„Herren er virkelig blevet oprejst!“

Forestil dig hvor nedtrykte Jesu disciple må have været da deres Herre blev henrettet. Deres håb syntes lige så dødt som det legeme Josef fra Arimatæa lagde i graven. Og enhver forventning om at Jesus ville befri jøderne fra romernes åg, måtte ligeledes opgives.

HVIS det havde været enden på sagen, ville Jesu disciple, ligesom tilhængerne af de mange selvbestaltede messiasser, højst sandsynligt være gået deres vej. Men Jesus levede! Bibelen fortæller at han kort efter sin død viste sig for sine disciple ved adskillige lejligheder. Det fik nogle af dem til at udbryde: „Herren er virkelig blevet oprejst!“ — Lukas 24:34.

Disciplene blev opfordret til at forsvare deres tro på at Jesus var Messias. De pegede især på Jesu opstandelse fra de døde som et konkret bevis på at han var Messias. Ja, „med stor kraft fortsatte apostlene med at aflægge vidnesbyrdet om Herren Jesu opstandelse“. — Apostelgerninger 4:33.

Hvis nogen havde kunnet bevise at Jesu opstandelse var et bedrag — måske ved at få en af hans disciple til at indrømme det eller ved at vise at Jesu legeme stadig lå i graven — ville kristendommen være slået fejl lige fra begyndelsen. Men sådan var det ikke gået. Jesu disciple vidste at han var i live, og derfor talte de vidt og  bredt om hans opstandelse. Mange fik således tro på den opstandne Messias.

Hvilke grunde har vi til at tro på Jesu opstandelse? Hvilke beviser er der for at den rent faktisk har fundet sted?

Hvorfor undersøge vidnesbyrdene?

Jesu opstandelse beskrives i alle fire evangelier. (Mattæus 28:1-10; Markus 16:1-8; Lukas 24:1-12; Johannes 20:1-29) * Andre dele af De Kristne Græske Skrifter omtaler Kristi opstandelse som en fastslået kendsgerning.

Intet under at Jesu disciple har forkyndt om hans opstandelse. Hvis Gud virkelig har oprejst ham, er det den mest opsigtsvækkende nyhed verden nogen sinde har hørt. Det betyder ikke alene at Gud er til, men også at Jesus lever.

Hvordan berører det os? Jesus bad: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Vi kan altså opnå livgivende kundskab om Jesus og hans Fader. Anvender vi denne kundskab, betyder det at også vi, hvis vi skulle dø, har mulighed for at blive oprejst, lige så vel som Jesus blev det. (Johannes 5:28, 29) Vi kan få håb om evigt liv på en paradisisk jord under Guds himmelske rige ledet af hans herliggjorte søn, Jesus Kristus, kongers Konge. — Esajas 9:6, 7; Lukas 23:43; Åbenbaringen 17:14.

Det afgørende spørgsmål er altså om Jesus virkelig blev oprejst fra de døde. Det er noget der berører vort liv nu og i fremtiden. Derfor opfordrer vi dig til at undersøge fire vidnesbyrd om at Jesus døde og blev oprejst.

Jesus døde på marterpælen

Nogle skeptikere hævder at selv om Jesus blev pælfæstet, døde han ikke i virkeligheden. De siger at han kun var tæt på at dø, og at køligheden inde i graven hjalp ham til at komme til sig selv igen. Men alle tilgængelige oplysninger beviser at det var Jesu livløse legeme der blev anbragt i graven.

Eftersom Jesus blev henrettet offentligt, var der nogle som kunne bevidne at han virkelig døde på pælen. Hans død blev bekræftet af den centurion der stod for henrettelsen. En del af centurionens opgave var netop at afgøre hvornår døden var indtrådt. Det var også først efter at have fået Jesu død bekræftet at den romerske landshøvding Pontius Pilatus lod Josef fra Arimatæa få Jesu legeme så han kunne begrave det. — Markus 15:39-46.

Graven var tom

Den tomme grav gav disciplene det første bevis på at Jesus var blevet oprejst, og dette vidnesbyrd forbliver uimodsagt. Jesus var blevet lagt i en grav som ikke havde været brugt før. Den lå i nærheden af henrettelsesstedet og var dengang nem at finde. (Johannes 19:41, 42) Evangelieberetningerne siger samstemmende at da Jesu venner gik ud til graven den anden morgen efter hans død, var hans legeme forsvundet. — Mattæus 28:1-7; Markus 16:1-7; Lukas 24:1-3; Johannes 20:1-10.

Jesu fjender var overraskede over at finde graven tom, og det samme var hans venner. Hans fjender havde længe stræbt efter at gøre det af med ham. Da det endelig lykkedes, sørgede de omhyggeligt for at forsegle graven og sætte en vagt udenfor. Men om morgenen på den første dag i ugen var graven tom.

 Havde Jesu venner fjernet hans legeme fra graven? Det er ikke sandsynligt. Evangelierne viser at de var som lamslåede da han var blevet henrettet. Hans disciple ville sikkert heller ikke senere have udsat sig selv for død og forfølgelse på grund af noget de vidste var et bedrag.

Hvem var det da der havde fjernet Jesu legeme? Jesu fjender ville naturligvis have været de sidste til at gøre det. Og selv om de havde taget Jesu legeme, ville de helt sikkert have fremvist det senere for at tilbagevise disciplenes påstand om at Jesus var blevet oprejst og var i live. Men det skete ikke, for det var Gud der havde grebet ind.

Jesu fjender gjorde heller ikke indsigelse mod Peter da han nogle uger senere sagde: „Israelitiske mænd, hør disse ord: Jesus Nazaræeren, en mand som over for jer offentligt er udpeget af Gud ved kraftige gerninger og undere og tegn som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, ganske som I selv ved, denne mand, der efter Guds bestemte beslutning og forudviden blev udleveret, gjorde I det af med ved at fæste ham til en pæl ved lovløse mænds hånd. Men Gud oprejste ham ved at løse dødens veer, da det ikke var muligt at han stadig kunne fastholdes af den. David siger nemlig med henblik på ham: ’Jeg havde bestandig Jehova for øje . . . Ja, endog mit kød skal bo i håb; for du vil ikke efterlade min sjæl i Hades, og heller ikke vil du lade din loyale tjener se forrådnelse.’“ — Apostelgerninger 2:22-27.

Mange så den opstandne Jesus

I bogen Apostelgerninger siger evangelieskribenten Lukas: „Ved mange sikre beviser fremstillede [Jesus] sig også for [apostlene] som levende efter at have lidt, idet han gennem hele fyrre dage viste sig for dem og talte om de ting der vedrører Guds rige.“ (Apostelgerninger 1:2, 3) Mange af disciplene så den opstandne Jesus ved forskellige lejligheder, eksempelvis i en have, på en vej, under et måltid og ved Tiberiassøen. — Mattæus 28:8-10; Lukas 24:13-43; Johannes 21:1-23.

Nogle kritikere drager sandfærdigheden af disse beretninger i tvivl ved at sige at det er noget skribenterne har fundet på, eller ved at pege på visse tilsyneladende uoverensstemmelser. Men faktisk er mindre afvigelser i evangelieberetningerne et vidnesbyrd om at der ikke var nogen hemmelig forståelse mellem bibelskribenterne. Når én bibelskribent tilføjer detaljer som supplerer andre beretninger om visse episoder i Jesu jordiske liv, øger det vores viden om Jesus.

Når Jesus efter sin opstandelse viste sig ved flere lejligheder, var det så blot sansebedrag? Enhver påstand i den retning er utroværdig, for Jesus blev set af virkelig mange. Blandt dem der så ham, var fiskere, kvinder, en embedsmand og den tvivlende Thomas, som først lod sig overbevise da han så et uigendriveligt bevis på at Jesus var blevet oprejst fra de døde. (Johannes 20:24-29) Ved flere lejligheder kunne Jesu disciple ikke genkende deres opstandne Herre med det samme. Engang blev han set af over 500 vidner, hvoraf de fleste stadig var i live da apostelen Paulus brugte denne episode som et bevis i sit forsvar for opstandelsen. — 1 Korinther 15:6.

 Den opstandne Jesus øver en stærk indflydelse

Jesu opstandelse er andet og mere end et interessant emne man kan drøfte. Den omstændighed at han er i live, har haft en positiv indflydelse på alle slags mennesker. Lige siden det første århundrede er mange som før har vist ligegyldighed eller direkte modstand mod Kristi lære, blevet fuldstændig overbevist om at kristendommen er den sande religion. Hvad har fået dem til at ændre opfattelse? Et studium af Bibelen har overbevist dem om at Gud har oprejst Jesus til liv i himmelen som en herliggjort åndeskabning. (Filipperne 2:8-11) De har fået tro på Jesus og på Jehova Guds frelsesforanstaltning gennem Kristi genløsningsoffer. (Romerne 5:8) Disse mennesker har opnået sand lykke ved at gøre Guds vilje og ved at leve i overensstemmelse med Jesu lære.

Tænk over hvad det indebar at være kristen i det første århundrede. Det gav hverken prestige, magt eller rigdom. Tværtimod. Mange af de første kristne fandt sig med glæde i at man, på grund af deres tro, ’røvede hvad de ejede’. (Hebræerne 10:34) Kristendommen indebar et liv med selvopofrelse og forfølgelse, et liv der i mange tilfælde endte med martyrdøden.

Nogle havde, før de blev disciple af Kristus, lovende fremtidsudsigter hvad anseelse og rigdom angik. For eksempel havde Saulus fra Tarsus studeret hos den ansete lovlærer Gamaliel og var begyndt at udmærke sig i jødernes øjne. (Apostelgerninger 9:1, 2; 22:3; Galaterne 1:14) Alligevel blev Saulus, bedre kendt som Paulus, en af Jesu apostle. Han og mange andre gav afkald på den prestige og magt som denne verden havde at tilbyde dem. Hvorfor? For at kunne udbrede et håbets budskab der byggede på Guds løfter og på det faktum at Jesus Kristus var blevet oprejst fra de døde. (Kolossenserne 1:28) De var villige til at lide for en sag som de vidste byggede på sandheden.

Det samme kan siges om millioner af mennesker i dag som findes i Jehovas Vidners menigheder verden over. Jehovas Vidner indbyder dig hjerteligt til at overvære den årlige højtid til minde om Kristi død, som finder sted efter solnedgang søndag den 8. april 2001. Du er velkommen til at overvære denne begivenhed og i øvrigt alle de bibelstudiemøder Jehovas Vidner afholder i deres rigssale.

Du kan ikke alene lære mere om Jesu død og opstandelse, men også om hans liv og lære. Han indbyder os til at komme til ham. (Mattæus 11:28-30) Gør noget nu for at få nøjagtig kundskab om Jehova Gud og Jesus Kristus. Det kan give dig evigt liv under Guds rige ved hans søn.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 7]

Millioner af mennesker opnår sand lykke som disciple af Jesus Kristus

[Kildeangivelse på side 6]

Fra The Self-Pronouncing Edition of the Holy Bible, som indeholder King James Version og Revised Standard Version