Jehova — den der gør undere
Jehova — den der gør undere
„Bliv stående og giv agt på Guds undergerninger.“ — JOB 37:14.
1, 2. Hvilken forbløffende opdagelse gjorde man i 1922, og hvad var reaktionen?
ARKÆOLOGEN Howard Carter og den engelske lord Carnarvon havde i adskillige år samarbejdet om at finde skatten. Den 26. november 1922 blev deres søgen endelig belønnet da de ved de ægyptiske faraoners gravpladser i den berømte Kongernes Dal fandt farao Tutankhamons grav. Da de stødte på en forseglet dør, borede de et hul igennem, og ved hjælp af et stearinlys kiggede Carter ind for at se hvad der gemte sig bag døren.
2 Carter fortalte senere: „Til sidst kunne lord Carnarvon ikke udholde denne uvished længere, men spurgte ivrigt: ’Ser De noget?’ ’Ja, vidunderlige ting,’ var alt hvad jeg kunne fremstamme.“ Blandt de tusinder af skatte man fandt i graven, var en kiste af massivt guld. Nogle af os har måske set disse prægtige skatte på fotografier eller på et museum. Men hvor fantastiske sådanne museumsgenstande end er, har de sandsynligvis ikke nogen forbindelse med os i dag. Lad os derfor hellere gå over til noget der har betydning for os, og som kommer os mere ved.
3. Hvor kan vi finde oplysninger der kan være til stor gavn for os?
3 For at finde ud af hvad det er, kan vi tænke på en mand som levede for mange hundrede år siden — en mand der var mere betydningsfuld end nogen af nutidens filmstjerner, sportsidoler eller kongelige personer. Der siges om ham at han var „større end alle Østens sønner“. Det var Job. En af Bibelens bøger handler udelukkende om ham. En af hans samtidige, en ung mand ved navn Elihu, syntes ikke desto mindre at han var nødt til at irettesætte Job. Han sagde i virkeligheden at Job havde været alt for optaget af sig selv og sine medmennesker. I kapitel 37 i Jobs Bog finder vi andre specifikke og kloge råd som kan være til stor gavn for os hver især. — Job 1:1-3; 32:1–33:12.
4. Hvad gik forud for Elihus formaning i Job 37:14?
4 Jobs tre såkaldte venner holdt nogle lange taler hvori de påpegede at Job, efter deres mening, på nogle punkter havde tænkt eller handlet forkert. (Job 15:1-6, 16; 22:5-10) Elihu ventede tålmodigt på at drøftelsen skulle få en ende. Derefter tog han selv ordet og talte med indsigt og visdom. Han nævnte mange vigtige ting, men læg især mærke til hans ord i kapitel 37, vers 14: „Lyt til dette, Job. Bliv stående og giv agt på Guds undergerninger.“
Nogle af Guds gerninger før og nu
5. Hvad omfatter „Guds undergerninger“ som Elihu omtalte?
5 Læg mærke til at Elihu ikke foreslog Job at give agt på sig selv, på Elihu eller på andre mennesker. Elihu gav Job — og os andre — det kloge råd at give agt på Jehova Guds undergerninger. Hvad tror du at „Guds undergerninger“ omfatter? Og hvorfor skal vi overhovedet give agt på Guds undergerninger, i betragtning af hvor meget vi har at tænke på i forbindelse med vores helbred, økonomi og fremtid, foruden familien, arbejdskammeraterne og naboerne? Der er ingen tvivl om at Jehova Guds undergerninger afspejler hans visdom og er et udslag af hans magt over det fysiske skaberværk som omgiver os. (Nehemias 9:6; Salme 24:1; 104:24; 136:5, 6) Det kan vi tydeligt se hvis vi betragter en passage i Josuas Bog.
6, 7. (a) Hvilke undergerninger udførte Jehova på Moses’ og Josuas tid? (b) Hvordan ville du have reageret hvis du havde været øjenvidne til disse undergerninger?
6 Jehova lod plager komme over det gamle Ægypten og delte derefter Det Røde Havs vande så Moses kunne føre israelitterne i frihed. (2 Mosebog 7:1–14:31; Salme 106:7, 21, 22) I Josuas Bog, kapitel 3, beskrives en lignende begivenhed. Moses’ efterfølger, Josua, skulle føre Guds folk over en flod og ind i det forjættede land. Josua sagde: „Sørg for at hellige jer, for i morgen vil Jehova gøre undere midt iblandt jer.“ (Josua 3:5) Hvilke undere?
7 Beretningen viser at Jehova banede en vej gennem vandet, nemlig Jordanfloden, sådan at tusinder af mænd, kvinder og børn kunne gå over på tør grund. (Josua 3:7-17) Hvis vi havde set floden dele sig og alle disse mennesker gå sikkert over, ville vi uden tvivl kalde det et under. Det var et vidnesbyrd om Guds magt over skaberværket. Men i dag — her i vor tid — sker der noget som er lige så underfuldt. For at finde ud af hvad det er, og hvorfor vi bør give agt på det, kan vi overveje ordene i Job 37:5-7.
8, 9. Hvilke undergerninger peger Job 37:5-7 på, og hvorfor bør vi tænke over dem?
8 Elihu sagde: „Gud tordner underfuldt med sin røst, gør store gerninger vi ikke har kendskab til.“ Hvad tænkte Elihu på da han sagde at Gud gjorde „store gerninger“? Elihu omtaler sne og regnskyl. Sne og regn kan hindre landmanden i at arbejde på marken og give ham tid og anledning til at tænke over Guds gerninger. Vi er måske ikke landmænd, men vi kan blive berørt af regn og sne. Afhængigt af hvor på jorden vi bor, kan sneen og regnen også gribe ind i vores arbejde og hverdag. Tager vi os så tid til at tænke over hvem der står bag disse undergerninger, og hvad det betyder? Har du nogen sinde gjort det?
9 I kapitel 38 fremfører Jehova Gud selv et ræsonnement der ligner det ovennævnte, og stiller Job nogle relevante spørgsmål. Selv om spørgsmålene er henvendt til Job, har de også betydning for os — for vores indstilling, liv og fremtid. Lad os derfor se de spørgsmål Gud stiller, og tænke over hvad de betyder for os. Ja, lad os følge tilskyndelsen i Job 37:14.
10. Hvordan bør ordene i kapitel 38 i Jobs Bog indvirke på os, og hvilke spørgsmål bliver der stillet?
10 Kapitel 38 indledes med ordene: „Da svarede Jehova Job ud fra stormen og sagde: ’Hvem er det der fordunkler hvad der er besluttet, med ord som er uden kundskab? Spænd nu bælte om din lænd som en våbenfør mand og lad mig spørge dig, og du skal lære mig.’“ (Job 38:1-3) Det viser med hvilken indstilling Job skulle betragte de følgende spørgsmål. De hjalp Job til at erkende at han stod over for universets Skaber og skulle stå ham til regnskab. Det er også noget vi der lever nu, bør gøre. Dernæst kom Gud ind på nogle af de ting Elihu havde nævnt. „Hvor var du da jeg grundlagde jorden? Fortæl, hvis du kender til forstand. Hvem fastsatte dens mål — hvis du ved det — eller hvem spændte målesnor ud over den? På hvad er dens fodstykker sænket, eller hvem har lagt dens hjørnesten?“ — Job 38:4-6.
11. Hvad bør Job 38:4-6 få os til at erkende?
11 Hvor var Job — ja, hvor var nogen af os — da Jorden blev til? Var det en af os der som arkitekt fremstillede en model af Jorden og ud fra modellen udmålte dimensionerne? Nej, naturligvis ikke. Der fandtes jo ikke engang mennesker på det tidspunkt. Idet Gud sammenligner Jorden med en bygning, spørger han: „Hvem har lagt dens hjørnesten?“ Vi ved at Jorden befinder sig i den helt rigtige afstand fra Solen til at vi kan leve og trives her. Den har også den rigtige størrelse. Hvis vores klode var bare lidt større, ville der ophobes brint i atmosfæren så der ikke kunne eksistere noget liv på Jorden. Der er tydeligvis nogen som har „lagt dens hjørnesten“ på det helt rigtige sted. Havde Job æren for dette? Har vi? Eller er det Jehova Gud? — Ordsprogene 3:19; Jeremias 10:12.
Hvem ligger inde med svarene?
12. Hvad får spørgsmålet der stilles i Job 38:6, os til at tænke på?
12 Gud stillede også spørgsmålet: „På hvad er dens fodstykker sænket?“ Det er et tankevækkende spørgsmål. I dag kender vi til noget som Job aldrig havde hørt om, nemlig gravitationskraften, eller tyngdekraften. De fleste af os forstår at massetiltrækningen fra Solen holder Jorden på plads, eller dens fodstykker sænket, så at sige. Men hvem forstår til fulde hvad tyngdekraften er?
13, 14. (a) Hvad må vi erkende om tyngdekraften? (b) Hvordan bør det der siges i Job 38:6, få os til at reagere?
13 I en forholdsvis ny bog med titlen The Universe Explained (som man kunne oversætte med „Universets gåde løst“) indrømmes det at ’tyngdekraften er den kendteste af naturkræfterne, men samtidig den vi ved mindst om’. Bogen fortsætter: „Tyngdekraften synes at passere gennem det tomme rum på et øjeblik uden at vi kan påvise hvordan det går til. I de senere år er fysikerne imidlertid begyndt at overveje den mulighed at tyngdekraften bevæger sig i bølger bestående af partikler man kalder gravitoner . . . Men ingen kan sige med sikkerhed om de eksisterer.“ Tænk over rækkevidden af dette.
14 Videnskaben har gjort store fremskridt i de over 3000 år der er gået siden Jehova stillede Job disse spørgsmål. Alligevel kan hverken fysikerne eller vi andre give en fuldstændig forklaring på tyngdekraften, som sørger for at Jorden forbliver i sin bane — det helt rette sted for at livet på den kan opretholdes. (Job 26:7; Esajas 45:18) Hermed ikke sagt at vi alle bør begynde at forske i tyngdekraftens mysterier. Men at have øje for bare dette ene aspekt af Guds undergerninger bør påvirke vort syn på ham. Har du ærefrygt for hans visdom og kundskab, og forstår du hvorfor vi har behov for at lære mere om hans vilje?
15-17. (a) Hvad fokuseres der på i Job 38:8-11, og hvilke spørgsmål rejses der? (b) Hvad må vi erkende vedrørende kendskabet til oceanerne og fordelingen af dem på Jorden?
15 Skaberen har flere spørgsmål til Job: „Hvem spærrede for havet med døre da det brød frem, kom ud af moders skød, da jeg gjorde skymasserne til dets klædning og tykt mulm til dets svøb og derpå afstak min forordning for det og anbragte slå og døre og sagde: ’Hertil kan du komme og ikke længere, ja, her standser dine stolte bølger?’“ — Job 38:8-11.
16 Den ’spærring for havet’ som nævnes her, indbefatter kontinenterne, oceanerne og tidevandet. Hvor længe har mennesket iagttaget og studeret alt dette? I tusindvis af år, men især i det sidste århundrede. Man skulle tro at vi efterhånden ved alt hvad der er værd at vide, om det. Men hvad finder man hvis man her i år 2001 undersøger de nyeste oplysninger om disse emner på de store biblioteker eller ved hjælp af Internettet?
17 Et anerkendt opslagsværk siger: „Fordelingen af kontinentalplader og oceanbassiner på klodens overflade og fordelingen af de større landmasser har længe været nogle af de mest fascinerende emner som videnskaben har forsket i og fremsat teorier om.“ Opslagsværket nævner dernæst fire mulige forklaringer, men siger at de blot er „nogle af de mange hypoteser“. Ifølge Nudansk Ordbog er en hypotese „en antagelse som ikke er bevist, . . . en antagelse som er grundlag for en videnskabelig undersøgelse, og som søges bevist“.
18. Hvilke slutninger får Job 38:8-11 os til at drage?
18 Viser det ikke at de spørgsmål der stilles i Job 38:8-11, stadig er relevante? Det er i hvert fald ikke os der har æren for at have anbragt Jordens vand- og landmasser dér hvor de nu befinder sig. Det er heller ikke os der har placeret Månen sådan at dens tiltrækningskraft kan forårsage tidevandet, der normalt holder sig inden for sin ’afspærring’ og ikke skaber oversvømmelser. Æren for alt dette tilfalder Jehova — den der gør undere. — Salme 33:7; 89:9; Ordsprogene 8:29; Apostelgerninger 4:24; Åbenbaringen 14:7.
Giv Jehova æren
19. Hvilke fysiske realiteter gør de poetiske udtryk i Job 38:12-14 os opmærksomme på?
19 Vi mennesker kan heller ikke tage æren for Jordens rotation, som der sigtes til i Job 38:12-14. Ja, Jordens rotation er årsag til daggryet, der ofte er betagende smukt. Når Solen står op, træder landskabets former tydeligere frem, som blødt ler der forandrer sig under et segl. Tænker vi nærmere over det, må vi også forundres over at Jorden ikke roterer for hurtigt, hvilket ville få katastrofale følger. Omdrejningen foregår heller ikke så langsomt at dagene og nætterne bliver meget lange og resulterer i varme- og kuldegrader som ville gøre det umuligt for mennesker at eksistere på Jorden. Vi må være glade for at det er Gud, og ikke mennesker, der har fastsat Jordens rotationshastighed. — Salme 148:1-5.
20. Hvad ville du svare hvis man stillede dig spørgsmålene i Job 38:16, 18?
20 Lad os nu forestille os at Gud stiller os følgende spørgsmål: „Har du været ved havets kilder, eller har du vandret omkring for at udforske dybet?“ Det kunne ikke engang en havforsker svare ja til! „Har du overskuet jordens vidder? Fortæl, hvis du kender det hele.“ (Job 38:16, 18) Har vi besøgt og udforsket hvert eneste område af Jorden, eller bare en forholdsvis stor del af dem? Hvor mange hundrede år kunne man ikke bruge på at besøge de mange smukke steder der findes på Jorden? Og det ville være nogle vidunderlige år!
21. (a) Hvilke videnskabelige betragtninger kan spørgsmålene i Job 38:19 give anledning til? (b) Hvad bør vores viden om lyset anspore os til at gøre?
21 Læg også mærke til de store spørgsmål der stilles i vers 19:„Hvor er da vejen til hvor lyset bor? Og mørket, hvor er da dets sted?“ Længe mente man at lyset bevægede sig som bølger på en vandoverflade. I 1905 forklarede Albert Einstein at lyset opfører sig som energipakker, eller energipartikler. Var det den endelige forklaring? Nej. I et nyere leksikon spørges der: „Består lyset af bølger eller partikler?“ Der siges: „Øjensynlig kan det ikke være begge dele, for de to modeller [bølger og partikler] er helt forskellige. Svaret er at lyset strengt taget ikke er nogen af delene.“ Men selv om vi mennesker ikke fuldt ud kan forklare Guds undergerninger på dette område, får vi fortsat — direkte eller indirekte — varme fra sollyset. Vi får fødevarer og ilt, som bliver til fordi planterne reagerer på lyset. Vi kan læse, betragte dem vi holder af, beundre solnedgangene og så videre. Skulle det ikke få os til at værdsætte Guds undergerninger? — Salme 104:1, 2; 145:5; Esajas 45:7; Jeremias 31:35.
22. Hvordan reagerede fortidens David på Guds undergerninger?
22 Er formålet med at grunde over Jehovas undergerninger blot at de skal gøre indtryk på os og få os til falde i forundring over det alt sammen? Nej. Salmisten David understregede hvor umuligt det er at forstå og udtale sig om alle Guds undergerninger. Han skrev: „Mange ting har du gjort, Jehova, min Gud. . . . Ville jeg fortælle og tale om [dine undere], er de for talrige til at jeg kan opregne dem.“ (Salme 40:5) David mente naturligvis ikke at han ville forholde sig tavs om alle disse storslåede gerninger. Det fremgår af den beslutning han giver udtryk for i Salme 9:1: „Jeg vil prise dig, Jehova, af hele mit hjerte; jeg vil forkynde alle dine underfulde gerninger.“
23. Hvordan betragter du Guds undergerninger, og hvordan kan du hjælpe andre?
23 Bør Guds undergerninger ikke gøre et lige så stort indtryk på os? Bør vores beundring for Guds storslåede gerninger ikke få os til at fortælle andre om ham og om hvad han har gjort og vil gøre i fremtiden? Svaret er indlysende. Vi bør ’forkynde om hans herlighed blandt nationerne, om hans undere blandt alle folkeslagene’. (Salme 96:3-5) Ja, vi kan vise vores ydmyge værdsættelse af Guds undere ved at give det vi har lært om ham, videre til andre. Selv om folk er vokset op i et samfund der har afvist Skaberen, kan det positive og oplysende budskab vi kommer med, få dem til at anerkende Gud. Det kan endog føre til at nogle får lyst til at lære mere om den der „har skabt alle ting“, og som gør undergerninger — nemlig Jehova. — Åbenbaringen 4:11.
Hvad vil du svare?
• Hvilke af Guds undergerninger får tilskyndelsen i Job 37:14 dig til at tænke på?
• Hvilke ting som omtales i Job, kapitel 37 og 38, kan videnskaben ikke fuldt ud forklare?
• Hvilket indtryk gør Guds undergerninger på dig, og hvad skulle det få dig til at gøre?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 7]
Hvem har spærret for havet for at holde det på dets plads?
[Illustration på side 7]
Hvem har besøgt alle de mange smukke steder på jorden, som Gud har skabt?
