Hvem er Guds tjenere i dag?
Hvem er Guds tjenere i dag?
„Det at vi er tilstrækkelig egnede kommer fra Gud, som virkelig har gjort os tilstrækkelig egnede til at være en ny pagts tjenere.“ — 2 KORINTHER 3:5, 6.
1, 2. Hvilket ansvar var alle kristne i det første århundrede med til at bære, men hvordan ændrede dette sig?
I DET første århundrede efter vor tidsregning var alle kristne med til at bære et vigtigt ansvar — ansvaret for at forkynde den gode nyhed. De var alle salvede og var den nye pagts tjenere. Nogle havde desuden andre pligter, som for eksempel at undervise i menigheden. (1 Korinther 12:27-29; Efeserne 4:11) Forældre havde vigtige forpligtelser i forbindelse med deres familie. (Kolossenserne 3:18-21) Men de deltog alle i det fundamentale og livsvigtige forkyndelsesarbejde. I den græske grundtekst til De Kristne Skrifter er det ordet diakoniʹa der bruges om denne tjeneste. — Kolossenserne 4:17.
2 Med tiden ændrede forholdene sig. Der opstod en præsteklasse, gejstligheden, som forbeholdt sig selv det privilegium at forkynde. (Apostelgerninger 20:30) Gejstligheden udgjorde kun et lille fåtal af dem der kaldte sig kristne. Det store flertal blev kendt som lægfolket. De der udgør lægfolket, har ganske vist lært at de har visse pligter, som for eksempel at understøtte gejstligheden økonomisk, men ser man på forkyndelsen, er de fleste blot blevet passive tilhørere.
3, 4. (a) Hvordan bliver man præst inden for kristenheden? (b) Hvem regnes for at være ordets tjenere inden for kristenheden, og hvorfor er det ikke sådan blandt Jehovas Vidner?
3 Præsterne kalder sig ordets tjenere. * (Ordet „præst“ kommer af det græske ord presbyʹteros, der betyder ældste.) Præsterne har som regel studeret teologi, hvorefter de ordineres. I The International Standard Bible Encyclopedia står der: „Ordene ’ordinere’ og ’ordination’ sigter almindeligvis til den særlige status ordets tjenere eller præster får ved officielt fastlagte ritualer, ved hvilke der lægges vægt på den hermed forbundne myndighed til at forkynde ordet eller uddele sakramenterne, eller begge dele.“ Hvem ordinerer præsterne? The New Encyclopædia Britannica forklarer: „I kirker der har bibeholdt det historiske bispeembede, er det altid en biskop der foretager ordinationen. I presbyterianske kirker foretages ordinationen af presbyteriets præster.“
4 I kristenhedens kirker er den forret at være en ordets tjener således forbeholdt nogle ganske få. Men sådan er det ikke blandt Jehovas Vidner. Hvorfor ikke? Fordi det ikke var sådan den kristne menighed i det første århundrede fungerede.
Hvem er Guds tjenere?
5. Hvem omtales i Bibelen som tjenere?
5 Ifølge Bibelen er alle der tilbeder Jehova — i himmelen og på jorden — hans tjenere. Engle betjente Jesus. (Mattæus 4:11; 26:53; Lukas 22:43) Englene har også den opgave at „tjene dem som skal arve frelse“. (Hebræerne 1:14; Mattæus 18:10) Jesus var også en tjener. Han sagde: „Menneskesønnen [er] ikke . . . kommet for at lade sig betjene men for at tjene.“ (Mattæus 20:28; Romerne 15:8) * I betragtning af at Jesu disciple skal „følge lige i hans fodspor“, er det ikke overraskende at også de skal være ordets tjenere. — 1 Peter 2:21.
6. Hvordan viste Jesus at hans disciple skulle være ordets tjenere?
6 Umiddelbart før Jesus steg op til himmelen, sagde han til sine disciple: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Jesu disciple skulle ’gøre disciple’ — de skulle være ordets tjenere. De nye disciple skulle lære at holde alt det Jesus havde befalet, deriblandt budet om at gå ud og gøre disciple. Alle sande disciple af Jesus Kristus, mænd såvel som kvinder, voksne såvel som børn, skulle være ordets tjenere. — Joel 2:28, 29.
7, 8. (a) Hvilke skriftsteder viser at alle sande kristne er ordets tjenere? (b) Hvilke spørgsmål kan man stille angående ordination?
7 I overensstemmelse med dette var alle de disciple af Jesus der var til stede på pinsedagen i år 33, mænd såvel som kvinder, med til at forkynde „Guds storslåede gerninger“. (Apostelgerninger 2:1-11) Apostelen Paulus skrev desuden: „Med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse.“ (Romerne 10:10) Disse ord var ikke henvendt til en lille præsteklasse, men „til alle der [var] i Rom som Guds elskede“. (Romerne 1:1, 7) Det var også alle ’de hellige som var i Efesus, troende og trofaste i samhørighed med Kristus Jesus’, der skulle være „udrustet med fredens gode nyhed som sko på [deres] fødder“. (Efeserne 1:1; 6:15) Og alle som hørte brevet til hebræerne oplæst, skulle ’uden vaklen holde fast ved den offentlige bekendelse af deres håb’. — Hebræerne 10:23.
8 Hvornår bliver man da en ordets tjener? Med andre ord: Hvornår ordineres man? Og hvem ordineres man af?
Hvornår ordineres man som en ordets tjener?
9. Hvornår blev Jesus ordineret, og af hvem?
9 Med hensyn til hvornår og af hvem en ordets tjener ordineres, kan vi tænke på Jesu Kristi eksempel. Han havde ikke nogen eksamen fra en højere læreanstalt som bevis for at han var en ordets tjener, og han blev heller ikke ordineret af et menneske. Hvordan kan vi da vide at han var en ordets tjener? Det kan vi fordi Esajas’ inspirerede ord blev opfyldt på ham: „Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde godt nyt.“ (Lukas 4:17-19; Esajas 61:1) Disse ord lader ingen tvivl tilbage om at Jesus var bemyndiget til at forkynde den gode nyhed. Hvem havde bemyndiget ham? Eftersom han blev salvet med Jehovas ånd til at forkynde, var han tydeligvis ordineret af Jehova Gud. Hvornår skete det? Jehovas ånd kom over Jesus da han blev døbt. (Lukas 3:21, 22) Han blev derfor ordineret ved sin dåb.
10. Hvem gør en kristen ordets tjener ’tilstrækkelig egnet’?
10 Hvem ordinerede så Jesu disciple i det første århundrede? Deres bemyndigelse til at virke som ordets tjenere kom også fra Jehova. Paulus skrev: „Det at vi er tilstrækkelig egnede kommer fra Gud, som virkelig har gjort os tilstrækkelig egnede til at være en ny pagts tjenere.“ (2 Korinther 3:5, 6) Hvordan gør Jehova dem der tilbeder ham, egnede til at være ordets tjenere? Lad os tage Timoteus som eksempel. Paulus kaldte ham „Guds tjener i forkyndelsen af den gode nyhed om Messias“. — 1 Thessaloniker 3:2.
11, 12. Hvordan gjorde Timoteus fremskridt i retning af at blive en ordets tjener?
11 De følgende ord, som blev henvendt til Timoteus, hjælper os til at forstå hvordan han blev en ordets tjener: „Du, derimod, bliv i det du har lært og er blevet overbevist om, da du ved hvem du har lært det af, og da du fra den spæde barndom af har kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig vís til frelse ved troen i forbindelse med Kristus Jesus.“ (2 Timoteus 3:14, 15) Grundlaget for Timoteus’ tro, som ville tilskynde ham til at forkynde offentligt, var hans kendskab til Skrifterne. Var det tilstrækkeligt at han læste på egen hånd? Nej. Timoteus havde brug for hjælp til at tilegne sig nøjagtig kundskab og åndelig forståelse af det han læste. (Kolossenserne 1:9) På den måde blev Timoteus „overbevist“. I betragtning af at han havde kendt Skrifterne „fra den spæde barndom af“, må de første der underviste ham, have været hans mor og mormor, da hans far åbenbart ikke var troende. — 2 Timoteus 1:5.
12 Der skulle dog mere til for at Timoteus kunne blive en ordets tjener. Det styrkede for eksempel hans tro at komme sammen med de kristne i de nærliggende menigheder. Hvordan kan vi vide det? Fordi Timoteus allerede som ung „havde et godt omdømme hos brødrene i Lystra og Ikonium“ da Paulus traf ham første gang. (Apostelgerninger 16:2) På den tid skrev visse brødre desuden breve til menighederne for at styrke dem, og tilsynsmænd kom på besøg for at opbygge dem. Alt dette hjalp kristne som Timoteus til at vokse åndeligt. — Apostelgerninger 15:22-32; 1 Peter 1:1.
13. Hvornår blev Timoteus ordineret som en ordets tjener, og hvad viser at han fortsatte med at vokse åndeligt?
13 I betragtning af Jesu befaling i Mattæus 28:19, 20 kan vi være sikre på at Timoteus’ tro på et eller andet tidspunkt tilskyndede ham til at efterligne Jesus og lade sig døbe. (Mattæus 3:15-17; Hebræerne 10:5-9) Denne dåb var et symbol på Timoteus’ helhjertede indvielse til Gud. Ved sin dåb blev Timoteus en ordets tjener. Fra da af tilhørte hans liv, hans kræfter, ja, alt hvad han ejede, Gud. Dette var en væsentlig bestanddel af hans tilbedelse, ’en hellig tjeneste’. Men Timoteus lod det ikke blive ved det. Han fortsatte med at vokse åndeligt og blev med tiden en moden, kristen tjener. Det skete som følge af Timoteus’ nære forbindelse med modne kristne som for eksempel Paulus, samt af hans personlige studium og hans nidkære forkyndelse. — 1 Timoteus 4:14; 2 Timoteus 2:2; Hebræerne 6:1.
14. Hvordan kan de der i dag er „ret indstillet til evigt liv“, gøre fremskridt i retning af at blive ordets tjenere?
14 I dag ordineres man til den kristne tjeneste på samme måde. Gennem et bibelstudium hjælpes de der er „ret indstillet til evigt liv“, til at lære om Gud og hans hensigter. (Apostelgerninger 13:48) De lærer at anvende Bibelens principper i deres liv og at bede meningsfyldte bønner til Gud. (Salme 1:1-3; Ordsprogene 2:1-9; 1 Thessaloniker 5:17, 18) De kommer sammen med andre troende og drager nytte af alt det der tilvejebringes af „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47; Ordsprogene 13:20; Hebræerne 10:23-25) Deres fremskridt sker således i forbindelse med et veltilrettelagt undervisningsprogram.
15. Hvad sker der når nogen lader sig døbe? (Se også fodnoten.)
15 Når en bibelstudieelev har opdyrket kærlighed til Jehova Gud og fået en stærk tro på Jesu genløsningsoffer, ønsker han at indvi sig helt til sin himmelske Fader. (Johannes 14:1) Han foretager denne indvielse i en personlig bøn og bliver derefter døbt som et offentligt symbol på denne private handling. Hans dåb er en ordinationsceremoni, for det er ved dåben han anerkendes som en indviet tjener for Gud, en diaʹkonos. Han må forblive adskilt fra verden. (Johannes 17:16; Jakob 4:4) Han har fremstillet sig selv som „et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer“ uden forbehold eller betingelser. (Romerne 12:1) * Han er Guds tjener, hvorved han går i Kristi fodspor.
Hvori består den kristne tjeneste?
16. Hvilke pligter havde Timoteus som en ordets tjener?
16 Hvori bestod Timoteus’ tjeneste? Som Paulus’ rejseledsager havde han nogle særlige pligter, og da han blev ældste, gjorde han et stort arbejde for at undervise og styrke sine trosfæller. Men for Timoteus var den vigtigste del af tjenesten, ligesom for Jesus og Paulus, forkyndelsen af den gode nyhed og arbejdet med at gøre disciple. (Mattæus 4:23; 1 Korinther 3:5) Paulus skrev til Timoteus: „Du, derimod, vær ædru i alle ting, lid ondt, gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør din tjeneste.“ — 2 Timoteus 4:5.
17, 18. (a) Hvilke forskellige former for tjeneste udfører de der tjener Gud? (b) Hvor stor betydning har forkyndelsen for en kristen ordets tjener?
17 Det samme gælder Guds tjenere i dag. De tager del i den offentlige tjeneste, et forkyndelsesarbejde som består i at oplyse andre om frelsen på grundlag af Jesu offer og lære de sagtmodige at påkalde Jehovas navn. (Apostelgerninger 2:21; 4:10-12; Romerne 10:13) De viser ud fra Bibelen at Riget er den lidende menneskeheds eneste håb, og at tilværelsen bliver lettere allerede nu hvis man lever efter Guds principper. (Salme 15:1-5; Markus 13:10) Men kristne ordets tjenere forkynder ikke at man skal forsøge at ændre verden gennem en politisk indsats. De lærer derimod andre at ’gudhengivenhed indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme’. — 1 Timoteus 4:8.
18 De fleste af dem der tjener Gud, må ganske vist udføre flere former for tjeneste, som kan være forskellige fra den ene kristne til den anden. Mange har familieforpligtelser. (Efeserne 5:21–6:4) Ældste og menighedstjenere har pligter i menigheden. (1 Timoteus 3:1, 12, 13; Titus 1:5; Hebræerne 13:7) Mange kristne er med til at bygge rigssale. Nogle har den store forret at arbejde som frivillige på et af Vagttårnsselskabets betelhjem. Men alle Guds tjenere er med til at forkynde den gode nyhed. Der er ingen undtagelser. Det er deltagelsen i denne gerning der offentligt identificerer et menneske som en sand kristen ordets tjener.
Den indstilling ordets tjenere bør have
19, 20. Hvilken indstilling må kristne ordets tjenere opdyrke?
19 De fleste af kristenhedens præster forventer at man viser dem en særlig respekt, og de lader sig kalde „fader“ eller „pastor“ og andre ærefulde titler. En kristen ordets tjener véd imidlertid at kun Jehova er værdig til ære. Ingen kristen ordets tjener forventer at man viser ham dyb respekt, eller tragter efter særlige titler. (Mattæus 23:8-12) Han ved at grundbetydningen af diakoniʹa er „tjeneste“. Det beslægtede udsagnsord bruges undertiden i Bibelen om at udføre personlige tjenester, såsom at servere ved et måltid eller sørge for en andens behov. (Lukas 4:39; 17:8; Johannes 2:5) Selv om ordet har en mere ophøjet betydning i forbindelse med den kristne tjeneste, er og bliver en diaʹkonos en tjener.
20 Ingen af Guds tjenere har derfor grund til at tage sig selv for højtideligt. Sande kristne tjenere er ydmyge trælle — også de der har særlige opgaver i menigheden. Jesus sagde: „Enhver der ønsker at blive stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl.“ (Mattæus 20:26, 27) Jesus viste sine disciple hvilken indstilling de skulle opdyrke, ved at vaske deres fødder — et arbejde der tilkom den ringeste træl. (Johannes 13:1-15) Hvilken ydmyghed! Kristne tjenere må derfor ydmygt tjene Jehova Gud og Jesus Kristus. (2 Korinther 6:4; 11:23) De viser ydmyghed ved at betjene hinanden. Og når de forkynder den gode nyhed, betjener de uselvisk deres ikketroende medmennesker. — Romerne 1:14, 15; Efeserne 3:1-7.
Udholdenhed i tjenesten
21. Hvordan blev Paulus belønnet for den udholdenhed han viste i tjenesten?
21 Det krævede udholdenhed af Paulus at være en ordets tjener. Han skrev til kolossenserne at han måtte gennemgå mange lidelser for at forkynde den gode nyhed for dem. (Kolossenserne 1:24, 25) Men hans udholdenhed bevirkede at mange tog imod den gode nyhed og blev ordets tjenere. De blev avlet som Guds sønner og Jesu Kristi brødre med udsigt til et liv som åndeskabninger sammen med Kristus i himmelen. Hvilken storslået belønning for udholdenhed!
22, 23. (a) Hvorfor har kristne tjenere i vor tid brug for udholdenhed? (b) Hvilken vidunderlig frugt resulterer den kristne udholdenhed i?
22 Også i vor tid er det nødvendigt at Guds sande tjenere viser udholdenhed. Mange kæmper hver dag med sygdom eller med alderdommens problemer. Forældre, hvoraf mange er eneforsørgere, arbejder hårdt for at tage sig af deres børn. Skolebørn afviser modigt den dårlige påvirkning de udsættes for. Mange kristne har alvorlige økonomiske problemer. Og mange er udsat for forfølgelse eller trængsler fordi vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Ja, i dag kan næsten seks millioner tjenere for Jehova sige som apostelen Paulus: „På enhver måde anbefaler vi os som Guds tjenere: ved at udholde meget.“ (2 Korinther 6:4) Kristne tjenere giver ikke op. Og de skal roses for deres udholdenhed.
23 Ligesom i Paulus’ tilfælde bærer udholdenheden desuden en vidunderlig frugt. Ved at holde ud bevarer vi et nært forhold til Jehova, og vi får hans hjerte til at fryde sig. (Ordsprogene 27:11) Vi styrker vor egen tro, og vi gør disciple som ledes ind i det kristne brodersamfund. (1 Timoteus 4:16) Jehova har opretholdt sine tjenere og velsignet deres indsats her i de sidste dage. Som følge deraf er resten af de 144.000 blevet indsamlet, og millioner af andre har fået et sikkert håb om at opnå evigt liv på en paradisisk jord. (Lukas 23:43; Åbenbaringen 14:1) Den kristne tjeneste er virkelig et udtryk for Jehovas barmhjertighed. (2 Korinther 4:1) Lad os sætte denne tjeneste højt og glæde os over at dens frugt vil forblive for evigt. — 1 Johannes 2:17.
[Fodnoter]
^ par. 3 Det danske ord „diakon“, der betegner en uddannet kirkelig medhjælper, er afledt af det græske ord diaʹkonos. Nogle kvindelige medhjælpere kaldes også diakonisser.
^ par. 5 I disse skriftsteder er det forskellige former af ordet diaʹkonos og det tilsvarende verbum der benyttes.
^ par. 15 Romerbrevet 12:1 sigter specifikt til de salvede kristne, men princippet gælder også ’de andre får’. (Johannes 10:16) De ’slutter sig til Jehova for at tjene ham og for at elske Jehovas navn, for at være hans tjenere’. — Esajas 56:6.
Kan du forklare dette?
● Hvilket ansvar havde alle kristne i det første århundrede?
● Hvornår ordineres en kristen ordets tjener, og af hvem?
● Hvilken indstilling bør en kristen ordets tjener opdyrke?
● Hvorfor bør vi holde ud under trængsler?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 16, 17]
Timoteus blev undervist i Guds ord fra den spæde barndom. Ved sin dåb blev han en ordineret ordets tjener
[Illustration på side 18]
Dåben symboliserer indvielse til Gud, og ved dåben ordineres man som en ordets tjener
[Illustration på side 20]
Kristne ordets tjenere er villige til at udføre forskellige former for tjeneste
