Hvorfor interessere sig for Dødehavsrullerne?

Før man fandt Dødehavsrullerne, var de ældste kendte håndskrifter til De Hebraiske Skrifter fra omkring det 9. og 10. århundrede efter vor tidsregning. Kunne man have tillid til at disse håndskrifter havde overleveret Guds ord pålideligt i betragtning af at nedskrivningen af De Hebraiske Skrifter var blevet fuldført over tusind år tidligere? Professor Julio Trebolle Barrera, der er medlem af den internationale gruppe af udgivere af Dødehavsrullerne, siger: „Esajasrullen [fra Qumran] giver os uigendrivelige beviser for at de jødiske afskriveres overlevering af den bibelske tekst over en periode på mere end tusind år har været særdeles pålidelig og nøjagtig.“

DEN skriftrulle som J.T. Barrera henviser til, indeholder hele Esajas’ Bog. Til dato er der blevet fundet over 200 bibelhåndskrifter ved Qumran, og man har identificeret dele af hver eneste bog i De Hebraiske Skrifter med undtagelse af Esters Bog. I modsætning til Esajasrullen er de fleste kun repræsenteret ved fragmenter som indeholder mindre end en tiendedel af de enkelte bøger. De bibelske bøger man har fundet flest fragmenter af, er Salmernes Bog (36 eksemplarer), Femte Mosebog (29 eksemplarer) og Esajas’ Bog (21 eksemplarer). Det er de samme bøger der oftest citeres i De Kristne Græske Skrifter.

Samtidig med at skriftrullerne i det store og hele viser at Bibelen ikke har undergået væsentlige forandringer, vidner de om at der i et vist omfang fandtes forskellige versioner af de hebraiske bibeltekster som jøderne brugte på det andet tempels tid, hver med sine variationer. Ikke alle skriftrullerne er i stavemåde og ordlyd identiske med den masoretiske tekst. Nogle ligger nærmere den græske Septuaginta. Tidligere mente nogle forskere at forskellene mellem Septuaginta og den hebraiske tekst kunne skyldes fejl fra oversætterens side, eller at teksten oven i købet var hans egen opfindelse. Det fremgår imidlertid af skriftrullerne at mange af disse forskelle i virkeligheden skyldes tekstvarianter i den hebraiske tekst. Det kan være forklaringen på at ordlyden i nogle af de første kristnes citater fra De Hebraiske Skrifter er anderledes end ordlyden i den masoretiske tekst. — 2 Mosebog 1:5; Apostelgerninger 7:14.

Denne skat af bibelske skriftruller og fragmenter danner derfor et godt grundlag for studiet af overleveringen af den hebraiske bibeltekst. Dødehavsrullerne har bekræftet værdien af både Septuaginta og Den Samaritanske Pentateuk til sammenligning af teksterne. De giver også bibeloversættere mulighed for at vurdere eventuelle tekstændringer i den masoretiske tekst. I en række tilfælde bekræfter skriftrullerne de afgørelser som komitéen bag den engelske New World Translation har truffet i forbindelse med at genindsætte Jehovas navn de steder hvor det var blevet fjernet fra den masoretiske tekst.

 Det fremgår tydeligt af de skriftruller der beskriver Qumransektens regler og religiøse opfattelser, at der var flere jødiske retninger på Jesu tid. Qumransektens traditioner adskilte sig fra farisæernes og saddukæernes. Det var sandsynligvis på grund af disse forskelle at sekten trak sig tilbage til ørkenen. Qumranfolkene mente fejlagtigt at det var dem der opfyldte profetien i Esajas 40:3 om en stemme i ørkenen og om at gøre Jehovas banede vej lige. I mange af fragmenterne henvises der til Messias, hvis komme skribenterne mente var nært forestående. Dette er af særlig interesse i betragtning af Lukas’ udtalelse om at „folket var i forventning“ angående Messias’ komme. — Lukas 3:15.

Dødehavsrullerne hjælper os i nogen grad til at forstå jødernes liv i den periode hvori Jesus forkyndte. De kan bruges som et sammenligningsgrundlag ved studiet af oldhebraisk og Bibelens tekst. Men teksten i mange af Dødehavsrullerne kræver stadig en nærmere undersøgelse. Måske vil de resultater man når frem til, give os større viden. Ja, det største arkæologiske fund i det 20. århundrede begejstrer fortsat både forskere og bibelinteresserede her i det nye årtusind.

[Kildeangivelser på side 7]

Udgravninger i Qumran: Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.; håndskrift: Med tilladelse af Shrine of the Book, Israelmuseet, Jerusalem