Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er det umuligt at bekæmpe fattigdommen?

Er det umuligt at bekæmpe fattigdommen?

Er det umuligt at bekæmpe fattigdommen?

TURISTER der besøger De Forenede Nationers hovedkvarter i New York City, bliver også vist ind i Det Økonomiske og Sociale Råds mødesal. I loftet oven over tilhørerpladserne i denne sal får man øje på rør og kabelkanaler. Gæsterne får følgende forklaring: „Det ’ufærdige’ loft opfattes almindeligvis som en påmindelse om at De Forenede Nationers økonomiske og sociale arbejde aldrig kan gøres færdigt. Man vil altid kunne gøre mere for at forbedre levevilkårene for verdens befolkning.“

Rådet har påtaget sig at virke for det ædle formål at højne alles levestandard, men der synes ikke at være ende på denne opgave. Da Jesus var på jorden i det første århundrede, sagde han interessant nok: „Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde godt nyt for fattige“. (Lukas 4:18) Hvad var det for „godt nyt“ han forkyndte? Det var budskabet om det rige som Jehova Gud, „en fæstning for den fattige i hans kval“, vil oprette med Jesus Kristus som konge. Hvad vil dette rige udrette? „Hærstyrkers Jehova vil . . . berede et festmåltid for alle folkeslagene med retter der er rige på olie, et festmåltid med vellagrede vine, med marvfulde retter der er rige på olie, med vellagrede, klarede vine. Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter.“ — Esajas 25:4-6, 8.

Kunne du tænke dig at vide hvordan Guds rige vil „forbedre levevilkårene for verdens befolkning“ så at alles behov bliver dækket? Hvis det er tilfældet og du ønsker besøg af en kvalificeret lærer, skal du blot skrive til adressen på denne side, og du vil få at se hvad Bibelen siger om sådanne emner.