„Jehova har været god imod mig!“

EN DEJLIG AFTEN i marts 1985 fejrede alle i skriveafdelingen på Jehovas Vidners hovedkontor i New York, USA, at Karl F. Klein havde været 60 år i heltidstjenesten. Med varme i stemmen sagde broder Klein: „Jehova har været god imod mig!“, og han fortalte at Salme 37:4 var et af hans yndlingsskriftsteder. Senere på aftenen glædede han alle med sit cellospil.

I de næste 15 år fortsatte broder Klein som medlem af redaktionsudvalget og Jehovas Vidners Styrende Råd. Men den 3. januar 2001 fuldførte Karl Klein sit jordiske livsløb som en trofast tjener for Jehova.

Karl var født i Tyskland. Hans familie flyttede til USA, og Karl voksede op i en forstad til Chicago, Illinois. Karl og hans yngre broder Ted blev allerede som børn meget interesserede i Bibelen. Karl blev døbt i 1918, og de spændende tanker der blev fremholdt ved et af bibelstudenternes stævner i 1922, lagde kimen til hans livslange kærlighed til forkyndelsen. Han ønskede at være med i forkyndelsen hver eneste uge og var det endda i de sidste uger af sit liv.

Karl blev i 1925 medlem af betelfamilien i Brooklyn, og hans første opgave blev at arbejde i trykkeriet. Han elskede musik, og i en årrække spillede han cello i et orkester hvis musik blev udsendt over Selskabets egen radiostation. Derefter arbejdede han i tjenesteafdelingen, og her var han især glad for det nære venskab han fik med Thomas J. Sullivan, der var tilsynsmand for afdelingen. Det var i denne periode Ted giftede sig, og han og hans kone, Doris, blev sendt som missionærer til Puerto Rico.

I et halvt århundrede arbejdede Karl Klein i skriveafdelingen, hvor han ydede en fantastisk indsats fordi han elskede at studere og granske, og fordi han havde dyb bibelkundskab. I 1963 giftede Karl sig med Margareta, en tysk missionærsøster som tjente i Bolivia. Takket være hendes kærlige støtte, ikke mindst da han fik problemer med helbredet, var han produktiv i mange år efter den normale pensionsalder. Karl var meget oprigtig og havde samtidig en musikers begejstring, hvilket bidrog til de mindeværdige foredrag han holdt ved møder og stævner. Kort før sin død var den dagstekstdrøftelse han ledede for den store betelfamilie i New York, også til stor gavn og glæde.

Mange læsere af Vagttårnet vil kunne huske broder Kleins livsberetning, hvor han åbenhjertigt fortæller om sine oplevelser. Den blev bragt i udgaven for 15. september 1985. Selv om man har læst den før, vil det helt sikkert være opmuntrende at gøre det igen, med det i tanke at dens forfatter fortsatte sin trofaste og nidkære tjeneste i 15 år mere.

Som en af Herrens salvede ønskede broder Klein af hele sit hjerte at være med til at regere sammen med Kristus i himmelen. Vi har al mulig grund til at tro at Jehova nu har indfriet det ønske. — Lukas 22:28-30.

[Illustration på side 31]

Karl i 1943 sammen med Thomas J. Sullivan og Ted og Doris

[Illustration på side 31]

Karl og Margareta, oktober 2000