Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Husker du?

Husker du?

Husker du?

Har du haft udbytte af at læse de seneste udgaver af Vagttårnet? Prøv din hukommelse ved hjælp af følgende spørgsmål:

Hvad er vigtigt når vi skal løse en uoverensstemmelse?

Vi må først og fremmest indse at vi alle kan ligge under for en uret tankegang og indstilling. Dernæst må vi alvorligt overveje om problemet måske skyldes os selv og ikke modparten. — 15/8, side 23.

Hvornår vil „tiderne for genoprettelsen af alt“ finde sted, som nævnt i Apostelgerninger 3:21?

Genoprettelsen sker i to tempi. Først er der tale om en genoprettelse der har fundet sted siden 1919, og som har ført til et åndeligt paradis. Derefter vil der ske en yderligere genoprettelse når jorden omdannes til et bogstaveligt paradis. — 1/9, side 17, 18.

I hvilken forstand har myren ingen fører, og hvordan tjener den som et godt eksempel for os? (Ordsprogene 6:6-8)

I en myretue er der en dronning, men hun er kun dronning i den forstand at hun lægger æg og er moder til kolonien. Vi bør være flittige ligesom myren, idet vi bestræber os for at gøre vort arbejde bedre selv om ingen fører tilsyn med os. — 15/9, side 26.

Kan man sige at Huldas profeti om at Josias ville dø „i fred“, var pålidelig eftersom Josias blev dødeligt såret i kamp? (2 Kongebog 22:20)

Ja, han døde i fred i den forstand at han døde inden ulykken kom i 609-607 f.v.t. da babylonierne belejrede og ødelagde Jerusalem. — 15/9, side 30.

I hvilken forstand var det en kompliment da Salomon beskrev en hustru som „den elskelige hind, den yndefulde stenbuk“? (Ordsprogene 5:18, 19)

Stenbukkehunnen, eller bjerggeden, har en fredsommelig natur og en yndefuld skikkelse. Alligevel er den hårdfør og kan overleve og få afkom på klippebjerge og utilgængelige steder hvor det er småt med føde. — 1/10, side 30, 31.

Hvem var Henry Grew og George Storrs?

Disse to mænd levede i det nittende århundrede og var oprigtige bibelstudenter. Grew fandt ud af at treenighedslæren er ubibelsk, og at det samme gælder læren om den udødelige sjæl og om det brændende helvede. Storrs forstod at nogle vil opnå evigt liv på jorden. Begge har udført et forberedende arbejde for Charles Taze Russell, som begyndte at udgive Vagttårnet i 1879. — 15/10, side 26-30.

Hvordan ser Jehovas Vidner på behandlingsmetoder der omfatter brugen af ens eget blod?

Da de baserer deres tro på Bibelen, oplagrer de ikke deres eget blod for senere at bruge det til transfusion. Hver enkelt kristen afgør selv hvordan hans blod skal behandles under et kirurgisk indgreb, i forbindelse med en lægeundersøgelse eller en bestemt behandling. Han bør overveje hvad Bibelen siger om blod, og huske at han har indviet sig uforbeholdent til Gud. — 15/10, side 30, 31.

Hvad er der ifølge en undersøgelse et stort behov for blandt Jehovas Vidner mange steder i verden?

Der er behov for mere end 11.000 rigssale i udviklingslandene, hvor forkynderne ikke har mange midler. Bidrag fra kristne i mange lande bliver brugt til opførelse af egnede tilbedelsessteder. — 1/11, side 30.