Spørgsmål fra læserne

Det er blevet almindelig praksis at folk forærer hinanden kopier af kommercielt fremstillede computerprogrammer. Hvordan bør sande kristne se på denne fremgangsmåde?

Nogle ville måske fejlagtigt prøve at undskylde en sådan praksis ved at henvise til Jesu udtalelse: „I har fået det for intet, I skal give det for intet.“ Men Jesus talte ikke om at forære kopier væk af publikationer eller software som er beskyttet af loven om ophavsret. Han talte om at give i forbindelse med forkyndelsen. Jesus sagde til de apostle som han sendte af sted til de forskellige byer og landsbyer, at de skulle forkynde Riget, kurere de syge og uddrive dæmoner. Og de skulle ikke tage noget for det. De skulle „give det for intet“. — Mattæus 10:7, 8.

Den stadigt stigende brug af computere, både i erhvervslivet og privat, har øget efterspørgselen efter software. Normalt må sådanne computerprogrammer købes. Nogle udarbejder ganske vist software der stilles til fri disposition, og som gratis må kopieres og videregives til andre, men de fleste programmer sælges kommercielt. Uanset om det er til privat brug eller i forretningsøjemed, forventes det at brugerne køber deres computerprogrammer, at de betaler for dem. At tage eller kopiere en pakke software uden at betale for det er lige så ulovligt som det ville være hvis man i større stil fotokopierede  bøger. Og den slags er ulovligt selv om kopierne foræres væk.

For at få lov til at bruge computerprogrammer (inklusive spil) skal man i de fleste tilfælde indhente en licens som forpligter ejeren/brugeren af programmet til at overholde særlige bestemmelser og begrænsninger. I mange af den slags licenser står der at programmet kun må installeres og bruges af én person, og som regel må det kun installeres på én computer, hvad enten den bruges i hjemmet, på arbejdspladsen eller i skolen. Nogle licenser giver tilladelse til at brugeren må have en kopi af programmet i reserve, men han må ikke fremstille kopier til andre. Ejeren må gerne forære hele programmet (inklusive licens og dokumentation) til en anden hvis han ønsker det. Men i så fald har han ikke længere selv lov til at bruge det. Licenserne er forskellige. Hvis man køber eller bliver tilbudt et program, bør man derfor først undersøge licensens betingelser.

Mange lande har tilsluttet sig aftaler om copyright (ophavsret). Aftalerne beskytter „intellektuel ejendomsret“, som også omfatter computerprogrammer, og man prøver at håndhæve lovene angående copyright. I The New York Times for 14. januar 2000 stod der for eksempel at „tysk og dansk politi havde arresteret medlemmer af hvad man kaldte en større bande software-pirater“ der kopierede og distribuerede computerprogrammer og spil. Nogle blev endda solgt over Internettet.

Hvordan stiller den kristne menighed sig til dette? Jesus sagde: „Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ (Markus 12:17) Det indebærer at kristne skal adlyde lovene i det land de bor i, så længe disse love ikke er i modstrid med Guds lov. Paulus skrev om regeringsmyndighederne: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder. . . . Den der modstår myndigheden, står Guds ordning imod; de som står den imod, vil pådrage sig dom.“ — Romerne 13:1, 2.

Ældste i den kristne menighed har ikke til opgave at kontrollere andres computere, som om de var bemyndiget til at fortolke og håndhæve lovene om copyright. Men de mener, og lærer også andre, at kristne skal lade være med at tage noget der ikke er deres, og at de bør bestræbe sig for at være lovlydige borgere. På den måde undgår de at blive straffet som lovovertrædere, og samtidig bevarer de en god samvittighed over for Gud. Paulus skrev: „Det er derfor nødvendigt at man underordner sig, ikke alene for vredens men også for samvittighedens skyld.“ (Romerne 13:5) Paulus gav udtryk for sande kristnes ønske i den forbindelse: „Vi har tillid til at vi har en god samvittighed, idet vi ønsker at bære os ærligt ad i alle ting.“ — Hebræerne 13:18.

[Ramme på side 29]

Nogle virksomheder og skoler køber licenser der gælder til flere brugere. I sådanne licenser er det anført hvor mange brugere der maksimalt må anvende programmet. I 1995 drøftede man i Jehovas Vidners menigheder en artikel der indeholdt følgende råd:

„De fleste firmaer der udarbejder og sælger computerprogrammer, har copyright på disse, og de medsender en licens der viser hvordan programmerne lovligt kan anvendes. Licensen nævner som regel at ejeren ikke kan give andre en kopi af programmet; ifølge den internationale lov om ophavsret er det ulovligt at gøre det. . . . Nogle større firmaer sælger computere hvor programmer med tilhørende licens er installeret. I nogle computerforretninger får man imidlertid ingen licens med fordi de installerede programmer er piratkopier, og det betyder at køberen overtræder loven når han anvender programmerne. I den forbindelse kan det også nævnes at kristne ikke bør placere eller hente materiale fra elektroniske opslagstavler, hvis materialet er beskyttet af loven om ophavsret (som for eksempel Selskabets publikationer) og det kopieres uden at ejeren har givet tilladelse dertil.“