Kristne finder glæde ved at tjene

„Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — APOSTELGERNINGER 20:35.

1. Hvilken forkert indstilling er meget almindelig i dag, og hvorfor er den skadelig?

I DE SIDSTE årtier af 1900-tallet kunne man ofte støde på udtrykket „jeg-dyrkelse“. „Jeg-dyrkelse“ består i at man først og fremmest tænker på sig selv; det er en holdning domineret af selviskhed og begærlighed uden hensyntagen til andre. Der er ingen tvivl om at jeg-dyrkelsen lever i bedste velgående i år 2000. Hvor tit bliver der ikke spurgt: „Hvad får jeg ud af det?“ eller: „Kan det betale sig for mig?“ En sådan selvisk indstilling bidrager ikke til lykke. Den er i direkte modstrid med det princip Jesus fremsatte: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.

2. Nævn et eksempel på at der er lykke ved at give.

² Er det sandt at der er mere lykke ved at give end ved at modtage? Ja. Tænk på Jehova Gud. Han kaldes ’den lykkelige Gud’, og han er yderst gavmild. (1 Timoteus 1:11) Han er „livets kilde“. (Salme 36:9) Han giver os alt hvad der er nødvendigt for at vi kan have et lykkeligt og aktivt liv. Ja, „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“ kommer fra ham. (Jakob 1:17) Han elsker sine jordiske skabninger, som han giver så uendelig meget. (Johannes 3:16) Tænk også på en familie. Hvis du har børn, ved du hvor mange ofre det kræver, og hvor meget forældre må give. I mange år er børnene slet ikke klar over hvilke ofre forældrene bringer. De betragter alt det der bliver gjort for dem, som en selvfølge. Alligevel er du helt sikkert lykkelig ved at se at det du uselvisk giver dine børn, får dem til at trives. Det er fordi du elsker dem.

3. Hvorfor finder vi glæde ved at tjene Jehova og vore trosfæller?

³ På samme måde er sand gudsdyrkelse kendetegnet af en gavmildhed der bygger på kærlighed. Eftersom vi elsker Jehova og vore trosfæller, vil vi med glæde give af os selv for at tjene dem. (Mattæus 22:37-39) Hvis man tilbeder Gud med et selvisk motiv, vil det ikke give én megen glæde. Men hvis man tjener uselvisk og fokuserer mere på det man kan give, end på det man håber at få, vil man blive lykkelig. Det fremgår af den måde hvorpå nogle ord som er forbundet med vores gudsdyrkelse, bruges i Bibelen. I denne og den næste artikel vil vi se nærmere på tre af disse ord.

Jesu offentlige tjeneste

4. Hvilken „offentlig tjeneste“ udføres inden for kristenheden?

⁴ Et vigtigt ord som har at gøre med gudsdyrkelsen, er det græske leitourgiʹa, der i Ny Verden-Oversættelsen gengives med „offentlig tjeneste“.  Det danske ord „liturgi“ kommer af leitourgiʹa. * Kristenhedens liturgi, dens former for gudstjeneste, kan dog næppe beskrives som en gavnlig offentlig tjeneste.

5, 6. (a) Hvilken offentlig tjeneste blev ydet i Israel, og hvilke gavnlige virkninger havde den? (b) Hvilken langt mere storslået offentlig tjeneste trådte i stedet for den der blev udført i Israel, og hvorfor?

⁵ Apostelen Paulus brugte det græske verbum der svarer til leitourgiʹa, i sin omtale af Israels præster. Han sagde: „Hver præst står dag efter dag og yder offentlig tjeneste [verbet der svarer til leitourgiʹa] og frembærer de samme slagtofre mange gange.“ (Hebræerne 10:11) Levitpræsterne udførte en meget værdifuld offentlig tjeneste i Israel. De underviste i Guds lov og bragte ofre der sonede folkets synder. (2 Krønikebog 15:3; Malakias 2:7) Når præsterne og folket levede i overensstemmelse med Jehovas lov, havde folket grund til at fryde sig. — 5 Mosebog 16:15.

⁶ Det var en stor forret for de israelitiske præster at yde en offentlig tjeneste under Loven, men deres tjeneste mistede sin betydning da Israel blev forkastet på grund af troløshed. (Mattæus 21:43) Jehova sørgede for noget langt mere storslået — en offentlig tjeneste udført af Jesus, den store ypperstepræst. Om ham læser vi: „Han har, fordi han forbliver i live for evigt, et præstedømme uden efterfølgere. Derfor er han også i stand til fuldt ud at frelse dem der nærmer sig Gud gennem ham, fordi han altid er i live til at gå i forbøn for dem.“ — Hebræerne 7:24, 25.

7. Hvorfor vil Jesu offentlige tjeneste medføre uforlignelige goder?

⁷ Jesus behøver ikke nogen til at efterfølge sig som præst, for han forbliver i live for evigt. Han er således den eneste der fuldt ud kan frelse menneskene. Denne uforlignelige offentlige tjeneste yder han ikke i et tempel bygget af mennesker, men i det modbilledlige tempel, Jehovas store tilbedelsesordning der trådte i kraft i år 29 e.v.t. Jesus tjener nu i Det Allerhelligste i dette tempel, i himmelen. Han er „en offentlig tjener [leitourgosʹ] ved det hellige sted og det sande telt, som Jehova og ikke et menneske har opstillet“. (Hebræerne 8:2; 9:11, 12) Selv om Jesus har en meget ophøjet stilling, er han alligevel „en offentlig tjener“. Han bruger sin store myndighed til at give, ikke til at tage. Og han finder glæde ved at give. Denne glæde er en del af „den glæde der lå foran ham“, og som styrkede ham til at vise udholdenhed mens han levede på jorden. — Hebræerne 12:2.

8. Hvilken offentlig tjeneste har Jesus i forbindelse med den nye pagt?

⁸ Jesu offentlige tjeneste har også et andet aspekt. Paulus skrev: „Jesus [har] opnået en ypperligere offentlig tjeneste, ligesom han også er mellemmand for en tilsvarende bedre pagt, som lovmæssigt er grundet på bedre løfter.“ (Hebræerne 8:6) Moses var mellemmand for den pagt der dannede grundlaget for Israels forhold til Jehova. (2 Mosebog 19:4, 5) Jesus blev mellemmand for en ny pagt der muliggjorde at der kunne fødes en ny nation, „Guds Israel“, bestående af åndsavlede kristne fra mange nationer. (Galaterne 6:16; Hebræerne 8:8, 13; Åbenbaringen 5:9, 10) Det må siges at være ’en ypperlig offentlig tjeneste’! Vi kan være lykkelige for at vi kender Jesus, en offentlig tjener gennem hvem vi kan yde Jehova en antagelig tilbedelse! — Johannes 14:6.

Kristne yder også en offentlig tjeneste

9, 10. Nævn nogle forskellige former for offentlig tjeneste som udføres af kristne.

⁹ Ingen mennesker yder en offentlig tjeneste der er lige så ophøjet som Jesu tjeneste. Når de salvede kristne modtager deres himmelske belønning, vil de imidlertid tage plads ved Jesu side og få del i hans offentlige tjeneste som konger og præster i himmelen. (Åbenbaringen 20:6; 22:1-5) Men de kristne der befinder sig på jorden, udfører også en offentlig tjeneste, og de gør det med glæde. Da der for eksempel var fødevaremangel i Palæstina, bragte apostelen Paulus nødhjælp fra brødrene i Europa til de nødlidende jødekristne i Judæa. Det var en offentlig tjeneste. (Romerne 15:27; 2 Korinther 9:12) I dag yder de kristne med glæde en lignende tjeneste. De  træder straks til når deres brødre har brug for hjælp på grund af naturkatastrofer eller lignende. — Ordsprogene 14:21.

¹⁰ Paulus omtalte en anden form for offentlig tjeneste da han skrev: „Selv om jeg udgydes som et drikoffer over det slagtoffer og den offentlige tjeneste som troen har ført jer til, er jeg glad og glæder mig med jer alle.“ (Filipperne 2:17) Det store arbejde Paulus havde gjort til gavn for filipperne, var en offentlig tjeneste som han havde udført med kærlighed og flid. En lignende offentlig tjeneste udføres i dag, især af de salvede kristne der tjener som „den trofaste og kloge træl“ og uddeler åndelig mad i rette tid. (Mattæus 24:45-47) Som skare betragtet udgør de desuden „et helligt præsteskab“ der er bemyndiget til at „bringe åndelige ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus“, og til „vidt og bredt [at] forkynde hans dyder, han som har kaldt [dem] ud af mørket ind til sit vidunderlige lys“. (1 Peter 2:5, 9) Ligesom Paulus fryder de sig over disse privilegier selv om deres pligter indebærer at de „udgydes som et drikoffer“. Og deres medarbejdere, ’de andre får’, slutter sig til dem og støtter dem i den gerning at fortælle andre om Jehova og hans hensigter. * (Johannes 10:16; Mattæus 24:14) Det er en storslået og glædebringende offentlig tjeneste! — Salme 107:21, 22.

En hellig tjeneste

11. Hvordan satte profetinden Anna et godt eksempel for alle kristne?

¹¹ Et andet græsk ord som har at gøre med vores gudsdyrkelse, er latreiʹa, der i Ny Verden-Oversættelsen er oversat med „hellig tjeneste“. Hellig tjeneste er direkte forbundet med tilbedelsen af Gud. Om den 84-årige enke og profetinde Anna siges der for eksempel at hun „aldrig var borte fra templet, hvor hun nat og dag ydede hellig tjeneste [det græske verbum der svarer til latreiʹa] med fasteperioder og bønner“. (Lukas 2:36, 37) Anna tilbad Jehova med vedholdenhed. Hun satte et godt eksempel for os alle — unge og gamle, mænd og kvinder. Ligesom Anna oprigtigt bad til Jehova og regelmæssigt tilbad ham i templet, må vi også yde hellig tjeneste ved at benytte os af bønnen og ved at overvære møderne. — Romerne 12:12; Hebræerne 10:24, 25.

12. Hvad er en væsentlig del af vor hellige tjeneste, og i hvilken forstand er den også en offentlig tjeneste?

¹² Apostelen Paulus nævnte en væsentlig del af vor hellige tjeneste da han skrev: „Gud, som jeg med min ånd yder hellig tjeneste i forbindelse med den gode nyhed om hans søn, er nemlig mit vidne på hvordan jeg altid, uden ophør, nævner jer i mine bønner.“ (Romerne 1:9) Forkyndelsen af den gode nyhed er altså ikke kun en offentlig tjeneste som ydes dem der lytter til den; den er også en del af vor tilbedelse af Jehova Gud. Uanset om vi finder et lyttende øre eller ej, er forkyndelsen en hellig tjeneste som vi yder Jehova. Vore bestræbelser for at fortælle andre om vor himmelske Faders gode egenskaber og vidunderlige hensigter bringer os stor glæde. — Salme 71:23.

Hvor yder vi hellig tjeneste?

13. Hvilket håb har de der yder hellig tjeneste i Jehovas åndelige tempels indre forgård, og hvem glæder sig sammen med dem?

¹³ Paulus skrev til de salvede kristne: „Derfor, da vi skal modtage et rige der ikke kan rystes, måtte vi da fortsat have ufortjent godhed, ved hvilken vi på velbehagelig måde kan yde Gud hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt.“ (Hebræerne 12:28) De salvede tilbeder den Allerhøjeste  med urokkelig tro og i fuld tillid til at de vil arve Riget. Kun de kan yde Jehova hellig tjeneste i Det Hellige og i den indre forgård af hans åndelige tempel, og de ser ivrigt frem til at tjene sammen med Jesus i Det Allerhelligste, selve himmelen. Deres medarbejdere, de andre får, glæder sig sammen med dem over deres storslåede håb. — Hebræerne 6:19, 20; 10:19-22.

14. Hvordan har den store skare gavn af Jesu offentlige tjeneste?

¹⁴ Hvordan forholder det sig da med de andre får? Som apostelen Johannes så i et syn, har der i disse sidste dage vist sig en stor skare af ’andre får’, og „de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. (Åbenbaringen 7:14) Det vil sige at de, ligesom deres salvede trosfæller, viser tro på Jesu offentlige tjeneste, det offer han bragte i form af sit fuldkomne menneskeliv til gavn for menneskeheden. De der tilhører de andre får, har også gavn af Jesu offentlige tjeneste i den forstand at de „holder fast ved [Jehovas] pagt“. (Esajas 56:6) De er ganske vist ikke parthavere i den nye pagt, men de holder fast ved den i den betydning at de adlyder de love der er forbundet med den, og støtter de foranstaltninger der træffes i forbindelse med den. De kommer sammen med medlemmerne af Guds Israel, spiser ved det samme åndelige bord og samarbejder med dem, idet de priser Gud offentligt og bringer åndelige ofre der har hans behag. — Hebræerne 13:15.

15. Hvor yder den store skare Gud hellig tjeneste, og hvordan betragter de denne forret?

¹⁵ Johannes så den store skare stå „foran tronen og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder“. Der siges videre at „de [er] foran Guds trone; og de yder ham hellig tjeneste dag og nat i hans tempel; og han som sidder på tronen vil slå sit telt op over dem“. (Åbenbaringen 7:9, 15) I Israel tilbad proselytterne Gud i Salomons tempels ydre forgård. På samme måde tilbeder den store skare Jehova i hans åndelige tempels ydre forgård. Det giver dem stor glæde at tjene der.  (Salme 122:1) Selv efter at den sidste af deres salvede medarbejdere har fået sin himmelske belønning, vil de fortsat yde Jehova hellig tjeneste som hans folk. — Åbenbaringen 21:3.

Hellig tjeneste der ikke er antagelig

16. Hvilke advarsler gives der her angående hellig tjeneste?

¹⁶ På det gamle Israels tid skulle den hellige tjeneste ydes i overensstemmelse med Jehovas love. (2 Mosebog 30:9; 3 Mosebog 10:1, 2) På samme måde er der i dag nogle krav som vi må opfylde hvis vor hellige tjeneste skal være antagelig for Jehova. Det var derfor Paulus skrev til kolossenserne: „Vi [er] ikke . . . holdt op med at bede for jer og anmode om at I må blive fyldt med den nøjagtige kundskab om hans vilje i al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham, mens I fortsat bærer frugt i enhver god gerning og vokser i den nøjagtige kundskab om Gud.“ (Kolossenserne 1:9, 10) Det er ikke os der afgør hvordan man tilbeder Gud på rette måde. Man må have nøjagtig kundskab ud fra Bibelen, åndelig forståelse og visdom fra Gud. Ellers kan resultatet blive katastrofalt.

17. (a) Hvordan blev den hellige tjeneste fordærvet på Moses’ tid? (b) Hvordan kunne vores hellige tjeneste blive rettet mod noget forkert i dag?

¹⁷ Tænk engang på israelitterne på Moses’ tid. Vi læser: „Da vendte Gud sig fra dem og overgav dem til at yde himmelens hær hellig tjeneste.“ (Apostelgerninger 7:42) Til trods for at israelitterne havde set de kraftige gerninger Jehova havde gjort til gavn for dem, vendte de sig til andre guder når de mente at det ville være til fordel for dem. De var ikke loyale, og loyalitet er en nødvendighed hvis vor hellige tjeneste skal være antagelig for Gud. (Salme 18:25) I dag er der ganske vist ikke mange der ville forlade Jehova for at tilbede stjerner eller guldkalve, men der findes andre former for afgudsdyrkelse. Jesus advarede mod det at trælle for „Rigdom“, og Paulus kaldte havesyge for afgudsdyrkelse. (Mattæus 6:24; Kolossenserne 3:5) Satan fremstiller også sig selv som en gud. (2 Korinther 4:4) Sådanne former for afgudsdyrkelse er meget udbredte — og meget farlige. Tænk for eksempel på en der hævder at følge Jesus, men som i virkeligheden har det mål at blive rig, og som i realiteten kun stoler på sig selv og sine egne tanker. Hvem tjener han dybest set? Hvor meget adskiller han sig fra de jøder på Esajas’ tid som svor i Jehovas navn, men gav urene guder æren for hans store gerninger? — Esajas 48:1, 5.

18. Hvordan har folk i fortiden og i dag ydet hellig tjeneste på en uret måde?

¹⁸ Jesus gav også denne advarsel: „Den time  kommer da enhver som dræber jer vil mene at han har ydet Gud en hellig tjeneste.“ (Johannes 16:2) Saulus, der senere blev apostelen Paulus, troede uden tvivl selv at han tjente Gud da han ’bifaldt mordet på Stefanus’ og „åndede trussel og mord imod Herrens disciple“. (Apostelgerninger 8:1; 9:1) Nogle af dem der i dag står bag etniske udrensninger og folkemord, hævder også at de tilbeder Gud. Ja, der findes mange som påstår at de tilbeder Gud, men deres tilbedelse er i virkeligheden rettet mod nationalisme, stammekultur, rigdom, deres egen person eller andre guder.

19. (a) Hvordan betragter vi vor hellige tjeneste? (b) Hvilken form for hellig tjeneste vil resultere i lykke?

¹⁹ Jesus sagde: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ (Mattæus 4:10) Han talte til Satan, men det er meget vigtigt at vi alle giver agt på hans ord. At yde universets suveræne Herre hellig tjeneste er et ophøjet, ærefrygtindgydende privilegium. Og hvordan forholder det sig med den offentlige tjeneste der er forbundet med vor tilbedelse? At udføre denne tjeneste til gavn for vore medmennesker bringer os stor glæde og lykke. (Salme 41:1, 2; 59:16) Men den fører kun til sand lykke hvis den udføres helhjertet og på rette måde. Hvem tilbeder Gud på den rette måde? Hvis hellige tjeneste er antagelig for Jehova? Disse spørgsmål kan vi besvare når vi har set nærmere på det tredje bibelske ord som har at gøre med vores gudsdyrkelse. Det vil vi gøre i den følgende artikel.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

● Hvilken storslået offentlig tjeneste udførte Jesus?

● Hvilken offentlig tjeneste udfører kristne?

● Hvad er kristen hellig tjeneste, og hvor udføres den?

● Hvad må vi tilegne os hvis vor hellige tjeneste skal være antagelig for Gud?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 10]

Forældre finder stor glæde ved at give

[Illustrationer på side 12, 13]

Kristne yder offentlig tjeneste når de hjælper andre, og når de forkynder den gode nyhed

[Illustration på side 14]

Man må have nøjagtig kundskab og forståelse for at sikre sig at ens hellige tjeneste er antagelig for Gud