Bevar din glæde i tjenesten for Jehova
Bevar din glæde i tjenesten for Jehova
„Glæd jer altid i Herren. Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ — FILIPPERNE 4:4.
1, 2. Hvordan kunne en kristen broder og hans familie bevare glæden til trods for at de havde mistet alt hvad de ejede?
JAMES, en 70-årig kristen som bor i Sierra Leone, havde hele sit liv slidt i det. Forestil dig hvor glad han var da han endelig havde opsparet så mange penge at han kunne købe et beskedent hus med fire værelser. Men nogen tid efter at James og hans familie var flyttet ind, udbrød der borgerkrig i landet, og deres hus blev brændt ned til grunden. De mistede deres hus, men de mistede ikke deres glæde. Hvorfor ikke?
2 James og hans familie holdt ikke deres sind rettet mod det de havde mistet, men mod det de stadig havde. James fortæller: „Selv under krigens gru holdt vi møderne, og vi læste i Bibelen, bad sammen og delte den smule vi havde, med andre. Vi var i stand til at bevare glæden fordi vi fokuserede på det vidunderlige forhold vi har til Jehova.“ Ved at tænke på de mange velsignelser de stadig nød — hvoraf den største er at have et nært, personligt 2 Korinther 13:11) Det var selvfølgelig ikke let for dem at udholde de trængsler der kom over dem, men de holdt ikke op med at ’glæde sig i Jehova’.
forhold til Jehova — kunne disse trofaste kristne bevare glæden. (3. Hvordan bevarede nogle af de første kristne deres glæde?
3 De første kristne kom ud for lignende prøver. Alligevel skrev apostelen Paulus disse ord til de kristne hebræere: ’I fandt jer med glæde i at man røvede hvad I ejede.’ Paulus forklarede dernæst hvorfor de var glade: „I vidste at I selv havde noget bedre og blivende i eje.“ (Hebræerne 10:34) Disse første kristne nærede et stærkt håb. De så tillidsfuldt frem til at modtage noget der ikke kunne tages fra dem, nemlig den uvisnelige „livets krone“ i Guds himmelske rige. (Åbenbaringen 2:10) I dag kan vort kristne håb — hvad enten det er himmelsk eller jordisk — hjælpe os til at bevare glæden, selv når vi oplever modgang.
„Glæd jer i håbet“
4, 5. (a) Hvorfor var Paulus’ vejledning om at ’glæde sig i håbet’ aktuel for de kristne i Rom? (b) Hvad kunne få en kristen til at tabe håbet af syne?
4 Apostelen Paulus tilskyndede sine trosfæller i Rom til at ’glæde sig i håbet’ om et evigt liv. (Romerne 12:12) Denne vejledning kom lige i rette tid. Knap ti år efter at Paulus havde skrevet til dem, blev de udsat for hård forfølgelse, og nogle blev torteret til døde på befaling af kejser Nero. Det der holdt dem oppe under prøvelser, var uden tvivl deres tro på at Gud ville give dem livets krone, sådan som han havde lovet. Hvordan forholder det sig med os i dag?
5 Som kristne forventer vi også at blive forfulgt. (2 Timoteus 3:12) Vi ved desuden at vi alle er berørt af „tid og tilfælde“. (Prædikeren 9:11) Vi kan for eksempel miste en af vore kære på grund af en ulykke, eller en af vore forældre eller nære venner kan blive ramt af en dødelig sygdom. Hvis ikke vi holder os vort kristne håb klart for øje, kan vores åndelige sundhed komme i fare når vi bliver udsat for sådanne prøvelser. Det er derfor godt at spørge sig selv: ’Glæder jeg mig i håbet? Hvor ofte tager jeg mig tid til at tænke på dette håb? Er det kommende paradis virkeligt for mig? Kan jeg se mig selv i dette paradis? Længes jeg lige så meget efter afslutningen på denne tingenes ordning som da jeg lærte sandheden at kende?’ Det sidste spørgsmål bør vi overveje alvorligt. Hvorfor? Jo, når vi er sunde og raske, lever komfortabelt og bor i en del af verden som stort set er fri for krig, fødevaremangel og naturkatastrofer, kunne vi — måske for en tid — glemme behovet for Guds nye verden.
6. (a) Hvad tænkte Paulus og Silas mest på da de kom ud for trængsler? (b) Hvordan kan deres eksempel være til opmuntring for os i dag?
6 Paulus rådede også de kristne i Rom til at ’holde ud under trængselen’. (Romerne 12:12) Paulus var ikke ukendt med trængsler. Engang så han i et syn en mand der bad ham om at ’komme over til Makedonien’ for at hjælpe folk dér til at lære Jehova at kende. (Apostelgerninger 16:9) Det fik Paulus til, sammen med Lukas, Silas og Timoteus, at sætte kursen mod Europa. Hvad ventede der disse nidkære missionærer? Trængsler. Efter at Paulus og Silas havde forkyndt i den makedoniske by Filippi, fik de stokkeslag og blev kastet i fængsel. Nogle af indbyggerne i Filippi var tydeligvis ikke blot ligeglade med budskabet om Riget, men også stærke modstandere af det. Fik alt dette de nidkære missionærer til at miste glæden? Nej. Efter at Paulus og Silas var blevet slået og kastet i fængsel, var de „ved midnat . . . i færd med at bede og at prise Gud med sang“. (Apostelgerninger 16:25, 26) Den smerte de følte som følge af mishandlingen, var naturligvis ikke en grund til glæde for Paulus og Silas. Det var dog ikke det de to missionærer fokuserede på. Deres tanker samlede sig om Jehova og de mange måder han velsignede dem på. Ved med glæde at ’holde ud under trængselen’ var Paulus og Silas gode eksempler for deres brødre i Filippi og andre steder.
7. Hvorfor bør vi også give udtryk for taknemmelighed i vore bønner?
7 Paulus skrev: „Vær vedholdende i bønnen.“ (Romerne 12:12) Beder du til Jehova når du har bekymringer? Hvad beder du om? Du nævner sikkert det problem der optager dig, og beder om Jehovas hjælp. Men husker du også at takke Jehova for de glæder du har? Når der opstår problemer, kan dét at grunde over alt det gode Jehova gør for os, hjælpe os til at ’glæde os i håbet’. David, hvis liv langtfra var problemfrit, skrev: „Mange ting har du gjort, Jehova, min Gud: dine undere og hvad du har udtænkt til os; ingen kan sidestilles med dig. Ville jeg fortælle og tale om dem, er de for talrige til at jeg kan opregne dem.“ (Salme 40:5) Hvis vi ligesom David regelmæssigt grunder over de gode ting vi får fra Jehova, vil vi ikke kunne undgå at være glade.
Bevar en positiv indstilling
8. Hvad kan hjælpe kristne til at bevare glæden når de udsættes for modstand?
8 Jesus tilskynder sine disciple til at bevare en positiv indstilling når de kommer ud for prøvelser. Han siger: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld.“ (Mattæus 5:11) Hvilken grund har vi til at være lykkelige under sådanne omstændigheder? At vi kan udholde modstand, er et vidnesbyrd om at vi har Jehovas ånd. Apostelen Peter sagde til nogle af sine trosfæller på hans tid: „Hvis I bliver skældt ud for Kristi navns skyld, er I lykkelige, for herlighedens ånd, ja Guds ånd, hviler over jer.“ (1 Peter 4:13, 14) Gennem sin ånd vil Jehova også hjælpe os til at holde ud så vi kan bevare glæden.
9. Hvad hjalp nogle brødre til at bevare glæden mens de sad i fængsel på grund af deres tro?
9 Selv under de værst tænkelige forhold kan vi finde grunde til glæde. Det kan en kristen ved navn Adolf bekræfte. Han bor i et land hvor Jehovas Vidners forkyndelsesarbejde var forbudt i mange år. Adolf og adskillige af hans trosfæller blev arresteret og idømt lange fængselsstraffe fordi de nægtede at afsværge deres bibelske tro. Fængselslivet var barskt, men ligesom Paulus og Silas fandt Adolf og hans trosfæller grunde til at takke Gud. De opdagede at fængselsopholdet var med til at styrke deres tro og hjalp dem til at opdyrke vigtige kristne egenskaber som gavmildhed, empati Jakob 1:17; Apostelgerninger 20:35.
og broderkærlighed. Når en af dem for eksempel fik tilsendt en pakke hjemmefra, delte han dens indhold med sine trosfæller, der betragtede disse ekstra forsyninger som noget der kom fra Jehova, giveren af „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“. Den slags gode gerninger var til glæde for både giveren og modtageren. Så fængselsopholdet, der skulle nedbryde deres tro, gjorde dem faktisk stærkere i åndelig henseende. —10, 11. Hvordan klarede en søster intensive forhør og et efterfølgende langt fængselsophold?
10 Ella, som også bor i et land hvor Rigets arbejde længe havde været forbudt, blev arresteret fordi hun forkyndte det kristne håb for andre. I otte måneder blev hun underkastet intensive forhør. Da hendes sag endelig kom for retten, blev hun idømt en straf på ti år, som skulle afsones i et fængsel hvor der ikke var andre Jehovas Vidner. Ella var på det tidspunkt kun 24 år gammel.
11 Ella så naturligvis ikke frem til at skulle tilbringe en stor del af sin ungdom i en fængselscelle. Men da hun ikke kunne ændre sin situation, besluttede hun at få det bedste ud af den. Hun begyndte at betragte fængselet som sit personlige distrikt. Ella siger: „Tiden gik hurtigt, da der var så meget at gøre i forkyndelsen.“ Efter mere end fem år blev Ella igen afhørt. Da de der forhørte hende, indså at fængselsopholdet ikke havde nedbrudt hendes tro, sagde de til hende: „Vi kan ikke løslade dig, for du har ikke forandret dig.“ „Jo, det har jeg!“ svarede Ella meget bestemt. „Jeg har en bedre indstilling nu end i begyndelsen af mit fængselsophold, og min tro er meget stærkere end før.“ Og så tilføjede hun: „Hvis I ikke vil løslade mig, vil jeg blive her så længe Jehova tillader det.“ Fem og et halvt års indespærring havde ikke fået Ella til at miste glæden. Hun lærte at være tilfreds uanset hvilke omstændigheder hun befandt sig i. Kunne vi lære noget af hendes eksempel? — Hebræerne 13:5.
12. Hvordan kan en kristen få fred i sindet i vanskelige situationer?
12 Vi må dog ikke mene at Ella har nogle særlige, medfødte evner som sætter hende i stand til at stå sådanne prøvelser igennem. Om de forhør hun blev udsat for i månederne før hun fik sin dom, siger hun: „Jeg husker at mine tænder klaprede af nervøsitet, og jeg følte mig som en lille bange fugl.“ Men Ella har en stærk tro på Jehova. Hun har lært at stole helt og fuldt på ham. (Ordsprogene 3:5-7) Gud er derfor blevet mere virkelig for hende end før. Ella fortæller: „Hver gang jeg trådte ind i forhørslokalet, kom der en følelse af fred over mig. . . . Jo mere forfærdende situationen var, jo dybere blev freden.“ Denne fred kom fra Jehova. Apostelen Paulus skrev: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ — Filipperne 4:6, 7.
13. Hvilken forsikring har vi om at vi vil have styrke til at udholde de trængsler der måtte komme?
13 Ella, der siden er blevet løsladt, bevarede sin glæde trods de trængsler hun måtte igennem. Det skyldtes ikke hendes egen styrke, men den styrke hun fik fra Jehova. Det samme gjaldt apostelen Paulus, der skrev: „Med største glæde vil jeg derfor hellere rose mig af mine svagheder, for at Messias’ kraft kan være over mig som et telt. . . . For når jeg er svag, så er jeg stærk.“ — 2 Korinther 12:9, 10.
14. Forklar hvordan en kristen kan se positivt på en prøvende situation, og hvad det kan resultere i.
14 De vanskeligheder som vi hver især udsættes for i dag, ligner måske ikke helt dem som Adolf og Ella kom ud for. Men uanset hvilken form for vanskeligheder der er tale om, kan det være svært at udholde dem. Du har måske en arbejdsgiver der er langt mere kritisk over for dig end han er over for dine arbejdskammerater som har en anden tro. Det er måske ikke muligt for dig at finde et andet job. Hvordan kan du da bevare glæden? Tænk på Adolf og 1 Peter 2:18) Det kan også medføre at du bliver bedre til dit arbejde, hvilket måske øger dine chancer for senere hen at få et job som du vil blive mere glad for. Men lad os nu se på andre måder hvorpå vi kan bevare glæden i tjenesten for Jehova.
hans trosfæller, hvis erfaringer i fængselet lærte dem at opdyrke vigtige egenskaber. Hvis du gør dit bedste for at stille din arbejdsgiver tilfreds — også selv om vedkommende er ’vanskelig at behage’ — vil det hjælpe dig til at opdyrke kristne egenskaber som udholdenhed og tålmodighed. (Forenkling fører til glæde
15-17. Hvilket råd fik et ægtepar som kunne være en hjælp til at gøre tilværelsen mindre stresset selv om årsagen til problemet ikke kunne fjernes?
15 Du har måske ikke de store muligheder for selv at bestemme hvilken type arbejde du kan få, eller hvor du vil arbejde, men der kan være andre ting i tilværelsen som du har større indflydelse på. Læg mærke til følgende erfaring.
16 Et kristent ægtepar inviterede en menighedsældste hjem til et måltid mad. I løbet af aftenen betroede broderen og hans kone denne ældste at de i den senere tid havde følt at de var ved at bryde sammen under det daglige pres. De havde begge krævende fuldtidsjob, og de havde ikke mulighed for at se sig om efter noget andet. De spekulerede på hvor længe de kunne klare det.
17 Da ældstebroderen blev spurgt til råds, svarede han: „Prøv at forenkle jeres tilværelse.“ Men hvordan? Ægteparret brugte cirka tre timer hver dag på at komme frem
og tilbage til arbejdet. Ældstebroderen, som kendte ægteparret godt, tilskyndede dem til at overveje at flytte tættere på deres arbejdsplads for på den måde at reducere transporttiden. Den tid de sparede, kunne bruges på andre vigtige ting — om ikke andet så på at få noget mere hvile. Hvis tilværelsens pres er ved at berøve dig glæden, hvorfor så ikke prøve om du kan forbedre din situation ved at foretage nogle forandringer?18. Hvorfor er det vigtigt at tænke sig godt om før man træffer afgørelser?
18 En anden måde man kan mindske tilværelsens pres på, er ved at tænke sig om før man træffer afgørelser. En kristen besluttede for eksempel at bygge sig et hus. Til trods for at han aldrig havde bygget et hus før, valgte han en meget kunstfærdig konstruktion. Han har nu indset at han kunne have sparet sig for nogle unødige problemer hvis han havde ’overvejet sine skridt’ før han gik i gang. (Ordsprogene 14:15) En anden kristen indvilligede i at hjælpe en trosfælle ved at kautionere for et lån. Ifølge aftalen skulle kautionisten tilbagebetale lånet hvis låntageren ikke var i stand til det. Alt gik godt i begyndelsen, men senere hen overholdt låntageren ikke sine forpligtelser. Långiveren blev nervøs og forlangte at kautionisten skulle tilbagebetale hele gælden. Det lagde naturligvis et stort pres på kautionisten. Kunne dette have været undgået hvis han havde været mere omhyggelig med at tage alle faktorer i betragtning før han kautionerede? — Ordsprogene 17:18.
19. Hvordan kan man modvirke stress?
19 Lad os aldrig drage den slutning at vi kan genvinde glæden og modvirke stress og træthed ved at skære ned på forkyndelsen, mødedeltagelsen og vores personlige studium af Bibelen. Det er jo ved hjælp af disse foranstaltninger at vi kan få Jehovas hellige ånd og dermed glæde, som er en af dens frugter. (Galaterne 5:22) De kristne aktiviteter er altid opbyggende og virker som regel ikke udmattende. (Mattæus 11:28-30) Det er sandsynligvis ikke de åndelige gøremål, men snarere vores job og fritidsaktiviteter der gør os trætte. At lære at gå i seng i ordentlig tid kan hjælpe os til at komme til hægterne igen. En smule ekstra hvile kan gøre underværker. Nathan H. Knorr, der indtil sin død var medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, plejede at sige til missionærerne: „Det første I skal gøre hvis I bliver mismodige, er at hvile jer. I vil blive overraskede over hvor meget lettere det er at løse næsten ethvert problem efter en god nats søvn.“
20. (a) Opsummer nogle af de måder hvorpå vi kan bevare glæden. (b) Hvilke grunde synes du vi har til at være glade? (Se rammen på side 17.)
20 Kristne har den forret at tjene ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Som vi har set, kan vi bevare glæden selv når vi har alvorlige problemer. Lad os holde blikket rettet mod håbet om Riget, korrigere vore synspunkter når det er nødvendigt, og leve en enkel tilværelse. Så vil vi, uanset hvad vi kommer ud for, kunne følge den opfordring apostelen Paulus gav: „Glæd jer altid i Herren. Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ — Filipperne 4:4.
Overvej omhyggeligt følgende spørgsmål:
• Hvorfor bør kristne holde sig håbet om Riget klart for øje?
• Hvad kan hjælpe os til at bevare glæden når vi befinder os i vanskelige situationer?
• Hvorfor bør vi forsøge at forenkle vores tilværelse?
• På hvilke områder har nogle forenklet deres tilværelse?
[Studiespørgsmål]
[Ramme/illustrationer på side 17]
Andre grunde til glæde
Som kristne har vi mange grunde til glæde. Overvej følgende:
1. Vi kender Jehova.
2. Vi har lært sandheden fra Guds ord at kende.
3. Vi kan få tilgivelse for synder på grundlag af vores tro på Jesu offer.
4. Guds rige hersker — den nye verden vil snart blive en realitet.
5. Jehova har ført os ind i et åndeligt paradis.
6. Vi har et dejligt kristent fællesskab.
7. Vi har den forret at deltage i forkyndelsen.
8. Vi er i live og har fået et vist mål af styrke.
Hvilke andre grunde til glæde kan du nævne?
[Illustration på side 13]
Paulus og Silas bevarede glæden selv da de var i fængsel
[Illustrationer på side 15]
Glæder du dig ved håbet om Guds nye verden?