Hvordan får man en høj moral?

IFØLGE et moderne opslagsværk kan man siges at have en høj moral hvis man handler og tænker på en måde „der anses for rigtig“. Før i tiden havde det været nærliggende at bruge ordet ’dyd’ i den forbindelse, men dette udtryk har i mange danskeres ører fået en gammeldags og lidt uheldig klang — selv om det dækker over en lang række gode egenskaber. Leksikografen Marvin. R. Vincent siger at den oprindelige klassiske betydning af det græske ord som gengives med „dyd“, var „fortræffelighed af enhver slags“. Det er derfor ikke så mærkeligt at egenskaber som dømmekraft, mod, selvbeherskelse, retfærdighed, medfølelse, udholdenhed, ærlighed, ydmyghed og loyalitet på et eller andet tidspunkt er blevet hyldet som dyder.

Dyd er også, ligesom moral, blevet defineret som det „at følge en norm for hvad der er ret“, og spørgsmålet må derfor være: Hvis normer skal man rette sig efter? „Ifølge den fremherskende retning inden for moralfilosofi har den skepticisme som oplysningstiden affødte, reduceret alle begreber om hvad der er rigtigt og forkert, til et spørgsmål om personlig smag, kulturelt valg og hvad man følelsesmæssigt foretrækker,“ skriver tidsskriftet Newsweek. Men er det at følge smag og behag en tilfredsstillende metode når man skal afgøre hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert? Nej. Hvis vi vil følge en høj moral, har vi brug for en målestok for hvad der er godt og ondt — en pålidelig rettesnor for hvordan man bedømmer handlinger, holdninger og egenskaber.

Hvem kan med rette opstille moralnormer?

Der findes kun én som med rette kan opstille normer for hvad der er moralsk rigtigt og forkert, og det er menneskets  Skaber, Jehova Gud. Kort efter at Jehova havde skabt det første menneske, Adam, gav han ham dette påbud: „Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ (1 Mosebog 2:16, 17) Når Jehova Gud kaldte træet for „træet til kundskab om godt og ondt“, var det for at vise at han var den eneste der havde ret til at afgøre hvad der var godt og ondt for hans skabninger. Guds normer for godt og ondt dannede således grundlag for bedømmelsen eller vurderingen af et menneskes handlinger, holdninger og karaktertræk. Uden sådanne normer kunne man ikke skelne mellem ret og uret.

Forbudet vedrørende træet til kundskab om godt og ondt stillede Adam og Eva over for et valg. De kunne vælge at adlyde eller at overtræde forbudet. Det ville være moralsk rigtigt at adlyde. Som tiden gik, gav Jehova flere oplysninger om hvad der glæder eller mishager ham, og lod det nedskrive i Bibelen. Konklusionen er at man tilegner sig en høj moral ved at rette sig efter Jehovas retfærdige normer.

Sæt dig godt ind i Guds normer

Jehova Gud har altså fastsat normerne for godt og ondt og ladet dem nedskrive i Bibelen. Det er op til os at sætte os ind i dem. Apostelen Paulus skrev: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ — 2 Timoteus 3:16, 17.

Tænk for eksempel på den misforståelse som Kunihito, der blev nævnt i foregående artikel, kom ud for da han ville vise beskedenhed sådan som man gør det i hans kultur. Da han senere lærte Bibelens normer bedre at kende, hjalp det ham til at få en mere ligevægtig indstilling. Bibelen opfordrer os ganske vist til at være beskedne og advarer imod overmod. (Ordsprogene 11:2; Mika 6:8) Men da Paulus nævnte de egenskaber man må eje for at få et „tilsynshverv“, brugte han udtrykket ’tragte efter’. (1 Timoteus 3:1) Når der tales om at man skal ’tragte efter’ et tilsynshverv, betyder det naturligvis ikke at man skal optræde pralende eller overmodigt, men det betyder heller ikke at man skal forklejne sig selv.

Hvad siger Bibelen om moral i forretningsverdenen? I dag er det ikke ualmindeligt at bruge tvivlsomme metoder eller smuthuller i lovgivningen og snyde i skat. Men uanset hvad andre gør, siger Bibelen at vi skal „bære os ærligt ad i alle ting“. (Hebræerne 13:18) Vi kan altså vise at vi har en høj moral ved at være ærlige over for alle, både arbejdsgivere, ansatte, kunder og staten. (5 Mosebog 25:13-16; Romerne 13:1; Titus 2:9, 10) Ærlighed skaber tillid og sympati. Og ved at nedfælde alle aftaler på skrift kan man mange gange undgå misforståelser og komplikationer som kan opstå når der sker noget uforudset. — Prædikeren 9:11; Jakob 4:13, 14.

Vi må også vise at vi har en høj moral og er beskedne når det gælder påklædning og soignering. Hvilket tøj man går i, afhænger af ens kultur. Der kan være et stærkt pres til at være med på den sidste mode. Men hvorfor følge ethvert nyt modelune? Bibelen giver os denne formaning: „Lad jer ikke forme efter denne tingenes ordning.“ (Romerne 12:2) I stedet for at opstille regler skrev Paulus: „Jeg [ønsker] at kvinderne skal smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind, ikke med hårfletningsfrisurer og guld eller perler eller meget dyr klædedragt, men på en måde der sømmer sig for kvinder der bekender sig til gudsfrygt.“ (1 Timoteus 2:9, 10) Denne grundlæggende norm gælder både mænd og kvinder. Men den giver rum for en rig variation, alt efter ens smag og kultur.

Bibelen nævner også umoralske handlinger som Gud udtrykkeligt fordømmer. I Første Korintherbrev 6:9, 10 står der: „Eller ved I ikke at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges  til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.“ Dette skriftsted hjalp Maria til at se at hendes forhold til Juan ifølge Skaberens høje moralnorm var forkert, og at hun måtte afbryde forbindelsen med ham hvis hun ville behage Gud. Hvis vi vil følge en høj moral, må vi altså sætte os grundigt ind i Jehovas normer.

Lær med hjertet

At følge en høj moral vil ikke sige at forholde sig passiv og blot undlade at gøre det der er forkert. Nej, det at have en høj moral indebærer at man aktivt prøver at gøre godt. Om de gode egenskaber der under ét kunne betegnes som „dyd“, siger en professor at de „må læres med hjertet såvel som med hjernen“. At opdyrke disse egenskaber kræver altså mere end et grundigt kendskab til Guds ord. Vi må også tænke alvorligt over det vi læser, så vort hjerte fyldes med taknemmelighed mod Jehova og vi på den måde motiveres til at følge de bibelske principper i vort liv.

„Hvor jeg elsker din lov!“ udbrød salmisten. „Dagen lang har jeg den i tanke.“ (Salme 119:97) Og David skrev: „Jeg mindes fortids dage; jeg grunder over alt hvad du [Gud] har gjort; jeg grubler over dine hænders værk.“ (Salme 143:5) Når vi læser i Bibelen og i litteratur der forklarer den, må vi ligeledes tage os tid til bøn og eftertanke.

Det kan selvfølgelig være en udfordring at finde tid til både at studere grundigt og derefter at tænke over det man har læst. Men hvis man virkelig ønsker at tilegne sig en høj moral og egenskaber som behager Gud, må man købe tiden fra andre gøremål. (Efeserne 5:15, 16) Aaron, der er 24, køber sig denne tid hver dag ved at stå op en halv time tidligere. Han fortæller: „I begyndelsen gjorde jeg ikke andet end at læse i Bibelen i den halve time. Først for nylig er det gået op for mig hvor vigtigt det er at tænke over det man læser. Så nu bruger jeg halvdelen af tiden til at dvæle ved det jeg lige har læst. Det har jeg virkelig haft gavn af.“ Man kan også bruge andre tidspunkter til at tænke over tingene. I en lovprisning til Jehova sang David: ’Jeg grunder i nattevagterne over dig.’ (Salme 63:6) Desuden står der i Bibelen: „Mens aftenen faldt på, var Isak ude at gå på marken for at tænke over tingene.“ — 1 Mosebog 24:63.

Eftertanke er en uvurderlig hjælp når man vil arbejde med sin personlighed, for det hjælper en til at tænke og føle som Jehova. Maria vidste for eksempel godt at Gud forbyder seksuelle forhold uden for ægteskabet. Men for at kunne ’afsky det onde og holde sig til det gode’ måtte hun tænke alvorligt over nogle vigtige skriftsteder. (Romerne 12:9) At læse Kolossenserbrevet 3:5 hjalp hende til at indse at hun måtte ændre adfærd, for her tilskyndes vi til at ’gøre vore lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen’. Maria måtte spørge sig selv: ’Hvilken slags seksuel lidenskab skal jeg overvinde? Hvad må jeg undgå som kunne vække et forkert begær? Er der noget jeg må ændre i min adfærd over for det modsatte køn?’

 Eftertanke indebærer at man overvejer konsekvensen af en handling. Paulus tilskynder kristne til at afholde sig fra utugt og vise selvbeherskelse sådan at „ingen går så vidt som til at skade sin broder og krænke hans ret“. (1 Thessaloniker 4:3-7) Her er nogle gode spørgsmål man kan overveje: ’Hvordan ville jeg skade mig selv, min familie og andre ved at gøre dette? Hvordan ville det berøre mig åndeligt, følelsesmæssigt og fysisk? Hvordan er det gået andre der har overtrådt Guds lov?’ Sådanne overvejelser styrkede Maria i hendes beslutning, og de vil også kunne styrke os.

Lær af andres eksempel

Kan man lære moral og gode egenskaber på skolebænken? Det spørgsmål har optaget store tænkere i årtusinder. Den græske filosof Platon mente at det var muligt. Derimod nåede Aristoteles frem til at man opdyrkede dydens gode egenskaber ved at praktisere dem. En journalist har opsummeret debatten om emnet på denne måde: „Det er kort sagt ikke nok at studere morallære. Det er heller ikke noget der kan tilegnes ved hjælp af en lærebog. Man får gode karakteregenskaber ved at leve i et fællesskab . . . hvor man opfordres til og belønnes for at vise dem.“ Men hvor finder vi mennesker med en høj moral? De fleste kulturer kan henvise til nogle der har været gode eksempler i den henseende, om ikke andet så deres sagnhelte. Bibelen indeholder imidlertid mange eksempler på virkelige personer med en høj moral.

Det mest bemærkelsesværdige af disse er Jehova Gud. Han handler altid moralsk rigtigt; alt hvad han gør, er retfærdigt og godt. Vi kan få en høj moral ved at blive „Guds efterlignere“. (Efeserne 5:1) Og Guds søn Jesus Kristus ’efterlod os et forbillede så vi kan følge lige i hans fodspor’. (1 Peter 2:21) Samtidig indeholder Bibelen beretninger om mange trofaste mennesker som for eksempel Abraham, Sara, Josef, Rut og Job samt Daniel og hans tre venner. Der er også mange eksempler på nogle med en høj moral blandt Jehovas nutidige tjenere.

Det kan lade sig gøre

Er det virkelig muligt at gøre hvad der er moralsk rigtigt i Guds øjne? Eftersom vi har arvet ufuldkommenheden, raser der til tider en voldsom kamp i os mellem ånden og kødet — mellem ønsket om at gøre det der er moralsk rigtigt, og trangen til at følge vore syndige tilbøjeligheder. (Romerne 5:12; 7:13-23) Men med Guds hjælp kan vi vinde denne kamp. (Romerne 7:24, 25) Jehova har tilvejebragt sit ord, Bibelen, samt bibelske publikationer. Ved at studere Bibelen omhyggeligt og ved under bøn at grunde over det vi læser, kan vi blive rene af hjertet. Når man har et sådant rent hjerte, vil det man tænker, siger og gør, vise at man har en høj moral. (Lukas 6:45) Ved at følge Jehova Guds og Jesu Kristi eksempel kan vi opdyrke en gudfrygtig personlighed. Vi kan desuden lære meget af dem der trofast tjener Gud i dag.

Apostelen Paulus tilskyndede sine læsere til fortsat at tænke på det der er dydigt og rosværdigt. Når vi gør det, vil Gud velsigne os. (Filipperne 4:8, 9) Med Jehovas hjælp kan det lade sig gøre at få en høj moral. Og det er hverken forældet eller uvæsentligt i dag.

[Illustration på side 6]

Husk at grunde over det du læser i Bibelen

[Illustration på side 7]

Opdyrk en gudfrygtig personlighed ved at efterligne Jesus Kristus