Køber du „den belejlige tid“?

APOSTELEN PAULUS gav de kristne i det første århundredes Efesus følgende vejledning: „Se . . . nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid, fordi dagene er onde.“ (Efeserne 5:15, 16) Hvorfor var det nødvendigt at give denne vejledning? Hvis man skal svare på det spørgsmål, må man vide noget om de forhold som datidens kristne efesere levede under.

Efesus var kendt for at være særdeles velhavende, stærkt umoralsk, hærget af kriminalitet og præget af okkultisme i forskellige former. Desuden blev de kristne konfronteret med de græske filosoffers opfattelse af begrebet tid. De ikkekristne grækere i Efesus mente at livet blev gentaget i en uendelig cyklus, og at tiden ikke udelukkende var fremadrettet. Den der spildte tiden i én livscyklus, kunne altså begynde forfra i en ny. Denne tankegang kan have forledt de kristne efesere til at se stort på Jehovas tidsplan for begivenhederne, blandt andet tiden for fuldbyrdelsen af hans dom. Det var derfor med god grund at Paulus formanede dem til at ’købe sig den belejlige tid’.

Paulus talte ikke om tiden i bred forstand. Det græske ord han anvendte, betegner en fastsat tid, en gunstig tid til et bestemt formål. Han rådede derfor datidens kristne til at gøre klog brug af „den belejlige tid“, den gunstige tid, mens den endnu varede ved, før enden indtraf og Guds barmhjertige tilbud om frelse ikke gjaldt længere. — Romerne 13:11-13; 1 Thessaloniker 5:6-11.

Også vor tid er en ’belejlig’ eller gunstig tid. Kristne bør derfor bruge tiden fornuftigt, for den kommer aldrig igen. Det er spild af tid at leve for de midlertidige fornøjelser verden tilbyder. Kristne gør klogt i at benytte deres tid til „handlinger der hører . . . gudhengivenhed til“. På den måde styrker de deres forhold til Skaberen, Jehova Gud. — 2 Peter 3:11; Salme 73:28; Filipperne 1:10.