Vil verdensfreden blive indført ad religiøs vej?

FRA 28. til 31. august 2000 samledes over 500 delegerede fra 73 lande i FN’s bygninger i New York. Anledningen var „Årtusindskiftets Freds-topmøde for Religiøse og Åndelige Ledere“. Disse forgrundsfigurer, hvoraf mange bar turbaner, safrangule kjortler, lange sorte kapper og hovedprydelser med fjer, repræsenterede et bredt udsnit af verdens trosretninger — blandt andet bahai-troen, buddhismen, daoismen, hinduismen, islam, jainismen, jødedommen, shinto, sikhismen, zarathustrismen og forskellige af kristenhedens kirker.

De delegerede mødtes i FN-bygningen de to første dage af den fire dage lange konference. Det var dog ikke FN, men forskellige andre institutioner, der havde tilrettelagt konferencen. Ikke desto mindre talte både FN-repræsentanter og religiøse ledere om vigtigheden af at samarbejde om at gøre ende på fattigdom, racisme, miljøproblemer, krig og masseødelæggelsesvåben.

Deltagerne underskrev en såkaldt „Forpligtelse til verdensfred“. I dette dokument erklærede man at vold og krig „til tider foregår i religionens navn“, og forpligtede sig til at „samarbejde med De Forenede Nationer . . . om fremme af freden“. Der blev imidlertid ikke vedtaget nogen specifik resolution med anvisning på hvordan dette skulle gennemføres.

På andendagen sluttede topmødets generalsekretær, Bawa Jain, sine indledende bemærkninger med at fortælle om et maleri som han nogle år forinden havde lagt mærke til i et lokale dér på stedet. Maleriet forestillede en mand der ragede op over FN’s sekretariatsbygning og bankede på den som på en dør. Kunstværkets titel var „Fredsfyrsten“. Bawa Jain udtalte: „[Billedet] påvirkede mig dybt i samme øjeblik jeg fik øje på det. Jeg spurgte forskellige hvad de fik ud af det. I dag ved jeg hvad det forestiller. Denne forsamling bestående af verdens åndelige og religiøse ledere anskueliggør for mig at [dette] er fredsfyrsten som banker på De Forenede Nationers dør.“

Bibelen viser imidlertid at Fredsfyrsten er Jesus Kristus. Han vil bringe fred til hele jorden, ikke ved hjælp af verdens politiske og religiøse ledere, men ved hjælp af Guds rige. Det er dette rige, Guds himmelske styre, der vil forene alle der adlyder Gud, og udvirke at hans vilje sker på jorden. — Esajas 9:6; Mattæus 6:9, 10.