Hvor vidtfavnende er din kærlighed?
Hvor vidtfavnende er din kærlighed?
„Du skal elske din næste som dig selv.“ — MATTÆUS 22:39.
1. Hvorfor må vi elske næsten hvis vi elsker Jehova?
DA JESUS blev spurgt om hvilket bud der var det største, svarede han: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.“ Derefter citerede han et andet bud, som ligner det første: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:37, 39) Ja, man kan kende sande kristne på deres næstekærlighed. Hvis vi elsker Jehova, må vi nødvendigvis også elske vor næste. Hvorfor? Fordi vi viser vores kærlighed til Gud ved at adlyde hans ord, og hans ord befaler os at elske næsten. Det vil sige at hvis ikke vi elsker vore brødre og søstre, kan vores kærlighed til Gud ikke være ægte. — Romerne 13:8; 1 Johannes 2:5; 4:20, 21.
2. Hvilken form for kærlighed bør vi nære til næsten?
2 Da Jesus sagde at vi skulle elske vor næste, talte han ikke om den kærlighed venner nærer til hinanden. Han sigtede heller ikke til den kærlighed der forekommer naturligt i familien eller mellem mand og kvinde. Han talte om den form for kærlighed som Jehova nærer til sine indviede tjenere, og som de nærer til ham. (Johannes 17:26; 1 Johannes 4:11, 19) En jødisk skriftlærd — som Jesus bemærkede talte forstandigt — gav Jesus ret i at man bør elske Gud „med hele sit hjerte og med hele sin forstand og med hele sin styrke“. (Markus 12:28-34) Han havde forstået det rigtigt. Den kærlighed en kristen opdyrker til Gud og næsten, omfatter både følelserne og forstanden. Den føles i hjertet og ledes af sindet, eller forstanden.
3. (a) Hvordan lærte Jesus „en lovkyndig“ at han skulle lade sin næstekærlighed omfatte mange? (b) Hvordan gælder Jesu billedtale kristne i dag?
Lukas 10:25-37) Den lovkyndige må være blevet rystet over at høre Jesus sige at en samaritaner kunne være en bedre næste end en præst og en levit. Jesus hjalp tydeligvis denne mand til at lade sin næstekærlighed omfatte flere. Kristne viser også en vidtfavnende næstekærlighed. Tænk over hvor mange deres kærlighed omfatter.
3 Da Jesus sagde at vi skulle elske vor næste, spurgte „en lovkyndig“ ham: „Hvem er egentlig min næste?“ Jesus svarede ved at fortælle lignelsen om en mand der blev slået fordærvet, frarøvet alt og efterladt halvdød i vejkanten. Først kom en præst forbi, og derefter en levit. Begge ignorerede ham. Til sidst kom en samaritaner forbi, fik øje på den sårede mand og viste ham stor venlighed. Hvem af de tre opførte sig som en sand næste over for den sårede mand? Svaret gav sig selv. (Kærlighed i familien
4. Hvor skal en kristen først og fremmest vise kærlighed?
4 Kristne elsker deres familie — en hustru elsker sin mand, en mand elsker sin hustru, forældre elsker deres børn. (Prædikeren 9:9; Efeserne 5:33; Titus 2:4) Dette naturlige kærlighedsbånd findes heldigvis i de fleste familier. Men de mange opløste ægteskaber, tilfælde af vold mellem ægtefæller og forsømte eller mishandlede børn viser at familien i dag er under pres, og de naturlige familiebånd er ikke altid nok til at holde den sammen. (2 Timoteus 3:1-3) For at få et godt familieliv må kristne vise den form for kærlighed som Jehova og Jesus viser. — Efeserne 5:21-27.
5. Hos hvem søger forældre hjælp til at opdrage deres børn, og hvad har det resulteret i?
5 Kristne forældre betragter deres børn som noget værdifuldt de har fået betroet af Jehova, og de søger hans hjælp til at opdrage dem. (Salme 127:3-5; Ordsprogene 22:6) På den måde opdyrker de kristen kærlighed, som hjælper dem til at beskytte deres børn mod den dårlige påvirkning som I unge udsættes for og kan blive præget af. Derfor har mange kristne forældre oplevet den samme glæde som en mor i Holland. Efter at have set sin søn blive døbt — som en af de 575 der blev døbt i Holland sidste år — skrev hun følgende: „Nu har jeg høstet lønnen for det jeg har investeret gennem de sidste 20 år. Alt hvad det har kostet af tid og energi — og af sorg og smerte — er nu glemt.“ Hun er lykkelig for at hendes søn har truffet det valg at tjene Jehova. Blandt de 31.089 forkyndere der rapporterede i Holland sidste år, var der mange børn og unge som af deres forældre har lært at elske Jehova.
6. Hvordan kan kristen kærlighed være med til at styrke det ægteskabelige bånd?
6 Paulus kaldte kærligheden for „enhedens fuldkomne bånd“, og en sådan kærlighed kan bringe et ægteskab sikkert gennem mange storme. (Kolossenserne 3:14, 18, 19; 1 Peter 3:1-7) Da en mand på Rurutu, en lille ø cirka 700 kilometer fra Tahiti, begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner, var hans kone meget imod det. Til sidst forlod hun ham sammen med børnene og slog sig ned på Tahiti. Han fortsatte imidlertid med at vise hende kærlighed ved regelmæssigt at sende hende penge og ringe til hende for at spørge om der var noget hun eller børnene manglede. På den måde gjorde han sit bedste for at opfylde sine kristne forpligtelser. (1 Timoteus 5:8) Han bad hele tiden Gud om at familien måtte blive genforenet, og det endte med at hans kone vendte tilbage. Da det skete, behandlede han hende ’med kærlighed og mildhed’. (1 Timoteus 6:11) I 1998 blev han døbt, og til hans store glæde gik hans kone senere med til at studere Bibelen. Dette studium var et af de 1351 der sidste år blev rapporteret i det distrikt som hører under afdelingskontoret på Tahiti.
7. Hvad har ifølge en mand i Tyskland styrket hans ægteskab?
7 I Tyskland var en mand meget imod at hans kone interesserede sig for Bibelen, og han
var overbevist om at Jehovas Vidner var ude på at bedrage hende. Men senere skrev han til den forkynder der først havde kontaktet hans kone: „Tak fordi du lærte min kone Jehovas Vidner at kende. I begyndelsen var jeg bekymret fordi jeg havde hørt så meget dårligt om dem. Men nu, hvor jeg har overværet deres møder sammen med min kone, kan jeg se at jeg tog meget fejl. Jeg er klar over at det er sandheden jeg hører, og det har gjort vores ægteskab meget stærkere.“ De 162.932 Jehovas Vidner i Tyskland — og de 1773 som bor på de øer der hører under afdelingskontoret på Tahiti — omfatter mange familier der er knyttet sammen af gudfrygtig kærlighed.Kærlighed til vore kristne brødre
8, 9. (a) Hvem oplærer os til at elske vore brødre, og hvad får kærligheden os til at gøre? (b) Nævn et eksempel på hvordan kærlighed kan tilskynde brødre til at hjælpe hinanden.
8 Paulus skrev til de kristne i Thessalonika: „I er selv oplært af Gud til at vise hinanden kærlighed.“ (1 Thessaloniker 4:9) Ja, de der er „oplært af Jehova“, elsker hinanden. (Esajas 54:13) Deres kærlighed kommer til udtryk i handling, som det fremgår af Paulus’ ord: „Vær ved kærlighed trælle for hinanden.“ (Galaterne 5:13; 1 Johannes 3:18) Det kan man for eksempel sige at de er når de besøger syge brødre og søstre, opmuntrer de modfaldne og støtter de svage. (1 Thessaloniker 5:14) Deres ægte, kristne kærlighed er en af årsagerne til at det åndelige paradis er i stadig vækst.
9 I Ancón menighed — en af de 544 menigheder i Ecuador — viste brødrene deres kærlighed i praksis. Da de på grund af en økonomisk krise stod uden arbejde og uden indtægt, besluttede de at skaffe penge ved at sælge mad til de lokale fiskere når de kom hjem efter nattens fiskeri. Alle samarbejdede, og også børnene var med. De måtte gå i gang klokken 1 om natten for at have maden klar klokken 4 når fiskerne kom i havn. De penge der kom ind, blev fordelt mellem brødrene alt efter deres behov. Dette samarbejde vidnede om ægte, kristen kærlighed.
10, 11. Hvordan kan vi vise kærlighed mod brødre som vi ikke kender personligt?
10 Vores kærlighed omfatter imidlertid ikke kun dem vi kender personligt. Apostelen Peter 1 Peter 2:17) Vi elsker alle vore brødre og søstre fordi de tilbeder Jehova Gud sammen med os. Når der opstår kriser, får vi måske mulighed for at vise denne kærlighed i handling. I tjenesteåret 2000 blev Mocambique for eksempel ramt af katastrofale oversvømmelser, og efter borgerkrigen i Angola havde mange mistet alt. Mange af de 31.725 forkyndere i Mocambique og de 41.222 i Angola er blevet berørt af disse begivenheder. Forkynderne i det nærliggende Sydafrika har derfor sendt store mængder nødhjælp til disse brødre og søstre. De viste deres kærlighed ved villigt at bidrage med deres „overflod“ til deres nødlidende brødre. — 2 Korinther 8:8, 13-15, 24.
skrev: „Elsk hele brodersamfundet.“ (11 Kærligheden kommer også til udtryk når brødre i mange lande yder hjælp til opførelse af rigssale og stævnehaller i mindre velstående lande. På Salomonøerne har man set et eksempel på dette. Trods uroligheder havde Salomonøerne sidste år en vækst i forkyndertallet på 6 procent, med et højdepunkt på 1697. Forkynderne planlagde derfor at bygge en stævnehal. Selv om mange af øboerne var flygtet fra landet, kom der frivillige fra Australien for at hjælpe med at bygge stævnehallen. Til sidst måtte de frivillige byggemedarbejdere rejse hjem, men forinden havde de lært de lokale brødre hvordan de skulle gøre fundamentet færdigt. Hallens præfabrikerede stålskelet blev sendt fra Australien, og opførelsen af denne pæne bygning — på et tidspunkt hvor mange byggepladser ligger øde hen — er et godt vidnesbyrd om Jehovas navn og brødrenes kærlighed.
Ligesom Gud elsker vi verden
12. Hvordan efterligner vi Jehova i vores holdning til dem der har en anden tro?
12 Skal vi kun vise kærlighed mod familien og brodersamfundet? Nej, ikke hvis vi er „Guds efterlignere“. Jesus sagde: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Efeserne 5:1; Johannes 3:16) Ligesom Jehova Gud viser vi kærlighed over for alle — også over for dem der har en anden tro end os. (Lukas 6:35, 36; Galaterne 6:10) For eksempel viser vi andre kærlighed ved at forkynde den gode nyhed om Riget og ved at fortælle hvad Gud i kærlighed har gjort til gavn for dem. Det kan føre til frelse for dem der lytter. — Markus 13:10; 1 Timoteus 4:16.
13, 14. Hvordan har brødre og søstre vist kærlighed mod andre selv om det ikke har været let?
13 Fire specialpionerer i Nepal fik tildelt distrikt i en by i landets sydvestlige del, og i de sidste fem år har de vist deres kærlighed ved at forkynde tålmodigt i byen og de omliggende landsbyer. For at gennemgå distriktet må de ofte cykle i timevis i næsten 40 graders varme. Deres kærlighed og udholdenhed i en gerning der er god, har givet fine resultater. (Romerne 2:7) Der er for eksempel blevet oprettet en bogstudiegruppe i en af landsbyerne. I marts 2000 kom der 32 for at høre kredstilsynsmandens offentlige foredrag. Og sidste år havde Nepal et højdepunkt på 430 forkyndere — en vækst på 9 procent. Det er tydeligt at Jehova velsigner brødrenes kærlighed og nidkærhed i Nepal.
14 I Colombia tog nogle midlertidige specialpionerer ud for at forkynde blandt wayuuindianerne. Det betød at de måtte lære et nyt sprog, men deres kærlighed blev belønnet da 27 kom til et offentligt foredrag trods kraftig regn. En sådan kærlig nidkærhed har bidraget til en vækst i Colombia på 5 procent og til et højdepunkt på 107.613 forkyndere. I Danmark havde en handicappet ældre søster et inderligt ønske om at forkynde for andre. Hun lod sig ikke hindre af sit handicap, men begyndte at kontakte interesserede ved at skrive breve. I øjeblikket skriver hun sammen med 42 forskellige og leder 11 bibelstudier. Hun er én af de 14.885 forkyndere der rapporterede i Danmark sidste år.
Elsk jeres fjender
15, 16. (a) Hvor vidtfavnende skal vores kærlighed være, ifølge Jesu ord? (b) Hvad gjorde nogle brødre da en redaktør bragte falske anklager mod Jehovas Vidner?
15 Jesus sagde til en lovkyndig at han kunne betragte en samaritaner som sin næste. I sin bjergprædiken gik han endnu længere da han sagde: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende.’ Men jeg siger jer: Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer, så I kan vise at I er sønner af jeres Fader som er i himlene.“ (Mattæus 5:43-45) Selv når nogen modarbejder os, forsøger vi til stadighed at ’overvinde det onde med det gode’. (Romerne 12:19-21) Og hvis det er muligt, giver vi modstanderne del i det mest dyrebare vi ejer, nemlig sandheden.
16 I Ukraine omtalte en artikel i avisen Kremenchuk Herald Jehovas Vidner som en farlig sekt. Det var en alvorlig sag, for i Europa omtaler nogle Jehovas Vidner på denne måde for at overbevise folk om at Jehovas Vidners aktiviteter bør begrænses eller forbydes. Redaktøren blev derfor kontaktet og bedt om at offentliggøre en pressemeddelelse der korrigerede artiklen. Det gik han ind på, men sammen med pressemeddelelsen bragte han en udtalelse om at den oprindelige artikel byggede på fakta. De ansvarshavende brødre henvendte sig derfor til ham igen med flere oplysninger. Redaktøren forstod at oplysningerne i den oprindelige artikel var forkerte, og han bragte derfor et dementi. Brødrene talte åbent og venligt med redaktøren, og denne kærlige måde at gribe sagen an på medførte et godt resultat.
Hvordan kan vi opdyrke kærlighed?
17. Hvad tyder på at det måske ikke altid er let at vise andre kærlighed?
17 Når et barn kommer til verden, fatter forældrene straks kærlighed til det. Men når man har at gøre med voksne mennesker, opstår kærligheden ikke lige så hurtigt. Det er sikkert derfor Bibelen gang på gang tilskynder os til at elske hinanden — det er noget vi skal arbejde på. (1 Peter 1:22; 4:8; 1 Johannes 3:11) Jesus vidste at vores kærlighed ville blive sat på prøve da han sagde at vi skulle tilgive vores broder „indtil syvoghalvfjerds gange“. (Mattæus 18:21, 22) Paulus tilskyndede os også til at ’blive ved med at affinde os med hinanden’. (Kolossenserne 3:12, 13) Det er ikke så mærkeligt at vi får denne opfordring: „Jag efter kærligheden“! (1 Korinther 14:1) Hvordan kan vi gøre det?
18. Hvad vil hjælpe os til at opdyrke kærlighed til andre?
18 For det første kan vi altid tænke på den kærlighed vi nærer til Jehova Gud. Denne kærlighed tilskynder os til at elske næsten. Hvorfor? Fordi en sådan handlemåde herliggør vor himmelske Fader og er til ære og pris for ham. (Johannes 15:8-10; Filipperne 1:9-11) For det andet kan vi forsøge at betragte tingene på samme måde som Jehova. Hver gang vi synder, synder vi mod Jehova; alligevel tilgiver han os gang på gang og bliver ved med at elske os. (Salme 86:5; 103:2, 3; 1 Johannes 1:9; 4:18) Hvis vi tillægger os Jehovas syn på tingene, vil vi være indstillet på at elske andre og tilgive dem når de synder imod os. (Mattæus 6:12) For det tredje kan vi behandle andre som vi ønsker at de skal behandle os. (Mattæus 7:12) I vores ufuldkommenhed har vi ofte brug for tilgivelse. Når vi for eksempel siger noget der sårer andre, håber vi at de vil huske på at alle nu og da synder med tungen. (Jakob 3:2) Hvis vi ønsker at andre skal vise os kærlighed, må vi også vise dem kærlighed.
19. Hvordan kan vi søge den hellige ånds hjælp til at opdyrke kærlighed?
19 For det fjerde kan vi søge den hellige ånds hjælp, for kærlighed er en af åndens frugter. (Galaterne 5:22, 23) De følelser vi nærer over for venner og slægtninge, er ofte, ligesom den romantiske kærlighed, noget naturligt. Men vi har brug for Jehovas ånd for at opdyrke den kærlighed Jehova udviser, en kærlighed der er „enhedens fuldkomne bånd“. Vi kan søge den hellige ånds hjælp ved at læse i Bibelen, som er inspireret af Gud. Hvis vi for eksempel læser om Jesu liv, vil vi se hvordan han tog sig af andre, og vi kan lære at efterligne ham. (Johannes 13:34, 35; 15:12) Desuden kan vi bede Jehova om hellig ånd, navnlig i situationer hvor det er vanskeligt for os at vise kærlighed. (Lukas 11:13) Endelig kan vi jage efter kærligheden ved at holde os nær til den kristne menighed. Samværet med kærlige brødre og søstre vil hjælpe os til at opdyrke kærlighed. — Ordsprogene 13:20.
20, 21. Hvordan viste Jehovas Vidner stor kærlighed i tjenesteåret 2000?
20 Sidste år var der et højdepunkt på 6.035.564 forkyndere af den gode nyhed i hele verden. Jehovas Vidner brugte i alt 1.171.270.425 timer på at opsøge folk for at forkynde den gode nyhed. Det var kærlighed der fik dem til at udføre dette arbejde i hede, regn og kulde. Det var kærlighed der fik dem til at tale med skolekammerater og arbejdskammerater og til at henvende sig til vildtfremmede mennesker på gaden og andre steder. Mange af dem forkynderne besøgte, var ikke interesserede, og nogle få var direkte fjendtligt stemt. Men der var også nogle som viste interesse, og derfor er der blevet aflagt 433.454.049 genbesøg og ledet 4.766.631 bibelstudier. *
21 Alt dette er et magtfuldt vidnesbyrd om den kærlighed Jehovas Vidner nærer til både Gud og næsten! Denne kærlighed vil aldrig blive kold. Vi har tillid til at der i tjenesteåret 2001 vil blive aflagt et endnu større vidnesbyrd. Vi beder til at Jehova fortsat vil velsigne sine loyale og nidkære vidner når de ’lader alt ske i kærlighed’. — 1 Korinther 16:14.
[Fodnote]
^ par. 20 Den samlede årsrapport for tjenesteåret 2000 findes på side 18-21.
Kan du forklare dette?
• Hvem efterligner vi når vi viser næstekærlighed?
• Hvor vidtfavnende bør vores kærlighed være?
• Hvilke oplevelser vidner om kristen kærlighed?
• Hvordan kan vi opdyrke kristen kærlighed?
[Studiespørgsmål]
[Oversigt på side 18-21]
Rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 2000
(Se den trykte publikation)
[Illustrationer på side 15]
Kristen kærlighed kan knytte en familie sammen
[Illustrationer på side 17]
Kærligheden får os til at fortælle andre om vort håb