Hvorfor følge en høj moral?

KUNIHITO er en midaldrende japaner der for nylig er emigreret til USA. a Nogle uger efter sin ankomst kom han ud for en situation der kunne have skadet hans karriere. Kunihito fortæller: „Da min chef spurgte om jeg kunne påtage mig et bestemt ansvar, følte jeg at jeg roligt kunne have svaret ja. Men nu er jeg opdraget til at betragte beskedenhed som en dyd, så jeg svarede: „Jeg er ikke sikker på at jeg kan klare opgaven, men jeg skal gøre mit bedste.“ Min chef, der var amerikaner, fik det indtryk at jeg var inkompetent og usikker på mig selv. Da jeg fik det at vide, kunne jeg se at der var noget jeg måtte lave om på.“

Maria, der bor i New York, var en dygtig elev og altid villig til at hjælpe sine klassekammerater. Juan var en af Marias studiekammerater som hun af og til hjalp. Men han var også forelsket i Maria og prøvede at gøre indtryk på hende. Til trods for at hun gerne ville følge det hun forstod var „dydens vej“, gav hun efter for Juans tilnærmelser og gik i seng med ham.

De to eksempler viser hvor stor forskel der kan være på opfattelsen af hvad „dyd“ er, og hvor meget det betyder at holde sig til en bestemt moral. Opfattelserne varierer så meget i vor tids splittede verden at mange tilsyneladende helt har opgivet at følge det man kunne kalde en høj, personlig moral.

Bibelen anbefaler os imidlertid at lægge vægt på gode egenskaber og høj moral. Det er det der ligger i det bibelske ord „dyd“. Apostelen Paulus skriver for eksempel: „Hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ (Filipperne 4:8) Og apostelen Peter tilskynder os til med ’iver og alvor at føje dyd til vores tro’. (2 Peter 1:5) Men kan begrebet „dyd“ — i betydningen høj moral — bruges til noget i en moderne verden? Er moral noget man kan lære, og skal man overhovedet det?

[Fodnote]