Fremad mod den endelige sejr!
Fremad mod den endelige sejr!
„Se! en hvid hest; og han som sad på den havde en bue; og en krone blev givet ham, og han red ud sejrende og for at fuldende sin sejr.“ — ÅBENBARINGEN 6:2.
1. Hvilke fremtidige begivenheder så Johannes i et syn?
VED guddommelig inspiration var apostelen Johannes i stand til at se omkring 1800 år frem i tiden og beskrive Kristi indsættelse som konge i himmelen. Johannes måtte have tro på at det han så i synet, ville blive opfyldt. Vi der lever i dag, har klare vidnesbyrd om at den forudsagte indsættelse af Kristus som konge fandt sted i 1914. Med troens øjne kan vi se Jesus Kristus ’ride ud sejrende og for at fuldende sin sejr’.
2. Hvordan reagerede Djævelen på Rigets oprettelse, og hvad er det et vidnesbyrd om?
2 Efter Rigets oprettelse blev Satan kastet ud af Åbenbaringen 12:7-12) På grund af hans vrede er forholdene i verden gået fra ondt til værre. Det er som om menneskesamfundet er ved at gå i opløsning. For Jehovas Vidner er det et klart vidnesbyrd om at deres konge rider ud „for at fuldende sin sejr“.
himmelen, hvilket fik ham til at kæmpe mere intenst og med endnu større raseri, uden at det dog på nogen måde har forbedret hans chancer for at nå sit mål. (En ny verdens samfund bliver til
3, 4. (a) Hvilke organisationsmæssige ændringer er der foretaget i den kristne menighed siden Rigets oprettelse, og hvorfor har de været nødvendige? (b) Hvilke gavnlige virkninger har disse ændringer haft, som forudsagt af Esajas?
3 Med Rigets oprettelse var tiden inde til at den genoprettede kristne menighed — der nu fik et større ansvar betroet i forbindelse med Rigets interesser — blev bragt i nøjere overensstemmelse med mønsteret for den kristne menighed i det første århundrede. I Vagttårnet for 1. og 15. august 1938 gennemgik man derfor hvordan den kristne organisation skulle fungere. Senere bragte Vagttårnet for 15. februar 1972 en artikel som indeholdt flere oplysninger om Det Styrende Råd i vor tid. Den hed: „Et styrende råd til forskel fra et indregistreret selskab.“ I 1972 blev der udnævnt ældsteråd som skulle hjælpe og lede de lokale menigheder.
4 Den kristne menighed er i høj grad blevet styrket ved at den rette form for tilsyn blev genindført. Noget der også har styrket menigheden, er de foranstaltninger Det Styrende Råd har truffet for at oplære de ældste til at varetage deres opgaver, deriblandt Esajas 60:17: „I stedet for kobber bringer jeg guld, og i stedet for jern bringer jeg sølv, og i stedet for træ, kobber, og i stedet for sten, jern; og jeg indsætter fred som dine tilsynsmænd, og retfærdighed som dine arbejdsfogeder.“ De positive ændringer var et udtryk for Guds velsignelse og et vidnesbyrd om at Gud havde godkendt dem der nidkært havde støttet hans rige.
at tage sig af juridiske spørgsmål. Den udvikling der lidt efter lidt er sket i Guds jordiske organisation, og de gunstige resultater den har medført, er forudsagt i5. (a) Hvordan reagerede Satan på at Jehova velsignede sit folk? (b) Hvordan har Jehovas folk, i overensstemmelse med Filipperbrevet 1:7, reageret på Satans vrede?
5 At Gud efter Rigets oprettelse ledede sit folk og viste det kærlig opmærksomhed, lod Satan ikke gå upåagtet hen. I 1931 erklærede den lille gruppe kristne offentligt at de ikke blot var bibelstudenter. Som forudsagt i Esajas 43:10, var de vidner for Jehova! Om det var tilfældigt at Djævelen på dette tidspunkt iværksatte den hidtil værste forfølgelse, vides ikke. Selv i lande der normalt er kendt for at have religionsfrihed, såsom USA, Canada og Tyskland, blev Jehovas Vidner gentagne gange tvunget til at udkæmpe retssager for at forsvare deres trosfrihed. I 1988 var 71 sager om Jehovas Vidner blevet prøvet ved USA’s højesteret, og to tredjedele af dem var blevet afgjort i deres favør. I dag udkæmpes der fortsat retssager for, ligesom i det første århundrede, „at forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed“. — Filipperne 1:7.
6. Har forbud og begrænsninger hindret Jehovas folk i at gå fremad? Forklar.
6 I 1930’erne, i tiden umiddelbart inden den anden verdenskrig, forbød eller begrænsede diktatoriske regeringer Jehovas Vidners virke i lande som Tyskland, Spanien og Japan, for blot at nævne tre. Men i år 2000 havde de tre lande tilsammen næsten 500.000 aktive forkyndere af Guds rige. Det er næsten ti gange så mange Jehovas Vidner som der i 1936 var i hele verden! Forbud og begrænsninger kan tydeligvis ikke hindre Jehovas folk i at gå fremad under deres sejrende Fører, Jesus Kristus.
7. Hvilken særlig begivenhed indtraf i 1958, og hvilken bemærkelsesværdig forandring er der sket siden?
7 En tydelig manifestation af at Jehovas organisation bevæger sig fremad, sås i 1958 ved stævnet der blev afholdt i New York. Det var det største stævne Jehovas Vidner nogen sinde havde holdt. Stævnets tema var „Den guddommelige Vilje“, og tilhørerantallet nåede op på 253.922. I 1970 var Jehovas Vidners arbejde blevet givet fri i de tre førnævnte lande, bortset fra det daværende Østtyskland. Men Jehovas Vidner var stadig underlagt forbud i det enorme Sovjetunionen og de øvrige Warszawapagtlande. I dag er der i disse tidligere kommunistiske lande langt over en halv million aktive Jehovas Vidner.
8. Hvad har været resultatet af at Jehova har velsignet sit folk, og hvad havde Vagttårnet i 1951 at sige om det?
8 Jehovas Vidner er blevet velsignet med vækst fordi de er fortsat med „først at søge riget og [Guds] retfærdighed“. (Mattæus 6:33) I bogstavelig forstand er Esajas’ profeti allerede blevet opfyldt: „Den mindste vil blive til tusind, og den ringeste til en mægtig nation. Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.“ (Esajas 60:22) Og enden er endnu ikke kommet. Alene i løbet af de sidste ti år er antallet af aktive tilhængere af Rigets styre vokset med over 1.750.000. De har sluttet sig til en skare om hvem Vagttårnet for 1951 havde følgende kommentar: ’Gud bereder nu en ny verdens samfund. . . . I, som skal overleve Harmagedon, vil blive de første til at tage jeres opgaver op på den nye jord . . . som en teokratisk organiseret enhed, der kender til organisationsmetoder.’ Artiklen sluttede: „Støt og roligt rykker vi sammen frem som en ny verdens samfund!“
9. Hvordan har det Jehovas Vidner har lært gennem årene, vist sig at være gavnligt?
9 Med tiden har dette voksende nye verdens samfund lært hvordan man nemt og effektivt kan få tingene gjort. Det har vist sig at være af uvurderlig betydning i dag og vil måske også være det ved genopbygningsarbejdet efter Harmagedon. For eksempel har Jehovas Vidner lært at tilrettelægge store stævner, at yde hurtig nødhjælp og at opføre bygninger på kort tid. Det har fået mange til at beundre og respektere Jehovas Vidner.
Fordomme nedbrydes
10, 11. Forklar hvordan forkerte opfattelser af Jehovas Vidner er blevet rettet.
10 Der er ikke desto mindre nogle som beskylder Jehovas Vidner for at stille sig uden for samfundet. Det skyldes især Jehovas Vidners bibelske holdning til spørgsmål som blodtransfusion, neutralitet, rygning og moral. Men det er i større og større grad begyndt at gå op for offentligheden at Jehovas Vidners synspunkter er værd at overveje. For eksempel ringede en læge i Polen til Jehovas Vidners administrationskontor og sagde at hun og hendes kolleger på hospitalet havde haft en timelang debat om blodtransfusioner. Drøftelsen var foranlediget af en artikel der samme dag var blevet bragt i det polske dagblad Dziennik Zachodni. „Personligt er jeg ked af det overforbrug af blod som finder sted,“ sagde lægen. „Det må der laves om på, og jeg er glad for at nogen har bragt emnet på bane. Jeg vil meget gerne have flere oplysninger.“
11 På en konference der blev afholdt sidste år, drøftede læger fra Canada, Europa, Israel
og USA nogle vigtige oplysninger der skulle hjælpe læger til at behandle patienter uden brug af blod. Ved dette møde, som blev holdt i Schweiz, blev der peget på at dødelighedsprocenten for patienter som får blodtransfusion, modsat den almindelige opfattelse, faktisk er højere end den er for patienter som ikke får blod. Jehovas Vidner der havde været i behandling, kunne generelt tage tidligere hjem fra hospitalet end dem der havde fået blod, hvilket som regel betød en reducering af omkostningerne.12. Giv et eksempel på hvordan nogle har rost Jehovas Vidner for deres neutralitet i politik.
12 Der er også blevet fremsat mange positive kommentarer om Jehovas Vidners neutrale standpunkt før og under den anden verdenskrig, hvor de forblev trofaste trods nazisternes voldsomme angreb. Premieren på videofilmen Jehovas Vidner står fast trods nazismens terror, produceret af Jehovas Vidner, blev meget passende holdt i den tyske koncentrationslejr Ravensbrück den 6. november 1996, og den har fået en rosende omtale. Ved indledningen til et lignende arrangement i den berygtede koncentrationslejr Bergen-Belsen den 18. april 1998 indrømmede lederen af Centret for Politisk Uddannelse i Niedersachsen, dr. Wolfgang Scheel: „En af de mest pinlige historiske kendsgerninger er at Jehovas Vidner afviste nationalsocialismen med væsentligt større beslutsomhed end de kristne kirker gjorde. . . . Uanset hvad vi mener om Jehovas Vidners lære og religiøse nidkærhed, aftvinger deres standhaftighed under naziregimet stor respekt.“
13, 14. (a) Hvilken tankevækkende udtalelse fra en uventet kilde var til gavn for de første kristne? (b) Giv eksempler på udtalelser der har været til gunst for Guds folk i dag.
13 Når fremtrædende personer udtaler sig positivt om Jehovas Vidner eller retssager bliver afgjort i deres favør, kan det nedbryde fordomme og gøre folk mere velvilligt indstillet over for dem. Det giver dem mulighed for at tale med nogle som aldrig før har villet lytte. Jehovas Vidner værdsætter og påskønner i høj grad sådanne udtalelser og retskendelser. Det minder om hvad der skete i Jerusalem i det første århundrede. Da den jødiske højesteret, Sanhedrinet, ville gøre det af med de kristne på grund af deres nidkære forkyndelse, fremsatte Gamaliel, „en lovlærer som var agtet af hele folket“, en advarsel: „Israelitiske mænd, tag jer i agt for hvad I har i sinde at gøre med disse mennesker. . . . Hold jer fra disse mennesker og lad dem være; (for hvis denne idé eller denne virksomhed er af mennesker, vil den blive gjort til intet; men hvis den er af Gud, vil I ikke kunne gøre dem til intet;) ellers vil I måske blive fundet som nogle der kæmper mod Gud.“ — Apostelgerninger 5:33-39.
14 Ligesom Gamaliel har indflydelsesrige personer i vor tid talt til gunst for Jehovas Vidners trosfrihed. For eksempel har den tidligere ordstyrer for International Academy for Freedom of Religion and Belief sagt: „Et trossamfund bør ikke nægtes sine religiøse rettigheder blot fordi dets holdninger af samfundet anses for at være uacceptable eller ukonventionelle.“ Og en professor i religionsvidenskab ved universitetet i Leipzig har rejst et relevant spørgsmål i forbindelse med den kommission som den tyske regering har nedsat til at undersøge de såkaldte religiøse sekter: „Hvorfor kun udsætte de religiøse minoriteter og ikke de to store kirkesamfund [den romersk-katolske kirke og den lutherske kirke] for en sådan undersøgelse?“ For at finde svaret kan man blot se på hvad en tidligere tysk embedsmand har skrevet: „Der kan ikke være nogen tvivl om at det bag kulisserne er fanatikere inden for kirken der har dikteret regeringskommissionens politiske kurs.“
Hvem ser vi hen til efter hjælp?
15, 16. (a) Hvorfor havde det Gamaliel gjorde, kun begrænset virkning? (b) Hvordan var det begrænset hvad tre andre indflydelsesrige personer kunne gøre for Jesus?
15 Gamaliels udtalelse understreger blot den sandhed at et arbejde der har Guds godkendelse, ikke kan mislykkes. De første kristne nød uden tvivl gavn af det Gamaliel sagde til Sanhedrinet, men de glemte ikke at Jesu ord om at hans disciple ville blive forfulgt, også var sande. Det Gamaliel gjorde, fik de religiøse ledere til ikke at dræbe de kristne, men det standsede ikke forfølgelsen, for der siges: „De rettede sig så efter ham, og de kaldte apostlene ind, piskede dem og forbød dem at tale på grundlag af Jesu navn, hvorpå de lod dem gå.“ — Apostelgerninger 5:40.
16 Da Jesus var stillet for retten, fandt Pontius Pilatus ingen skyld hos ham, og han prøvede at løslade ham. Men det lykkedes ikke. (Johannes 18:38, 39; 19:4, 6, 12-16) Selv to af Sanhedrinets medlemmer, Nikodemus og Josef fra Arimatæa, som var velvilligt indstillede over for Jesus, kunne ikke gøre noget for at forhindre retten i at dømme Jesus til døden. (Lukas 23:50-52; Johannes 7:45-52; 19:38-40) Den hjælp mennesker kan yde når de står op for Jehovas folk — uanset deres motiv — vil i bedste fald være begrænset. Verden vil fortsat hade Kristi sande disciple, ligesom den hadede ham. Den endelige hjælp og udfrielse kan kun komme fra Jehova. — Apostelgerninger 2:24.
17. Hvilken realistisk holdning har Jehovas Vidner, men hvorfor bliver de ikke svækket i deres beslutning om fortsat at forkynde den gode nyhed?
17 Jehovas Vidner har et realistisk syn på deres situation og forventer at forfølgelsen vil vare ved. Modstanden vil først høre op når Satans ordning er blevet fuldstændig fjernet. Men selv om forfølgelsen er ubehagelig, vil den ikke afholde Jehovas Vidner fra at fuldføre deres opgave, at forkynde Riget. Hvorfor skulle den også det, når Gud er med dem? De ser hen til deres modige Fører, Jesus Kristus, som deres største eksempel. — Apostelgerninger 5:17-21, 27-32.
18. Hvilke vanskeligheder ligger der stadig foran Jehovas tjenere, men hvad er de overbevist om bliver det endelige resultat?
18 Lige fra begyndelsen har den sande tro været udsat for stærk modstand. Om kort tid vil Jehovas tjenere være målet for det endelige angreb fra Gog, Satan i sin fornedrede tilstand efter at han er kastet ud af himmelen. Men den sande tro vil overleve. (Ezekiel 38:14-16) „Kongerne på hele den beboede jord“ vil, under ledelse af Satan, „føre krig mod Lammet, men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem“. (Åbenbaringen 16:14; 17:14) Ja, vor Konge rider sejrende ud og vil snart „fuldende sin sejr“. Det er en stor forret at kunne gå fremad sammen med ham og vide at om kort tid vil ingen nogen sinde mere modsige Jehovas tjenere når de siger: „Gud er for os.“ — Romerne 8:31; Filipperne 1:27, 28.
Kan du forklare følgende?
• Hvad har Jehova gjort for at styrke den kristne menighed siden Rigets oprettelse?
• Hvordan har Satan forsøgt at hindre Kristus i at fuldende sin sejr, og hvad har det resulteret i?
• Hvilket afbalanceret syn bør vi have på at andre er stået op for Jehovas Vidner?
• Hvad vil Satan til sidst gøre, og med hvilket resultat?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 18]
Stævner er et tydeligt vidnesbyrd om at Jehovas folk går fremad
[Illustrationer på side 20]
Jehovas Vidners neutralitet under den anden verdenskrig bringer stadig Jehova ære