Guds rige — jordens nye regering
Guds rige — jordens nye regering
„Riget . . . vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ — DANIEL 2:44.
1. Hvilken tillid kan vi nære til Bibelen?
BIBELEN er Guds åbenbarede ord til menneskene. Paulus skrev: „Da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord.“ (1 Thessaloniker 2:13) Bibelen indeholder alt hvad vi har behov for at vide om Gud: oplysninger om hans personlighed, hans hensigter og hans krav til os. Den giver den bedste vejledning om hvordan man får et godt familieliv, og om hvordan vi skal opføre os i hverdagen. Den indeholder detaljerede profetier som blev opfyldt i fortiden, som opfyldes netop nu, eller som vil blive opfyldt i fremtiden. Ja, „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning“. — 2 Timoteus 3:16, 17.
2. Hvordan understregede Jesus Bibelens tema?
2 Det der har størst betydning i Bibelen, er dens tema: hævdelsen af Guds suverænitet (hans ret til at herske) ved hans himmelske rige. Det var hovedtemaet i Jesu forkyndelse. „Jesus [begyndte] at forkynde og sige: ’I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.’“ (Mattæus 4:17) Han viste hvilken plads Riget bør have i vort liv ved at give denne tilskyndelse: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed.“ (Mattæus 6:33) Han pegede også på betydningen af dette rige ved at lære sine disciple at bede til Gud: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:10.
Jordens nye regering
3. Hvorfor har Guds rige stor betydning for os netop nu?
3 Hvorfor har Guds rige så stor betydning for menneskene? Fordi det snart vil gribe ind på en måde som for altid vil ændre herredømmet over denne jord. I Daniel 2:44 siges der profetisk: „I de kongers dage [de der nu hersker på jorden] vil himmelens Gud oprette et rige [en himmelsk regering] som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger [jordiske regeringer], men selv bestå evindelig.“ Når Guds himmelske rige har overtaget det fulde herredømme, vil menneskene aldrig mere få lov til at skalte og valte med jorden. Deres utilfredsstillende herredømme, som kun har bragt splittelser, vil for altid høre fortiden til.
4, 5. (a) Hvorfor er Jesus den der er bedst kvalificeret til at være konge i Guds rige? (b) Hvilken opgave vil Jesus få inden for den nærmeste fremtid?
4 Ingen kan være bedre egnet end Jesus Kristus til at være den øverste hersker i det himmelske rige, under Jehovas direkte ledelse. Før han kom til jorden, levede han i himmelen som Guds „værkmester“. Han var den første Gud skabte. (Ordsprogene 8:22-31) „Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte, for ved hjælp af ham er alt andet blevet skabt i himlene og på jorden.“ (Kolossenserne 1:15, 16) Og mens Jesus var her på jorden, gjorde han altid Guds vilje. Han udholdt den vanskeligste prøve man kan forestille sig, og døde trofast mod sin Fader. — Johannes 4:34; 15:10.
5 Jesus blev belønnet fordi han var trofast mod Gud, selv til døden. Gud oprejste ham til himmelen og gav ham retten til at herske som konge i det himmelske rige. (Apostelgerninger 2:32-36) Som konge i Riget får Kristus Jesus den storslåede opgave af Gud at anføre hærskarer af mægtige åndeskabninger for at fjerne menneskenes styre fra jorden og rense den for al ondskab. (Ordsprogene 2:21, 22; 2 Thessaloniker 1:6-9; Åbenbaringen 19:11-21; 20:1-3) Guds himmelske rige ved Kristus vil da være den nye herskende myndighed, den eneste regering over jorden. — Åbenbaringen 11:15.
6. Hvilken form for herredømme kan vi forvente at kongen i Guds rige vil udøve?
6 I Guds ord står der om jordens nye regent: „Der blev givet ham herredømme og ære og kongemagt, og alle folkeslag, folkestammer og tungemål skal tjene ham.“ (Daniel 7:14) Eftersom Jesus efterligner Guds kærlighed, vil der råde stor fred og lykke under hans herredømme. (Mattæus 5:5; Johannes 3:16; 1 Johannes 4:7-10) „På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være, . . . for at det kan grundfæstes og opretholdes ved ret og ved retfærdighed.“ (Esajas 9:7) Det bliver en stor velsignelse at få en regent som hersker med kærlighed, ret og retfærdighed! I Andet Petersbrev 3:13 siges der således: „Efter hans løfte venter vi nye himle [Guds himmelske rige] og en ny jord [et nyt samfund på jorden] hvori retfærdighed skal bo.“
7. Hvordan opfyldes Mattæus 24:14 i dag?
7 Der er ingen tvivl om at oprettelsen af Guds rige er den bedst tænkelige nyhed for alle der elsker retfærdighed. Det var derfor Jesus forudsagde følgende som en del af tegnet på at vi nu lever i „de sidste dage“ for denne onde tingenes ordning: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:14) Denne profeti opfyldes nu, idet omkring seks millioner Jehovas Vidner i 234 lande bruger over en milliard timer om året for at fortælle andre om Guds rige. Det er derfor meget passende at de steder hvor de omkring 90.000 menigheder i hele verden kommer sammen for at tilbede Gud, kaldes rigssale. Her mødes man for at lære mere om den kommende, nye regering.
Medregenter
8, 9. (a) Hvor kommer Kristi medregenter fra? (b) Hvilken tillid kan vi nære til Kongens og hans medregenters herredømme?
8 Der vil være nogle som skal regere sammen med Kristus Jesus i Guds himmelske rige. I Åbenbaringen 14:1-4 siges det at 144.000 mennesker „er blevet købt“ fra menneskeslægten og skal oprejses til liv i himmelen. Det er mænd og kvinder som, i stedet for at lade sig betjene, ydmygt har tjent Gud og deres medmennesker. „De skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ (Åbenbaringen 20:6) De er ikke nær så mange som dem der i Åbenbaringen omtales som „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“, og som vil overleve afslutningen på denne tingenes ordning. Også de „yder [Gud] hellig tjeneste dag og nat“, men de har ikke et himmelsk kald. (Åbenbaringen 7:9, 15) Det er dem der danner grundvolden for den nye jord som undersåtter under Guds himmelske rige. — Salme 37:29; Johannes 10:16.
9 Ved udvælgelsen af dem der skal regere sammen med Kristus i himmelen, har Jehova udset sig trofaste mennesker der har livserfaring, og som kender til de problemer man kommer ud for i livet. Disse kongepræster har praktisk talt været igennem alt det som mennesker kan komme ud for. At de kender til livet på jorden, gør dem derfor bedre egnede til at herske over menneskene. Selv Jesus „lærte . . . lydighed af det han led“. (Hebræerne 5:8) Apostelen Paulus sagde om ham: „Vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan føle med vore svagheder, men en som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd.“ (Hebræerne 4:15) Er det ikke opmuntrende at tænke på at det er kærlige, medfølende konger og præster der skal regere over menneskene i Guds retfærdige, nye verden?
Var Riget en del af Guds oprindelige hensigt?
10. Hvorfor var det himmelske rige ikke en del af Guds oprindelige hensigt?
10 Var det himmelske rige en del af Guds oprindelige hensigt da han skabte Adam og Eva? I skabelsesberetningen i Første Mosebog siges der intet om et rige der skulle herske over menneskene. Jehova var selv deres regent, og så længe de adlød ham, var der ikke behov for noget andet herredømme. Af Første Mosebog, kapitel 1, fremgår det at Jehova kommunikerede med Adam og Eva, sandsynligvis gennem sin førstefødte søn i himmelen. I beretningen bruges der udtryk som: „Gud sagde til dem,“ og: „Gud sagde videre.“ — 1 Mosebog 1:28, 29; Johannes 1:1.
11. Hvilken fuldkommen begyndelse fik menneskene?
11 I Bibelen siges der: „Gud [så] alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“ (1 Mosebog 1:31) Alt i Edens have var fuldkomment. Adam og Eva boede i et paradis. De var fuldkomne på sind og legeme. De kunne kommunikere med deres Skaber, og han kunne kommunikere med dem. Og hvis de forblev trofaste, ville deres børn også blive fuldkomne. Der ville ikke have været brug for en ny, himmelsk regering.
12, 13. Hvorfor ville Gud, efterhånden som de fuldkomne mennesker voksede i antal, stadig have kunnet kommunikere med dem?
12 Hvordan ville Gud kommunikere med menneskene efterhånden som de blev flere og flere? Som en hjælp til at få svar på det kan vi tænke på himmelens stjerner. De er grupperet i „stjerneøer“ som kaldes galakser. Nogle galakser rummer en milliard stjerner. Andre rummer omkring en billion. Og forskerne anslår at der findes cirka 100 milliarder galakser i den del af universet der kan iagttages. Alligevel siger Skaberen: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“ — Esajas 40:26.
13 Når Gud kan holde rede på alle disse himmellegemer, ville det afgjort ikke være noget problem for ham at holde rede på et langt mindre antal mennesker. Allerede nu beder millioner af hans tjenere daglig til ham. Disse bønner når frem til Gud i samme øjeblik de udtales. Det ville derfor ikke have været vanskeligt for ham at kommunikere med alle de fuldkomne mennesker. Han ville ikke have haft behov for en himmelsk regering til at holde rede på dem. Hvilken storslået ordning — at have Jehova som Hersker, at have direkte adgang til ham og at have udsigt til aldrig at dø, men leve evigt i et jordisk paradis!
„Det står ikke til en mand“
14. Hvorfor ville menneskene altid have behov for Jehovas herredømme?
14 Menneskene — selv fuldkomne mennesker — ville imidlertid altid have behov for Jehovas herredømme. Hvorfor? Fordi Jehova ikke skabte dem med evnen til at leve uafhængigt af hans herredømme. Det er en gældende lov, hvilket profeten Jeremias erkendte: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt. Tugt mig, Jehova.“ (Jeremias 10:23, 24) Det ville være tåbeligt af menneskene at tro at de kunne styre samfundet med et godt resultat uden at have Jehova som Hersker. Det ville stride mod den måde vi er skabt på. Uafhængighed af Jehovas herredømme ville uundgåeligt resultere i selviskhed, had, grusomhed, vold, krig og død. ’Det ene menneske ville udøve myndighed over det andet til skade for det.’ — Prædikeren 8:9.
15. Hvilke følger fik det dårlige valg vore første forældre traf?
15 Sørgeligt nok mente vore første forældre ikke at de havde behov for Gud som deres hersker, men valgte at leve uafhængigt af ham. Resultatet blev at de mistede deres fuldkommenhed. De kunne nu sammenlignes med elektriske ventilatorer som man har slukket for strømmen til, og som efterhånden ’kører langsommere’ for til sidst at standse helt. Adams og Evas tilstand blev gradvis ringere, og til sidst døde de. De blev som en model eller et mønster der var defekt, og kunne som følge heraf ikke give andet end ufuldkommenheden videre til deres børn. (Romerne 5:12) „Klippen [Jehova], fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. . . . De har selv handlet ødelæggende; de er ikke hans børn; fejlen er deres egen.“ (5 Mosebog 32:4, 5) Adam og Eva blev ganske vist påvirket af den oprørske åndeskabning der blev til Satan, men deres sind var fuldkomment, og de kunne have afvist hans urette forslag. — 1 Mosebog 3:1-19; Jakob 4:7.
16. Hvad viser historien om følgerne af menneskets uafhængighed af Gud?
16 Historien har mange eksempler på hvilke konsekvenser det får hvis man vil leve uafhængigt af Gud. I tusinder af år har menneskene forsøgt sig med alle mulige former for regeringer og alle slags økonomiske og sociale ordninger. Alligevel går det stadig fra ondt til værre. (2 Timoteus 3:13) Det viste sig at være tilfældet i det 20. århundrede, hvor verden mere end nogen sinde var fyldt med had, vold, krig, sult, fattigdom og lidelse. Og uanset hvilke lægevidenskabelige fremskridt man gør, bliver resultatet i sidste ende at alle dør. (Prædikeren 9:5, 10) I menneskenes forsøg på ’at styre deres egne skridt’ er de blevet et let bytte for Satan og hans dæmoner, og det i en sådan grad at Bibelen kalder Satan „denne tingenes ordnings gud“. — 2 Korinther 4:4.
Den frie vilje — en gave fra Gud
17. Hvordan skulle menneskene bruge deres frie vilje?
17 Hvorfor lod Jehova menneskene gå deres egne veje? Fordi han skabte dem med en fri vilje — evnen til selv at vælge. „Hvor Jehovas ånd er, er der frihed,“ skrev apostelen Paulus. (2 Korinther 3:17) Ingen af os har lyst til at være robotter eller til at andre skal bestemme hvad vi skal sige eller gøre døgnet rundt. Men Jehova ønskede at menneskene skulle bruge deres frie vilje på en ansvarsbevidst måde; at de skulle indse hvor klogt det er at gøre hans vilje og fortsat være underlagt ham. (Galaterne 5:13) Menneskenes frihed skulle derfor ikke være absolut, for det ville resultere i anarki. Deres frihed skulle være begrænset af de love som Gud havde givet til gavn for dem.
18. Hvad har Gud bevist ved at lade menneskene gå deres egne veje?
18 Ved at lade menneskeheden gå sine egne veje har Gud én gang for alle bevist at vi har behov for hans ledelse. Hans måde at styre på, hans suverænitet, er den eneste rigtige. Denne styreform resulterer i den største lykke, tilfredshed og velstand. Det skyldes at Jehova har skabt vort sind og legeme sådan at de fungerer bedst når de er i harmoni med hans love. „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ (Esajas 48:17) Muligheden for frit at vælge inden for grænserne af Guds love ville ikke være en byrde, men ville føre til en vidunderlig variation både hvad angik mad, boliger, kunst og musik. Brugt på den rette måde ville den frie vilje have resulteret i et herligt, stadig mere spændende liv for menneskene på en paradisisk jord.
19. På hvilken måde har Gud sørget for at menneskene kan blive forligt med ham?
19 På grund af det dårlige valg menneskene traf, fjernede de sig imidlertid fra Jehova. De blev ufuldkomne og degenererede, og til sidst døde de. De havde derfor behov for at blive udfriet fra denne sørgelige tilstand og ført tilbage til et godt forhold til Gud som hans sønner og døtre. Gud har bestemt at det skal ske gennem Riget, og genløseren er Jesus Kristus. (Johannes 3:16) I kraft af denne ordning kan de der af hjertet ændrer sind — som den fortabte søn i Jesu billedtale — blive forligt med Gud og igen blive antaget som børn af ham. — Lukas 15:11-24; Romerne 8:21; 2 Korinther 6:18.
20. Hvordan vil Guds hensigt blive gennemført ved hjælp af Riget?
20 Jehovas vilje vil med sikkerhed blive gennemført på jorden. (Esajas 14:24, 27; 55:11) Gennem sit rige under Kristus vil Gud til fulde hævde (bevise) sin ret til at være menneskenes suveræne Hersker. Riget vil gøre ende på menneskers og dæmoners herredømme over jorden, og dét alene vil herske fra himmelen i tusind år. (Romerne 16:20; Åbenbaringen 20:1-6) Men hvordan vil det i den periode vise sig at Jehovas måde at regere på er den bedste? Og hvilken betydning vil Riget have efter de tusind år? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.
Spørgsmål til repetition
● Hvad er Bibelens hovedtema?
● Hvem udgør jordens nye regering?
● Hvorfor kan mennesker aldrig med et godt resultat regere uafhængigt af Gud?
● Hvordan skal menneskene bruge deres frie vilje?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 10]
I sin undervisning lagde Jesus vægt på Guds herredømme gennem Riget
[Illustrationer på side 12]
Overalt på jorden er Riget det centrale i Jehovas Vidners forkyndelse
[Illustrationer på side 14]
Historien vidner om de dårlige resultater af at menneskene har gjort sig uafhængige af Gud
[Kildeangivelser]
WWI soldater: U.S. National Archives photo; koncentrationslejr: Oświęcim Museum; barn: UN PHOTO 186156/J. Isaac
