Glæd dig med den lykkelige Gud

„Endelig, brødre, glæd jer, . . . og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer.“ — 2 KORINTHER 13:11.

1, 2. (a) Hvorfor har mange mistet glæden ved livet? (b) Hvad er glæde, og hvordan kan vi opdyrke den?

I DENNE problemfyldte verden har mange svært ved at få øje på grunde til glæde. Når de eller nogle de holder af, bliver ramt af en tragedie, tænker de måske som Job. Han sagde: „Et menneske, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro.“ (Job 14:1) Kristne er ikke immune over for det stress og de problemer der er en del af disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Det er derfor ikke overraskende at Jehovas trofaste tjenere til tider kan blive nedtrykte. — 2 Timoteus 3:1.

² Ikke desto mindre kan kristne være glade, selv når de udsættes for prøver. (Apostelgerninger 5:40, 41) For at forstå hvordan det er muligt, må vi gøre os klart hvad glæde er. Glæde er blevet defineret som en følelse „fremkaldt ved erhvervelse af eller forventning om et gode“. * Vi kan altså være lykkelige hvis vi tager os tid til at tænke på de mange glæder vi nyder nu, og dem der venter os i Guds nye verden.

3. I hvilken forstand kan det siges at alle har noget de kan glæde sig over?

³ Alle har i hvert fald noget de kan være taknemmelige for. Et familieoverhoved som mister sit arbejde, er naturligvis bekymret for hvordan det skal gå. Han vil jo gerne kunne forsørge sin familie. Men hvis han er sund og rask, kan han være taknemmelig for det. Så vil han være i stand til at arbejde hvis han finder et job. Lad os, som et andet eksempel, tage en kvinde som rammes af alvorlig sygdom. Trods sin situation kan hun være taknemmelig for den støtte hun får fra kærlige venner og familiemedlemmer, som hjælper hende til at klare sygdommen med værdighed og mod. Alle sande kristne kan, uanset deres omstændigheder, fryde sig over det privilegium at kende Jehova, ’den lykkelige Gud’, og Jesus Kristus, „den lykkelige og eneste Magthaver“. (1 Timoteus 1:11; 6:15) Ja, Jehova Gud og Jesus Kristus er i høj grad lykkelige. De har bevaret glæden selv om forholdene på jorden er  helt anderledes end dem Jehova oprindelig havde i tanke. Deres eksempel kan lære os en hel del om hvordan vi kan bevare glæden.

De har aldrig mistet glæden

4, 5. (a) Hvordan reagerede Jehova da de første mennesker gjorde oprør? (b) Hvordan bevarede Jehova et positivt syn på menneskene?

⁴ I Edens have kunne Adam og Eva glæde sig over et strålende helbred og et fuldkomment sind. De havde mulighed for at udføre produktivt arbejde under ideelle forhold. Frem for alt havde de det privilegium at kommunikere regelmæssigt med Jehova. Det var Guds hensigt at de skulle få en lykkelig fremtid. Men vore første forældre var ikke tilfredse med alle disse gode gaver — de tog af den forbudte frugt fra „træet til kundskab om godt og ondt“. Denne ulydighedshandling lagde grundvolden til alle de ulykkelige forhold som vi, deres efterkommere, bliver udsat for. — 1 Mosebog 2:15-17; 3:6; Romerne 5:12.

⁵ Jehova lod dog ikke Adams og Evas utaknemmelige indstilling berøve ham glæden. Han havde tillid til at i det mindste nogle af deres efterkommere ville føle sig tilskyndet af hjertet til at tjene ham. Jehovas tillid var så stor at han allerede før Adam og Eva fik deres første barn, bekendtgjorde at han ville løskøbe deres lydige efterkommere. (1 Mosebog 1:31; 3:15) I de følgende århundreder gik flertallet i Adams og Evas fodspor, men denne udbredte ulydighed fik ikke Jehova til at vende menneskene ryggen. Han rettede i stedet sin opmærksomhed mod de mænd og kvinder som glædede hans hjerte, dem der bestræbte sig for at behage ham fordi de elskede ham. — Ordsprogene 27:11; Hebræerne 6:10.

6, 7. Hvad hjalp Jesus til at bevare glæden?

⁶ Hvordan bevarede Jesus glæden? Som en mægtig åndeskabning i himmelen havde Jesus rig lejlighed til at betragte menneskene på jorden. Han elskede dem trods deres åbenbare ufuldkommenheder. (Ordsprogene 8:31) Da han senere kom til jorden og ’boede iblandt menneskene’, ændrede han ikke sit syn på dem. (Johannes 1:14) Hvad hjalp Guds fuldkomne søn til at bevare et sådant positivt syn på den syndige menneskehed?

⁷ Jesus var først og fremmest rimelig i de forventninger han havde til sig selv og andre. Han vidste at han ikke ville omvende hele verden. (Mattæus 10:32-39) Derfor glædede han sig over hvert eneste retsindigt menneske som reagerede positivt på Rigets budskab. Hans disciples adfærd og indstilling var ikke altid som den burde være, men Jesus vidste at de af hjertet ønskede at gøre Guds vilje, og derfor elskede han dem. (Lukas 9:46; 22:24, 28-32, 60-62) I en bøn til sin himmelske Fader opsummerede Jesus den positive kurs som disciplene indtil da havde fulgt. Han sagde: „De har overholdt dit ord.“ — Johannes 17:6.

8. Nævn nogle måder hvorpå vi kan efterligne Jehova og Jesus i forbindelse med at bevare glæden.

⁸ Vi kan alle helt sikkert have gavn af at tænke nærmere over det eksempel Jehova Gud og Kristus Jesus har givet os i denne henseende. Kunne vi i større grad efterligne Jehova ved ikke at blive overdrevent bekymrede når noget ikke går sådan som vi havde håbet? Kunne vi endnu nøjere følge i Jesu fodspor ved at bevare et positivt syn på vores nuværende situation og ved at være rimelige i de forventninger vi har til os selv og andre? Lad os se hvordan nogle af disse principper rent praktisk kan anvendes i forbindelse med den tjeneste som nidkære kristne holder meget af, nemlig forkyndelsen.

Bevar en positiv indstilling til forkyndelsen

9. Hvordan genvandt Jeremias glæden, og hvordan kan hans eksempel hjælpe os?

⁹ Jehova ønsker at vi skal være glade i tjenesten for ham. Vores glæde bør ikke afhænge af de resultater vi opnår. (Lukas 10:17, 20)  I mange år forkyndte profeten Jeremias i et ufrugtbart distrikt. Når han fokuserede på folks negative reaktion, mistede han glæden. (Jeremias 20:8) Men når han grundede over hvor fantastisk selve budskabet var, genvandt han glæden. Jeremias sagde til Jehova: „Dine ord blev fundet, og så spiste jeg dem, og dit ord blev til glæde for mig og til fryd for mit hjerte; for dit navn er nævnt over mig, Jehova.“ (Jeremias 15:16) Ja, Jeremias frydede sig over den forret at forkynde Guds ord, og det samme kan vi.

10. Hvordan kan vi bevare glæden i forkyndelsen selv om vi ikke i øjeblikket opnår særlig mange resultater?

¹⁰ Selv om flertallet afviser den gode nyhed, har vi al mulig grund til at være glade når vi deltager i forkyndelsen. Husk at Jehova havde fuld tillid til at i hvert fald nogle ville tjene ham. Ligesom Jehova må vi aldrig opgive håbet om at i det mindste nogle vil blive opmærksomme på stridsspørgsmålet — hvem der har det suveræne herredømme i universet — og tage imod budskabet om Riget. Vi må ikke glemme at folks omstændigheder ændrer sig. Stillet over for et uventet tab eller en krise kan selv den mest veltilfredse begynde at tænke alvorligt over meningen med livet. Vil du da være til rådighed når en sådan person ’erkender sit åndelige behov’? (Mattæus 5:3) Ja, næste gang du er ude i forkyndelsen, kan det være at nogen i dit distrikt er lydhør over for den gode nyhed.

11, 12. Hvad kan vi lære af det der fandt sted i en lille by?

¹¹ Selve distriktet kan også forandre sig. Lad os tage et eksempel. I en lille by boede der engang en tæt sammenknyttet gruppe af unge ægtepar med børn. Når de fik besøg af Jehovas Vidner, plejede de alle at komme med samme indvending: „Vi er ikke interesseret.“ Hvis nogen endelig viste interesse for Rigets budskab, forsøgte naboerne straks at hindre vedkommende i at søge yderligere kontakt med Jehovas Vidner. Forståeligt nok var det en udfordring at forkynde i denne by. Men Jehovas Vidner gav ikke op. De blev ved med at forkynde. Hvad resulterede det i?

¹² Mange af børnene i byen blev boende efter at de var blevet gift. Med tiden indså nogle af dem at deres livsform ikke havde ført til virkelig lykke, og de begyndte at søge efter sandheden. Denne sandhed fandt de da de tog imod den gode nyhed som Jehovas Vidner forkyndte. Sådan gik det til at den lille menighed i byen efter mange år begyndte at vokse. Forestil dig den glæde det var for de forkyndere som ikke havde givet op. Måtte den udholdenhed vi viser i forkyndelsen af det herlige budskab om Riget, også medføre glæde for os.

Støtte fra vore trosfæller

13. Hvem kan vi vende os til når vi er modløse?

¹³ Hvor kan man hente trøst når man udsættes  for et stort pres, eller når livet tildeler én et knusende slag? Millioner af Guds indviede tjenere vender sig først til Jehova i bøn; dernæst søger de hjælp hos deres kristne brødre og søstre. Mens Jesus var på jorden, satte han stor pris på den støtte han fik fra sine disciple. Aftenen før sin død sagde han til dem: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser.“ (Lukas 22:28) Selv om disse disciple var ufuldkomne, var deres loyalitet til stor trøst for Guds søn. Også vi kan hente styrke fra vore trosfæller.

14, 15. Hvad hjalp et ægtepar til at komme over deres søns død, og hvad kan vi lære af deres erfaring?

¹⁴ Et kristent ægtepar ved navn Michel og Diane har lært hvor værdifuld deres brødre og søstres hjælp er. Deres 20-årige søn, Jonathan, en energisk ung kristen med en lys fremtid for sig, fik at vide at han havde en hjernesvulst. Lægerne gjorde en heroisk indsats for at redde ham, men hans tilstand forværredes, indtil han en sen eftermiddag sov ind i døden. Michel og Diane var knust af sorg. De vidste at tjenestemødet som blev holdt samme aften, var næsten forbi, men de havde et stort behov for at få trøst. De bad derfor den ældstebroder som var hos dem, om at tage med dem hen i rigssalen. De ankom netop som menigheden fik meddelelsen om Jonathans død. Efter mødet var de grædende forældre omgivet af deres brødre og søstre, som omfavnede og trøstede dem. Diane fortæller: „Vi følte en stor tomhed da vi kom til rigssalen, men den trøst vi fik af brødrene, var til stor opmuntring for os. De kunne ikke fjerne vores sorg, men de hjalp os til at holde modet oppe.“ — Romerne 1:11, 12; 1 Korinther 12:21-26.

¹⁵ Modgang hjalp Michel og Diane til at knytte sig nærmere til deres brødre, og også til hinanden. Michel siger: „Jeg har lært at sætte endnu større pris på min kone. Når vi er kede af det, taler vi med hinanden om sandheden og om hvordan Jehova holder os oppe.“ Diane tilføjer: „Håbet om Riget har fået endnu større betydning for os.“

16. Hvorfor er det vigtigt at lade ens trosfæller vide at man har brug for hjælp?

¹⁶ Ja, vore kristne brødre og søstre kan være „en styrkende hjælp“ for os i svære tider og således bidrage til at vi kan bevare glæden. (Kolossenserne 4:11) De kan naturligvis ikke læse vore tanker. Når vi har brug for hjælp, vil det derfor være godt at sige det. Og så må vi vise ægte værdsættelse af den trøst brødrene kan give os, og betragte den som noget der kommer fra Jehova. — Ordsprogene 12:25; 17:17.

Menigheden — en kilde til glæde

17. Hvilke udfordringer står en enlig mor over for, og hvordan betragter vi sådanne trosfæller?

¹⁷ Jo mere opmærksom du er på dine trosfæller, jo mere vil du lære at værdsætte dem og finde glæde ved at være sammen med dem. Tag for eksempel din egen menighed. Er der en enlig far eller mor som kæmper for at lære sine børn at følge sandhedens vej? Har du tænkt over hvilket godt eksempel de er? Prøv at forestille dig de problemer vedkommende kan have. En enlig mor som hedder Jeanine, nævner nogle af dem: ensomhed, uønskede tilnærmelser fra mandlige arbejdskammerater og en meget stram økonomi. Men den største udfordring, siger hun, er at drage omsorg for børnenes følelsesmæssige behov, da hvert barn har sin egen personlighed. Jeanine nævner endnu et problem: „Det kan være meget svært at bekæmpe den tendens man har, til at behandle sin søn som manden i huset i et forsøg på at kompensere for sin ægtefælle. Jeg har også en datter, og jeg må hele tiden huske at jeg ikke skal betragte hende som en fortrolig veninde jeg kan bebyrde med mine problemer.“ Som tusinder af andre gudfrygtige enlige forældre har Jeanine et fuldtidsjob, og hun tager sig godt af sin familie. Hun studerer også Bibelen  med sine børn, oplærer dem i forkyndelsen og tager dem med til menighedens møder. (Efeserne 6:4) Hvor må det glæde Jehova at se hvordan denne familie daglig bestræber sig for at forblive uangribelig! Vi er også glade for at have sådanne brødre og søstre iblandt os.

18, 19. Hvordan kan vi få større værdsættelse af menighedens forskellige medlemmer?

¹⁸ En anden kategori i menigheden er de trofaste enker og enkemænd som ’aldrig er borte fra’ møderne. (Lukas 2:37) Føler de sig af og til ensomme? Naturligvis gør de det, for de savner deres ægtefælle. Men de holder sig travlt beskæftiget i tjenesten for Jehova og viser andre personlig interesse. Deres stabile, positive indstilling bidrager til glæden i menigheden. En kristen kvinde som har været i heltidstjenesten i over 30 år, siger: „En af mine største glæder er at se at ældre brødre og søstre der har været igennem mange prøvelser, stadig tjener Jehova trofast.“ Ja, de ældre kristne iblandt os er til stor opmuntring for deres yngre trosfæller.

¹⁹ Hvad med dem som først for nylig er begyndt at komme sammen med den kristne menighed? Virker det ikke ansporende på os når de giver udtryk for deres tro ved møderne? Tænk på de fremskridt de har gjort siden de gik i gang med at studere Bibelen. Jehova må glæde sig meget over dem. Gør vi  også det? Giver vi udtryk for det, og roser vi dem for de bestræbelser de gør sig?

20. Hvorfor kan det siges at hvert eneste medlem af menigheden udfylder en vigtig plads?

²⁰ Er du gift, ugift eller eneforsørger? Er du en fader- eller moderløs dreng eller pige? Er du enke eller enkemand? Er du først for nylig begyndt at komme sammen med den kristne menighed, eller har du tilhørt den i mange år? Du kan være sikker på at dit trofaste eksempel er til stor opmuntring for os alle. Og når du synger med på Rigets sange, kommenterer ved møderne eller holder en elevopgave på Den Teokratiske Skole, er du med til at øge vores glæde. Og hvad der er endnu bedre, det glæder Jehovas hjerte.

21. Hvad har vi mange gode grunde til at gøre, men hvilke spørgsmål kan der opstå?

²¹ Selv i disse problemfyldte tider giver det stor glæde at tilbede den lykkelige Gud. Vi har mange grunde til at følge Paulus’ opfordring: „Glæd jer, . . . og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer.“ (2 Korinther 13:11) Men hvad nu hvis vi kommer ud for naturkatastrofer, forfølgelse eller store økonomiske vanskeligheder? Er det muligt at bevare glæden selv i den slags situationer? Når du læser den næste artikel, kan du drage dine egne slutninger.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

• Hvordan er glæde blevet defineret?

• Hvordan kan det at have en positiv indstilling hjælpe os til at bevare glæden?

• Hvordan kan vi få et positivt syn på det distrikt vi forkynder i?

• Hvorfor værdsætter du dine brødre og søstre i menigheden?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 10]

Vores distrikt kan forandre sig

[Illustration på side 12]

Hvilke udfordringer står nogle over for i jeres menighed?