Hvad er det åndelige paradis?

GUSTAVO, som er vokset op i en lille by i Brasilien, havde fra barnsben af lært at gode mennesker kommer i himmelen når de dør. * Han vidste ikke at det er Guds hensigt at trofaste mennesker en dag skal kunne leve evigt i fuldkommenhed i et jordisk paradis. (Åbenbaringen 21:3, 4) Der var også noget andet han ikke var klar over, nemlig at han allerede nu kunne være i et åndeligt paradis.

Har du nogen sinde hørt om et sådant åndeligt paradis? Ved du hvad det er, og hvad der kræves for at man kan blive en del af det? Alle der ønsker at være lykkelige, har brug for at kende det.

Hvordan man finder det åndelige paradis

At sige at man allerede i dag kan leve i et paradis, lyder måske urealistisk. Denne verden er jo langtfra et paradis. Alt for mange har erfaret sandheden i det en hebraisk konge skrev: „Se! de undertryktes tårer, men ingen trøstede dem; nej, det var deres undertrykkere der havde magten, og ingen trøstede dem.“ (Prædikeren 4:1) Millioner af mennesker lider under korrupte politiske, religiøse og økonomiske systemer, og de oplever ingen lindring, eller ’trøst’. Mange andre kæmper for at betale deres regninger, opdrage deres børn og klare et utal af andre ting for at få det hele til at hænge sammen. Disse mennesker ville sandsynligvis også hellere end gerne tage imod en der trøstede dem, en der kunne lette deres byrder bare en smule. For dem alle gælder det at livet langtfra er paradisisk.

Hvor findes da det åndelige paradis? Det danske ord „paradis“ er beslægtet med græske, persiske og hebraiske ord der alle indeholder grundtanken om en park eller have, et fredfyldt, forfriskende sted. Bibelen lover at jorden en dag vil blive et bogstaveligt paradis, et parklignende hjem for en fuldkommen menneskeslægt. (Salme 37:10, 11) Med dette i tanke kan vi konkludere at et åndeligt paradis er et miljø der er lifligt for øjnene og beroligende for nerverne, en tilstand hvor man kan glæde sig over fred med sin næste og med Gud. Det gik op for Gustavo at der i dag findes et sådant paradis, og at det omfatter et stadigt voksende antal mennesker.

Som 12-årig besluttede Gustavo sig for at blive romersk-katolsk præst. Med sine forældres billigelse begyndte han at læse på et præsteseminarium. Dér blev han opslugt af aktiviteter som musik, teater og politik; alt sammen noget kirken havde iværksat for at tiltrække unge. Han vidste at en præst måtte vie sit liv til gavn for folket, og at han måtte forblive ugift. Men nogle af de præster og studerende Gustavo kendte, førte et umoralsk liv. Påvirkningen fra dette miljø fik snart Gustavo til at drikke tæt. Tydeligvis havde han endnu ikke fundet et åndeligt paradis.

En dag læste Gustavo en folder der handlede om et jordisk paradis. Den fik ham til at tænke over meningen med livet. Han fortæller: „Jeg begyndte at læse jævnligt i Bibelen, men forstod den ikke. Jeg lagde ikke engang  mærke til at Gud har et navn.“ Han forlod præsteseminariet og henvendte sig til Jehovas Vidner for at få hjælp til at forstå Bibelen. Derefter gjorde han hurtigt fremskridt og indviede snart sit liv til Gud. Gustavo var i gang med at lære om det åndelige paradis.

Et folk for Guds navn

Gustavo lærte at Guds navn, Jehova, ikke blot bør være af underordnet interesse for en bibelstudent. (2 Mosebog 6:3) Det er en væsentlig del af sand tilbedelse. Jesus lærte sine disciple at bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ (Mattæus 6:9) I sin omtale af hedninger der blev kristne, sagde disciplen Jakob: „Gud . . . vendte sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk for sit navn.“ (Apostelgerninger 15:14) I det første århundrede var ’folket for hans navn’ den kristne menighed. Findes der også i dag et folk for Guds navn? Ja, og Gustavo indså at det er Jehovas Vidner.

Jehovas Vidner forkynder i godt 235 lande og områder. De tæller over seks millioner, og derforuden har cirka otte millioner interesserede overværet deres møder. Vidt og bredt er de kendt for deres offentlige forkyndelse, og derved opfylder de Jesu ord: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Mattæus 24:14) Hvorfor mente Gustavo så at han havde fundet et åndeligt paradis hos Jehovas Vidner? Han siger: „Jeg sammenlignede det jeg havde set i verden, og især på præsteseminariet, med det jeg fandt hos Jehovas Vidner. Den store forskel er at der råder kærlighed blandt Jehovas Vidner.“

Andre har givet lignende beskrivelser af Jehovas Vidner. En ung brasiliansk kvinde ved navn Miriam siger: „Jeg kendte slet ikke til følelsen af at være glad, ikke engang sammen med min egen familie. Første gang jeg så kærlighed komme til udtryk i handling, var blandt Jehovas Vidner.“ Christian siger: „Indimellem beskæftigede jeg mig lidt med spiritisme, men religion som sådan sagde mig ikke noget. Jeg gik mere op i social status og mit arbejde som ingeniør. Men da min kone begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner, lagde jeg mærke til at der skete en forandring med hende. Det gjorde også indtryk på mig at se hvor glad og nidkær den kristne kvinde var som besøgte hende.“ Hvad får folk til at sige sådan om Jehovas Vidner?

Det åndelige paradis

Noget der gør Jehovas Vidner anderledes, er deres værdsættelse af kundskaben fra Bibelen. De tror at Bibelen er sand, og at den er Guds ord. De stiller sig derfor ikke tilfreds med at kende grundsandhederne i deres religion. De har et fast program for personligt studium og bibellæsning. Jo længere tid man kommer sammen med Jehovas Vidner, jo mere lærer man om Gud og hans vilje som den åbenbares i Bibelen.

En sådan kundskab frigør Jehovas Vidner fra ting som kan berøve andre glæden, såsom overtro og destruktive tanker. Jesus sagde: „Sandheden skal frigøre jer,“ og Jehovas Vidner har erfaret at det virkelig forholder sig sådan. (Johannes 8:32) Fernando, som på et tidspunkt beskæftigede sig med spiritisme, siger: „Det var en enorm lettelse at lære om det evige liv, for jeg havde altid været bange for at enten jeg selv eller mine forældre skulle dø.“ Sandheden frigjorde Fernando fra hans frygt for åndeverdenen og for hvad der sker når man dør.

I Bibelen er kundskab om Gud nært knyttet til Paradiset. Profeten Esajas sagde: „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være  fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ — Esajas 11:9.

Kundskab alene er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt til at Esajas’ ord kan gå i opfyldelse. Man må handle efter det man lærer. Fernando siger: „Når man opdyrker åndens frugter, bidrager man til det åndelige paradis.“ Fernando henviser til noget der blev sagt af apostelen Paulus, som kaldte de gode egenskaber en kristen skulle opdyrke, for ’åndens frugter’. Han opregnede dem som „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. — Galaterne 5:22, 23.

Er det ikke rigtigt at det at være i et samfund hvor de enkelte bestræber sig for at opdyrke sådanne egenskaber, vil være som at befinde sig i et paradis? Det åndelige paradis profeten Zefanias forudsagde, ville findes blandt sådanne mennesker. Han sagde: „De . . . vil ikke begå nogen uretfærdighed, og de vil ikke tale løgn, og i deres mund vil der ikke findes en svigefuld tunge; for de vil finde føde og lægge sig, og ingen vil få dem til at skælve.“ — Zefanias 3:13.

Kærlighedens vigtige rolle

Måske har du lagt mærke til at den første af de åndens frugter Paulus nævnte, er kærlighed. Det er en egenskab Bibelen taler meget om. Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Jehovas Vidner er selvfølgelig ikke fuldkomne. De kan indimellem have personlige uoverensstemmelser, ligesom Jesu apostle havde. Men de elsker oprigtigt hinanden, og de beder om den hellige ånds hjælp til fortsat at opdyrke kærlighed.

Resultatet er at de har et enestående fællesskab. De er ikke splittede af stammefejder eller nationalisme. Tværtimod, da mange Jehovas Vidner i slutningen af det 20. århundrede befandt sig midt i etniske udrensninger og racemæssige folkedrab, beskyttede de hinanden, og det endog med fare for deres eget liv. Selv om de kommer fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“, nyder de en enhed der er svær at fatte før man selv oplever den. — Åbenbaringen 7:9.

Et paradis blandt dem der gør Guds vilje

I det åndelige paradis er der ikke plads til grådighed, umoralitet og selviskhed. Vejledningen til kristne lyder: „Lad jer ikke forme efter denne tingenes ordning, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ (Romerne 12:2) Når vi fører et moralsk rent liv og lever efter Guds vilje, er vi med til at opbygge det åndelige paradis, og det vil bidrage til vores egen glæde. Carla erfarede at dette er sandt. Hun siger: „Min far havde lært mig at arbejde hårdt for at blive økonomisk uafhængig. Men selv om mine universitetsstudier gav mig en vis følelse af tryghed, savnede jeg enheden i familien og den tryghed som alene kundskaben fra Guds ord kan give os.“

Glæderne ved det åndelige paradis fjerner selvfølgelig ikke alle livets problemer. Kristne  bliver stadig syge, der kan opstå borgerkrig i deres land, og mange må udholde fattigdom. Men når vi har opdyrket et nært forhold til Jehova Gud — hvad der er en forudsætning for det åndelige paradis — kan vi se hen til ham efter støtte. Han indbyder os til at ’kaste vore bekymringer på ham’, og mange kan berette om den vidunderlige måde han har støttet dem på, selv i de værst tænkelige situationer. (Salme 55:22; 86:16, 17) Gud lover at han altid vil være med sine tilbedere, også når de færdes i „dalen med dystert mørke“. (Salme 23:4) Når vi har tillid til at Gud er parat til at støtte os, vil det hjælpe os til at bevare „Guds fred, som overgår al forstand“, og denne fred er en nøgle til det åndelige paradis. — Filipperne 4:7.

Vi kan bidrage til det åndelige paradis

De fleste kan godt lide at besøge en park eller en have, at gå en tur igennem den og måske sætte sig på en bænk og glæde sig over omgivelserne. På samme måde er mange glade for at komme sammen med Jehovas Vidner. De synes at samværet er forfriskende, fredfyldt og styrkende. Men en smuk have må passes hvis den skal blive ved med at være paradisisk. På samme måde kan det åndelige paradis kun eksistere i denne meget ’uparadisiske’ verden fordi Jehovas Vidner opdyrker det og Gud lægger sin velsignelse til. Men hvordan kan vi hver især yde et gavnligt bidrag til dette paradis?

Man må først og fremmest komme i en af Jehovas Vidners menigheder, læse Bibelen sammen med dem og tilegne sig kundskaben fra Guds ord, som er grundlaget for det åndelige paradis. Carla siger: „Hvor der ikke er åndelig føde, er der heller ikke noget åndeligt paradis.“ Derfor må man læse i Guds ord regelmæssigt og tænke over det man læser. Det man på den måde lærer, vil knytte én nærmere til Gud, og man vil komme til at elske ham. Man vil også lære hvordan man kan tale til ham i bøn og bede om hans vejledning og hans ånds hjælp til at gøre hans vilje. Jesus sagde at vi skulle være vedholdende i bønnen. (Lukas 11:9-13) Apostelen Paulus sagde: „Bed uophørligt.“ (1 Thessaloniker 5:17) Det privilegium at tale med Gud i bøn i fuld forvisning om at han hører os, er et væsentligt aspekt af det åndelige paradis.

Som tiden går, vil ens liv ændre sig til det bedre i takt med det man lærer, og på et tidspunkt får man lyst til at tale med andre om det. Så er man parat til at adlyde Jesu befaling: ’Lad jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.’ (Mattæus 5:16) Det bringer megen glæde at give andre del i kundskaben om Jehova Gud og Jesus Kristus og at berette om den kærlighed de har vist menneskene.

Den tid kommer hvor hele jorden vil være et bogstaveligt paradis — en stor have fri for forurening, et egnet hjem for trofaste mennesker. At der i disse „kritiske tider som er vanskelige at klare,“ findes et åndeligt paradis, er et bevis på Guds kraft og en forsmag på hvad han kan og vil udrette i fremtiden. — 2 Timoteus 3:1.

Selv nu oplever de der nyder godt af det åndelige paradis, en åndelig opfyldelse af Esajas 49:10: „De kommer ikke til at sulte, og de kommer ikke til at tørste, og brændende hede og sol vil ikke plage dem. For Han som har barmhjertighed med dem vil føre dem, og ved vandkilderne leder han dem.“ José kan bevidne at det forholder sig sådan. Han drømte engang om at blive berømt som musiker, men fandt større tilfredsstillelse ved at tjene Gud sammen med den kristne menighed. Han siger: „Nu har jeg et meningsfyldt liv. Jeg føler mig tryg i det kristne brodersamfund, og jeg har lært Jehova at kende som en kærlig Fader vi kan have tillid til.“ Josés glæde — en glæde som millioner af andre også føler — er godt beskrevet i Salme 64:10: „Den retfærdige vil fryde sig over Jehova og søge tilflugt hos ham.“ Ja, det er en god beskrivelse af det åndelige paradis!

[Fodnote]

[Illustration på side 10]

Alt imens vi selv nyder at være i det åndelige paradis, bør vi medvirke til at udvide det