Lad os stå fuldendte og med en fast overbevisning

„Se! Den store skare!“

I ÅRTIER havde Jehovas tjenere været optaget af et bestemt spørgsmål. Man havde længe prøvet at finde svaret i Bibelen, og det havde givet anledning til mange drøftelser. Men omsider fandt man det bibelske svar, og det vakte stor begejstring ved et stævne i Washington, D.C., i 1935.

Det grundlæggende spørgsmål var: Hvem er ’den store skare’ som er nævnt i Åbenbaringen 7:9? Skal denne skare i himmelen?

Et stående spørgsmål

Helt fra apostelen Johannes’ tid til vore dage havde kristne spekuleret over hvem ’den store skare’ var. Bibelstudenterne havde opfattet den store skare som en sekundær himmelsk skare, der havde kundskab fra Bibelen, men som ikke gjorde meget for at udbrede dens budskab.

Der var imidlertid nogle som havde sluttet sig til de salvede kristne, og som blev yderst nidkære i forkyndelsesarbejdet. De havde ikke noget ønske om at komme i himmelen. Deres håb var tværtimod i overensstemmelse med det offentlige foredrag „Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø“, der blev holdt af Jehovas folk fra 1918 til 1922. Disse mennesker ville blive velsignet med evigt liv på jorden.

I Vagttaarnet for december 1923 blev der bragt en forklaring af Jesu lignelse om fårene og gederne. Heri stod der: „Faarene fremstiller alle Nationernes Folk, som ikke er aandsavlede, men hvis Sind er bøjet i Retning af Retfærdighed, som inderst inde anerkender Jesus Kristus som Herren, og som venter og haaber paa en bedre Tid under hans Regering.“ — Mattæus 25:31-46.

Lyset vokser

I 1931 behandlede det første bind af Det store Opgør Ezekiels 9. kapitel og viste at de der får et mærke i panden så de kan overleve verdens ende, er identiske med fårene i Jesu lignelse. Bind 3 af Det store Opgør der udkom i 1932, beskrev den indstilling der kendetegnede den retskafne ikkeisraelit Jonadab, som sluttede sig til Israels salvede konge, Jehu, og tog med ham for at se hans nidkærhed med hensyn til at udrydde ba’alsdyrkerne i Israel. (2 Kongebog 10:15-28) I Bogen stod der: „Jonadab repræsenterede eller var et Billede paa de Mennesker paa Jorden i denne Tid . . . som ikke er i Harmoni med Satans Organisation, men stiller sig paa Retfærdighedens Side, nemlig dem, der vil blive bevaret af Herren, medens Harmagedonslaget finder Sted, idet han vil føre dem igennem denne Trængsel og give dem evigt Liv paa Jorden. Det er dem, der i Lignelsen fremstilles som ’Faar’.“

I 1934 gjorde Vagttaarnet opmærksom på at kristne med det jordiske håb skulle indvi sig til Jehova og døbes. Lyset vedrørende denne jordiske skare voksede lidt efter lidt. — Ordsprogene 4:18.

En klar forståelse

Tiden var nu inde til at få en fuld forståelse af Åbenbaringen 7:9-17. Lyset var ved at bryde frem i al sin glans. (Salme 97:11) Vagttaarnets engelske udgave havde udtrykt håb om at et stævne der var planlagt fra 30. maj til 3. juni 1935 i Washington, D.C., USA, ville blive „til sand trøst og gavn“ for dem der var skildret ved Jonadab. Og det blev det!

I et opflammende foredrag over temaet „Den store Skare“, som blev overværet  af omkring 20.000 stævnedeltagere, fremlagde J.F. Rutherford bibelske beviser for at de nutidige „andre får“ er identiske med ’den store skare’ i Åbenbaringen 7:9. (Johannes 10:16) Ved højdepunktet i foredraget spurgte taleren: „Vil alle de der har det håb at leve evigt på jorden, være så venlige at rejse sig?“ Da en betragtelig del af forsamlingen rejste sig, erklærede J.F. Rutherford: „Se! Den store skare!“ Først var der helt stille, og så brød jubelen løs. Dagen efter blev 840 nye vidner døbt, og de fleste af dem bekendte sig til denne store skare.

En bemærkelsesværdig stor skare

Forud for 1935 havde et stigende antal af dem der tog imod Bibelens budskab og blev nidkære forkyndere af den gode nyhed, givet udtryk for et ønske om at leve evigt på den paradisiske jord. De havde ikke noget ønske om at komme i himmelen, for Gud havde ikke givet dem dette håb. Da man i 1935 blev klar over at de hørte til den store skare af andre får, var det samtidig et tegn på at udvælgelsen af de 144.000 salvede kristne stort set var fuldført. — Åbenbaringen 7:4.

Ved tiden for den anden verdenskrigs udbrud prøvede Satan Djævelen forbitret at standse indsamlingen af dem der skulle udgøre den store skare. Forkyndelsesarbejdet blev pålagt begrænsninger i mange lande. I disse mørke dage, og kort før sin død i januar 1942, sagde J.F. Rutherford i en privat samtale: „Ja, . . . det ser ud til at den store skare slet ikke bliver så stor endda.“

Men takket være Guds velsignelse har udviklingen vist noget andet. Ved at „stå fuldendte og med en fast overbevisning“ har de salvede og deres medarbejdere, de andre får, opfyldt befalingen om at gøre disciple. (Kolossenserne 4:12; Mattæus 24:14; 28:19, 20) I 1946 var antallet af Jehovas Vidner i hele verden nået op på 176.456 — hvoraf de fleste hørte til den store skare. Sidste år var der mere end 6.000.000 vidner som trofast tjente Jehova i 235 forskellige lande og områder — virkelig en stor skare! Og den bliver stadig større.