Opstandelseshåbet har stor kraft
Opstandelseshåbet har stor kraft
„Jeg [har] lidt tab på alt . . . for således at kende [Jesus Kristus] og kraften i hans opstandelse.“ — FILIPPERNE 3:8-10.
1, 2. (a) Hvordan beskrev en præst for mange år siden opstandelsen? (b) Hvordan vil opstandelsen finde sted?
I BEGYNDELSEN af 1890’erne fortalte pressen om en usædvanlig prædiken der var blevet holdt af en præst i Brooklyn i New York. Præsten havde sagt at ved opstandelsen ville alle de knogler og alt det kød som det menneskelige legeme har bestået af, blive gensamlet og genoplivet, uanset om legemet var brændt op i ild eller ødelagt ved en ulykke, var blevet ædt af et dyr eller var blevet til gødning. Præsten påstod at på en bestemt 24-timers dag ville luften blive sort af hænder, arme, fødder, fingre, knogler, sener og hud af de milliarder som har levet og er døde. Disse legemsdele ville søge efter andre dele af samme krop. Derefter ville sjælene komme fra himmel og helvede for at tage bolig i disse opstandne legemer.
2 Det er imidlertid ikke logisk at forestille sig at en opstandelse vil finde sted ved en rekonstruktion af legemets oprindelige atomer, og dertil kommer at mennesket ikke har en udødelig sjæl. (Prædikeren 9:5, 10; Ezekiel 18:4) Jehova, opstandelsens Gud, behøver ikke igen at samle de atomer som engang udgjorde et menneskelegeme. Han kan skabe nye legemer til dem der oprejses. Jehova har givet sin søn, Jesus Kristus, magt til at oprejse de døde så de har mulighed for at opnå evigt liv. (Johannes 5:26) Jesus sagde derfor: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør.“ (Johannes 11:25, 26) Hvilket storslået løfte! Det styrker os til at holde ud under prøvelser og endda se døden i øjnene som trofaste vidner for Jehova.
3. Hvorfor måtte Paulus forsvare læren om opstandelsen?
3 Læren om opstandelsen stemmer ikke med den tanke at mennesket har en udødelig sjæl — sådan som den græske filosof Platon mente. Så hvad skete der da apostelen Paulus forkyndte for fremtrædende grækere på Areopagus i Athen, idet han fortalte dem om Jesus og sagde at Gud havde oprejst ham? „Da de hørte om en opstandelse fra de døde, begyndte nogle at gøre nar,“ siges der i beretningen. (Apostelgerninger 17:29-34) Mange som havde set Jesus Kristus efter hans opstandelse, var stadig i live på det tidspunkt, og de vidnede, trods latterliggørelse, om at han var blevet oprejst fra de døde. Men falske lærere som havde tilknytning til menigheden i Korinth, forkastede læren om opstandelsen. Paulus fremførte derfor et magtfuldt forsvar for denne kristne lære i Første Korintherbrev, kapitel 15. En omhyggelig undersøgelse af hans argumenter beviser ud over enhver tvivl at håbet om en opstandelse er sikkert og har stor kraft.
Klare beviser for Jesu opstandelse
4. Hvilke øjenvidner henviste Paulus til som bevis for at Jesus var opstået fra de døde?
4 Læg mærke til hvordan Paulus indledte sit forsvar. (1 Korinther 15:1-11) Medmindre korintherne var blevet troende til ingen nytte, ville de holde fast ved den gode nyhed om frelsen. Kristus døde for vore synder, blev begravet og blev oprejst. Den opstandne Jesus viste sig for Kefas (Peter), „så for de tolv“. (Johannes 20:19-23) Han blev set af omkring 500, måske da han gav befalingen: ’Gå ud og gør disciple.’ (Mattæus 28:19, 20) Jakob så ham, og det gjorde alle de trofaste apostle også. (Apostelgerninger 1:6-11) I nærheden af Damaskus viste Jesus sig for Saulus „som for en der er født i utide“ — som om Saulus allerede var blevet oprejst til liv på et åndeligt plan. (Apostelgerninger 9:1-9) Korintherne fik tro fordi Paulus forkyndte for dem, og de tog imod den gode nyhed.
5. Hvordan ræsonnerer Paulus i Første Korintherbrev 15:12-19?
5 Læg mærke til Paulus’ måde at ræsonnere på. (1 Korinther 15:12-19) Der er øjenvidner som forkynder at Kristus er blevet oprejst; hvordan kan man da sige at dødes opstandelse ikke finder sted? Hvis Jesus ikke er blevet oprejst, er vor forkyndelse og vor tro jo omsonst, og vi er løgnere som vidner imod Gud ved at påstå at han oprejste Kristus. Hvis døde ikke oprejses, ’er vi stadig i vore synder’, og de der er døde i samhørighed med Kristus, er gået tabt. ’Hvis det alene er for dette liv vi har håbet på Kristus, er vi desuden de ynkværdigste af alle mennesker.’
6. (a) På hvilken måde bekræfter Paulus at Jesus er blevet oprejst? (b) Hvad er „den sidste fjende“, og hvordan vil den blive tilintetgjort?
6 Paulus bekræfter at Jesus er blevet oprejst. (1 Korinther 15:20-28) Eftersom Kristus kaldes „førstegrøden“ af dem der er sovet ind i døden, må der også være andre som bliver oprejst. Ligesom døden skyldes et menneske — Adam, skyldes opstandelsen et menneske — Jesus. De der tilhører ham, vil blive oprejst under hans nærværelse. Kristus tilintetgør „al regering og al myndighed og magt“ som er i opposition til Guds suverænitet, og hersker som konge indtil Jehova lægger alle fjenderne under hans fødder. Selv „den sidste fjende“ — den død der er gået i arv fra Adam — vil blive tilintetgjort i kraft af Jesu offer. Derefter vil Kristus overgive Riget til sin Gud og Fader og underlægge sig „Ham der har underlagt ham alt, for at Gud kan være alt for alle“.
Dåb for de døde?
7. Hvem „bliver døbt for at være døde“, og hvad indebærer det for dem?
7 Paulus stiller følgende spørgsmål til dem der ikke tror på opstandelsen: „Hvad vil ellers de gøre som bliver døbt for at være døde?“ (1 Korinther 15:29) Han mente ikke at de levende skal lade sig døbe på de afdødes vegne, for Jesu disciple må personligt tilegne sig kundskab, få tro og lade sig døbe. (Mattæus 28:19, 20; Apostelgerninger 2:41) De salvede kristne „bliver døbt for at være døde“ i den forstand at de ’nedsænkes’ i et livsløb der vil føre til død og opstandelse. Denne dåb begynder når Gud ved hjælp af sin ånd avler dem til det himmelske håb, og ender når de oprejses fra døden til udødeligt, åndeligt liv i himmelen. — Romerne 6:3-5; 8:16, 17; 1 Korinther 6:14.
8. Hvad kan kristne være sikre på, selv hvis Satan og hans håndlangere skulle slå dem ihjel?
8 Som det fremgår af Paulus’ ord, sætter opstandelseshåbet de kristne i stand til når som helst at udholde farer og stå ansigt til ansigt med døden på grund af deres forkyndelse af Riget. (1 Korinther 15:30, 31) De ved at Jehova kan oprejse dem hvis han tillader Satan og hans håndlangere at slå dem ihjel. Kun Gud kan udslette deres sjæl eller liv i Gehenna, der er et symbol på evig tilintetgørelse. — Lukas 12:5.
Vi må være på vagt
9. Hvad må vi undgå hvis opstandelseshåbet skal kunne styrke os?
9 Opstandelseshåbet holdt Paulus oppe. Mens han var i Efesus, kastede hans fjender ham måske ind i en arena for at han skulle kæmpe med vilde dyr. (1 Korinther 15:32) Hvis det skete, blev han udfriet, ligesom Daniel blev udfriet fra løverne. (Daniel 6:16-22; Hebræerne 11:32, 33) Eftersom Paulus håbede at få en opstandelse, havde han ikke samme indstilling som de frafaldne i Juda på Esajas’ tid. De sagde: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ (Esajas 22:13) Hvis opstandelseshåbet skal kunne styrke os ligesom det styrkede Paulus, må vi undgå dem der har denne usunde indstilling. „Bliv ikke vildledt,“ advarede Paulus. „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33) Dette princip gælder naturligvis flere forskellige områder af livet.
10. Hvad kan vi gøre for at holde vort opstandelseshåb i live?
10 Til dem der tvivlede på at der fandtes en opstandelse, sagde Paulus: „Vågn op til ædruelighed i retfærdighed, og øv ikke synd, for nogle er uden kundskab om Gud. Jeg siger det for at få jer til at føle skam.“ (1 Korinther 15:34) Nu i „endens tid“ må vi handle i overensstemmelse med nøjagtig kundskab om Gud og Kristus. (Daniel 12:4; Johannes 17:3) Det vil holde vort opstandelseshåb i live.
I hvilket legeme oprejses de døde?
11. Hvordan illustrerede Paulus de salvede kristnes opstandelse?
11 Derefter behandlede Paulus en række spørgsmål. (1 Korinther 15:35-41) Måske i et forsøg på at drage opstandelsen i tvivl kunne nogen spørge: „Hvorledes oprejses de døde? Ja, med hvilken slags legeme kommer de?“ Som Paulus forklarede, må et sædekorn der lægges i jorden, i virkeligheden dø for at blive til en kimplante. Et åndsavlet menneske må også dø. Ligesom planten der skyder op, har et andet legeme end sædekornet, er det legeme den salvede kristne får i opstandelsen, anderledes end det kødelige legeme. Skønt han har samme livsmønster som før han døde, oprejses han som en ny skabning med et åndeligt legeme der kan eksistere i himmelen. De der oprejses på jorden, vil naturligvis opstå med menneskelegemer.
12. Hvad ligger der i udtrykkene „himmelske legemer“ og „jordiske legemer“?
12 Som Paulus sagde, adskiller menneskers kød sig fra dyrs. Selv dyrs kød varierer fra art til art. (1 Mosebog 1:20-25) Åndeskabningers „himmelske legemer“ har en anden glans end de „jordiske legemer“ af kød. Der er også forskel på solens, månens og stjernernes glans. Men de opstandne salvede har en langt større herlighed.
13. Hvad bliver der sået, og hvad bliver der oprejst, ifølge Første Korintherbrev 15:42-44?
13 Efter at have nævnt disse forskelle tilføjede Paulus: „Således er det også med de dødes opstandelse.“ (1 Korinther 15:42-44) Han sagde videre: „Der sås i forgængelighed, der oprejses i uforgængelighed.“ Her sigtede Paulus måske til de salvede som gruppe betragtet. De sås i forgængelighed ved døden, men oprejses i uforgængelighed, fri for synd. Skønt vanæret af verden oprejses de til himmelsk liv og bliver gjort kendt sammen med Messias i herlighed. (Apostelgerninger 5:41; Kolossenserne 3:4) Ved døden sås der „et sjæleligt menneske“ og oprejses „et åndeligt legeme“. Eftersom dette er muligt i forbindelse med åndsavlede kristne, kan vi være sikre på at andre af menneskeheden også kan blive oprejst til liv på jorden.
14. Hvordan stillede Paulus Kristus op som en modsætning til Adam?
14 Dernæst stillede Paulus Kristus op som en modsætning til Adam. (1 Korinther 15:45-49) Det første menneske, Adam, „blev en levende sjæl“. (1 Mosebog 2:7) „Den sidste Adam“, Jesus, „blev til en levendegørende ånd“. Han gav sit liv som en løsesum, i første omgang til gavn for sine salvede disciple. (Markus 10:45) Som mennesker ’bærer de billedet af den der blev dannet af støv’, men når de oprejses, bliver de som den sidste Adam. Jesu offer vil naturligvis være til gavn for alle mennesker der ønsker at adlyde Gud, også dem der oprejses til liv på jorden. — 1 Johannes 2:1, 2.
15. Hvorfor bliver de salvede kristne ikke oprejst i kødet, og hvordan bliver de oprejst under Jesu nærværelse?
15 Når de salvede kristne dør, bliver de ikke oprejst i kødet. (1 Korinther 15:50-53) Et forgængeligt legeme af kød og blod kan ikke arve uforgængelighed og det himmelske rige. Nogle salvede ville ikke behøve at sove længe i døden. Når de fuldførte deres jordiske livsløb i trofasthed under Jesu nærværelse, ville de blive forvandlet „i et nu, i et øjeblik“. De ville med det samme blive oprejst til åndeligt liv i uforgængelighed og herlighed. Med tiden ville Kristi himmelske ’brud’ tælle 144.000. — Åbenbaringen 14:1; 19:7-9; 21:9; 1 Thessaloniker 4:15-17.
Sejr over døden!
16. Hvad vil der ifølge Paulus og tidligere tiders profeter ske med den død som er gået i arv fra synderen Adam?
16 Med sejrsglæde erklærede Paulus at døden ville blive opslugt for evigt. (1 Korinther 15:54-57) Når det forgængelige og dødelige ifører sig uforgængelighed og udødelighed, vil disse ord blive opfyldt: „Døden er opslugt for evigt.“ „Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?“ (Esajas 25:8; Hoseas 13:14) Dødens brod er synden, og syndens kraft var Loven, som dømte syndere til døden. Men på grund af Jesu offer og opstandelse ville den død der er gået i arv fra synderen Adam, ikke længere sejre. — Romerne 5:12; 6:23.
17. Hvordan gælder ordene i Første Korintherbrev 15:58 i dag?
17 „Derfor, mine elskede brødre,“ skrev Paulus, „vær faste, urokkelige, idet I altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning og idet I ved at jeres arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ (1 Korinther 15:58) Disse ord gælder i dag den salvede rest og Jesu „andre får“, også hvis de dør i disse sidste dage. (Johannes 10:16) Deres arbejde som forkyndere af Riget er ikke forgæves, for der venter dem en opstandelse. Lad os derfor som Jehovas tjenere være travlt optaget af Herrens gerning mens vi venter på den dag hvor vi med fryd kan råbe: „Død, hvor er din sejr?“
Opstandelseshåbet indfries!
18. Hvor stærkt var Paulus’ håb om opstandelsen?
18 Paulus’ ord i Første Korintherbrev, kapitel 15, viser tydeligt at opstandelseshåbet var en virkelig kraft i hans liv. Han var fuldstændig sikker på at Jesus var blevet oprejst fra de døde, og at andre også ville blive udfriet fra menneskehedens fælles grav. Har vi den samme stærke overbevisning? Paulus betragtede selvisk vinding som „en bunke affald“, og han ’led tab på alt’ for at kunne ’kende Kristus og kraften i hans opstandelse’. Apostelen var villig til at underkaste sig en død som den Kristus led, i håb om at opnå „den tidlige opstandelse“. Denne opstandelse kaldes også „den første opstandelse“, og det er den opstandelse Jesu 144.000 salvede disciple har del i. Ja, de oprejses til et åndeligt liv i himmelen, hvorimod „de øvrige af de døde“ vil blive oprejst på jorden. — Filipperne 3:8-11; Åbenbaringen 7:4; 20:5, 6.
19, 20. (a) Nævn nogle enkeltpersoner fra den bibelske beretning der vil blive oprejst til liv på jorden. (b) Hvis opstandelse glæder du dig til?
19 Opstandelseshåbet er blevet til en storslået virkelighed for de salvede der har været trofaste til døden. (Romerne 8:18; 1 Thessaloniker 4:15-18; Åbenbaringen 2:10) De der overlever „den store trængsel“, vil se opstandelseshåbet blive indfriet her på jorden når ’havet giver de døde der er i det, tilbage, og døden og Hades giver de døde der er i dem, tilbage’. (Åbenbaringen 7:9, 13, 14; 20:13) Blandt dem der oprejses til liv på jorden, er Job, der mistede syv sønner og tre døtre. Kan du forestille dig med hvilken glæde han vil byde dem velkommen tilbage — og hvor glade de vil blive for at opdage at de har fået yderligere syv brødre og tre smukke søstre! — Job 1:1, 2, 18, 19; 42:12-15.
20 Det vil også blive en storslået oplevelse når Abraham og Sara, Isak og Rebekka — ja, og mange andre, deriblandt „alle profeterne“ — oprejses til liv på jorden! (Lukas 13:28) En af disse profeter var Daniel, der fik løfte om en opstandelse under Messias’ herredømme. Daniel har hvilet i graven i cirka 2500 år, men ved opstandelsens kraft vil han snart ’stå op til sin lod’ som en af ’fyrsterne på hele jorden’. (Daniel 12:13; Salme 45:16) Hvor vil det være vidunderligt når vi ikke alene kan tage imod de trofaste fra fortiden, men også tage imod vores egen far, mor, søn, datter eller andre som vi holder af, og som døden har taget fra os!
21. Hvorfor skal vi ikke tøve med at gøre godt mod andre?
21 Nogle af vore venner og slægtninge har måske tjent Gud i årtier og er langt oppe i årene. Deres høje alder kan gøre det svært for dem at klare hverdagen. Det vil være kærligt af os at yde dem al den hjælp vi kan netop nu. Så vil vi ikke senere — dersom de skulle blive indhentet af døden — bebrejde os selv at vi har svigtet dem på den ene eller den anden måde. (Prædikeren 9:11; 12:1-7; 1 Timoteus 5:3, 8) Vi kan være sikre på at Jehova ikke vil glemme det vi gør for andre, uanset deres alder eller omstændigheder. „Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen,“ skrev Paulus. — Galaterne 6:10; Hebræerne 6:10.
22. Hvad bør vi være besluttede på at gøre indtil opstandelseshåbet bliver indfriet?
22 Jehova er „den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud“. (2 Korinther 1:3, 4) Hans ord trøster os og hjælper os til at trøste andre med det kraftfulde håb om en opstandelse. Lad os da, indtil vi ser indfrielsen af dette håb når de døde opstår til liv på jorden, være ligesom Paulus, der troede på opstandelsen. Lad os især efterligne Jesus, hvis tillid til Guds magt til at oprejse ham blev belønnet. De der befinder sig i mindegravene, vil snart høre Kristi røst og komme ud. Den tanke kan give os trøst og glæde. Og lad os frem for alt være taknemmelige mod Jehova, som ved vor Herre Jesus Kristus har gjort det muligt at sejre over døden!
Hvad vil du svare?
● Hvilke øjenvidner henviste Paulus til som bevis for at Jesus var opstået?
● Hvad er „den sidste fjende“, og hvordan vil den blive tilintetgjort?
● Hvad bliver der sået, og hvad bliver der oprejst i forbindelse med de salvede kristne?
● Hvilke personer fra den bibelske beretning kunne du tænke dig at møde når de oprejses til liv på jorden?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 16]
Apostelen Paulus fremførte et magtfuldt forsvar for opstandelseshåbet
[Illustrationer på side 20]
Det vil vække grænseløs glæde når Job, hans familie og mange andre får en opstandelse
