Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hjulpet til at modstå gruppepres

Hjulpet til at modstå gruppepres

Hjulpet til at modstå gruppepres

ØNSKET om at blive accepteret får mange til at tænke og handle ligesom dem de omgås. Unge behøver i særlig grad karakterstyrke for at sige nej til noget som kunne blive til skade for dem, som for eksempel stofmisbrug og umoralitet. Hvordan kan de modstå gruppepres?

To teenagepiger i Polen skrev for nylig: „Det er tydeligt at verdens ånd præger mange af vores jævnaldrende. De snyder ved eksamen, bruger et sjofelt sprog og kan godt lide provokerende tøj og vild, umoralsk musik. Vi er glade for at få artikler der henvender sig til os unge, og som beskytter os mod at blive påvirket af utilfredse og oprørske teenagere.

Det er svært at udtrykke hvor taknemmelige vi er for de artikler i Vagttårnet som viser at der er brug for os unge, og at vi er værdsat. Den bibelske vejledning vi får, hjælper os til at gå i den rigtige retning så vi fortsat kan glæde Jehova. Vi er overbeviste om at det bedste man kan bruge sit liv på, er at tjene Jehova.“

Ja, det er muligt for unge at modstå gruppepres. Når unge kristne opøver deres „opfattelsesevne“, lærer de at træffe kloge beslutninger som ikke genspejler „verdens ånd“, men snarere „den ånd som er fra Gud“. — Hebræerne 5:14; 1 Korinther 2:12.