Kyrillos og Methodios — bibeloversættere der opfandt et alfabet

„Vort folk er døbt, men vi har ingen lærer. Vi forstår hverken græsk eller latin. . . . Vi forstår hverken bogstaver eller deres betydning. Send os derfor nogle lærere som kan gøre Skriftens ord og deres betydning kendt.“ — Rostislav, fyrste af Mæhren, år 862

I DAG foreligger Bibelen på de sprog der hører til den slaviske sprogæt, som tales af 435 millioner. * Hele 360 millioner slavisktalende skriver og læser det kyrilliske alfabet. Men for 1200 år siden havde deres forfædre intet alfabet, endsige et skriftsprog, at udtrykke sig på. Denne mangel blev afhjulpet af to kødelige brødre, Kyrillos og Methodios. De der holder af Guds ord, vil helt sikkert finde at de to brødres dristige og idérige indsats udgør et spændende kapitel i beretningen om hvordan Bibelen er blevet bevaret og udbredt. Hvem var de to mænd, og hvilke barrierer måtte de overvinde?

„Filosoffen“ og guvernøren

Kyrillos (827-869), der oprindelig hed Konstantinos, og Methodios (825-885) blev født ind i en adelig græsk familie i Thessalonika. Byen var tosproget, idet indbyggerne talte græsk og en form for slavisk. De mange slavere i området og den nære forbindelse mellem byens indbyggere og de omkringliggende slaviske samfund har måske givet Kyrillos og Methodios mulighed for at erhverve sig et indgående kendskab til det sydslaviske sprog. En Methodios-biografi oplyser at moderen var af slavisk afstamning.

Da faderen døde, flyttede Kyrillos til Konstantinopel, hovedstaden i Det Byzantinske Rige. Her studerede han ved den kejserlige læreanstalt og omgikkes fremragende lærere. Han blev bibliotekar ved den ortodokse hovedkirke, Hagia Sofia, og blev siden lærer i filosofi. Hans akademiske præstationer indbragte ham tilnavnet Filosoffen.

I mellemtiden fulgte Methodios sin faders løbebane inden for statsadministrationen. Han opnåede at blive arkont (guvernør) i en af Det Byzantinske Riges grænseområder hvor der boede mange slavere. På et tidspunkt  gik han imidlertid i kloster i Bitynien i Lilleasien. I 855 sluttede Kyrillos sig til ham.

I 860 sendte patriarken af Konstantinopel de to brødre på en mission til khazarerne, et folk der boede nordøst for Sortehavet. De havde svært ved at bestemme sig for om de ville bekende sig til islam, jødedommen eller kristendommen. Undervejs opholdt Kyrillos sig en tid i Chersonesos på Krim. Nogle forskere mener at han under dette ophold lærte hebraisk og samaritansk, og at han oversatte en hebraisk grammatikbog til khazarernes sprog.

Et kald fra Mæhren

Fyrst Rostislav af Mæhren (nutidens østlige Tjekkiet, vestlige Slovakiet og vestlige Ungarn) sendte i 862 den byzantinske kejser Michael III den anmodning om bibellærere som er gengivet i den indledende paragraf. Mæhrens slavisktalende indbyggere havde i forvejen haft besøg af missionærer fra Det Østfrankiske Rige, det område der svarer til vore dages Tyskland og Østrig. Rostislav var betænkelig ved den politiske og gejstlige indflydelse fra de germanske stammer, og han håbede at en religiøs tilknytning til Konstantinopel kunne sikre at hans land bevarede sit politiske og religiøse selvstyre.

Kejseren besluttede at sende Methodios og Kyrillos til Mæhren. De to brødre havde både uddannelsen, sprogkundskaberne og de pædagogiske evner det krævede at føre an i en sådan mission. En levnedsbeskrivelse fra 800-tallet beretter at kejseren opfordrede dem til at rejse til Mæhren med følgende begrundelse: „I er begge født i Thessalonika, og alle thessalonikere taler et pænt slavisk.“

Et alfabet og en bibeloversættelse bliver til

Som forberedelse til missionen udarbejdede Kyrillos i månederne før afrejsen et slavisk skriftsprog. Efter sigende havde han et godt øre for sproglyde. Dernæst forsøgte han ved hjælp af græske og hebraiske bogstaver at fremstille et skrifttegn for hver af de slaviske sproglyde. * Nogle forskere mener at han i forvejen havde tilbragt flere år med at skabe grundlaget for et sådant alfabet. Det er desuden stadig uvist hvordan Kyrillos’ oprindelige alfabet så ud. — Se rammen „Kyrillisk eller glagolitisk?“

 Samtidig gav Kyrillos sig til skyndsomst at oversætte Bibelen fra græsk til slavisk. Overleveringen vil vide at han tog det nye alfabet i brug da han skulle til at oversætte Johannesevangeliets indledende ord: „I begyndelsen var Ordet . . .“ Kyrillos oversatte de fire evangelier, Paulus’ breve og Salmerne.

Arbejdede han på egen hånd? Højst sandsynligt har Methodios haft andel i projektet. Desuden står der i bogen The Cambridge Medieval History: „Det er en nærliggende antagelse at [Kyrillos] havde medarbejdere der var af slavisk herkomst, og som talte græsk. Hvis vi gransker de ældste oversættelser, . . . har vi det bedste bevis på en veludviklet fornemmelse for det slaviske tungemål, hvilket må tilskrives medhjælpere der selv var af slavisk oprindelse.“ Som det vil fremgå, blev resten af Bibelen fuldført af Methodios.

„Som råger der kaster sig over en falk“

I 863 drog Kyrillos og Methodios ud på deres mission til Mæhren, hvor de blev hjerteligt modtaget. Samtidig med at de oversatte Bibelen og nogle liturgiske tekster, skulle de også sætte nogle lokale indbyggere ind i det nyudviklede slaviske skriftsystem.

De mødte dog ikke kun velvilje. De frankiske gejstlige i Mæhren modarbejdede ihærdigt brugen af slavisk og hævdede at kun latin, græsk og hebraisk var antagelige som kirkesprog. I håb om at indhente pavelig godkendelse til deres nye skriftsystem rejste brødrene til Rom i 867.

Undervejs stødte Kyrillos og Methodios på ny sammen med en skare latintalende gejstlige som hævdede at der kun var tre sprog der kunne bruges i liturgien. En Kyrillos-biografi fra middelalderen beretter at de lokale biskopper, præster og munke overfaldt ham „som råger der kaster sig over en falk“. Ifølge skildringen tilbageviste Kyrillos dem ved at henvise til Første Korintherbrev 14:8, 9: „Hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil da gøre sig rede til kamp? På samme måde også med jer: hvis I ikke med tungen fremfører tale der er let at forstå, hvordan kan man da vide hvad der bliver sagt? Så taler I jo hen i vejret.“

Da brødrene langt om længe ankom til Rom, gav pave Hadrian II dem sin fulde billigelse til at benytte slavisk som kirkesprog. Under opholdet blev Kyrillos nogle måneder senere alvorligt syg og døde som 42-årig efter mindre end to måneders sygeleje.

Pave Hadrian II opfordrede Methodios til at genoptage sin gerning i Mæhren og i omegnen af byen Nitra i det nuværende Slovakiet. Paven ønskede at forstærke sin indflydelse i området og gav derfor Methodios breve der udnævnte ham til ærkebiskop og godkendte brugen af slavisk. Men i 870 arresterede den frankiske biskop Hermanrich med bistand af fyrst Svatopluk af Nitra Methodios og satte ham i forvaring. Han tilbragte to og et halvt år i et sydøsttysk kloster før Hadrian II’s efterfølger, Johannes VIII, befalede at Methodios skulle løslades. Paven genindsatte ham i bispeembedet og bekræftede pavestolens anerkendelse af slavisk som kirkesprog.

Modstanden fra de frankiske gejstlige varede imidlertid ved. Methodios forsvarede sig med held mod anklager for kætteri og fremskaffede senere en bulle fra pave Johannes VIII med udtrykkelig tilladelse til at benytte slavisk i kirken. Som den nuværende pave, Johannes Paul II, har tilkendegivet, var Methodios’ liv præget af „rejser, afsavn, lidelser, fjendskaber og forfølgelse, . . . ja, endog fængsling under grusomme kår“. Ironisk nok skete dette på foranledning af biskopper og fyrster der var Rom gunstigt stemt.

Hele Bibelen bliver oversat

Trods den ubønhørlige modstand oversatte Methodios ved hjælp af adskillige stenografer resten af Bibelen til slavisk. Ifølge overleveringen fuldførte han denne gigantiske opgave på blot otte måneder. Han udelod dog de apokryfe Makkabæerbøger.

 I dag er det vanskeligt helt præcist at vurdere kvaliteten af Kyrillos’ og Methodios’ oversættelse. Der findes kun ganske få afskrifter der daterer sig fra tiden kort efter at originalen blev udarbejdet. Sprogforskere der har gransket afskrifterne, bemærker at oversættelsen var nøjagtig og formidlede indholdet naturligt og levende. Bogen Our Slavic Bible oplyser at de to brødre „måtte danne mange nye ord og udtryk . . . Og alt dette gjorde de med forbløffende præcision [og] tilførte det slaviske sprog et righoldigt ordforråd der var uden fortilfælde.“

En arv der består

Efter Methodios’ død i 885 fordrev de frankiske modstandere hans elever fra Mæhren. De søgte tilflugt i Bøhmen, det sydlige Polen og Bulgarien. Derved blev Kyrillos’ og Methodios’ værk ført videre og fandt større udbredelse. Den slaviske sproggren, som de to brødre havde givet et alfabet og dermed et varigt udtryk, trivedes og udviklede sig forskelligartet. I dag omfatter den slaviske sprogæt 13 særskilte sprog foruden mange dialekter.

Desuden har Kyrillos’ og Methodios’ dristige gerning som bibeloversættere båret frugt i form af vor tids forskellige oversættelser af Bibelen på de slaviske sprog. De mange millioner slavisktalende kan glæde sig over at Guds ord foreligger på deres modersmål. Trods bitter modstand er Bibelens ord blevet bekræftet: „Vor Guds ord vil bestå evindelig.“ — Esajas 40:8.

[Fodnoter]

[Ramme på side 29]

Kyrillisk eller glagolitisk?

Бб Гг Дд Єє Жж

Blandt sprogforskerne er det omstridt hvilket alfabet Kyrillos udtænkte. Det alfabet der kaldes det kyrilliske, bygger i væsentlig grad på det græske suppleret med godt en halv snes nykonstruerede skrifttegn som gengivelse af slaviske sproglyde der ikke fandtes noget græsk tegn for. Nogle af de tidligste håndskrifter på slavisk er imidlertid affattet med det helt anderledes glagolitiske alfabet, som mange lærde mener at Kyrillos stod fadder til. Tilsyneladende er nogle af de glagolitiske skrifttegn lånt fra hebraisk og græsk skråskrift, mens andre måske er tillempede middelalderlige diakritiske tegn (for eksempel accenter). De fleste er imidlertid nyskabte og komplicerede bogstaver. Glagolitisk giver indtryk af at være et selvstændigt alfabet og ikke blot en videreudvikling. Men det er det kyrilliske der er blevet bearbejdet til vore dages russiske, ukrainske, serbiske, bulgarske og makedoniske skriftsystemer foruden 22 andre, hvoraf nogle ikke tilhører den slaviske sprogæt.

[Kort på side 31]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Østersøen

(Polen)

Bøhmen (Tjekkiet)

Mæhren (Østtjekkiet, Vestslovakiet, Vestungarn)

Nitra

DET ØSTFRANKISKE RIGE (Tyskland & Østrig)

ITALIEN

Venezia

Rom

Middelhavet

BULGARIEN

GRÆKENLAND

Thessalonika

(Krim)

Sortehavet

Bitynien

Konstantinopel (Istanbul)

[Illustration på side 31]

En slavisk bibel fra 1581 med kyrillisk skrift

[Kildeangivelse]

Bibel: Narodna in univerzitetna knjižnica-Slovenija-Ljubljana