Vær villig til at vente
Vær villig til at vente
„Jeg vil vente på min frelses Gud. Min Gud vil høre mig.“ — MIKA 7:7.
1, 2. (a) Hvordan var det til skade for israelitterne at de havde en forkert indstilling i ørkenen? (b) Hvad kan der ske med en kristen som ikke opdyrker den rette indstilling?
DER er mange ting i livet som kan betragtes enten positivt eller negativt, afhængigt af hvilken indstilling man har. Da israelitterne befandt sig i ørkenen, blev de mirakuløst forsynet med manna. De burde have set sig omkring i det øde landskab og have været dybt taknemmelige for at Jehova sørgede for dem. Det ville have afspejlet en positiv indstilling. I stedet for tænkte de på den store variation af fødevarer de havde fået i Ægypten, og klagede over at mannaen ikke var værd at spise. Hvilken negativ indstilling! — 4 Mosebog 11:4-6.
2 I dag kan en kristens indstilling også være afgørende for om forholdene tager sig enten lyse eller dystre ud. Hvis man ikke har den rette indstilling, kan man let miste glæden, og det ville være en alvorlig sag, for, som Nehemias sagde: „Jehovas glæde er [vores] fæstning.“ (Nehemias 8:10) En positiv, glad indstilling hjælper os til at forblive stærke og fremmer desuden freden og enheden i menigheden. — Romerne 15:13; Filipperne 1:25.
3. Hvordan var den rette indstilling en hjælp for Jeremias i den vanskelige tid han levede i?
3 Jeremias viste at han havde en positiv indstilling til trods for den vanskelige tid han levede i. Selv i 607 f.v.t. da han var øjenvidne til de forfærdelige forhold under Jerusalems fald, kunne han se noget positivt i situationen. Jehova ville ikke glemme Israel, og nationen ville overleve. Jeremias skrev i Klagesangene: „Det skyldes al Jehovas loyale hengivenhed at vi ikke har mødt vort endeligt, for hans barmhjertighed svigter aldrig. Den er ny hver morgen. Stor er din trofasthed.“ (Klagesangene 3:22, 23) Gennem hele historien har Guds tjenere forsøgt at bevare en positiv, ja glad, indstilling, selv under de værst tænkelige omstændigheder. — 2 Korinther 7:4; 1 Thessaloniker 1:6; Jakob 1:2.
4. Hvilken indstilling bevarede Jesus, og hvordan hjalp det ham?
4 Seks hundrede år efter Jeremias’ tid hjalp en positiv indstilling også Jesus til at holde ud. Vi læser: „For den glæde der lå foran ham, udholdt [Jesus] en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har [han] taget sæde ved højre side af Guds trone.“ (Hebræerne 12:2) Uanset hvilken modstand eller forfølgelse Jesus blev udsat for — selv pinslerne på marterpælen — holdt han blikket rettet mod „den glæde der lå foran ham“. Denne glæde var det privilegium at hævde Jehovas suverænitet og hellige hans navn, foruden tanken om de store velsignelser han i fremtiden ville give lydige mennesker del i.
Lær at vente
5. I hvilken situation vil villighed til at vente hjælpe os til at bevare det rette syn på problemet?
5 Hvis vi opdyrker den samme sindsindstilling som Jesus havde, vil vi ikke miste Jehovas glæde selv om tingene ikke altid sker på den måde eller det tidspunkt vi havde regnet med. Profeten Mika sagde: „Jeg vil spejde efter Jehova. Jeg vil vente på min frelses Gud.“ (Mika 7:7; Klagesangene 3:21) Vi kan også vise at vi er villige til at vente. Hvordan? På mange måder. Det kan for eksempel være at vi mener at en ansvarshavende broder har begået en fejl som bør rettes her og nu. Hvis vi er villige til at vente, får vi mulighed for at overveje situationen: ’Har han virkelig begået en fejl, eller har jeg misforstået noget? Hvis han har begået en fejl, kan det så tænkes at Jehova tillader det uden at gribe ind fordi han mener at broderen vil forbedre sig og det ikke vil være nødvendigt med alvorlig vejledning?’
6. Hvordan kan dét at være villig til at vente hjælpe en der kæmper med et personligt problem?
6 Det kan også være nødvendigt at være villig til at vente hvis vi har et personligt problem eller kæmper med en svaghed. Vi beder måske Jehova om hjælp, men problemet løser sig ikke af den grund. Hvad kan vi så gøre? Så må vi blive ved med at gøre alt hvad vi kan, for at løse problemet og desuden stole på Jesu ord: „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer.“ (Lukas 11:9) Bliv ved med at bede, og vent på Jehova. Han vil besvare vore bønner når hans tid er inde og på den måde han ønsker. — 1 Thessaloniker 5:17.
7. Hvordan kan villighed til at vente hjælpe os til at have det rette syn på den voksende forståelse af Bibelen?
7 Efterhånden som Bibelens profetier opfyldes, får vi en klarere forståelse af Skrifterne. Men undertiden føler vi måske at der længe har været et behov for at få større lys over et eller andet. Hvis der ikke kommer en forklaring når vi mener at den er påkrævet, er vi så villige til at vente? Husk på at Jehova fandt det hensigtsmæssigt at åbenbare „den hellige hemmelighed om Messias“ gradvis i løbet af en periode på omkring 4000 år. (Efeserne 3:3-6) Har vi da grund til at være utålmodige? Tvivler vi på at en ’trofast og klog træl’ er blevet udnævnt til at give Jehovas tjenere „deres mad i rette tid“? (Mattæus 24:45) Hvorfor berøve os selv glæden fordi vi ikke til fulde forstår alt? Husk at det er Jehova der bestemmer hvordan og hvornår hans „fortrolige sag“ skal åbenbares. — Amos 3:7.
8. Hvordan har Jehovas tålmodighed været til gavn for mange?
8 Nogle er måske blevet modløse fordi de føler at de efter mange års trofast tjeneste ikke vil leve længe nok til at opleve „Jehovas store og frygtindgydende dag“. (Joel 2:30, 31) Men det kan være en opmuntring for dem at se på det positive der er sket i disse år. Peter gav dette råd: „Regn . . . vor Herres tålmodighed for frelse.“ (2 Peter 3:15) Jehovas tålmodighed har givet millioner af oprigtige mennesker lejlighed til at lære sandheden at kende. Er det ikke glædeligt? Desuden må vi huske at jo længere tid Jehova viser tålmodighed, desto længere tid får vi til at „blive ved med at arbejde på [vor] egen frelse med frygt og bæven“. — Filipperne 2:12; 2 Peter 3:11, 12.
9. Hvordan kan villighed til at vente hjælpe os til at holde ud hvis det er begrænset hvad vi kan gøre i tjenesten for Jehova?
9 Hvis vi er villige til at vente, vil det hjælpe os til at holde modet oppe når modstand, sygdom, alderdom eller andre problemer hindrer os i at gøre så meget i tjenesten som vi gerne ville. Jehova forventer at vi tjener ham af hele vort hjerte. (Romerne 12:1) Guds søn, der „ynkes over den ringe og den fattige“, kræver imidlertid ikke mere end vi med rimelighed kan yde, og det gør Jehova heller ikke. (Salme 72:13) Vi opmuntres derfor til at gøre hvad vi kan, og tålmodigt vente til omstændighederne ændrer sig — enten i denne tingenes ordning eller i den kommende. Husk: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste.“ — Hebræerne 6:10.
10. Hvilken egenskab kan man undgå ved at vente? Forklar.
10 Hvis vi er villige til at vente, vil det også beskytte os mod overmod. Nogle der er blevet frafaldne, har ikke villet vente. De har måske følt at der var behov for nogle ændringer, enten i vores forståelse af Bibelen eller i nogle organisationsmæssige anliggender. Men de har ikke forstået at det er Jehovas ånd der får den trofaste og kloge træl til at foretage ændringerne når Hans tid er inde, ikke når vi mener at det er nødvendigt. Alle ændringer skal desuden være i harmoni med Jehovas vilje, ikke med vore personlige opfattelser. De frafaldne lader en overmodig indstilling påvirke deres tankegang så de snubler. Hvis de havde opdyrket den samme sindsindstilling som Kristus havde, kunne de have bevaret glæden og være forblevet blandt Jehovas folk. — Filipperne 2:5-8.
11. Hvordan kan vi udnytte ventetiden bedst muligt, og hvis eksempel følger vi derved?
11 At være villig til at vente er naturligvis ikke det samme som at være doven eller uvirksom. Der er meget at gøre. Vi må for eksempel sørge for at studere Bibelen personligt og på den måde vise den samme levende interesse for åndelige anliggender som de trofaste profeter og endda englene viste. Om denne interesse siger Peter: „I denne frelse har profeterne flittigt gransket og forsket . . . Netop dette nærer engle et brændende ønske om at spejde ind i.“ (1 Peter 1:10-12) Personligt studium er en ubetinget nødvendighed, og det samme gælder regelmæssig mødedeltagelse og bøn. (Jakob 4:8) De der erkender deres åndelige behov og dækker det ved regelmæssigt at tage åndelig føde til sig og komme sammen med trosfæller, viser at de har tillagt sig Kristi sindsindstilling. — Mattæus 5:3.
Vær realistisk
12. (a) Hvilken uafhængighed ville Adam og Eva gerne opnå? (b) Hvad er resultatet blevet af at menneskene har fulgt Adam og Evas eksempel?
12 Da Gud skabte de to første mennesker, forbeholdt han sig retten til at fastlægge normerne for hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert. (1 Mosebog 2:16, 17) Adam og Eva ønskede at være uafhængige af Guds ledelse, og resultatet blev den verden vi ser omkring os i dag. Apostelen Paulus skrev: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) De seks tusind år der er gået siden Adams tid, har vist at Jeremias’ ord er sande: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) At erkende sandheden i Jeremias’ ord er ikke et udtryk for en selvopgivende indstilling. Det viser at man er realistisk. Hans ord forklarer hvorfor „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“ i de mange hundrede år hvor menneskene har regeret uafhængigt af Gud. — Prædikeren 8:9.
13. Hvilket realistisk syn har Jehovas Vidner på det mennesker kan udrette?
13 I betragtning af den situation menneskeheden befinder sig i, erkender Jehovas Vidner at der er grænser for hvad man kan udrette i denne tingenes ordning. En positiv indstilling kan hjælpe os til at bevare glæden, men den kan ikke løse alle problemer. I begyndelsen af 1950’erne udgav en amerikansk præst en bog med titlen The Power of Positive Thinking (Vær positiv — Lev lykkeligt). I denne bog gav forfatteren udtryk for at de fleste hindringer kan overvindes hvis man griber dem an med en positiv indstilling. Det er helt sikkert godt at tænke positivt. Men erfaringen viser at kundskab, evner, materielle midler og en lang række andre faktorer sætter grænser for hvad vi som enkeltpersoner kan udrette. Og når man ser på hele verden, er problemerne ganske enkelt for store til at mennesker kan løse dem — uanset hvor positivt de tænker!
14. Har Jehovas Vidner en negativ indstilling? Forklar.
14 Jehovas Vidners realistiske syn på dette betyder at de undertiden bliver anklaget for at have en negativ indstilling. Men de er tværtimod ivrige efter at fortælle andre om den eneste der kan forbedre menneskenes lod — og det for altid. Også på dette område efterligner de Kristi sindsindstilling. (Romerne 15:2) Og de er travlt optaget af at hjælpe folk til at få et godt forhold til Gud. De ved at det er det der på længere sigt vil være til størst gavn for dem. — Mattæus 28:19, 20; 1 Timoteus 4:16.
15. Hvordan hjælper Jehovas Vidner folk til at få et bedre liv?
15 Jehovas Vidner ignorerer ikke de problemer der findes i samfundet — og navnlig ikke de problemer der er forårsaget af en fordærvet livsform som er i modstrid med Bibelen. Før de der ønsker at tjene Gud, bliver Jehovas Vidner, må de foretage visse forandringer. Ofte må de aflægge vaner som Gud ikke har behag i. (1 Korinther 6:9-11) Jehovas Vidner har derfor hjulpet mange retsindige til at overvinde drukkenskab, stofmisbrug, umoralitet og spillelidenskab. Disse mennesker har lært at sørge for deres familie på en ansvarlig og ærlig måde. (1 Timoteus 5:8) Når enkeltpersoner og familier får hjælp på denne måde, mindskes problemerne i samfundet — der er færre stofmisbrugere, færre tilfælde af vold i familien og så videre. Ved selv at være lovlydige borgere og ved at hjælpe andre til at få et bedre liv mindsker Jehovas Vidner byrden for de organisationer og myndigheder som har til opgave at afhjælpe sociale problemer.
16. Hvorfor lader Jehovas Vidner sig ikke involvere i verdslige reformbevægelser?
16 Har Jehovas Vidner da ændret det moralske klima i verden? Hvis vi ser på de sidste ti år, er antallet af aktive forkyndere steget fra lidt under 3.800.000 til næsten 6.000.000. Det er en stigning på cirka 2.200.000, og mange af disse har aflagt skadelige vaner da de blev kristne. Et stort antal mennesker har altså fået et bedre liv — selv om dette antal naturligvis kun er lille i sammenligning med de 875.000.000 som verdens befolkning er vokset med i samme periode. Jehovas Vidner finder stor glæde ved at hjælpe lydhøre mennesker selv om de er klar over at kun få vil vælge den vej der fører til livet. (Mattæus 7:13, 14) Mens Jehovas Vidner venter på de verdensomspændende forandringer til det bedre som kun Gud kan udvirke, lader de sig ikke involvere i verdslige reformbevægelser, som ofte har gode intentioner i begyndelsen, men slutter med skuffelse eller endda vold. — 2 Peter 3:13.
17. Hvad gjorde Jesus for at hjælpe andre, men hvad gjorde han ikke?
17 På denne måde viser Jehovas Vidner den samme tillid til Jehova som Jesus nærede mens han var på jorden. I det første århundrede udførte Jesus mange mirakuløse helbredelser. (Lukas 6:17-19) Han oprejste endda døde. (Lukas 7:11-15; 8:49-56) Men han fjernede ikke al sygdom eller besejrede døden fuldstændigt. Han vidste at Guds tid endnu ikke var inde. Eftersom Jesus var et fuldkomment menneske, kunne han sikkert have gjort meget for at løse store politiske og sociale problemer. Det ser ud til at nogle af hans samtidige ønskede at han skulle bruge sin magt og handle på denne måde, men det afslog Jesus. Vi læser: „Da mændene nu så de tegn han gjorde, begyndte de at sige: ’Han er virkelig den profet som skulle komme til verden.’ Jesus vidste at de stod i begreb med at komme og gribe ham for at gøre ham til konge, og derfor trak han sig igen tilbage til bjerget, helt alene.“ — Johannes 6:14, 15.
18. (a) Hvordan har Jesus altid vist at han har været villig til at vente? (b) Hvordan har Jesu opgave ændret sig siden 1914?
18 Jesus nægtede at blande sig i politik eller rent socialt arbejde fordi han vidste at tiden endnu ikke var inde til at han skulle overtage kongemagten og sørge for at alle på jorden blev helbredt. Selv efter at han var steget op til himmelen og havde fået udødeligt liv som en åndeskabning, var han villig til at vente på Jehovas fastsatte tid før han skred til handling. (Salme 110:1; Apostelgerninger 2:34, 35) Siden han blev indsat som konge i Guds rige i 1914, er han imidlertid ’redet ud sejrende og for at fuldende sin sejr’. (Åbenbaringen 6:2; 12:10) Det er med glæde og taknemmelighed at vi underlægger os hans kongedømme, mens andre der hævder at være kristne, vælger at forblive uvidende om Bibelens lære angående Riget.
Ventetiden — vanskelig eller glædelig?
19. Under hvilke omstændigheder kan ventetiden ’gøre hjertet sygt’, og hvornår er den forbundet med glæde?
19 Salomon vidste at det kan være vanskeligt at vente. Han skrev: „Langvarig forventning gør hjertet sygt.“ (Ordsprogene 13:12) Der er ingen tvivl om at hjertet kan blive sygt af skuffelse hvis man nærer ubegrundede forventninger. Men en glædelig begivenhed — et bryllup, en fødsel eller et gensyn med nogle man holder af — kan fylde os med forventningens glæde længe før dagen er inde, og glæden vokser hvis vi bruger ventetiden klogt og træffer forberedelser til det der skal ske.
20. (a) Hvilke vidunderlige begivenheder forventer vi at opleve? (b) Hvordan kan vi finde glæde mens vi venter på at Jehovas hensigter bliver gennemført?
20 Hvis vi har fuld tillid til at vore forventninger vil blive indfriet — selv om vi ikke ved hvornår det sker — behøver ventetiden ikke at ’gøre hjertet sygt’. De der trofast tilbeder Jehova, véd at Kristi tusindårsrige er umiddelbart forestående. De nærer tillid til at de vil opleve den dag hvor al sygdom og død er fjernet, og ser med glæde og ivrig forventning frem til den tid hvor de kan byde milliarder velkommen tilbage fra de døde, deriblandt slægtninge og venner som de selv har mistet i døden. (Åbenbaringen 20:1-3, 6; 21:3, 4) I denne tid med mange miljøkatastrofer glæder de sig over udsigten til at Paradiset vil blive genoprettet på jorden. (Esajas 35:1, 2, 7) Det vil derfor være klogt at udnytte ventetiden på den bedste måde og ’altid have rigeligt at gøre i Herrens gerning’. (1 Korinther 15:58) Vi må blive ved med at indtage åndelig føde. Vi må fortsat opbygge et stadig nærmere forhold til Jehova. Lad os holde os nær til andre hvis hjerte tilskynder dem til at tjene Jehova, og lad os opmuntre vore trosfæller. Ja, lad os udnytte den tid Jehova endnu vil lade gå, så godt vi overhovedet kan. Så vil det aldrig gøre ’vort hjerte sygt’ at vente på Jehova. Det vil i stedet fylde os med glæde!
Kan du forklare dette?
● Hvordan viste Jesus at han var villig til at vente?
● I hvilke situationer må kristne være villige til at vente?
● Hvorfor er Jehovas Vidner ikke kede af at vente på Jehova?
● Hvordan kan man finde glæde ved at vente på Jehova?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 12]
Jesus holdt ud for den glæde der lå foran ham
[Illustration på side 13]
Selv efter mange års tjeneste kan vi bevare glæden
[Illustrationer på side 15]
Millioner har fået et bedre liv ved at blive Jehovas Vidner
