Føler du dig misforstået?

ANTONIO var bekymret. Hans gode ven Leonardo var pludselig og helt uforklarligt blevet kølig over for ham. * Ved forskellige lejligheder havde Leonardo ikke hilst igen, og når de var sammen, føltes det nu som om der var en mur imellem dem. Antonio var bange for at han havde sagt eller gjort noget som hans ven havde misforstået. Men hvad?

Misforståelser er almindelige. Mange er uvæsentlige og nemme at bringe ud af verden. Andre kan være meget frustrerende, især når det forkerte indtryk hænger ved trods alle ens anstrengelser for at rette op på dem. Hvorfor opstår der misforståelser? Hvordan påvirker de dem der er indblandet? Hvad kan man gøre hvis man bliver misforstået? Betyder det i det hele taget noget hvad andre tænker om en?

Ikke til at undgå

Eftersom andre ikke kan læse vores tanker og hensigter, vil vores ord eller handlinger på et eller andet tidspunkt blive opfattet forkert. Mulighederne for misforståelser er talrige. Til tider udtrykker vi simpelt hen ikke vores tanker så klart og præcist som man kunne ønske det. Støj og andre forstyrrende faktorer kan aflede opmærksomheden fra det vi siger.

Alene den måde vi gebærder os på, kan lægge op til misforståelser. En der er genert, kan for eksempel blive bedømt til at være kølig, ligeglad eller stolt. Noget vi har oplevet ved en tidligere lejlighed, kan resultere i reaktioner der er følelsesladede snarere end fornuftbetonede. Kulturelle og sproglige forskelle kan gøre det svært for os at forstå hinanden. Når man dertil føjer at noget kan være gengivet unøjagtigt eller måske ligefrem være sladder, er det ikke overraskende at folk undertiden får noget andet ud af ens ord og handlinger end det der egentlig var meningen. Men alt dette er selvfølgelig en ringe trøst for dem der føler at de er blevet misforstået.

Anna var for eksempel kommet med en uskyldig bemærkning om en venindes popularitet. Bemærkningen blev gentaget i en  anden sammenhæng, og Anna blev overrasket og chokeret da veninden i andres påhør beskyldte hende for at være jaloux over den opmærksomhed veninden havde fået af en mandlig bekendt. Annas bemærkning var blevet fuldstændig fejlfortolket, og hvor meget hun end prøvede at forsikre sin veninde om at hun ikke havde ment noget ondt med bemærkningen, var det forgæves. De blev begge meget kede af det, og der gik lang tid før Anna helt kunne få misforståelsen bragt ud af verden.

Andres bedømmelse af os har ofte noget at gøre med hvordan de opfatter vores hensigter. Derfor er det ikke så mærkeligt at man bliver oprørt når nogen får en forkert opfattelse af ens motiv. Man kan være opbragt fordi man ikke kan se nogen grund til at andre skulle misforstå en. Man synes selv at sådanne bedømmelser er fordomsfulde, kritiske eller helt ved siden af. Desuden kan de gøre virkelig ondt — især hvis de mennesker man bliver fejlvurderet af, er nogle hvis mening man sætter pris på.

Selv om man kan være ærgerlig over den måde hvorpå folk bedømmer en, må man ikke desto mindre respektere andres mening. Som kristen kan man ikke lade hånt om andres synspunkter, og man vil aldrig ønske at skade nogen med det man siger eller gør. (Mattæus 7:12; 1 Korinther 8:12) Lejlighedsvis kan det derfor være nødvendigt at korrigere nogles fejlagtige mening om en. Et overdrevent behov for andres accept kan dog give bagslag fordi det nemt fører til at man mister sin selvrespekt eller føler sig vraget. Ens sande værd afhænger jo ikke af andres mening.

På den anden side erkender man måske at kritikken er velbegrundet. Det kan også gøre ondt. Men hvis man villigt og oprigtigt vedkender sig sin egen ufuldkommenhed, kan sådanne erfaringer være positive og tilskynde en til at gøre de nødvendige forandringer.

Negative følger

Følgerne af en misforståelse kan være mere eller mindre alvorlige. Hvis man på en restaurant for eksempel hører en mand tale usædvanlig højt, vil man måske deraf udlede at han enten er en meget udadvendt person, eller en der prøver at henlede opmærksomheden på sig selv. Men måske tager man fejl. Det kan være at den person han taler til, er hørehæmmet. Et andet eksempel. Måske opfatter man en ekspeditrice som højst ubehagelig, men det kan være at hun bare har det skidt. Selv om den slags fejlagtige opfattelser giver et dårligt indtryk af en person, får de sandsynligvis ingen alvorlige eller varige følger. Nogle gange kan misforståelser dog føre til katastrofer. Lad os betragte to episoder i det gamle Israels historie.

Da ammonitterkongen Nahasj var død, sendte David nogle budbringere for at trøste hans søn Hanun, der var begyndt at regere i sin faders sted. Men sendebudenes besøg blev fejlagtigt opfattet som fjendtlig spionage mod ammonitterne, hvilket fik Hanun til først at ydmyge sendebudene og derefter at begynde en krig mod Israel. Det førte til at mindst 47.000 mistede livet — blot fordi nogle gode hensigter var blevet misforstået. — 1 Krønikebog 19:1-19.

Helt anderledes var det gået tidligere i Israels historie da man sørgede for at rydde en misforståelse af vejen. Rubens og  Gads stammer samt Manasses halve stamme havde bygget et iøjnefaldende alter ved Jordanfloden. Resten af Israel opfattede dette som troløshed, et oprør mod Jehova. Derfor samledes de for at drage op på et felttog imod dem. Inden israelitterne gjorde noget drastisk, sendte de to budbringere af sted for at udtrykke deres mishag over det de opfattede som en troløs handling. Det gjorde de klogt i, for de der havde bygget alteret, svarede at de ikke havde i sinde at vende sig fra den rene tilbedelse. Tværtimod, alteret skulle tjene som et vidnesbyrd om deres trofasthed mod Jehova. Denne misforståelse kunne have ført til et blodbad, men visdom afværgede en sådan katastrofe. — Josua 22:10-34.

Afgør sagen i en kærlig ånd

Det er lærerigt at sammenligne disse beretninger. Det klogeste er tydeligvis at skaffe klarhed over et spørgsmål. Hvem ved hvor mange liv der blev sparet i den sidstnævnte episode blot fordi de to parter talte sammen? Hvis man ikke forstår folks egentlige hensigt, koster det sjældent liv, men det kan koste venskaber. Hvis du altså føler at nogle har handlet forkert over for dig, er du så sikker på at du selv forstår tingenes virkelige sammenhæng, og at det ikke er dig der fejltolker dem? Hvad var modpartens bevæggrunde? Spørg vedkommende. Føler du dig misforstået? Tal om det. Lad ikke stolthed være en hindring.

Jesus gav en udmærket tilskyndelse til at bringe misforståelser ud af verden: „Hvis du er i færd med at bringe en offergave til alteret, og du dér kommer i tanker om at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå; slut først fred med din broder, og derefter, når du er kommet tilbage, kan du bringe din offergave.“ (Mattæus 5:23, 24) Det bedste vil altså være at mødes med modparten i enrum uden at indblande andre. Det ville ikke virke befordrende hvis den der havde fornærmet dig, hørte det gennem en anden først. (Ordsprogene 17:9) Du bør have som mål at stifte fred i en kærlig ånd. Gør stille og roligt rede for problemet med tydelige og enkle ord der ikke lyder anklagende. Forklar hvordan situationen påvirker dig følelsesmæssigt. Bestræb dig for at være objektiv når du lytter til modparten. Vær ikke hurtig til at tillægge ham dårlige motiver. Lad tvivlen komme ham til gode. Husk at kærligheden „tror alt“. — 1 Korinther 13:7.

Selv efter at misforståelser er ryddet af vejen, kan der være sårede følelser eller vedvarende negative følger. Hvad skal man så gøre? Det er en god idé at give den anden en oprigtig undskyldning og gøre hvad der med rimelighed kan forventes for at bringe sagen til afslutning. I alle den slags situationer vil den forurettede part gøre vel i at følge denne inspirerede vejledning: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre. Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ — Kolossenserne 3:13, 14; 1 Peter 4:8.

Så længe vi er ufuldkomne, vil der være misforståelser og sårede følelser. Alle kan komme til at begå en fejl eller tale sådan at det lyder taktløst eller uvenligt. Bibelen siger kort og godt: „Vi fejler alle mange gange. Hvis nogen ikke fejler i ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at tøjle hele sit legeme.“ (Jakob 3:2) Eftersom det er noget Jehova udmærket ved, har han givet os denne vejledning: „Vær ikke hastig i din ånd til at ærgre dig, for ærgrelse hviler i tåbers favn. Fæst heller ikke dit hjerte ved alle de ord der fremføres, for at du ikke skal høre din tjener nedkalde ondt over dig. For dit hjerte kender endog mange tilfælde hvor også du har nedkaldt ondt over andre.“ — Prædikeren 7:9, 21, 22.

 „Jehova bedømmer hjerter“

Hvad nu hvis det synes umuligt at rette det dårlige indtryk nogen har fået af én? Det må man ikke lade sig slå ud af. Man må fortsat opdyrke de kristne egenskaber og praktisere dem så godt man kan. Man må bede Jehova om hjælp til at gøre fremskridt hvor det er nødvendigt. Når alt kommer til alt, er det ikke andre der skal bedømme ens sande værd som menneske. Kun Jehova kan ’bedømme hjerter’. (Ordsprogene 21:2) Selv Jesus så man ned på, og folk ringeagtede ham, men det berørte ikke Jehovas syn på ham. (Esajas 53:3) Når nogle fejlbedømmer dig, kan du ’udøse dit hjerte’ for Jehova i forvisning om at han forstår dig, „for Gud ser ikke som mennesker ser; mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet“. (Salme 62:8; 1 Samuel 16:7) Hvis du bliver ved med at gøre det der er godt, vil de der har dannet sig et dårligt indtryk af dig, med tiden blive klar over at de tog fejl, og ændre mening. — Galaterne 6:9; 2 Timoteus 2:15.

Husker du Antonio, der blev nævnt i begyndelsen af artiklen? Han fulgte Bibelens råd og tog sig sammen til at spørge sin ven Leonardo om han havde såret ham på en eller anden måde. Hvad kom der ud af det? Leonardo blev fuldstændig paf. Han svarede at Antonio overhovedet ikke havde gjort noget, og forsikrede ham om at det ikke havde været hans hensigt at være anderledes over for ham end han plejede. Hvis han virkede kølig, skyldtes det måske blot at han havde været åndsfraværende. Leonardo undskyldte at han var kommet til at såre sin vens følelser, og han takkede Antonio fordi han havde gjort ham opmærksom på problemet. Han tilføjede at han fremover ville være mere påpasselig, så ikke andre skulle få det samme indtryk. Med ét forsvandt alle spændinger mellem dem, og deres venskab var så godt som nogen sinde.

Det er aldrig rart at føle sig misforstået. Men hvis man tager alle de skridt man kan, for at få sagen bragt ud af verden, og hvis man anvender Bibelens principper om kærlighed og tilgivelse, vil man højst sandsynligt opnå de samme gode resultater som Antonio og Leonardo.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 23]

Hvis man afgør sagen i en kærlig ånd, kan det føre til gode resultater