„Tag vare på mine bud og lev“

HAN var ung, intelligent, „smuk af skikkelse og smuk af udseende“. Hans arbejdsgivers hustru var sensuel og fræk. Hun følte sig uimodståeligt tiltrukket af den unge mand og prøvede dagligt at forføre ham. „Nu skete det en sådan dag at han gik ind i huset for at udføre sit hverv, og der var ingen af husfolkene dér i huset. Så greb hun fat i ham ved hans klædning, idet hun sagde: ’Lig hos mig!’“ Men Josef, patriarken Jakobs søn, efterlod sin klædning og flygtede fra Potifars hustru. — 1 Mosebog 39:1-12.

Men det er ikke alle der flygter i en fristende situation. Tænk for eksempel på den unge mand som kong Salomon fra fortidens Israel ser på gaden om natten. En egensindig kvinde forfører ham, og ’tankeløst følger han hende som en tyr der føres til slagtning’. — Ordsprogene 7:21, 22, da. aut. 1931.

Til kristne lyder formaningen: „Flygt fra utugt.“ (1 Korinther 6:18) Apostelen Paulus skrev til den unge kristne discipel Timoteus: „Flygt . . . fra de ønsker der hører ungdommen til.“ (2 Timoteus 2:22) Hvis vi kommer ud for situationer der kunne føre til utugt, ægteskabsbrud eller andre umoralske handlinger, må vi flygte lige så beslutsomt som Josef flygtede fra Potifars hustru. Hvad kan hjælpe os til at være fast besluttede på at handle sådan? I Ordsprogenes Bog i Bibelen, nærmere betegnet det syvende kapitel, giver kong Salomon os uvurderlig vejledning. Ikke alene lærer han os hvordan vi kan undgå at blive ofre for de umoralskes bedrageriske adfærd, han afslører også deres metoder ved på en levende måde at beskrive et sceneri hvor en ung mand bliver forført af en løsagtig kvinde.

’Bind mine bud om dine fingre’

Kongen indleder med et faderligt råd: „Min søn, tag vare på mine ord; ja, måtte du gemme mine bud hos dig. Tag vare på mine bud og lev, og på min lov som var den din øjesten.“ — Ordsprogene 7:1, 2.

Forældre, og det gælder især fædre, har af Gud fået betroet ansvaret for at lære deres børn Guds normer for hvad der er godt og ondt. Moses formanede fædre: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ (5 Mosebog 6:6, 7) Og apostelen Paulus skrev: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Forældres vejledning, som børnene skal tage til sig og værdsætte højt, omfatter altså også de formaninger, bud og love som findes i Guds ord, Bibelen.

Forældrenes oplæring kan også indbefatte en husorden — visse regler som man følger i familien. De er til gavn for alle i familien. Reglerne kan selvfølgelig variere fra familie til familie, afhængigt af hvad der er behov for. Det er forældrenes opgave at afgøre hvad der er bedst for deres familie, og de regler de fastsætter, er som oftest et udtryk for deres kærlighed og omsorg. Unge tilskyndes til at underordne sig en sådan husorden og alt hvad deres forældre har oplært dem i fra Bibelen. Ja, der er behov for at værne om en sådan oplæring ’som var den ens øjesten’ — noget der skal vogtes eller beskyttes omhyggeligt. På denne måde undgår man den dødbringende virkning  af at ignorere Jehovas normer — så man fortsat kan ’leve’.

Kong Salomon fortsætter: „Bind dem om dine fingre; skriv dem på dit hjertes tavle.“ (Ordsprogene 7:3) Ligesom vi hyppigt ser på vores fingre, og ligesom fingrene har stor betydning for os når vi foretager os noget, skal den opdragelse vi har fået ud fra Bibelen, den bibelkundskab vi har tilegnet os, sikre at vi hele tiden har Jehovas bud for øje og lader os lede af dem i alt hvad vi gør. Vi skal skrive disse bud på vort hjertes tavle og gøre dem til en del af vores personlighed.

For at understrege vigtigheden af visdom og forstand giver kongen denne tilskyndelse: „Sig til visdommen: ’Du er min søster’, og måtte du kalde forstanden din slægtning.“ (Ordsprogene 7:4) Visdom er evnen til at anvende kundskaben fra Gud på en god måde. Vi bør nære de samme følelser over for visdom som vi nærer over for en højt elsket søster. Hvad er forstand? Forstand eller forståelse er evnen til at trænge ind i en sag og fatte meningen ved at se forbindelsen mellem de enkelte faktorer og helheden. Vi bør føle en lige så nær tilknytning til forstand som til en fortrolig ven.

Hvorfor bør vi holde fast ved det vi lærer fra Bibelen, og opdyrke et nært forhold til visdom og forstand? For at vi „kan holde [os] fra en andens hustru, fra den fremmede kvinde som taler glatte ord“. (Ordsprogene 7:5) Hvis vi gør det, vil det beskytte os så vi ikke giver efter for en fremmed, et umoralsk menneske *, der prøver at overtale os med glatte ord.

Den unge mand møder ’en underfundig kvinde’

Israels konge beskriver nu en scene han personlig har været vidne til: „Jeg kiggede ned fra vinduet i mit hus, gennem mit gitter, og så på de uerfarne. Blandt sønnerne bemærkede jeg en ung mand der manglede et forstandigt hjerte, gå ned ad gaden nær hendes hjørne, idet han styrede sine skridt ad vejen til hendes hus, i skumringen, da dagen var til ende, da nat og mulm faldt på.“ — Ordsprogene 7:6-9.

Der er et gitter for det vindue Salomon kigger ud af. Åbenbart er der tale om et tremmeværk bestående af lister som muligvis har været dekoreret med fint billedskærerarbejde. Efterhånden erstattes skumringen af nattens mørke som fylder gaderne. Kongen får øje på en ung mand som er let at lokke — et nemt bytte. Han mangler dømmekraft og sund fornuft. Han mangler et forstandigt hjerte. Sandsynligvis er han udmærket klar over hvilket kvarter han færdes i, og hvad han kan komme ud for dér. På vej til hendes hus nærmer  den unge mand sig „hendes hjørne“. Hvem er hun? Hvad er hun ude på?

Den opmærksomme konge fortsætter: „Se, en kvinde kommer ham i møde, med skøgeklæder og underfundigt hjerte. Hun er højrøstet og stædig. Hendes fødder kan ikke falde til ro i hendes hus. Snart på gaden, snart på torvene, nær hvert hjørne står hun på lur.“ — Ordsprogene 7:10-12.

Kvindens påklædning afslører tydeligt at hun er let at komme i kontakt med. (1 Mosebog 38:14, 15) Hendes påklædning er uanstændig som en skøges. Hun har et underfundigt hjerte — hun har „lumske bagtanker“. (Da. aut. 1992) Hun er højrøstet og stædig, snakkesalig og halsstarrig, larmende og selvrådig, fræk og udfordrende. Frem for at blive hjemme foretrækker hun at færdes på torvene eller at stå på lur ved gadehjørnerne for at fange sit bytte. Hun venter netop på en som den unge mand.

’Med mange overtalelser’

Den unge mand møder altså nu en løsagtig kvinde med en listig plan. Dette syn må have fanget kong Salomons opmærksomhed. Han fortæller: „Hun griber fat i ham, og hun kysser ham. Hun har frække miner, og hun siger til ham: ’Der krævedes fællesskabsofre af mig. I dag har jeg indfriet mine løfter. Derfor er jeg gået ud for at møde dig, for at søge efter dit ansigt, og jeg fandt dig’.“ — Ordsprogene 7:13-15.

Denne kvinde har glatte læber. Hun udtaler sig selvsikkert og med en fræk mine. Hensigten med alt hvad hun siger, er at forføre den unge mand. Ved at fortælle at hun samme dag har bragt fællesskabsofre og indfriet sine løfter, giver hun det hele et skin af retfærdighed og antyder at hun ikke er åndeligt svag. Fællesskabsofre som blev bragt ved templet i Jerusalem bestod af kød, mel, olie og vin. (3 Mosebog 19:5, 6; 22:21; 4 Mosebog 15:8-10) Eftersom den der bragte et fællesskabsoffer, måtte tage en del af det til sig selv og sin familie, får kvinden det til at lyde som om hun har rigeligt af mad og drikke i sit hus. Det er underforstået at den unge mand vil komme til at more sig hvis han går med hende hjem. Hun er gået ud for at møde lige netop ham, siger hun. Hvor rørende — hvis man ellers vil tro på den historie. „Det er rigtigt at hun var ude at lede efter en eller anden,“ siger en bibelforsker, „men gik hun virkelig ud for at finde lige netop ham? Kun en tåbe — måske den unge mand — ville tro på det“.

Efter at denne forførerske har appelleret til den unge mand ved hjælp af sit udseende, sine smigrende ord, sin omfavnelse og sine kys, føjer hun lugtesansen til. Hun siger: „Jeg har redt min divan med tæpper, spraglede stykker klæde, linned fra Ægypten. Jeg har stænket min seng med myrra, aloe og kanel.“ (Ordsprogene 7:16, 17) Med sans for det æstetiske har hun redt sin seng med farverigt linned fra Ægypten og parfumeret den med udvalgte dufte af myrra, aloe og kanel.

„Kom, lad os beruse os i kærtegn indtil morgen; lad os glæde hinanden med elskov,“ fortsætter hun. Invitationen omfatter langt mere end en hyggelig middag for to. Hun lover ham et intimt seksuelt forhold. Den unge mand finder tilbudet spændende og ophidsende. For at gøre det endnu mere tillokkende tilføjer hun: „For manden er ikke hjemme; han er taget af sted på en rejse langt bort. Han har taget en pung med penge med sig. Han kommer hjem den dag det er fuldmåne.“ (Ordsprogene 7:18-20) Hun forsikrer den unge mand om at de kan være helt trygge, for hendes mand er på forretningsrejse, og hun venter ham ikke hjem før om nogen tid. Hun har virkelig talent for at besnære en ung mand. „Hun har vildledt ham med sine mange overtalelser. Hun forfører ham med glatte læber.“ (Ordsprogene 7:21) Det kræver en mand af Josefs støbning at modstå et så fristende tilbud. (1 Mosebog 39:9, 12) Står denne unge mand mål med dette krav?

’Som en okse på vej til slagtning’

Salomon fortsætter: „Pludselig går han efter hende som en okse der er på vej til slagtning, og  som en lænket på vej til at blive tugtet som en dåre — indtil en pil kløver hans lever — som en fugl der hurtigt flyver i fælden, og han ved ikke at det er med fare for hans sjæl.“ — Ordsprogene 7:22, 23.

Invitationen viser sig at være en uimodståelig fristelse for den unge mand. Han tilsidesætter al sund fornuft og følger hende ’som en okse på vej til slagtning’. Den unge mand føler sig så tiltrukket af synden at han er som en lænket mand der ikke kan undgå sin straf. Han erkender ikke faren før „en pil kløver hans lever“, det vil sige, før han får et sår der kan forårsage hans død. Han kan helt bogstaveligt dø fordi han har udsat sig selv for at blive smittet med en dødbringende, seksuelt overført sygdom. * Men han kan også dø i åndelig forstand — „det er med fare for hans sjæl“. Hele hans organisme og hans liv er berørt, og han har begået en alvorlig synd mod Gud. Han haster frem mod døden som en fugl der lokkes i fælden.

„Flak ikke om på hendes stier“

Den vise kong Salomon uddrager en lære af det han har set, og kommer med en tilskyndelse: „Og nu, I sønner, hør på mig og lyt opmærksomt til ordene fra min mund. Måtte dit hjerte ikke bøje af mod hendes veje. Flak ikke om på hendes stier. For de slagne som er fældet af hende er mange, og de som er dræbt af hende er talrige. Hendes hus er veje til Sheol; de går ned til dødens inderste kamre.“ — Ordsprogene 7:24-27.

Kong Salomon råder os til at tage afstand fra de umoralskes adfærd så vi fortsat kan ’leve’. (Ordsprogene 7:2) En meget betimelig vejledning til os der lever i dag. Det er afgjort vigtigt at undgå steder hvor de der ligger på lur efter bytte, plejer at holde til. Hvorfor skulle man udsætte sig selv for den taktik de bruger, ved at færdes sådanne steder? Hvorfor skulle man høre til dem der „mangler et forstandigt hjerte“, og flakker om på ’en fremmed kvindes’ stier?

„Den fremmede kvinde“ som kongen så, lokkede den unge mand med en invitation til at „glæde hinanden med elskov“. Er mange unge — især piger — ikke blevet udnyttet på lignende måde? Overvej engang følgende spørgsmål: Når nogen prøver at lokke en anden til at begå kønslig umoralitet, er det så sand kærlighed eller selvisk begær der ligger bag? Hvorfor skulle en mand som oprigtigt elsker en kvinde, presse hende til at handle i strid med hendes samvittighed og det hun har lært som kristen? Kong Salomon advarede: „Måtte dit hjerte ikke bøje af“ mod sådanne veje.

De der forfører andre, bruger som regel glatte og velovervejede ord. Hvis vi allierer os med visdom og forstand, vil det hjælpe os til at kunne gennemskue dem. Hvis vi altid husker hvad Jehova har befalet os, vil vi være beskyttede. Lad os derfor altid ’tage vare på Guds bud så vi kan leve’, til evig tid. — 1 Johannes 2:17.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 29]

Hvordan ser du på de regler dine forældre har fastsat?

[Illustration på side 31]

At overholde Guds bud betyder liv