„Hans time var endnu ikke kommet“
„Hans time var endnu ikke kommet“
„Ingen lagde hånd på ham, for hans time var endnu ikke kommet.“ — JOHANNES 7:30.
1. Hvilke to faktorer var bestemmende for hvad Jesus foretog sig på jorden?
’MENNESKESØNNEN er ikke kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange,’ sagde Jesus Kristus til sine apostle. (Mattæus 20:28) Til den romerske landshøvding Pontius Pilatus sagde han: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Johannes 18:37) Jesus vidste nøjagtig hvorfor han måtte dø, og hvilket arbejde han skulle udføre før sin død. Han vidste også hvor lang tid han havde til at fuldføre sin opgave. Hans tjeneste på jorden som Messias skulle kun strække sig over tre og et halvt år. Den begyndte med hans vanddåb i Jordanfloden (i år 29 e.v.t.) ved indledningen til den forudsagte halvfjerdsindstyvende symbolske uge og sluttede med hans død på marterpælen midt i denne uge (i år 33). (Daniel 9:24-27; Mattæus 3:16, 17; 20:17-19) Alt hvad Jesus foretog sig på jorden, var derfor i det store og hele bestemt af to faktorer: hensigten med hans komme og tidselementet.
2. Hvordan skildres Jesus Kristus i evangelierne, og hvordan viste han at han havde en klar erkendelse af den tid hvori han skulle udføre sin opgave?
2 I evangelierne skildres Jesus Kristus som en handlingens mand der rejste omkring i hele Palæstina idet han forkyndte den gode nyhed om Guds rige og gjorde mange mirakler. Under den første periode af Jesu dynamiske tjeneste blev der sagt om ham: „Hans time var endnu ikke kommet.“ Jesus sagde selv: „Min bestemte tid er endnu ikke inde.“ Nær slutningen af sin tjeneste brugte han udtrykket „timen er kommet“. (Johannes 7:8, 30; 12:23) Jesu viden om den time — eller den tid hvori han skulle udføre sin tildelte opgave, der indbefattede hans offerdød — må have påvirket alt hvad han sagde og gjorde. Forståelsen af dette kan hjælpe os til at lære noget om hans personlighed og hans måde at tænke på, så vi i højere grad kan „følge lige i hans fodspor“. — 1 Peter 2:21.
Besluttet på at gøre Guds vilje
3, 4. (a) Hvad sker der ved en bryllupsfest i Kana? (b) Hvorfor er Jesus afvisende over for Marias forslag om at han skulle gøre noget ved mangelen på vin, og hvad kan vi lære af det?
3 Det er år 29. Der er kun gået nogle få dage siden Jesus personligt udvalgte sine første disciple. Nu er de alle kommet til landsbyen Kana i Galilæa for at deltage i en bryllupsfest. Jesu moder, Maria, er også til stede. Vinen slipper op. Ved at sige til sin søn: „De har ingen vin,“ antyder Maria at han bør gøre noget. Men Jesus svarer: „Hvad har jeg med dig at gøre, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.“ — Johannes 1:35-51; 2:1-4.
4 Jesu svar: „Hvad har jeg med dig at gøre, kvinde?“ er en gammel spørgeform som udtrykker modvilje mod det der antydes eller foreslås. Hvorfor stiller Jesus sig afvisende over for det Maria siger? Han er nu 30 år. Nogle få uger tidligere er han blevet døbt, salvet med hellig ånd og af Johannes Døber blevet præsenteret som „Guds lam som tager verdens synd bort“. (Johannes 1:29-34; Lukas 3:21-23) Nu må han nødvendigvis modtage sine direktiver fra en højere myndighed, fra Ham der havde sendt ham. (1 Korinther 11:3) Ingen, end ikke en nær slægtning, måtte gribe ind i det arbejde Jesus kom til jorden for at udføre. Jesu svar til Maria udtrykker en fast beslutning om at han vil gøre sin Faders vilje. Lad os være lige så besluttede på at gøre alt hvad vi er forpligtede til over for Gud. — Prædikeren 12:13.
5. Hvilket mirakel gør Jesus i Kana, og hvordan virker det på dem der ser det?
5 Maria forstår med det samme betydningen af sin søns ord. Hun trækker sig tilbage og siger til tjenerne: „I skal gøre hvad han end siger til jer.“ Jesus løser da også problemet. Han lader tjenerne fylde karrene med vand og forvandler vandet til god vin. Dette er det første mirakel han gør, og det tjener som et tegn der viser at Guds ånd er over ham. Da disciplene ser dette mirakel, styrkes deres tro på ham. — Johannes 2:5-11.
Nidkær for Jehovas hus
6. Hvorfor bliver Jesus vred over det han ser i templet i Jerusalem, og hvad gør han?
6 Snart er det forår i år 30, og Jesus og hans disciple er på vej til Jerusalem for at fejre påsken. Mens de er der, ser disciplene Jesus opføre sig på en måde som de måske aldrig før har set. Inde i selve templet sælger begærlige jødiske handlende fugle og andre dyr der kan bringes som ofre. Og de kræver meget høje priser af de troende jøder. Fyldt med harme griber Jesus ind. Han laver sig en pisk af reb og driver de handlende ud. Han hælder pengevekslernes mønter ud og vælter deres borde. „Få disse ting væk herfra!“ befaler han dem der sælger duer. Da Jesu disciple ser hvilken nidkærhed han viser, kommer de til at tænke på en profeti om Guds søn: „Nidkærheden for dit hus vil fortære mig.“ (Johannes 2:13-17; Salme 69:9) Vi må også være nidkære og på vagt, så vores gudsdyrkelse ikke besmittes af verdslige tendenser.
7. (a) Hvad får Nikodemus til at besøge Messias? (b) Hvad kan vi lære af at Jesus forkyndte for en samaritansk kvinde?
7 Mens Jesus er i Jerusalem, gør han bemærkelsesværdige tegn, og mange får tro på ham. Selv Nikodemus, et medlem af Sanhedrinet, det vil sige den jødiske højesteret, er betaget af det Jesus gør, og kommer til ham om natten for at få mere at vide. Jesus og hans disciple bliver i „det judæiske land“ i cirka otte måneder for at forkynde og gøre disciple. Efter at Johannes Døber er blevet fængslet, rejser de imidlertid til Galilæa. Da de drager igennem området Samaria, benytter Jesus en lejlighed til at aflægge et grundigt vidnesbyrd for en samaritansk kvinde. Det baner vejen for at mange samaritanere kommer til troen. Vi må også være opmærksomme på de lejligheder der byder sig, til at fortælle om Riget. — Johannes 2:23; 3:1-22; 4:1-42; Markus 1:14.
Et grundigt vidnesbyrd aflægges i Galilæa
8. Hvilket arbejde påbegynder Jesus i Galilæa?
8 Før „timen“ er inde til Jesu død, har han meget at gøre i tjenesten for sin himmelske Fader. I Galilæa indleder han en endnu større virksomhed end i Judæa og Jerusalem. Han ’går rundt i hele Galilæa, underviser i deres synagoger og forkynder den gode nyhed om riget og kurerer enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed blandt folket’. (Mattæus 4:23) Hans opflammende ord: „I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær,“ lyder på hele egnen. (Mattæus 4:17) Da to disciple af Johannes Døber efter nogle få måneder kommer for at få en førstehåndsberetning om Jesus, siger han til dem: „Gå blot og meddel Johannes hvad I har set og hørt: blinde ser igen, halte går omkring, spedalske bliver renset og døve hører, døde bliver oprejst, fattige får den gode nyhed forkyndt. Og lykkelig er den som ikke i mig finder nogen årsag til snublen og fald.“ — Lukas 7:22, 23.
9. Hvorfor opsøger folkeskarerne Jesus, og hvad kan vi lære af det?
9 ’Rygtet om Jesus spredes overalt i det omliggende land,’ og store skarer kommer til ham — fra Galilæa, Dekapolis, Jerusalem, Judæa og den anden side af Jordanfloden. (Lukas 4:14, 15; Mattæus 4:24, 25) De opsøger ham ikke blot på grund af hans mirakuløse helbredelser, men også på grund af hans enestående lære. Jesu budskab er tiltalende og opmuntrende. (Mattæus 5:1–7:27) Hans ord er vindende og indtagende. (Lukas 4:22) Skarerne er „forbløffede over hans måde at undervise på“, for han taler med myndighed ud fra Skrifterne. (Mattæus 7:28, 29; Lukas 4:32) Hvem ville ikke føle sig draget mod en sådan mand? Lad os også arbejde på at blive dygtige til at undervise, sådan at de oprigtige drages til sandheden.
10. Hvorfor forsøger indbyggerne i Nazaret at slå Jesus ihjel, og hvorfor lykkes det dem ikke?
10 Det er dog ikke alle Jesu tilhørere der tager imod budskabet. Selv i begyndelsen af hans tjeneste da han underviser i synagogen i sin hjemby Nazaret, gøres der et forsøg på at slå ham ihjel. Folk undrer sig ganske vist over hans „vindende ord“, men de vil gerne se nogle mirakler. Jesus gør dog ikke mange kraftige gerninger her, men afslører i stedet indbyggernes selviskhed og manglende tro. Fyldt af harme rejser alle i synagogen sig op, griber Jesus og fører ham ud til randen af et bjerg for at styrte ham ned. Men Jesus undslipper og kommer i sikkerhed. „Timen“ er endnu ikke inde til hans død. — Lukas 4:16-30.
11. (a) Hvorfor kommer nogle religiøse ledere for at høre Jesus undervise? (b) Hvorfor bliver Jesus anklaget for at bryde sabbatten?
11 Når Jesus underviser, er der ofte religiøse ledere — skriftlærde, farisæere, saddukæere og andre — til stede. Mange af dem er der ikke for at lytte og lære, men for at finde fejl og forsøge at fange ham i ord. (Mattæus 12:38; 16:1; Lukas 5:17; 6:1, 2) Da Jesus er i Jerusalem for at fejre påsken i år 31, helbreder han for eksempel en mand der har været syg i 38 år. Det får jødernes religiøse ledere til at beskylde ham for at bryde sabbatten. Jesus svarer: „Min Fader er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde.“ Nu anklager jøderne ham for gudsbespottelse fordi han påstår at han er Guds søn, og fordi han kalder ham Fader. De stræber Jesus efter livet, men han og hans disciple forlader Jerusalem og tager til Galilæa. Det vil også være klogt af os at undgå unødvendige konfrontationer med modstandere og i stedet bruge vore kræfter i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple. — Johannes 5:1-18; 6:1.
12. Hvor grundigt gennemgår Jesus distriktet i Galilæa?
12 I løbet af det næste halvandet års tid forkynder Jesus stort set kun i Galilæa og kommer kun til Jerusalem for at overvære jødernes tre årlige højtider. I alt har han gennemført tre forkyndelsesrejser i Galilæa: Den første med fire nye disciple, den anden med de 12 apostle og den tredje, en længere rejse, med de apostle han havde oplært, og som også var blevet sendt ud. Der er blevet aflagt et omfattende vidnesbyrd om sandheden i Galilæa. — Mattæus 4:18-25; Lukas 8:1-3; 9:1-6.
Modig forkyndelse i Judæa og Peræa
13, 14. (a) Ved hvilken lejlighed forsøger jøderne at pågribe Jesus? (b) Hvorfor arresterer betjentene ikke Jesus?
13 Det er nu efterår i år 32, og Jesu „time“ hører stadig fremtiden til. Løvhyttefesten er nær. Jesu halvbrødre siger nu til ham: „Tag herfra og gå til Judæa.“ De synes at Jesus skal vise sine mirakuløse evner for alle dem der kommer til højtiden i Jerusalem. Men Jesus er opmærksom på faren. Han siger derfor til sine brødre: „Jeg går endnu ikke op til denne højtid, for min bestemte tid er endnu ikke inde.“ — Johannes 7:1-8.
14 Jesus bliver i Galilæa i nogen tid og går derefter op til Jerusalem, „ikke åbenlyst men hemmeligt“. Jøderne leder efter ham ved højtiden og siger: „Hvor er den mand?“ Da højtiden er halvt omme, går Jesus ind i templet og begynder modigt at undervise. Jøderne forsøger at få ham pågrebet, måske for at få ham fængslet eller dræbt, men det lykkes dem ikke, for „hans time var endnu ikke kommet“. Nu får mange tro på Jesus. Selv de betjente som farisæerne sender ud for at pågribe ham, kommer tomhændede tilbage og siger: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ — Johannes 7:9-14, 30-46.
15. Hvorfor samler jøderne sten op for at kaste dem på Jesus, og hvilken forkyndelseskampagne påbegynder Jesus dernæst?
15 Sammenstødene mellem Jesus og hans jødiske modstandere fortsætter mens han under højtiden underviser om sin Fader i templet. På højtidens sidste dag bliver jøderne vrede over Jesu udtalelser om sin førmenneskelige eksistens og samler sten op for at kaste dem på ham. Han skjuler sig imidlertid og slipper uskadt bort. (Johannes 8:12-59) Nu holder Jesus sig borte fra Jerusalem og påbegynder en intensiv forkyndelseskampagne i Judæa. Han udvælger 70 disciple, oplærer dem og sender dem ud for at gennemgå distriktet to og to. De går i forvejen til hver by og hvert sted hvor Jesus selv planlægger at komme sammen med sine apostle. — Lukas 10:1-24.
16. Hvilken farefuld situation slipper Jesus bort fra under indvielseshøjtiden, og hvad går han derefter atter i gang med?
16 I vinteren år 32 nærmer Jesu „time“ sig. Han kommer til Jerusalem til indvielseshøjtiden. Jøderne søger stadig at slå ham ihjel. Mens Jesus går omkring i templets søjlegang, slår de kreds om ham. Igen anklager de ham for gudsbespottelse og samler sten op for at dræbe ham. Men ligesom ved tidligere lejligheder undslipper Jesus. Snart er han atter i gang med at forkynde, denne gang fra by til by og fra landsby til landsby i Peræa, der ligger på den modsatte side af Jordan i forhold til Judæa. Mange får tro på ham. Men et budskab om hans nære ven Lazarus får ham til at tage tilbage til Judæa. — Lukas 13:33; Johannes 10:20-42.
17. (a) Hvilket presserende budskab modtager Jesus mens han forkynder i Peræa? (b) Hvad viser at Jesus kender formålet med det han skal gøre, og véd hvor lang tid han har igen?
17 Det presserende budskab kommer fra Lazarus’ søstre, Marta og Maria, der bor i Betania i Judæa. „Herre, se, den du holder af er syg,“ fortæller budbringeren. „Denne sygdom har ikke døden som mål, men Guds herlighed, for at Guds søn kan blive herliggjort ved den,“ svarer Jesus. For at dette formål kan blive opfyldt, bliver Jesus med overlæg endnu to dage dér hvor han er. Derefter siger han til sine disciple: „Lad os gå til Judæa igen.“ Disciplene svarer vantro: „Rabbi, for nylig søgte judæerne at stene dig, og så går du igen dertil?“ Men Jesus er klar over at der kun er få „timer med dagslys“ tilbage — den tid Gud har fastsat til hans jordiske tjeneste, er ved at rinde ud. Han ved præcis hvad han skal gøre, og hvorfor. — Johannes 11:1-10.
Et mirakel som ingen kunne ignorere
18. Hvordan er situationen i Betania da Jesus kommer dertil, og hvad sker der efter at han er kommet?
18 Marta er den første der møder Jesus i Betania. Hun siger: „Herre, hvis du havde været her, var min broder ikke død.“ Derefter begiver Maria og de der er i deres hus, sig på vej ud til ham. Alle græder. Jesus spørger: „Hvor har I lagt ham?“ De svarer: „Herre, kom og se.“ Da de kommer hen til mindegraven — en hule med en sten for indgangen — siger Jesus: „Tag stenen væk.“ Marta, der ikke er klar over hvad Jesus vil gøre, indvender: „Herre, på nuværende tidspunkt må han stinke, for det er fjerde dag.“ Men Jesus spørger hende: „Fortalte jeg dig ikke at hvis du troede, skulle du se Guds herlighed?“ — Johannes 11:17-40.
19. Hvorfor beder Jesus højt før han oprejser Lazarus?
19 Da stenen for indgangen til Lazarus’ grav er blevet fjernet, beder Jesus højt sådan at de omkringstående kan vide at det han nu vil gøre, sker ved Guds kraft. Derefter råber han med høj røst: „Lazarus, kom ud!“ Lazarus kommer ud med fødder og hænder omvundet med tøjstrimler og ansigtet indhyllet i et tørklæde. „Løs ham og lad ham gå,“ siger Jesus. — Johannes 11:41-44.
20. Hvordan reagerer de der ser Jesus oprejse Lazarus?
20 Mange af de jøder der er kommet for at trøste Marta og Maria, får tro på Jesus da de ser dette mirakel. Andre går hen for at fortælle farisæerne hvad der er sket. Farisæerne og de øverste præster indkalder straks til et krisemøde i Sanhedrinet. De er grebet af panik og jamrer: „Hvad skal vi gøre, for dette menneske gør mange tegn? Hvis vi lader ham fortsætte således, vil alle få tro på ham, og romerne vil komme og tage både vort sted og vor nation.“ Men ypperstepræsten Kajfas siger til dem: „I tager ikke i betragtning at det er bedre for jer at ét menneske dør til gavn for folket end at hele nationen ødelægges.“ Fra den dag af lægger de så råd op om at dræbe Jesus. — Johannes 11:45-53.
21. Hvad danner miraklet i forbindelse med Lazarus’ opstandelse optakten til?
21 Det er således ved at udsætte sin ankomst til Betania at Jesus får mulighed for at udføre et mirakel som ingen kan ignorere. Ved Guds kraft oprejser Jesus en mand der har været død i fire dage. Selv det betydningsfulde Sanhedrin bliver tvunget til at vise denne begivenhed opmærksomhed — og afsiger en dødsdom over mirakelmageren! Dette mirakel danner således optakten til et vigtigt vendepunkt i Jesu tjeneste, en forandring fra den periode hvor ’hans time endnu ikke var kommet’, til tiden hvor ’timen var kommet’.
Hvad vil du svare?
● Hvordan viste Jesus at han var klar over hvilken opgave Gud havde tildelt ham?
● Hvorfor afviste Jesus sin moders forslag angående vinen?
● Hvad kan vi lære af den måde hvorpå Jesus ofte reagerede når han mødte modstandere?
● Hvorfor tog Jesus ikke omgående af sted da han hørte at Lazarus var syg?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 12]
Jesus brugte sine kræfter på den opgave Gud havde tildelt ham
