De der vælger lyset, vil blive frelst
De der vælger lyset, vil blive frelst
„Jehova er mit lys og min frelse. For hvem skal jeg nære frygt?“ — SALME 27:1.
1. Hvad har Jehova gjort for at vi kan leve?
JEHOVA er kilden til sollyset, der gør livet på jorden muligt. (1 Mosebog 1:2, 14) Det er også ham der er kilden til det åndelige lys, som får det dødbringende mørke i Satans verden til at vige. (Esajas 60:2; 2 Korinther 4:6; Efeserne 5:8-11; 6:12) De der vælger lyset, kan sige sammen med salmisten: „Jehova er mit lys og min frelse. For hvem skal jeg nære frygt?“ (Salme 27:1a) Men ligesom på Jesu tid kan de der foretrækker mørket, kun forvente en ugunstig dom. — Johannes 1:9-11; 3:19-21, 36.
2. Hvad skete der i fortiden med dem der forkastede Jehovas lys, og dem der lyttede til hans ord?
2 På Esajas’ tid forkastede størstedelen af Jehovas pagtsfolk lyset. Som følge deraf blev Esajas vidne til at nordriget Israel gik til grunde. I 607 f.v.t. blev Jerusalem og templet ødelagt, og Judas indbyggere blev ført i landflygtighed. Men de der lyttede til Jehovas ord, blev styrket til at modstå datidens frafald. Med hensyn til det der skete i år 607 f.v.t., lovede Jehova at de der lyttede til ham, ville overleve. (Jeremias 21:8, 9) I dag kan vi der elsker lyset, lære meget af det der skete dengang. — Efeserne 5:5.
De der befinder sig i lyset, er lykkelige
3. Hvilken tillid kan vi nære i dag, hvilken ’retfærdig nation’ elsker vi, og hvilken „stærk by“ har denne „nation“?
3 „Vi har en stærk by. Frelse gør [Gud] til mure og vold. Luk portene op, så den retfærdige nation der bevarer en trofast adfærd, kan gå ind.“ (Esajas 26:1, 2) Disse begejstrede ord kommer fra mennesker der stolede på Jehova. De trofaste jøder på Esajas’ tid søgte sand tryghed hos Jehova, ikke hos de falske guder som nogle israelitter dyrkede. I dag nærer vi den samme tillid til Jehova. Desuden elsker vi Jehovas „retfærdige nation“ — „Guds Israel“. (Galaterne 6:16; Mattæus 21:43) Jehova elsker også denne nation på grund af dens trofasthed. Med hans velsignelse har Guds Israel „en stærk by“, en bylignende organisation der støtter og beskytter det.
4. Hvilken holdning gør vi vel i at opdyrke?
4 De der befinder sig i denne „by“, er klar over at „den hvis holdning er velfunderet, vil [Jehova] værne i fortsat fred, for det er [Jehova] han har tillid til“. Jehova værner dem der ønsker at stole på ham, og som følger hans retfærdige principper. De trofaste i Juda fulgte derfor Esajas’ indtrængende opfordring: „Hav tillid til Jehova til alle tider, for i Jah Jehova har vi en varig klippe.“ (Esajas 26:3, 4; Salme 9:10; 37:3; Ordsprogene 3:5) De der har denne holdning, ser hen til „Jah Jehova“ som den eneste klippe hvor der findes sikkerhed, og de kan glæde sig over „fortsat fred“ med ham. — Filipperne 1:2; 4:6, 7.
Guds fjender ydmyges
5, 6. (a) Hvordan blev fortidens Babylon ydmyget? (b) På hvilken måde blev „Babylon den Store“ ydmyget?
5 Når de der stoler på Jehova, udsættes for trængsler, har de ingen grund til at frygte. Jehova tillader noget sådant at ske for en tid, men til sidst vil han bringe udfrielse, og de der står bag trængslerne, vil blive ramt af hans dom. (2 Thessaloniker 1:4-7; 2 Timoteus 1:8-10) Læg mærke til hvordan det gik en bestemt „højt beliggende stad“. Esajas siger: „[Jehova] har nedstyrtet dem der bor i højden, den højt beliggende stad. Han fornedrer den, fornedrer den til jorden; han lægger den i støvet. Foden skal træde den ned, den nødstedtes fødder, de ringes fodtrin.“ (Esajas 26:5, 6) Den højt beliggende stad der omtales her, er måske Babylon. Denne by bragte i hvert fald Guds folk i nød. Men hvordan gik det Babylon? Den faldt for mederne og perserne i 539 f.v.t. Hvilken fornedrelse!
6 I vor tid passer Esajas’ profetiske ord på det der siden 1919 er sket med „Babylon den Store“. Denne „højt beliggende stad“ led et ydmygende nederlag da den i dette år blev tvunget til at lade Jehovas folk slippe ud af dets åndelige fangenskab. (Åbenbaringen 14:8) Det næste der skete, var endnu mere ydmygende. Den lille gruppe kristne begyndte nu at ’nedtræde’ den „stad“ hvori de tidligere havde været i fangenskab. I 1922 begyndte de at forkynde kristenhedens kommende tilintetgørelse. De forkyndte de budskaber som blev skildret symbolsk ved de fire engles trompetstød der er omtalt i Åbenbaringen 8:7-12, og de tre veer der er forudsagt i Åbenbaringen 9:1–11:15.
„Den retfærdiges sti er retskaffenhed“
7. Hvordan ledes de der vender sig til Jehovas lys? Hvem håber de på, og hvad sætter de højt?
7 Jehova sørger for at de der vender sig til hans lys, bliver frelst, og han leder deres skridt, som det fremgår af Esajas’ næste ord: „Den retfærdiges sti er retskaffenhed. Da du er retskaffen, jævner du den retfærdiges vej. Ja, på dine dommes sti, Jehova, håber vi på dig. Mod dit navn og mod dit minde er vor sjæls længsel rettet.“ (Esajas 26:7, 8) Jehova er en retfærdig Gud, og de der tilbeder ham, må følge hans retfærdige normer. Når de gør det, vil Jehova lede dem og jævne deres sti. Ved at følge hans vejledning viser disse ydmyge mennesker at de håber på Jehova og af hele deres hjerte sætter hans navn, hans „minde“, højt. — 2 Mosebog 3:15.
8. Hvilken eksemplarisk indstilling viste Esajas?
8 Esajas satte Jehovas navn højt. Det fremgår af hans næste ord: „Med min sjæl har jeg længtes efter dig om natten; ja, med min ånd i mit indre bliver jeg ved med at søge efter dig; for når dine domme når jorden, vil den frugtbare jords indbyggere lære retfærdighed.“ (Esajas 26:9) Esajas længtes efter Jehova ’med sin sjæl’ — med hele sit jeg. Man kan forestille sig at profeten brugte nattens stilhed til at bede til Jehova, til at give udtryk for sine dybeste tanker og til ivrigt at søge Jehovas vejledning. Derved satte han et godt eksempel for os. Desuden lærte Esajas retfærdighed af Jehovas domme. Det minder os om hvor vigtigt det er at vi konstant er årvågne og opmærksomme så vi forstår hvad der er Jehovas vilje.
Nogle vælger mørket
9, 10. Hvordan viste Jehova godhed mod sit troløse folk, men hvordan reagerede folket?
9 Jehova viste stor loyal hengivenhed mod Juda, men desværre var det ikke alle Judas indbyggere der reagerede positivt. Ofte valgte flertallet at gøre oprør og blive frafaldne i stedet for at følge sandhedens lys fra Jehova. Esajas sagde: „Selv om der vises den ugudelige gunst, lærer han ikke retfærdighed. I ærlighedens land vil han handle uret og ikke se Jehovas højhed.“ — Esajas 26:10.
10 På Esajas’ tid nægtede flertallet at anerkende at Jehovas hånd beskyttede Juda mod dets fjender. Når han velsignede folket med sin fred, viste det ingen taknemmelighed. Derfor overgav han det til at tjene „andre herrer“, og i 607 f.v.t. tillod han at jøderne blev ført i landflygtighed i Babylon. (Esajas 26:11-13) Efter denne tugt vendte en rest af folket tilbage til dets hjemland.
11, 12. (a) Hvordan gik det dem der havde taget Juda til fange? (b) Hvordan så det i 1919 ud for dem der havde holdt Jehovas salvede tjenere i fangenskab?
11 Hvordan gik det dem der havde taget Juda til fange? Esajas svarer profetisk: „De er døde; de skal ikke leve. Livløse skal de ikke rejse sig. Derfor har du hjemsøgt dem for at tilintetgøre dem og udrydde ethvert minde om dem.“ (Esajas 26:14) Efter Babylons fald i 539 f.v.t. havde byen ingen fremtid. Til sidst ville den ikke eksistere mere. Den ville være ’livløs’; kun historiebøgerne ville berette om dette mægtige rige. Det er en klar advarsel til dem der sætter deres lid til denne verdens magtfulde mænd!
12 Visse dele af denne profeti fik en opfyldelse da Gud tillod at hans salvede tjenere kom i åndeligt fangenskab i 1918, og derefter udfriede dem i 1919. Fra da af så det sort ud for dem der havde holdt Guds tjenere i fangenskab, i første række kristenheden. Men Jehovas folk kunne se frem til store velsignelser.
„Du har gjort nationen større“
13, 14. Hvilke velsignelser har Jehovas salvede tjenere modtaget siden 1919?
13 Gud velsignede sine angrende salvede tjenere i 1919 og lod dem vokse i antal. Først koncentrerede man sig om at indsamle de sidste medlemmer af Guds Israel, og derefter begyndte „en stor skare“ af „andre får“ at blive indsamlet. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16) Disse velsignelser var blevet forudsagt i Esajas’ profeti: „Du har gjort nationen større; Jehova, du har gjort nationen større; du har herliggjort dig selv. Du har udvidet alle landets grænser. Jehova, i trængselen søgte de dig; de udøste en bønfaldende hvisken når de fik din tugt.“ — Esajas 26:15, 16.
14 I dag er Guds Israels grænser blevet udstrakt til hele jorden. Og den store skare der har sluttet sig til denne åndelige nation, tæller nu over seks millioner som nidkært deltager i arbejdet med at forkynde den gode nyhed. (Mattæus 24:14) Jehova har velsignet sit folk rigt, og det har ført til at hans navn er blevet herliggjort. Dette navn forkyndes i dag i 235 lande — en storslået opfyldelse af profetien.
15. Hvilken symbolsk opstandelse fandt sted i 1919?
15 Jøderne havde brug for Jehovas hjælp for at blive udfriet fra fangenskabet i Babylon. De kunne ikke udfri sig selv. (Esajas 26:17, 18) På samme måde var Guds Israels udfrielse i 1919 et bevis på at Jehova var med dem. Det kunne ikke være sket uden hans hjælp. Forandringen i deres tilstand var så forbløffende at Esajas sammenligner den med en opstandelse: „Dine døde skal leve. Mine døde legemer skal opstå. Vågn op og råb af glæde, I støvets beboere! For din dug er som duggen på katostplanterne, og jorden vil bringe de livløse tilbage til verden.“ (Esajas 26:19; Åbenbaringen 11:7-11) Ja, de livløse ville så at sige genopstå til fornyet virksomhed.
Beskyttelse i farefulde tider
16, 17. (a) Hvad måtte jøderne gøre for at overleve Babylons fald i 539 f.v.t.? (b) Hvad sigter de „inderste kamre“ sandsynligvis til i dag, og hvordan er de til gavn for os?
16 Jehovas tjenere har altid brug for hans beskyttelse. Inden længe vil han imidlertid for sidste gang udrække sin hånd mod Satans verden, og hans tilbedere vil få mere brug for hans hjælp end nogen sinde før. (1 Johannes 5:19) Angående denne farefulde tid siger Jehova advarende: „Gå, mit folk, søg ind i dine inderste kamre og luk dine døre bag dig. Skjul dig blot et øjeblik til fordømmelsen driver over. For, se, Jehova går ud fra sit sted for at kræve landets indbyggere til regnskab for misgerningen mod ham, og landet skal blotlægge sin blodskyld og ikke længere tildække sine dræbte.“ (Esajas 26:20, 21; Zefanias 1:14) Denne advarsel viste jøderne hvordan de kunne overleve Babylons fald i 539 f.v.t. De der fulgte advarselen, ville blive i deres huse, beskyttet mod de invaderende soldater i gaderne.
17 I dag kan de „inderste kamre“ som er nævnt i profetien, være forbundet med de titusinder af menigheder som Jehovas folk er tilsluttet rundt om i hele verden. Disse menigheder er en beskyttelse allerede nu, et sted hvor kristne finder tryghed blandt deres brødre, under de ældstes kærlige omsorg. (Esajas 32:1, 2; Hebræerne 10:24, 25) Det er af særlig stor betydning nu hvor enden for denne tingenes ordning er nært forestående; at man viser lydighed, vil være afgørende for om man overlever. — Zefanias 2:3.
18. Hvordan vil Jehova inden længe ’dræbe uhyret som er i havet’?
18 Med henblik på den tid profeterer Esajas: „På den dag vil Jehova med sit hårde og store og stærke sværd hjemsøge Livjatan, den glidende slange, ja Livjatan, den bugtede slange, og han dræber uhyret som er i havet.“ (Esajas 27:1) Hvad er det nutidige modstykke til Livjatan? Det er efter alt at dømme Satan — „slangen fra fortiden“ — og hans onde tingenes ordning, det redskab han benytter til at føre krig mod det åndelige Israel. (Åbenbaringen 12:9, 10, 17; 13:14, 16, 17) Livjatan mistede sit tag i Guds folk i 1919, og snart vil han helt forsvinde. (Åbenbaringen 19:19-21; 20:1-3, 10) På den måde vil Jehova ’dræbe uhyret som er i havet’. I mellemtiden vil intet som Livjatan måtte forsøge at gøre for at komme Jehovas folk til livs, virkelig lykkes. (Esajas 54:17) Det er trøstende at vide.
„En vingård med skummende vin“
19. Hvilken tilstand råder blandt medlemmerne af ’resten’ i dag?
19 Har vi ikke grund til at glæde os over det voksende lys fra Jehova? Jo! Esajas beskriver Jehovas folks glæde med et smukt billede: „På den dag skal I synge for Israel: ’En vingård med skummende vin! Jeg, Jehova, værner den. Hvert øjeblik vander jeg den. For at ingen skal hjemsøge den, værner jeg den nat og dag.’“ (Esajas 27:2, 3) Jehova har draget omsorg for sin „vingård“, resten af Guds Israel, og for deres flittige medarbejdere. (Johannes 15:1-8) Resultatet er blevet en frugt der er til ære for hans navn og skaber stor glæde blandt hans tjenere på jorden.
20. Hvordan beskytter Jehova den kristne menighed?
20 Vi kan være glade for at den vrede som Jehova engang nærede mod sine salvede tjenere, og som var årsagen til at han lod dem komme i åndeligt fangenskab i 1918, nu er borte. Jehova siger selv: „Forbitrelse huser jeg ikke. Hvem giver mig tornebuske og ukrudt i kampen? Jeg vil træde på dem. Jeg vil sætte dem i brand samtidig. Ellers må man klynge sig til min fæstning og slutte fred med mig; fred må man slutte med mig.“ (Esajas 27:4, 5) For at sikre sig at hans vinstokke til stadighed giver rigeligt med „skummende vin“, ’nedtræder’ Jehova enhver ukrudtsagtig indflydelse der kunne ødelægge hans vingård, og opbrænder den som med ild. Lad derfor ingen bringe den kristne menighed i fare! Alle bør ’klynge sig til Jehovas fæstning’ ved at søge hans gunst og beskyttelse. Når man gør det, slutter man fred med Gud — noget der er så vigtigt at Esajas nævner det to gange. — Salme 85:1, 2, 8; Romerne 5:1.
21. På hvilken måde er det frugtbare land blevet fyldt med „afgrøde“?
21 Velsignelserne fortsætter: „I de kommende dage vil Jakob slå rod, Israel blomstre, ja sætte skud; og de vil fylde det frugtbare lands flade med afgrøde.“ (Esajas 27:6) Dette vers er blevet opfyldt siden 1919 som et storslået vidnesbyrd om Jehovas magt. De salvede kristne har fyldt jorden med „afgrøde“, det vil sige nærende åndelig føde. Midt i en fordærvet verden overholder de med glæde hans ophøjede normer. Og Jehova velsigner dem fortsat med vækst. Som følge heraf har millioner af „andre får“, der „yder [Gud] hellig tjeneste dag og nat“, sluttet sig til dem. (Åbenbaringen 7:15) Lad os aldrig glemme at det er et storslået privilegium at tage den åndelige føde til sig og dele den med andre!
22. Hvilke velsignelser opnår de der tager imod lyset?
22 I den kritiske tid vi nu oplever, hvor mørket dækker jorden og tykt mulm folkestammerne, kan vi være taknemmelige for det åndelige lys Jehova giver sit folk. (Esajas 60:2; Romerne 2:19; 13:12) For alle der tager imod dette lys, betyder det fred i sindet og glæde nu, og intet mindre end evigt liv i fremtiden. Vi der elsker lyset, har derfor god grund til at lovprise Jehova af hele vort hjerte og sige sammen med salmisten: „Jehova er mit livs fæstning. For hvem skal jeg nære rædsel? Sæt dit håb til Jehova; vær modig og lad dit hjerte være stærkt. Ja, sæt dit håb til Jehova.“ — Salme 27:1b, 14.
Husker du dette?
• Hvordan vil det gå dem der undertrykker Jehovas folk?
• Hvilken vækst forudsiges i Esajas’ Bog?
• Hvilke „inderste kamre“ skal vi blive i, og hvorfor?
• Hvorfor er Jehovas folks tilstand til pris for ham?
[Studiespørgsmål]
[Ramme på side 22]
En ny bog
Størstedelen af stoffet i disse to studieartikler blev fremholdt som et foredrag ved områdestævnet i 2000/2001. Ved slutningen af foredraget blev der udgivet en ny bog med titlen Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker [Bind 1]. Denne bog på 416 sider behandler de første 40 kapitler i Esajas’ Bog vers for vers.
[Illustration på side 18]
Kun de retfærdige får lov til at komme ind i Jehovas ’stærke by’, hans organisation
[Illustration på side 19]
Esajas søgte Jehova „om natten“
[Illustration på side 21]
Jehova beskytter sin „vingård“ og sørger for at den bærer frugt
