Hvordan enkestanden berørte to kvinder

SANDRA er enke og bor i Australien. Da hendes mand døde for nogle år siden, gik hun i chok. „Jeg følte mig helt magtesløs da det gik op for mig at jeg pludselig havde mistet min ægtefælle og bedste ven. Jeg kan slet ikke huske hvordan jeg kom hjem fra hospitalet, eller hvad jeg foretog mig resten af dagen. I løbet af de næste par uger blev min angst til konstant fysisk smerte.“

Elaine, Sandras ældre veninde, har været enke i omkring seks år. Elaine plejede sin mand, David, i et halvt år inden han døde af kræft. Sorgen var så intens at hun kort efter sin mands død for en tid mistede synet. To år senere kollapsede hun pludselig midt i en forsamling. Hendes læge fandt ingen tegn på fysisk sygdom. Men han opdagede at Elaine havde undertrykt sin sorg, så han anbefalede hende at gå hjem og prøve om hun kunne græde. „Det tog temmelig lang tid for mig at bearbejde sorgen,“ indrømmer Elaine, der tilføjer at hun, når hun var ensom, „endog plejede at gå ind i soveværelset og begrave ansigtet i Davids tøj“.

En elsket ægtefælles død kan fremkalde mange forskellige reaktioner, for det at blive enke betyder mere end at undvære sin ægtemand. Sandra følte for eksempel at hun i en periode havde mistet sin identitet. Som mange andre der lige har mistet deres ægtefælle, følte hun sig sårbar og usikker. Hun fortæller: „Jeg havde været vant til at min mand traf de endelige afgørelser, og nu måtte jeg pludselig selv til at tage sådanne beslutninger. Jeg sov dårligt om natten og var træt og udmattet. Jeg vidste ikke mine levende råd.“

Verden over er der hver dag mange som kommer ud for noget der minder om det Sandra og Elaine her har berettet om. På grund af sygdom, ulykker, krige, etnisk udrensning og vold bliver der flere og flere enker. * Mange af disse kvinder lider i stilhed og ved ikke hvad de skal gøre. Hvordan kan venner og slægtninge hjælpe dem til at tilpasse sig deres nye situation? Den følgende artikel indeholder nogle gode forslag.

[Fodnote]