, leder vi tankerne ind i de rigtige baner. Den tænkeevne vi på den måde erhverver os, er i harmoni med den visdom og kundskab der kommer fra Gud. Hvis vi bruger denne evne rigtigt, kan den værne os så vi ikke bliver forledt af umoralske fristelser.

Vær på vagt over for en ’glat gane’

De umoralske gør brug af forførende midler. Derfor har tænkeevnen stor betydning for den der vil bevare sin moralske renhed i denne  urene verden. Salomon advarer: „For den fremmede kvindes læber drypper af flydende honning, og hendes gane er glattere end olie. Men eftervirkningen er bitter som malurt; den er skarp som et tveægget sværd.“ — Ordsprogene 5:3, 4.

I dette ordsprog bliver den egensindige, lunefulde kvinde omtalt som ’en fremmed kvinde’ — en prostitueret. * De ord hun forfører sit offer med, er søde som honning og glattere end olie. Er det ikke sådan de fleste umoralske tilnærmelser begynder? Amy, en 27-årig kvindelig sekretær, har gjort følgende erfaring: „En mand på min arbejdsplads viser mig stor opmærksomhed og roser mig ved hver en lejlighed. Det er rart at blive bemærket. Men jeg kan tydeligt se at han kun er interesseret i mig rent seksuelt, så jeg lader mig ikke narre af hans tilnærmelser.“ En forførers eller en forførerskes ord lyder som regel meget tillokkende hvis man ikke erkender deres sande natur. I sådan en situation har man behov for at bruge sin tænkeevne.

Eftervirkningerne af umoralitet er bitre som malurt og skarpe som et tveægget sværd — smertefulde og dødbringende. De bitre konsekvenser af en sådan adfærd er ofte dårlig samvittighed, uønsket graviditet eller seksuelt overførte sygdomme. Og tænk på den store følelsesmæssige smerte som den utro mand eller hustru påfører sin ægtefælle. Et enkelt tilfælde af utroskab kan resultere i følelsesmæssige sår som er så dybe at de efterlader ar resten af livet. Umoralitet volder stor skade.

Den vise kong Salomon fortsætter med følgende kommentar om den egensindige kvinde: „Hendes fødder stiger ned til døden; hendes skridt styrer mod Sheol. Hun agter ikke på livets sti. Hendes spor går hid og did; hun ved ikke hvor.“ (Ordsprogene 5:5, 6) Den umoralske kvindes veje fører til hendes død, til Sheol, menneskehedens fælles grav. De seksuelt overførte sygdomme, især aids, som breder sig voldsomt, bekræfter sandheden i disse ord. Hun får det samme endeligt som de der følger hende på hendes krogede veje.

Omsorgsfuldt giver kongen følgende stærke tilskyndelse: „Så hør nu på mig, I sønner, og vend jer ikke fra min munds ord. Lad din vej være langt fra hende, og kom ikke indgangen til hendes hus nær.“ — Ordsprogene 5:7, 8.

Vi må holde os på så lang afstand fra umoralske menneskers indflydelse som muligt. Hvorfor skulle vi udsætte os selv for deres påvirkning ved at lytte til underlødig musik, overvære demoraliserende underholdning eller se pornografi? (Ordsprogene 6:27; 1 Korinther 15:33; Efeserne 5:3-5) Det vil være tåbeligt at tiltrække sig umoralske personers opmærksomhed ved at flirte, klæde sig uanstændigt eller på anden måde fremtræde udfordrende. — 1 Timoteus 4:8; 1 Peter 3:3, 4.

Prisen er alt for høj

Er der andre grunde til at vi bør holde os på lang afstand af egensindige og lunefulde fremmede? Kong Salomon svarer: „Så du ikke giver andre din værdighed, eller dine år til det der er grusomt; så fremmede ikke skal mætte sig af din kraft, eller det du møjsommeligt har samlet, skal være i en udlændings hus, eller du skal stønne i fremtiden når dit kød og din krop hentæres.“ — Ordsprogene 5:9-11.

Salomon understreger at prisen for at bukke under for umoralitet er høj. Utroskab og tab af værdighed eller selvrespekt går hånd i hånd. Er det ikke nedværdigende hvis man kun tænker på at tilfredsstille sine egne eller en andens umoralske lidenskaber? Viser man ikke mangel på selvrespekt hvis man på det seksuelle område hengiver sig til en man ikke er gift med?

Hvad indebærer det at ’give sine år, sin kraft og det man møjsommeligt har samlet, til en fremmed, en udlænding’? Et opslagsværk siger: „Meningen med disse vers er helt klar: Prisen for utroskab kan være høj; man kan miste alt hvad man har kæmpet for — sin stilling, sin myndighed og sin velstand — som følge af kvindens pengebegær eller samfundets krav  om erstatning.“ Umoralske forhold kan koste dyrt.

Efter at have mistet sin værdighed og opbrugt sine midler kan tåben jamre: „Hvor har jeg dog hadet tugt og mit hjerte ringeagtet retledning! Ja, jeg har ikke hørt på mine vejlederes røst eller bøjet mit øre til mine lærere. Jeg kom let med i al slags ondt, midt i menigheden og forsamlingen.“ — Ordsprogene 5:12-14.

Med tiden udgyder synderen det som en forsker har kaldt „en lang række ’hvis bare’-sætninger: hvis bare jeg havde lyttet til min far; hvis bare jeg ikke havde været så selvrådig; hvis bare jeg havde lyttet til andres råd.“ Men denne erkendelse kommer alt for sent. Den umoralskes liv og rygte er allerede ødelagt. Det er uhyre vigtigt at man, før man kaster sig ud i umoralitet, gør sig klart hvilken høj pris man må betale.

„Drik vand af din egen cisterne“

Er Bibelen snerpet på det seksuelle område? Overhovedet ikke. Den romantiske kærligheds følelser og den henrykkelse som en mand og en kvinde sammen kan opleve, er gaver fra Gud. Men dette intime samliv må kun nydes inden for ægteskabet. Kong Salomon giver ægtemænd denne formaning: „Drik vand af din egen cisterne, rindende vand af din egen brønd. Skal dine kilder løbe ud på gaden, dine vandstrømme på torvene? Lad dem tilhøre dig alene og ingen fremmede sammen med dig.“ — Ordsprogene 5:15-17.

„Din egen cisterne“ og „din egen brønd“ er poetiske udtryk for en elsket hustru. At nyde det seksuelle samvær med hende bliver sammenlignet med at drikke forfriskende vand. I modsætning til den vandforsyning man har på offentlige steder, bliver en cisterne eller en brønd betragtet som privat ejendom. Ægtemanden tilskyndes til at få børn med sin kone i stedet for at sprede sin sæd på torvene, det vil sige blandt andre kvinder. Det er helt tydeligt at han rådes til at være sin hustru tro.

Vismanden fortsætter: „Lad dit kildevæld være velsignet, og fryd dig over din ungdoms hustru, den elskelige hind, den yndefulde stenbuk. Lad det altid være hendes barm der beruser dig. Måtte du bestandig henrykkes af hendes kærlighed.“ — Ordsprogene 5:18, 19.

Udtrykket „kildevæld“ bruges her om kilden til seksuel tilfredsstillelse. At nyde det seksuelle samliv med sin ægtefælle er noget „velsignet“ — en gave fra Gud. Ægtemanden bliver tilskyndet til at fryde sig over sin ungdoms hustru. I hans øjne er hun smuk og elskelig som en hind, charmerende og yndefuld som en stenbuk.

Salomon stiller derefter to retoriske spørgsmål: „Hvorfor, min søn, skulle du henrykkes af en andens hustru eller tage en fremmed kvinde i favn?“ (Ordsprogene 5:20) Ja, hvorfor skulle en der er gift, via kontakter på arbejdspladsen, i skolen eller andre steder, lade sig lokke til at indlede et seksuelt forhold uden for ægteskabet?

Paulus giver kristne ægtepar følgende råd: „Dette siger jeg, brødre: den tid der er tilbage  er begrænset. Lad herefter dem der har hustru, være som om de ingen havde.“ (1 Korinther 7:29) Hvad indebærer denne formaning? Kristi disciple skal ’blive ved med at søge riget først’. (Mattæus 6:33) Ægtepar må derfor ikke lade sig opsluge så meget af hinanden at de sætter Rigets interesser på andenpladsen.

Selvbeherskelse nødvendig

Seksuelle lyster kan beherskes. For dem der ønsker Jehovas velsignelse, er dette en nødvendighed. Paulus gav kristne formaningen: „Dette er Guds vilje, jeres helliggørelse, at I afholder jer fra utugt; at enhver af jer ved hvordan han får herredømme over sit eget kar [sit eget legeme] i hellighed og ære.“ — 1 Thessaloniker 4:3, 4.

Unge bør derfor ikke gifte sig over hals og hoved så snart de mærker kønsdriften vågne. Ægteskabet forpligter, og det kræver modenhed at leve op til det ansvar der følger med. (1 Mosebog 2:24) Det er bedre at vente til man er „ude over ungdommens vår“ — den alder hvor det seksuelle dominerer en og kan hæmme ens dømmekraft. (1 Korinther 7:36) Det vil også være både uklogt og forkert hvis en voksen som gerne vil giftes, lader sig involvere i umoralske forhold blot fordi der ikke er nogen potentiel ægtefælle i vedkommendes omgangskreds.

„Den ugudelige indfanges af sine egne misgerninger“

Den fundamentale grund til at det er forkert at begå kønslig umoralitet, er at livets Giver, Jehova, som også har skænket os kønsdriften, misbilliger en sådan handling. Som den stærkeste tilskyndelse til at bevare sin moralske renhed siger kong Salomon: „For mandens veje er for Jehovas øjne, og han agter på alle hans spor.“ (Ordsprogene 5:21) Intet er usynligt for Gud, „ham vi skal stå til regnskab“. (Hebræerne 4:13) Enhver uren seksuel handling, uanset om den er foregået i det skjulte, og uden hensyn til dens fysiske og sociale konsekvenser, vil ødelægge vort forhold til Jehova. Hvor tåbeligt at miste sin fred med Gud til fordel for nogle få øjeblikkes uretmæssig nydelse.

Nogle som skamløst hengiver sig til umoralske handlinger, slipper tilsyneladende godt fra det. Men det gælder ikke i længden. Kong Salomon siger: „Den ugudelige indfanges af sine egne misgerninger og holdes fast af sin egen synds reb. Han vil dø af mangel på tugt, og han farer vild i sin store dårskab.“ — Ordsprogene 5:22, 23.

Hvorfor skulle man fare vild på denne måde? Ordsprogenes Bog har jo forud advaret os om denne verdens tillokkelser. Den fortæller os også hvilken pris man må betale. At begå kønslig umoralitet kan koste dyrt rent materielt og nedbryde ens helbred, styrke og værdighed. Når vi ved det, kan vi undgå at havne i den situation hvor vi må udgyde „en lang række ’hvis bare’-sætninger“. Ved at gøre brug af den vejledning Jehova har givet os i sit inspirerede ord, kan vi bevare os selv moralsk rene i en umoralsk verden.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 30]

Eftervirkningerne af umoralitet er bitre som malurt

[Illustrationer på side 31]

„Fryd dig over din ungdoms hustru“