Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Skal man undersøge andre religioner?

Skal man undersøge andre religioner?

Skal man undersøge andre religioner?

„JEG havde overværet de kristne møder i næsten et år og var glad for at fortælle andre om Guds rige,“ siger Miguel fra Sydafrika, som nu er et af Jehovas Vidner. „På et tidspunkt begyndte jeg så at lytte til religiøse programmer i radioen og se tv-prædikanternes udsendelser. Jeg mente at sådanne programmer ville hjælpe mig til at forstå folk fra andre religioner bedre. Jeg var godt klar over at deres lære ikke var i overensstemmelse med Bibelen, men jeg var nysgerrig.“

Jorge fra det samme land var nidkær for at undervise andre i den sande tilbedelse. Han begyndte imidlertid også at lytte til religiøse radio- og tv-programmer. „Man bliver nødt til at vide hvad andre tænker,“ plejede han at sige. Når han blev spurgt om ikke der kunne være farer forbundet med at lytte til falsk lære, svarede han: „Der er ikke noget som kan undergrave troen hos en der kender sandheden fra Bibelen.“ Disse erfaringer rejser et vigtigt spørgsmål: Er det klogt at lytte til hvad andre tror?

Den sande kristendoms kendetegn

Efter apostlenes død blev den sande tilbedelse besmittet af de mange efterligninger af kristendommen. Jesus forudså dette og pegede på hvordan man kunne skelne den falske kristendom fra den sande. Han sagde advarende: „Vær på vagt over for de falske profeter der kommer til jer forklædt som får, men som inderst inde er glubske ulve.“ Og han tilføjede: „I kan kende dem på deres frugter.“ (Mattæus 7:15-23) Jesu sande disciple praktiserer det Jesus lærte, og det er nemt at kende dem på deres gode frugter. Ligesom Jesus besøger de folk for at fortælle dem om Guds rige ud fra Skrifterne. De følger Jesu eksempel ved at holde sig fra politik og fra verdens samfundsmæssige stridigheder. De anerkender Guds ord som sandheden. De gør Guds navn kendt. Og eftersom de bestræber sig på at efterligne Guds kærlighed, tager de ikke del i krige, men behandler hinanden som brødre. — Lukas 4:43; 10:1-9; Johannes 13:34, 35; 17:16, 17, 26.

Ifølge Bibelen er det muligt at „se forskel på en retfærdig og en ugudelig, på en der tjener Gud og en der ikke tjener ham“. (Malakias 3:18) Sande tilbedere i dag er forenede i tanke og handling, nøjagtig som det var tilfældet med de kristne i det første århundrede. (Efeserne 4:4-6) Når man én gang har fundet et sådant samfund af ægte kristne, hvorfor skulle man så være videbegærlig eller nysgerrig efter at finde ud af hvad andre tror?

Pas på falske lærere

Ifølge Bibelen er der, selv efter at man har lært sandheden at kende, en fare for at blive åndeligt besmittet af falsk lære. Apostelen Paulus advarede: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ (Kolossenserne 2:8) Det er en malende skildring teksten her giver. Som vilddyr der ønsker at føre én bort og fortære én, kan falske lærere udgøre en reel fare.

Det er sandt at Paulus var opmærksom på hvad andre troede. Engang indledte han en tale med at sige: „Athenske mænd, jeg ser at I i alle henseender synes at have større frygt for guderne end andre har. Mens jeg gik forbi og nøje betragtede de ting jeres gudsdyrkelse er rettet imod, fandt jeg for eksempel også et alter hvorpå der var skrevet: ’For en ukendt gud’.“ (Apostelgerninger 17:22, 23) Men Paulus nærede ikke regelmæssigt sit sind med de græske tænkeres filosofier.

Én ting er at gøre sig bekendt med falske religioners oprindelse og læresætninger, noget helt andet er at lade sig nære ved dem. * Jehova har udpeget „den trofaste og kloge træl“ til at sørge for undervisning der er baseret på hans ord. (Mattæus 4:4; 24:45) Paulus selv skrev: „I kan ikke have andel i ’Jehovas bord’ og i dæmoners bord. Eller ’ægger vi Jehova til skinsyge’?“ — 1 Korinther 10:20-22.

Nogle falske lærere har måske tidligere været sande kristne, men har på et tidspunkt vendt sig fra sandt til falsk. (Judas 4, 11) Det burde ikke overraske os. Efter at have omtalt „den trofaste og kloge træl“, der repræsenterer hele den salvede menighed, talte Jesus om „den onde træl“, en skare der klagende siger: „Min herre er længe om at komme“ og derefter begynder at slå sine medtrælle. (Mattæus 24:48, 49) Ofte har disse personer og deres tilhængere ikke selv nogen klart definerede lærepunkter; det eneste de er interesserede i, er at ødelægge andres tro. Apostelen Johannes sagde om dem: „Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så modtag ham ikke i jeres hjem og hils ikke på ham.“ — 2 Johannes 10; 2 Korinther 11:3, 4, 13-15.

Oprigtige mennesker der søger efter sandheden, gør vel i at tænke grundigt over det de hører fra forskellige religioner. Gud vil velsigne dem som med den rette indstilling søger efter sandheden. Bibelen siger om den guddommelige visdom: „Hvis du søger den som sølv og leder efter den som efter skjulte skatte, da vil du . . . finde kundskab om Gud.“ (Ordsprogene 2:4, 5) Sande kristne der har fundet denne kundskab om Gud, Bibelen og den kristne menighed og har set hvordan Jehova velsigner dem der lader sig lede af denne kundskab, vil ikke fortsætte med at lytte til falske religiøse læresætninger. — 2 Timoteus 3:14.

[Fodnote]

^ par. 10 Bogen Menneskets søgen efter Gud, udgivet af Jehovas Vidner, giver nogle grundlæggende oplysninger om mange af verdensreligionernes baggrund og lære.