Evig lykke — I himmelen eller på jorden?

AFHÆNGER ens lykke først og fremmest af hvor man bor? De fleste vil sikkert sige at lykken snarere afhænger af at man har et godt helbred, en mening med livet og et godt forhold til andre. Et bibelsk ordsprog siger det på denne måde: „Det er bedre at få en grøntsagsret hvor der er kærlighed, end fedet okse sammen med had.“ — Ordsprogene 15:17.

Desværre har vor jordiske hjems historie været én lang beretning om had, vold og andre former for ondskab. Men hvordan er forholdene i himmelen, eller åndeverdenen, hvortil mange håber at komme når de dør? Har den altid været et sted med lyksalig fred og ro, uden forstyrrelser af nogen art, som det almindeligvis antages?

Bibelen lærer at Gud bor i himmelen sammen med millioner af åndeskabninger der kaldes engle. (Mattæus 18:10; Åbenbaringen 5:11) De beskrives som åndelige ’gudssønner’. (Job 38:4, 7) Ligesom menneskene har englene en fri vilje; de er ikke robotter. Som følge heraf kan også de vælge om de vil handle ret eller uret. Kunne engle finde på at handle forkert? Det vil sikkert overraske nogle at få at vide at der for tusinder af år siden var en anselig mængde engle som syndede mod Gud ved at gøre oprør mod ham. — Judas 6.

Oprørere i himmelen

Synden opstod i åndeverdenen da en engel der fik navnet Satan (som betyder „modstander“) og Djævelen (som betyder „bagvasker“), gjorde oprør mod Gud. Denne engel, som engang havde været lydig, valgte af egen fri vilje at handle forkert. Derefter øvede han en fordærvende indflydelse på andre åndeskabninger, hvilket bevirkede at mange af dem før vandfloden på Noas tid havde sluttet sig til Satan i oprøret mod Gud. — 1 Mosebog 6:2, fodnote; 2 Peter 2:4.

Disse faldne engle blev ikke fjernet fra himmelen med det samme. Deres adgang til himmelen blev — øjensynlig med visse begrænsninger — tilladt i tusinder af år. * Men på et tidspunkt tolererede Gud ikke længere disse overtrædere, og de blev kastet ud af himmelen med udsigt til at blive tilintetgjort når tiden var inde. Da sagde en røst fra himmelen: „Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem!“ (Åbenbaringen 12:7-12) Det vakte uden tvivl stor jubel hos de trofaste engle at himmelen endelig var blevet befriet for disse onde urostiftere.

Det fremgår tydeligt af disse stort set ukendte oplysninger at der ikke kan komme sand fred så længe intelligensvæsener vrager Guds love og principper. (Esajas 57:20, 21; Jeremias 14:19, 20) Men hvis alle adlød Guds lov, ville der råde fred og ro. (Salme 119:165; Esajas 48:17, 18) Ville jorden ikke være et dejligt og lykkeligt sted at bo hvis alle mennesker elskede og adlød Gud og elskede deres næste? Jo, svarer Bibelen.

Men hvad med dem der selvisk nægter at vende om fra deres onde veje? Vil de for  evigt forstyrre freden hos dem der oprigtigt ønsker at gøre Guds vilje? Nej. Gud greb ind over for de onde engle i himmelen, og han vil også gribe ind over for de onde mennesker her på jorden.

En renset jord

„Himmelen er min trone, og jorden er min fodskammel,“ har Gud sagt. (Esajas 66:1) Gud, der repræsenterer den ypperste hellighed, vil ikke tillade at hans „fodskammel“ bliver besmittet af ondskab i al evighed. (Esajas 6:1-3; Åbenbaringen 4:8) Ligesom han rensede himmelen for onde åndeskabninger, vil han befri jorden for alle onde mennesker, hvilket fremgår af følgende skriftsteder:

„De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse.“ — Salme 37:9.

„Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige skal udryddes fra jorden, og forræderne skal rives bort fra den.“ — Ordsprogene 2:21, 22.

„Det er jo kun retfærdigt fra Guds side at give dem trængsel til gengæld som volder jer trængsel, men jer som lider trængsel, lindring sammen med os ved Herren Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle i flammende ild, når han bringer hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus. Disse skal lide retslig straf i form af evig undergang, bort fra Herrens ansigt og fra hans styrkes herlighed.“ — 2 Thessaloniker 1:6-9.

„Verden [den onde menneskehed] forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:17.

Vil freden på jorden vare ved?

Bibelen viser altså tydeligt at der er en grænse for hvor længe Gud vil tillade ondskaben. Men hvordan kan vi være sikre på at ondskaben, når den én gang er blevet fjernet, ikke opstår igen? Efter vandfloden på Noas tid varede det jo ikke længe før ondskaben igen tog til i et sådant omfang at Gud måtte forpurre menneskenes onde planer ved at forvirre deres sprog. — 1 Mosebog 11:1-8.

Den største grund til forvisning om at ondskaben ikke vil dukke op igen, er at jorden til den tid ikke længere vil være styret af mennesker, sådan som den var kort efter Vandfloden. Jorden vil være underlagt Guds riges styre. Dette rige, som skal herske fra himmelen, vil være jordens eneste regering. (Daniel 2:44; 7:13, 14) Den vil gribe hurtigt ind over for enhver der forsøger at genindføre ondskaben. (Esajas 65:20) Guds rige vil med tiden endog tilintetgøre selve ophavsmanden til ondskab, nemlig Satan Djævelen, sammen med de dæmoner eller onde engle som har fulgt ham. — Romerne 16:20.

I dag fører mangelen på mad, tøj, bolig og arbejde nogle ud i kriminalitet, men under Guds riges styre vil menneskene ikke have grund til at nære bekymring med hensyn til sådanne ting. Hele jorden vil blive omdannet til et frugtbart paradis med rigeligt til alle. — Esajas 65:21-23; Lukas 23:43.

Hvad vigtigere er: Riget vil undervise sine undersåtter i at leve fredeligt med hinanden og føre dem frem til menneskelig fuldkommenhed. (Johannes 17:3; Romerne 8:21) Da menneskene ikke længere vil behøve at kæmpe med svagheder og syndige tilbøjeligheder, vil de med stor glæde kunne vise Gud fuldkommen lydighed, sådan som det fuldkomne menneske Jesus gjorde. (Esajas 11:3) Jesus forblev endog loyal mod Gud selv da han blev udsat for store  fristelser og tortur, forhold der slet ikke vil være at finde i Paradiset. — Hebræerne 7:26.

Hvorfor nogle skal i himmelen

Mange bibellæsere er imidlertid bekendt med Jesu ord: „I min Faders hus er der mange boliger. . . . Jeg går hen for at berede jer en plads.“ (Johannes 14:2, 3) Er det ikke i modstrid med tanken om et evigt liv på en paradisisk jord?

Disse lærepunkter er ikke selvmodsigende, men understøtter derimod hinanden. Bibelen siger at kun et begrænset antal på 144.000 trofaste kristne vil blive oprejst til liv i himmelen som åndeskabninger. Hvorfor får de denne enestående belønning? Fordi de udgør den gruppe som i det syn Johannes så, „blev levende og herskede som konger sammen med Messias i tusind år“. (Åbenbaringen 14:1, 3; 20:4-6) Sammenlignet med jordens milliarder af mennesker er disse 144.000 afgjort kun en „lille hjord“. (Lukas 12:32) Eftersom de har været ude for problemer der er almindelige for mennesker, vil de ligesom Jesus være i stand til at „føle med vore svagheder“ mens de leder arbejdet med at bringe menneskeheden og jorden tilbage til den oprindelige paradisiske tilstand. — Hebræerne 4:15.

Jorden — menneskenes evige hjem

Ved at tilvejebringe Jesu Kristi genløsningsoffer for næsten 2000 år siden begyndte Gud at indsamle de 144.000. Efter alt at dømme er indsamlingen af denne gruppe nu fuldført. (Apostelgerninger 2:1-4; Galaterne 4:4-7) Jesus er imidlertid ikke kun sonoffer for de 144.000’s synder, „men også for hele verdens“. (1 Johannes 2:2) Derfor har alle som tror på Jesus, mulighed for at opnå evigt liv. (Johannes 3:16) De der sover i graven og er i Guds erindring, vil blive oprejst, ikke til himmelen, men til liv på en renset jord. (Prædikeren 9:5; Johannes 11:11-13, 25; Apostelgerninger 24:15) Hvilken fremtid venter der dem?

Åbenbaringen 21:1-4 svarer: „Se! Guds telt er hos menneskene . . . Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ Tænk engang — menneskene vil blive udfriet fra døden, og den smerte og de skrig den forårsager, vil høre fortiden til. Jehovas oprindelige hensigt med jorden og menneskeheden vil langt om længe have fået sin storslåede opfyldelse. — 1 Mosebog 1:27, 28.

Et valg mellem liv og død

Adam og Eva var aldrig blevet lovet et himmelsk liv. De kunne vælge mellem at adlyde Gud og leve evigt på en paradisisk jord eller at være ulydige mod ham og dø. De valgte desværre at være ulydige og måtte derfor vende tilbage til jordens „støv“. (1 Mosebog 2:16, 17; 3:2-5, 19) Det har aldrig været Guds mening at menneskene i almindelighed skulle dø og befolke himmelen via graven. Gud skabte myriader af engle der skulle leve i himmelen. Disse åndeskabninger er ikke afdøde mennesker som er blevet oprejst til liv i himmelen. — Salme 104:1, 4; Daniel 7:10.

Hvad må vi gøre for at få den forret at leve evigt i et paradis på jorden? Det første skridt er at undersøge Guds ord, Bibelen. Jesus sagde i en bøn: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.

Et andet skridt man må tage for at opnå evig lykke i Paradiset, er at omsætte denne kundskab i praksis. (Jakob 1:22-24) De der lever efter Guds ord, kan se frem til med egne øjne at se opfyldelsen af sådanne spændende profetier som den der findes i Esajas 11:9: „De [menneskene] vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“

[Fodnote]

 [Illustrationer på side 7]

„De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:29