Krigens sår

„I KRIG er der ingen vindere.“ Sådan siger en tidligere soldat der har kæmpet i den anden verdenskrig. „Der er kun tabere.“ Det vil mange give ham ret i. Krigens omkostninger er enorme, og både de sejrende og de besejrede må betale en frygtelig pris. Selv efter at en væbnet konflikt er hørt op, lider millioner af mennesker fortsat under krigens grufulde følger.

Hvilke følger? Krig kan gøre indhug i befolkningen og resultere i et stort antal forældreløse og enker. Mange af de overlevende har dybe sår på både sind og legeme. Millioner befinder sig i den yderste nød eller er blevet tvunget til at flygte. Det er derfor ikke svært at forestille sig det had og den sorg som overlevende efter en krig nærer i deres hjerte.

Nagende sår

De dybe sår som krig efterlader hos mange, fortsætter med at nage længe efter at kamphandlingerne er indstillet og soldaterne rejst hjem. De efterfølgende generationer føler ofte stor bitterhed mod hinanden. Sådan kan de tragiske følger efter én krig give næring til den næste.

Her er et eksempel: Versailles-traktaten, som blev underskrevet i 1919 for at standse den første verdenskrig, pålagde Tyskland sanktioner som landets befolkning fandt overordentlig barske, og som de betragtede som et udtryk for hævn. Traktatens betingelser „vakte stor vrede blandt tyskerne og var med til at fremme ønsket om hævn,“ oplyser The Encyclopædia Britannica. Nogle år senere „blev den stærke modvilje mod fredstraktaten udnyttet af Hitler“ og blev en af de faktorer der førte til den anden verdenskrig.

Den anden verdenskrig begyndte i Polen og bredte sig til Balkanlandene. De lidelser som de etniske grupper i området tilføjede hinanden i 1940’erne, var med til at bane vej for Balkankrigen i 1990’erne. „Den onde cirkel af had og hævn er blevet en skrue uden ende — helt op til vor tid,“ skrev den tyske avis Die Zeit.

Hvis menneskene skal kunne leve i fred med hinanden, må krigens sår læges. Men hvordan? Hvad kan der gøres for at fjerne had og sorg, og hvem kan fjerne de traumatiske følger af krig?

 [Kildeangivelse på side 2]

FORSIDEN: Fatmir Boshnjaku

[Kildeangivelser på side 3]

U.S. Coast Guard photo; UN PHOTO 158297/J. Isaac